Ældrerådet
Ældrerådet har 13 medlemmer, der er valgt ved direkte valg blandt kommunens borgere, som er fyldt 60 år. Rådet skal høres om alle forslag, der vedrører den ældre del af befolkningen, inden de bliver vedtaget i Byrådet.
Hvad er Ældrerådet?
Ældrerådet er lovpligtigt og nedsat i henhold til § 30-33 i Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Rolle og indflydelse
Alle forslag, der vedrører den ældre del af befolkningen i Aalborg Kommune, skal sendes til høring i Ældrerådet, før de bliver vedtaget i Byrådet. Rådet kan også på eget initiativ udtale sig og stille forslag om alle emner, der har interesse for kommunens ældre borgere. Ældrerådet har 13 medlemmer, der vælges ved direkte valg blandt kommunens borgere over 60 år. Valgperioden er 4 år og følger Byrådets valgperiode. Medlemskabet af rådet er frivilligt og ulønnet.
Rolle og indflydelse
Alle forslag, der vedrører den ældre del af befolkningen i Aalborg Kommune, skal sendes til høring i Ældrerådet, før de bliver vedtaget i Byrådet. Rådet kan også på eget initiativ udtale sig og stille forslag om alle emner, der har interesse for kommunens ældre borgere. Ældrerådet har 13 medlemmer, der vælges ved direkte valg blandt kommunens borgere over 60 år. Valgperioden er 4 år og følger Byrådets valgperiode. Medlemskabet af rådet er frivilligt og ulønnet.
Arbejde og faggrupper
Ældrerådet behandler kun generelle spørgsmål og ikke personsager eller konkrete personalespørgsmål. Alle borgere over 60 år og deres pårørende kan henvende sig til Ældrerådet med generelle eller principielle spørgsmål. Som led i sit arbejde nedsætter Ældrerådet faggrupper, der behandler emner indenfor rådets virkefelt. Rådet har for eksempel nedsat faggrupper, der arbejder med mad og måltider, trafik og tilgængelighed, boliger til ældre, tilbud til demente samt omsorg, hjælp og pleje til ældre borgere i eget hjem såvel som på plejehjem.
Seniorrådet henviser sager til behandling i faggrupperne, men grupperne kan også tage sager op af egen drift, hvorefter gruppen belyser sagen og udarbejder en indstilling til rådet med forslag til handling. Det kan for eksempel være forslag til høringssvar, udtalelser og lignende.
Ældrerådet udpeger også repræsentanter til Aalborg Kommunes lokalråd.
Arbejde og faggrupper
Ældrerådet behandler kun generelle spørgsmål og ikke personsager eller konkrete personalespørgsmål. Alle borgere over 60 år og deres pårørende kan henvende sig til Ældrerådet med generelle eller principielle spørgsmål. Som led i sit arbejde nedsætter Ældrerådet faggrupper, der behandler emner indenfor rådets virkefelt. Rådet har for eksempel nedsat faggrupper, der arbejder med mad og måltider, trafik og tilgængelighed, boliger til ældre, tilbud til demente samt omsorg, hjælp og pleje til ældre borgere i eget hjem såvel som på plejehjem.
Seniorrådet henviser sager til behandling i faggrupperne, men grupperne kan også tage sager op af egen drift, hvorefter gruppen belyser sagen og udarbejder en indstilling til rådet med forslag til handling. Det kan for eksempel være forslag til høringssvar, udtalelser og lignende.
Ældrerådet udpeger også repræsentanter til Aalborg Kommunes lokalråd.
Links til viden og bestemmelser
Læs forretningsorden for Ældrerådet
Links til viden og bestemmelser
Læs forretningsorden for Ældrerådet
Hvis du vil vide mere
Valg til Seniorrådet (14. november)
Ad. ændringsforslag 1
At der gennemføres valg til Seniorrådet i efteråret 2025 efter den beskrevne model med lokal forankring i tre geografiske distrikter (nord, øst og vest) og en udvidelse af Seniorrådet fra 13 til 15 medlemmer i alt.
Seniorrådet er enig i, at der gennemføres valg i efteråret 2025, men tager stærkt afstand fra en opdeling i tre geografiske distrikter (nord, øst og vest).
Opdeling i tre geografiske distrikter vil betyde, at hvert område prioriterer lokale behov fremfor at arbejde for hele kommunens ældre. Det vil betyde, at Seniorrådet ikke bliver et samlet talerør for alle ældre i kommunen. Det er vigtigt, at alle borgere i Aalborg Kommune får mulighed for at stemme på den kandidat, de føler, er den bedste kandidat til at varetage deres interesser, uanset hvor man bor.
Seniorrådet ser med bekymring, at der kan komme en endnu mindre stemmeprocent, når ikke borgerne har mulighed for at stemme uden for eget distrikt. Seniorrådet er enig i, at der sker en udvidelse af Seniorrådet fra 13 til 15 medlemmer, men ikke i forbindelse med en lokal forankring, som vi tager stærkt afstand fra.
Ad. ændringsforslag 2
At den lokale forankring i Seniorrådet og udvidelse heraf medfører ophør af lokalrådenes virke pr. 31.12.2025.
Seniorrådet tager forslaget om ophør af lokalrådene pr. 31.12.2025 til efterretning.
Ad. ændringsforslag 3
At reviderede vedtægter for Seniorrådet godkendes med henblik på at kunne gennemføre valghandling i tre distrikter.
Seniorrådet er ikke enig i, at vedtægterne revideres med henblik på at gennemføre valghandling i tre distrikter.
Læs hele sagsbeskrivelsen under punkt 6 i referatet fra Seniorrådets møde den 14. november 2024
Behandling af personoplysninger i vagtcentralens IT-system (14. november)
Seniorrådet i Aalborg Kommune vil gerne give høringssvar vedrørende behandling af persondata i forbindelse med vagtcentralens IT-system.
Vi finder det betryggende, at sikkerheden er i topklasse, og det virker klart som om sagen er i professionelle hænder.
Seniorrådet støtter de tiltag, der optimerer arbejdsgange, oplysning og analyse af nødopkald.
Læs hele sagsbeskrivelsen under punkt 10 i referatet fra Seniorrådets møde den 14. november 2024
Udbud af stomiprodukter (14. november)
Seniorrådet vil gerne fremhæve det som væsentligt, at borgere med stomi inddrages aktivt i kravsspecifikationen.
Vi støtter et fremtidssikret og bredt sortiment, som kan dække forskellige behov, særlige udfordringer og tiltaget om bæredygtighed.
Vi ser frem til orienteringen, når leverandøren er valgt.
Læs hele sagsbeskrivelsen under punkt 5 i referatet fra Seniorrådets møde den 14. november 2024
Svarfrister for sagsbehandling (12. september)
Seniorrådet ønsker at afgive høringssvar angående de vejledende svarfrister og sagsbehandlingstider på de sociale områder.
Det er positivt, at der er en stigende tendens i overholdelsen af svarfristerne, men det er tydeligt, at fristerne for udpegning af hjælper (§ 94) fortsat ikke er tilstrækkeligt tilfredsstillende, med kun 33% overholdelse i 2023.
Det er essentielt, at der tages hensyn til de særlige forhold, der gælder for denne sagstype, især i tilfælde hvor borgerne skifter fra en hjælpeordning til en anden.
En forbedring af måden, hvorpå behandlingsstart registreres, vil forhåbentlig kunne give et mere retvisende billede af de reelle behandlingstider.
Desuden bør det bemærkes, at sagerne vedrørende tilskud til bil (§ 114) og forbrugsgoder § 113 kræver en prioritering, da dette kan påvirke mange menneskers mulighed for at fungere i dagligdagen.
Pasning af nærtstående (§ 118) kræver også en prioritering, da behandlingen her heller ikke er tilstrækkelig hurtig. Dette påvirker borgerne og pårørendes mulighed for at modtage nødvendig hjælp i tide.
§ 112 hjælpemidler: Seniorrådet mener at behandlingstiden på hjælpemidler til bl.a. §112 er for lang.
Seniorrådet opfordrer til, at der tages initiativ til at forbedre behandlingstiderne for disse sagsområder, så de bliver mere i tråd med de voksende forventninger fra borgerne og deres behov for hurtig sagsbehandling.
Det har betydning for mange mennesker.
Læs hele sagsbeskrivelsen under punkt 3 i referatet fra Seniorrådets møde den 12. september 2024
Udbud af kompressionsprodukter (15. august)
Seniorrådet er positive overfor de initiativer og tiltag, kommunen planlægger for at forbedre tilbuddet til borgerne, især med fokus på kvalitet og service.
Vi vil særligt fremhæve, at det er vigtigt, at der er sikre løsninger til de enkelte borgere, der ikke kan dækkes ind af aftalens sortiment. Vi ser positivt på, at kommunen er opmærksom på dette aspekt og vil arbejde på at finde løsninger i et øvrigt sortiment. Denne tilgang vil bidrage til at sikre, at alle borgere får den nødvendige støtte og produkter, uanset deres specifikke behov.
Læs hele sagsbeskrivelsen under punkt 4 i referatet fra Seniorrådets møde den 15. august 2024
Udbud af brystproteser (15. august)
Seniorrådet ønsker hermed at afgive høringssvar i forbindelse med det kommende udbud af brystproteser, som er af stor betydning for mange borgere i kommunen.
Det er tydeligt, at Aalborg Kommune har gjort en betydelig indsats for at inddrage både fagpersoner og relevante organisationer i forberedelsen af udbuddet. Dette er en vigtig tilnærmelse, som vil sikre, at de krav, der stilles til leverandørerne, er både relevante og tidssvarende.
Et aspekt, vi vil fremhæve som særligt vigtigt, er den personlige vejledning, som borgerne skal have adgang til. Det er afgørende, at hver enkelt borger får den rette personlige vejledning ved valg af brystproteser. At have muligheder for at få rådgivning og prøverum til rådighed indenfor Aalborg Kommune vil være en stor støtte og tryghed for alle, der har brug for dette hjælpemiddel.
Seniorrådet vil også anbefale, at der i udbudsmaterialet sættes fokus på, hvordan leverandørerne kan sikre en kvalitetsoplevelse ved den personlige vejledning, samt hvordan information om brug, rengøring og vedligeholdelse præsenteres for borgerne. Dette er afgørende for, at borgerne føler sig trygge ved deres valg og brug af proteserne.
Afslutningsvis vil vi gerne opfordre til, at der tænkes i fleksible løsninger for udleveringen af proteser, så det imødekommer de individuelle behov, som de enkelte borgere måtte have.
Seniorrådet hilser de 3 nye ændringer i forhold til tidligere år meget velkomne.
Læs hele sagsbeskrivelsen under punkt 5 i referatet fra Seniorrådets møde den 15. august 2024
Udbud af ortopædisk fodtøj (15. august)
Udbygning af tilbudslisten: Indførelsen af boa lacing lukning samt tillæg for afstøbning på ekstreme fejlstillinger er et vigtigt skridt i retning af at sikre bedre tilpasning og komfort for borgerne, hvilket er altafgørende i forbindelse med ortopædisk fodtøj.
Én tillægsbetaling pr. par sko: Det er glædeligt, at det nu kun vil være muligt at opkræve ét tillæg pr. par sko. Dette vil gøre det mere økonomisk overkommeligt for borgerne og eliminere en potentiel barriere for at modtage det nødvendige fodtøj.
Krav til kundetilfredshed: Yderligere krav til leverandørens opfølgning på kundetilfredshed er en vigtig tilføjelse. Det er essentielt, at borgerne oplever tilfredshed med de produkter, de modtager, og at kommunen har dokumentation herfor. Dette vil bidrage til en højere kvalitet af de leverede ydelser.
Vi vil opfordre til, at der i den videre proces lægges vægt på at involvere brugerne i evalueringen af produkter og tjenesteydelser, da deres erfaringer og input vil være uvurderlige for at sikre, at de udbudte løsninger imødekommer de reelle behov.
Vi ser frem til at følge udviklingen og håber på et konstruktivt samarbejde for at sikre de bedste muligheder for borgerne i Aalborg Kommune.
Læs hele sagsbeskrivelsen under punkt 6 i referatet fra Seniorrådets møde den 15. august 2024