Erfaringer fra pilotfase for Børnevenlig Kommune

Erfaringer fra pilotfase for Børnevenlig Kommune

Dette materiale er udviklet af Aalborg Kommune til information og inspiration. Du kan læse om arbejdet frem mod certificeringen som UNICEF Børnevenlig By og Kommune, det strategiske fundament og tankerne om blivende forankring, som program nu og i fremtiden.

Materialet kan læses i sammenhæng, men kan også fungere som opslagsværk – det er op til dig som læser.

God fornøjelse!

Certificeret Børnevenlig Kommune

Aalborg Kommune blev den 20. november 2022, på Børnekonventionens fødselsdag, certificeret som UNICEF Børnevenlig By og Kommune. UNICEF tildeler byer og kommuner verden over titlen og anerkendelsen som Børnevenlig By og Kommune, hvis de gør en ekstraordinær indsats for at beskytte og fremme børns muligheder og rettigheder. 

Aalborg Kommune blev tildelt titlen, som den anden kommune i Danmark, fordi vi gennem de sidste tre år har haft et strategisk og politisk fokus på tværsektorielt at blive endnu bedre til at inddrage børn og unge i deres nutid og fremtid – helt i tråd med Aalborg Byråds løfte ”Vi udvikler os sammen”. 

I Aalborg Kommune tager børn og unges rettigheder alvorligt. Vi arbejder allerede målrettet med børn- og ungeinddragelse både politisk og i de administrative processer. Men vi vil være endnu bedre til at inddrage – og endnu mere aktive i forhold til at sikre, at børn og unges stemmer bliver hørt. 

Det er demokratisk og menneskeligt dannende for børn og unge, at de oplever deres idéer og meninger bliver taget alvorligt. Demokratisk dannelse som barn, tager man med i voksenlivet. Vi investerer i børnene nu. Både for deres nutid og vores fælles fremtid. 

Det er dog ikke kun noget, vi gør for børnenes skyld, men fordi det kvalificerer Aalborg Kommunes beslutninger, forbedrer vores løsninger og udvikling af tiltag, så de er værdiskabende og meningsfulde for ALLE borgerne nu og i fremtiden. Derfor er initiativet også af betydning for alle forvaltningsområder i Aalborg Kommune.

"Jeg er meget stolt af, at jeg i dag kan byde Aalborg velkommen i det fornemme selskab af Børnevenlige byer, kommuner og lokalsamfund over hele verden.” Susanne Dahl
Generalsekretær ,UNICEF Danmark 

Et fundament for fortsat fokus

Gennem pilotfasen er der på tværs af kommunen arbejdet med indsatser, der både baserer sig på at tænke børnevenlighed ind i eksisterende indsatsområder og på nye tiltag.

Dette kan du se eksempler på og udpluk af i dette materiale.

Vigtigst af alt er dog, at Børnevenlig Kommune er en måde at tænke på – et mindset i vores tilgang til børn, unge og udviklingen af kommunen. 

Når børn kender deres rettigheder i FN’s Børnekonvention, kender de også de andres rettigheder. At kende sine rettigheder handler både om det enkelte barns rettigheder, men i lige så høj grad om at værne om fællesskabet. Det er demokratisk og alment dannende at lære, at der skal være plads til alle, og at alle har ret til at være her. Det er vigtigt for vores fællesskab og samfund både nu og i fremtiden. Derfor skal vi fortsat fokusere på at udbrede viden om FN’s Børnekonvention. 

For at effektuere børns rettigheder, skal vi lytte og inddrage børn og unge, der hvor de har mulighed for indflydelse, og der hvor det giver mening for børnene. Derfor vil vi fortsat have fokus på meningsfulde deltagelsesmuligheder for børn, ved at udbrede viden om blandt andet Harts Deltagelsesstige og Laura Lundy’s model for meningsfuld deltagelse.

Certificeringen er ikke en afslutning på et initiativ, men det fundament, vi kan stå på, når vi fortsætter arbejdet med at vedblive at være og udvikle vores Børnevenlige Kommune. Både fordi det giver mening, men ligeledes fordi det kræves for at opretholde anerkendelsen hos UNICEF. 

Børnevenlig Kommune er ikke bare noget, vi leger!

”Selvom voksne har gode intentioner, kan de kun gætte sig til, hvordan det er at være ung i Aalborg i dag. Derfor sætter vi pris på, at vi kan mærke, at vores meninger og synspunkter har en reel tyngde og bliver taget alvorligt, når beslutningerne skal træffes. Sådan sikrer vi sammen en bedre kommune for alle aldersgrupper.”
Sara Tvilling, Formand for Aalborg Ungebyråd 2022/2023

Strategiske forandringer

Arbejdet med Børnevenlig Kommune kan ses i konkrete indsatser, men forandringen ses også i den strategiske retning. Herunder et par eksempler på dette. 

Børn og Unge har udarbejdet en ny fælles vision, som kommer til at sætte retning og Børn og Unges arbejde i de kommende år. Den er udarbejdet i tæt parløb med Børne- og Ungepolitikken, og sætter fokus på de 4 ambitioner: Være, Lære, Lykkes og Gro. Her arbejdes specifikt med at op- og indarbejde "demokratisk selvtillid" hos børn og unge, som en konkret indsats. 

Byrådet har på et temamøde i 2022 været med til at lægge spor ud for den fremtidige vision for og fokusering af Aalborg som Børnevenlig Kommune. Tematikkerne herfra er indarbejdet i det videre arbejde. 

Aalborg Kommune har vedtaget en Børne- og Ungepolitik, der afspejler mindset og tilgang i Børnevenlig Kommune. Rammen for politikken er et børnesyn, der lægger vægt på, at børn og unge har en betydningsfuld stemme og bliver mødt af voksne, der lytter og skaber rum for medbestemmelse. Desuden er der fokus på, at børn og unge kender deres rettigheder og er i stand til at sætte dem i spil. 

Job og Velfærd sætter med strategi for Bæredygtigt Børne- og Familiesamarbejde fokus på at øge børn og unges inddragelse og deltagelse – gennem strategiens udviklingsspor "Medskabelse giver ejerskab". 

Det betyder blandt andet, at børn og unges stemmer skal træde tydeligt frem i behandlingsplaner, handleplaner og status. I arbejdet med strategien, og udvikling af indsatser, trækkes der teoretisk på Laura Lundy’s model for meningsfuld deltagelse og Roger Harts deltagelsesstige. 

Job og Velfærd vil lave brugermålinger, der dokumenterer, at børn og familier oplever sig inddraget. 

I Aalborg Kommune udvikler vi os sammen – selvfølgelig også sammen med børn og unge!

”Det at kunne være en del af noget, der gør en positiv forskel for både det enkelte barn og børn i fællesskaber, giver så meget mening. Børnevenlig Kommune er med til at give den billet ind i et tværgående samarbejde, hvor vi inddrager dem det handler om. Det kan godt være, at vi alle sammen har været børn, men vi tænker ikke som børn, og det er deres tanker vi skal høre. I den kontekst de er i.
Her har Børnevenlig Kommune gjort en forskel for os. Det er med til at skabe noget sammen med børnene på tværs af fagligheder, hvor vi får et fælles sprog, der gør at vi i langt højere grad kan løfte noget ind i et fællesskab.”
Kristine Nygaard, Bibliotekschef, Aalborg Bibliotekerne

Et stærkt, lokalt netværk

”Lige dér opstår det smukke øjeblik, hvor vi sidder så mange og samarbejder om et fælles mål og hvor det lige dér, er fuldstændig ligegyldigt, hvem der skal komme med hvilke ressourcer.”
Tina Sloth Heden, med i arbejdsgruppen fra Center for Tværfaglig Forebyggelse

Noget af det, der specielt er blevet fremhævet som forbilledligt af UNICEF Danmark i forbindelse med certificeringen, er Aalborg Kommunes organisering af Børnevenlig Kommune. Det er af stor betydning, at initiativet udvikles og forankres på tværs af forvaltningsområder, da børns rettigheder er et fælles anliggende.

Styrken i en tværfaglig arbejdsgruppe er ligeledes bredden af kompetencer og viden, der deles på tværs af medlemmerne. En kommune, som Aalborg, løfter en bred variation af opgaver og inddragelsen af børn og unge vil ikke være en naturlighed for alle. I en arbejdsgruppe styrkes medlemmernes forståelse og kompetencer i forhold til implementeringen af et børnesyn på tværs af forvaltningsområderne. 

Det er essentielt for en Børnevenlig Kommune, at børn og unge tager del i organiseringen og beslutningsprocesser. Derfor har Aalborg Ungebyråds formandskab fast plads i initiativets styregruppe. Samtidig er Aalborg Fælleselevråd og Aalborg Ungebyråd faste sparringspartnere og er med til at kvalificere kommunens beslutninger. 

Tekstalternativ til organisationsdiagram:

Aalborg Kommune - Tværsektoriel projektorganisering

Styregruppe tværsektorielt

• Formand for styregruppen, Børn og Unge, Rasmus Greve Henriksen
• Chefrepræsentanter fra alle forvaltninger
• Formandskabet og repræsentant fra Aalborg Ungebyråd
• UNICEF Danmark
• Projektleder, Rikke Hartmann

Arbejdsgruppe tværsektorielt - ambassadører

• Projektleder, Rikke Hartmann
• Repræsentanter fra alle relevante forvaltninger er ansvarlige for interne arbejdsgrupper i forvaltninger
• Aalborg Ungebyråd og Aalborg Fælleselevråd bidrager ad hoc
• UNICEF deltager ad hoc ved national projektleder

Børn og Unge

• Rikke Hartmann
• Stine Olsen Dall
• Dagtilbud og skole. Intern arbejdsgruppe med 18 nøglepersoner og repræsentanter for forvaltningens afdelinger

Sundhed og Kultur

• Mette Nissen
• Intern arbejdsgruppe med ca. 10 nøglepersoner og afdelingsrepræsentanter

Job og Velfærd

• Tina Sloth Heden
• Sandra Søs Grønning
• To repræsentanter i tværsektoriel arbejdsgruppe. Intern arbejdsgruppe blandt fritidscentre

Klima og Miljø

• Heidi Lyhne Jensen
• Har inddraget afdelingsrepræsentanter ad hoc

By og Land

• Kia Hansen
• Intern arbejdsgruppe med repræsentant fra hver afdeling (3 personer)

Økonomi og Erhverv

• Christina Thorsted Jensen
• Intern arbejdsgruppe med to repræsentanter

Senior og Omsorg

• Ikke repræsenteret efter 1. januar 2022 på grund af ny forvaltningsstruktur

Midlertidig tværsektoriel arbejdsgruppe

• 4 møder i 2021. Samarbejde om konkret opgave i forhold til inddragelse af børn og unge med handicaps

”I styregruppen for Børnevenlig Kommune har jeg fornemmelsen af, at der er nogen der lytter til de unge og tager os alvorligt. Man begynder at forstå så meget om, hvor man bor og at man er en del af noget større. Det skaber en vis tryghed og viden om, at man kan noget i kommunen trods sin alder. Så tør man tage initiativ og sige sin mening.”
Esther Nielsen 
Næstformand i Aalborg Ungebyråd 2021-2022 og 
del af styregruppen i Børnevenlig Kommune i samme periode

Et internationalt netværk

Aalborg Kommune er sammen med Billund og Gladsaxe en del af udviklingsfasen for UNICEF Børnevenlige Byer og Kommuner i Danmark. Det betyder, at kommunerne samarbejder med UNICEF Danmark om at finde national form for og til det internationale program. Erfaringerne fra Aalborg Kommune bruges til inspiration og vejviser for kommende Børnevenlige Byer og Kommune. 

Internationalt har UNICEF Child Friendly Cities Initiative eksisteret siden 1996, og har på nuværende tidspunkt mere end 40 lande med i programmet.

Se mere om det internationale program

Som Børnevenlig By og Kommune bliver vi altså en del af et internationalt netværk og program, hvor der er fokus på at:

• Forbedre børn og unges mulighed for meningsfuld indflydelse på områder, der har betydning for dem. Dette har både betydning for børn og unges demokratiske selvtillid og opgaveløsningen. 

• Udbrede viden om børns rettigheder hos både børn og voksne. Dette har betydning for både individ og fællesskab.

• Arbejde for lighed og for at nedbringe diskrimination. Børnevenlig Kommune er for alle børn og unge.

• Demonstrere resultater for børn, baseret på de prioriterede mål i den lokale udviklingsplan.

Ikke kun for børnenes skyld - erhvervsliv

Når Aalborg Kommune er et godt sted at være barn, er det også et godt sted at være forældre, arbejde og starte virksomhed. Derfor har certificeringen som UNICEF Børnevenlig By og Kommune også betydning for erhvervslivet.  

Børn, der er blevet inddraget i kommunens udvikling føler ejerskab og fortæller den gode historie om DERES kommune. De bliver altså de bedste ambassadører, vi kunne drømme om. Også, når de bliver voksne. 

Børnevenlig Kommune er ikke bare noget vi siger. Det er noget, vi gør! Det må vi gerne være stolte af.

”De bløde værdier vinder mere og mere indpas for investorer, både nationale og internationale.
Mange kigger på det samfund, de evt. skal være en del af og de værdier, de som virksomhed er omgivet af. Det   har i dag ofte større betydning end den konkrete bundlinje. Fremtidens forbrugere er meget bevidste om oprindelsen af de varer eller ydelser, de køber. Derfor er CSR i stor stil også blevet et beslutnings-parameter i investor verdenen. Danmark er her særdeles attraktiv pga. vores model og vores samfundssind og de flotte rankings, vi opnår globalt.”
Catharina Vinther Engqvist, 
Head of Foreign Direct Investment, Invest in Aalborg

”Aalborg udnævnt af UNICEF som Børnevenlig Kommune er af stor, stor betydning – også for Invest in Aalborg. Tanken om, at vi blandt andet sætter demokrati på dagsordenen overfor og sammen med børnene i vores kommune og derved ud danner dem til gode demokratiske individer og borgere, er vi herfra helt vilde med og meget stolte af. Det bliver vores fortælling om Aalborg ude i verden og vi er helt sikre på, at det også hos  vores kunder vil vinde stor genklang. ”
Catharina Vinther Engqvist, 
Head of Foreign Direct Investment, Invest in Aalborg

Læs Invest in Aalborgs casestory 

Læs også UNICEF’s ”Tool for investors”

Børnekonventionens rettigheder i Børnevenlig Kommune

Alle børn har rettigheder

FN vedtog Børnekonventionen ved generalforsamlingen den 20. november 1989. Børn var allerede omfattet af de generelle menneskerettigheder, men der var behov for særlige rettigheder for børn – børnerettigheder. 

Mere end 190 lande har skrevet under. Det gør det til den konvention, som flest lande på verdensplan har tilsluttet sig.

Læs om Børnekonventionens rettigheder gælder ALLE børn uanset nationalitet, køn, social status, religion og kultur.

Inddragelse af børn og unge

Børnevenlig Kommune betyder ikke, at vi skal inddrage børn og unge i alt. For det første, er det ikke alt, børn og unge har indflydelse på, fordi det er de voksnes ansvar at sørge for barnets bedste. For det andet, er det ikke alt, børn og unge har en mening om.  Men når emnerne vedrører børn og unges liv, kan vi lige så godt spørge dem, det handler om: Nemlig dem selv! Hvis vi skal bygge en legeplads eller indrette et læringsmiljø, giver det eksempelvis god mening at spørge børnene – for det er jo dem, der er brugerne, og som vi forsøger at forandre eller forbedre noget for.

Børn bliver inddraget i beslutninger og udvikling på mange niveauer, og det er godt. Det er også godt, at vi som voksne er bevidste om, på hvilket niveau vi ønsker at inddrage børnene.

På den måde bliver vi nemlig også bevidste om, hvad det kræver af os som voksne, samt hvad vi kan love børnene.

Til det, kan vi bruge Harts deltagelsesstige.

Tekstalternativ til Harts deltagelsesstige

Ikke deltagelse

1. Manipulation

Børn og unge siger og gør det, som de voksne foreslår eller fortæller dem.

2. Dekoration

Børn og unge deltager som pynt, men forstår ikke, hvad det drejer sig om.

3. Symbolsk deltagelse

Børn får tilsyneladende lov til at komme til orde, men formålet er dybest set at undersøge de voksnes børnevenlige image – ikke at fremme børns egne interesser.

Grad af deltagelse

4. Udpeget og informeret

Voksne inviterer børn og unge til at medvirke i en bestemt anledning. De informeres om hvordan og på hvilke præmisser, hvorefter børn og unge selv beslutter, om de vil være med.

5 Konsulteret og informeret

Børn involveres i omfattende grad i et projekt, som de voksne står for.

6. Vokseninitiativ – medbestemmende deltagelse

Børn får indflydelse på voksen-initiativer.

7. Børn- og ungeinitiativ – børn og unge styrer det selv

Børn og unge tager initiativ og har beslutningskompetence. Voksne står til rådighed.

8. Børn- og ungeinitiativ - voksne involveres

Børn og unge tager initiativ, starter projekter og inviterer og involverer voksne.

Øverst ses den ypperste grad af deltagelse – man bevæger sig altså op ad stigen i kraft med, at børn og unge er mere og mere inddraget. Det betyder dog ikke, at niveau 8 altid er det rigtige at gøre, og ej heller altid det mest optimale. Man må altså afstemme muligheden for indflydelse for børn, realistisk tidsforbrug og rammerne med graden af deltagelse. Niveau 5 kan altså være lige så godt som niveau 8, så længe både børn og voksne er klar over, at det er det, der skal foregå, og man kan være transparent om processen. Så kan alle afstemme forventningerne efter det, der skal foregå. 

Deltagelsesstigen er dermed ikke et udtryk for, at det altid er bedst, når børn er initiativtagende, eller at det er dårligt, hvis de er udpegede og informerede. Det handler om opmærksomheden på, at vi sørger for at inddrage på en ordentlig måde, og ikke bare fortæller, hvad de voksne er kommet frem til.

Meningsfuld deltagelse

Med opmærksomheden på graden af inddragelse via Harts deltagelsesstige hører også formen og tilgangen til inddragelsen - altså den meningsfulde børneinddragelse.

Laura Lundy’s model indkapsler artikel 12 i Børnekonventionen, der handler om, at børn har ret til at udtrykke deres meninger - her også med vægt på, at meninger skal tildeles betydning, behandles respektfuldt og tages alvorligt. 

Ifølge modellen skal vi sørge for at overveje følgende, at når vi inddrager børn og unge:

Tekstalternativ til Lundy’s model

• Rummet og omgivelserne: Børn skal have trygge og inkluderende muligheder for at forme og udtrykke deres meninger og synspunkter.
• Stemme og udtryksform: Børn skal hjælpes til at bruge deres stemme - altså, man skal sørge for at facilitere en proces, hvor de har mulighed for at bruge deres stemme. Måden skal være tilpasset barnets alder, kognitive niveau og så videre.
• Indflydelse: Børn inddrages i spørgsmål, hvor de reelt har mulighed for indflydelse, og deres synspunkter skal tages alvorligt.
• Publikum: Børnenes synspunkter skal lyttes til med respekt. 

Læs mere fra Børnerådet

Læs mere fra Fagcenter Børn og Unge

Temamøde med byrådet

I august 2022 kom Aalborg Byråd med inputs til en politisk vejviser for Børnevenlig Kommune.  Under processen, blev der peget på forskellige fokuspunkter i det fremtidige arbejde. Blandt andet blev der opfordret til inddragelse af børn og unge i den kommende Børne- og Ungepolitik, hvilket efterfølgende er blevet efterlevet, ved inddragelse af både Ungebyråd og Fælleselevråd. 

Yderligere blev der blandt andet peget på, at det ville være fordelagtigt med en systematisk tilgang i forhold til politiske sagsfremstillinger, hvor man rutinemæssigt kunne stille spørgsmålet: ”Er der en børne- og ungevinkel”? Herunder konsekvens af politiske beslutninger for børnene. 

Yderligere blev der af deltagerne opfordret til at tænke børn og unge ind som en del af løsningen, når forvaltningen og byrådet arbejder.
Eksempelvis blev der skrevet på et af skiltene:
”Spørg børn om inklusion – hvordan vil de gerne hjælpe dem der har det svært og hvordan vil dem der har det svært gerne have hjælp!”.

Det kunne også være i forhold til byrum:
”Når vi byudvikler skal børns interesser og udviklingsmuligheder i stigende omfang tænkes ind – der skal være plads til at være barn.’”

Eller i forhold til rekruttering, hvor det anbefales, at: 
”De unge hjælper med at lave rekrutteringsstrategier”.

Også på ældreområdet kan det give mening at inddrage børn og unge, blandt andet udtrykt i denne kommentar:
”Vi spørger børn/unge til råds når vi indretter plejehjem – så bliver det trygt og rart at besøge bedste på plejehjemmet”.

Det blev også påpeget, at vi skal fortsætte med at inddrage børn og unge på en alderssvarende måde, hvor der er reel mulighed for indflydelse. Vi skal som voksne lytte og tage børns behov og input alvorligt, hvilket også betyder, at vi skylder børnene en tilbagemelding på deres inputs og ideer. Alle børn og unge skal nemlig opleve, at de er en del af det fællesskab, som Aalborg Kommune er. 

Hvor skal vi hen nu?

I Aalborg Kommune har vi indgået en aftale med os selv om, at vi vil arbejde målrettet med indsatsen på en måde, som skal være med til at sikre, at det får gennemslag i hele kommunen og på tværs af indsatsområder. Det betyder også, at Aalborg Kommune vil opretholde en indsats, som rækker ind i alle forvaltninger, og som er både administrativt og politisk forankret. 

Det er vores mål, at børn og unge i Aalborg Kommune kan mærke, at Aalborg er en børnevenlig kommune, hvor deres stemmer bliver hørt, og de oplever reel medinddragelse. Børnevenlig Kommune bliver i Aalborg Kommune derved mere end bare et afgrænset projekt, men en måde at tænke og handle på. 

Hvis vi skal (vedblive med at) være en Børnevenlig Kommune, står ét overordnet mål centralt for, at vi gennem relevante initiativer og projekter kan være med til at opfylde målsætninger inden for programområderne. Nemlig at vi har fælles værdier og målsætninger som afspejles og sættes i anvendelse i kerneydelserne. Altså en form for fælles børnevenlig kommunemindset. 
 
For at sikre denne forandring, er der behov for kapacitetsopbygning internt i de enkelte forvaltninger. Den fremtidige programorganisering er udtryk for et fælles mål om klar organisering og ansvarsfordeling, der giver de enkelte fagforvaltninger handlemuligheder og kompetencer til at handle inden for programområderne. 

Hvad skal vi leve op til?

Certificeringen som UNICEF Børnevenlig By og Kommune tildeles byer og kommuner for maksimalt en fireårig periode. For at opretholde certificeringen løbende, skal Aalborg Kommune udarbejde en ny handlingsplan, opretholde en fornuftig organisering og sørge for at have en kommunal kontaktperson til UNICEF Danmark i forhold til monitorering, fremdrift og forankring. 

Efter certificering som UNICEF Børnevenlig By og Kommune skal byer og kommuner, for at opretholde certificeringen:

• Forbedre børn og unges mulighed for meningsfuld indflydelse på områder, der har betydning for dem.    

• Dette har både betydning for børn og unges demokratiske selvtillid og opgaveløsningen.

• Udbrede viden om børns rettigheder hos både børn og voksne. Dette har betydning for både individ og fællesskab.

• Arbejde for lighed og for at nedbringe diskrimination. Børnevenlig Kommune er for alle børn og unge.

• Demonstrere resultater for børn, baseret på de prioriterede mål i udviklingsplanen/handlingsplanen.

   
  Konkret, vil dette konkret beskrives i en dynamisk, 4-årig handleplan, hvor den tværkommunale koordineringsgruppe forholder sig til fælles målsætninger i en forandringsteori baseret på programområderne.

Børnekonventionens artikler og Børnevenlig Kommune

Tekstalternativ til Børnekonventionens artikler og Børnevenlig Kommune

Artikel 2 - Man må ikke diskriminere

Børnevenlig Kommune er for alle børn. Derfor arbejder vi for lighed og for at nedbringe diskrimination.

Artikel 12 - Respekt for børns mening

Børns mening tæller! Børn og unge oplever meningsfuld inddragelse på områder, der har betydning for dem.

Artikel 42 - Alle skal kende børns rettigheder

Børn og voksne skal have kendskab til børns rettigheder i FN’s Børnekonvention. 

Artikel 3 - Det bedste for barnet

Børnesyn og mindset: Vi varetager børn og unges interesser. 
Vi ved, at det er voksne, der bærer ansvaret, men at vi kan meget i fællesskab. 

Artikel 6 - Liv, overlevelse og udvikling

Børnesyn og mindset:
Vi vælger den børnevenlige tilgang og tager barnets perspektiv.

Vi er stadig på vej!

Børnevenlig Kommune er med til at sætte Aalborg Kommune på Danmarks- og verdenskortet, fordi vi VIL udvikle os sammen med børn. Der er allerede flere byer og kommuner i Danmark, der ønsker at være en del af netværket, og der vil Aalborg kunne bidrage med gode erfaringer og være eksemplariske i forhold til god børneinddragelse. 

I Aalborg Kommune udvikler vi os sammen – os alle sammen. Derfor giver det mening, at vi lytter til og inddrager de yngste borgere og tager deres synspunkter og input med, når vi lægger planer for fremtiden i vores kommune. En børnevenlig kommune er nemlig også en voksenvenlig kommune. 

Vi er stadig på vej. Et skridt ad gangen udvikler vi det fundament og den kultur, som børnevenlig kommune skal hvile på. Arbejdet med Børnevenlig Kommune er for alle medarbejdere. For nogle er det naturligt i deres daglige opgaver og for andre er det sværere. Men hver gang vi øver os, lærer vi og bygger videre på vores fælles mål om, at skabe den bedste børnevenlige kommune. 

Vil du vide mere:

 Se materialet med inspiration til inddragelse af børn og unge og deres rettigheder fra Fagcenter Børn og Unge.

Nationalt:
Du kan se mere om Børnevenlige Byer og Kommuner i Danmark på UNICEF Danmarks hjemmeside.

Internationalt: 
Du kan se mere om Børnevenlige Byer og Kommuner i hele verden på UNICEF’s internationale hjemmeside. 

Initiativer og læring i forbindelse med pilotfasen

I det næste kan du læse om initiativer og læring i forbindelse med pilotfasen frem mod certificering som UNICEF Børnevenlig Kommune 2019 – 2022.  

Du kan læse om hvilke forvaltninger, der er tovholder på indsatsen. Du finder også eksempler på initiativer, der drives i samarbejde mellem flere forvaltninger. 

By og Land

Sæt farten ned

Som et led i at nedbringe hastigheden på bolig- og skoleveje og dermed skabe tryggere færdsel for alle borgere i Aalborg Kommune, valgte afdelingen for Mobilitet og Infrastruktur at gentænke deres tilgang til hvordan en fartkampagne skulle se ud. Børnenes ord og forståelse af fart blev i stedet omdrejningspunktet for kampagnen, som udover plakater også talte en politi-serie i fire afsnit med Danmarks yngste færdselsbetjent, som blev vist på de sociale medier.

Hvad gjorde vi anderledes end normalt, fordi det var en indsats i Børnevenlig Kommune?  

I en teknisk forvaltningsgren som By og Land er det ikke altid en naturlighed, at inddrage børn og unge i arbejdet. Derfor var det en ny oplevelse at tage udgangspunkt i børnenes oplevelse af fart og lade kampagnen udfolde sig derefter. Der blev afholdt en workshop for 4. klasse på Kærbyskolen og for elever fra Tornhøjskolen. Produktet af workshoppen blev citater til plakater.

Citaterne var børnenes egne udsagn. Desuden var det en af eleverne fra Kærbyskolen som spillede med i politiserien.  

Målgruppe

Målgruppen der deltog på workshoppen var elever i 4. og 5. klasse. Målgruppen for produktet var alle borgere i Aalborg Kommune der kører bil.

Oplevet effekt   

Fartkampagnen fik stor ros og interesse både i og udenfor Aalborg Kommune. Der er ingen tvivl om at børnenes vinkel og ægte udsagn skabte en stærk kampagne med et klart budskab og dermed kvalificerede arbejdet med at nedbringe hastigheden på bolig- og skoleveje.  

Læring i forhold til fremadrettet indsats  

At skabe et ”børnesyn” i en teknisk forvaltning er en proces. Der er ingen tvivl om, at vi opkvalificerer vores arbejde når vi inddrager børn og unge i projekter, hvor det giver mening. Men det er en læring og en kultur der skal ændres. Det kræver fortsat en stor indsats fremadrettet, før det bliver en naturlighed at tænke børnene ind som en målgruppe, man inddrager på lige fod med voksne.  

Elever fra Tornhøjskolen og Kærbyskolen har været med til at lave en fartkampagne, hvor deres rigtige billeder og udtalelser er kommet med i kampagnen.

Samarbejde mellem By og Land og Børn og Unge

Dygtige elever fra Kærbyskolen og Vestbjerg Skole lavede i efteråret 2021 flotte dekorationer med børns rettigheder ved +Bus byggeriet ved Kennedy Plads. 

Eleverne valgte de rettigheder, som de syntes var vigtigst og lavede dekorationer og symboler, der passede til rettighederne. 

Projektet var et samarbejde mellem By og Land og Børn og Unge. 

Sundhed og kultur

Idrætsmødet

IDRÆTSMØDET har dage dedikeret til fokus på indskolingen, mellemtrinet og udskolingen i skolen – motion og bevægelse for elever og ny inspiration til lærere. Her har mellem 1.500 og 4.500 børn deltaget gang hvert år.

Desuden er der gennemført aktiviteter for børn i daginstitutionerne og samt inspirationsundervisning til deres pædagoger.

Målgruppe

Mindst 10.000 børn mellem 4 og 12 år med deres forældre deltog anslået i aktiviteter i forbindelse med IDRÆTSMØDET i Vestre Fjord park i juni 2022.

2.500 unge mellem 13 og 18 år besøgte IDRÆTSMØDET 2022 i Vestre Fjordpark i løbet af weekenden og prøvede flere forskellige idrætter.

Hvad gjorde vi anderledes end normalt, fordi det var en indsats i Børnevenlig Kommune?

• Involveret en fokusgruppe bestående af børn fra Aalborg Fælleselevråd, som med indspil fra de andre elever på deres skoler, designede indholdet i ”Børnezonen” på IDRÆTSMØDET folkemødedel. De bestemte, hvilke aktiviteter, udstyr og rammer der skulle være i området. 

• Børnene stod for aktiviteter i ”Børnezonen”, hvor de gav de mindre børn inspiration til forskellige idrætter og lege.

• Opfordret alle deltagende aktører til at have tilbud til børn i alle aldre, hvilket langt de fleste aktører også havde.

• Et team af børnereportere lavede i 2022 indslag til  IDRÆTSMØDETs livestreaming og reportager fra konferencen.

• Op mod 40 % af emnerne på konferencen var relateret til børn og unge i idrætten.

• Børn deltog i debatter på IDRÆTSMØDET konferencen, blandt andet om inklusion og mangfoldighed.

• Børnerepræsentanter deltog i ”Idræts-monopolet”, hvor de sammen med voksne idrætspersonligheder gav råd i forhold til forskellige idrætsdilemmaer.

I forbindelse med certificeringsdagen for Aalborg kommune som Børnevenlig Kommune, deltog IDRÆTSMØDET på Aalborg bibliotek, hvor børnene kunne komme og lege forskellige motoriklege og deres forældre få info om IDRÆTSMØDET 2023.

Den oplevede effekt: Børnene har i endnu højere grad bidraget med deres perspektiv på tingene og oplevet, at de kan få indflydelse på tingene, hvis de involvere sig. Børnene har været med til at skabe indholdet, og derved fået øget ejerskab til aktiviteterne. Der har været en stigende interesse for, hvad
IDRÆTSMØDET kan bidrage til for dem, som tilbyder aktiviteter for børn.  

Se små film fra Idrætsmødet

Kildeparken  - indskolingsbørn IDRÆTSMØDET

Vestre Fjordpark - Folkemødet - Børn

Børnereporter - Børnereporter Sebastian i aktion

Samarbejde mellem Børn og Unge, Job og Velfærd og Sundhed og Kultur

Hvem er jeg – og hvem er vi i fællesskab?

Til Aalborg Diversitetsdag den19 april 2023 levede Aalborg Kommune igen op til fælleselevrådets ønske om en hyldest til retten til at være lige præcis den, man er.
Denne gang blev der sat fokus på fællesskabet.

Se mere information omkring Diversitet.

Klima og miljø

Ungeklimarådet

Ungeklimarådet kan bygge bro mellem unge og politikere og samtidig vise andre unge, at man kan bruge sin stemme til at sætte sit præg på, hvordan vores samfund er indrettet.

Aalborg Kommune etablerede i 2021 et Ungeklimaråd med det formål at give børn og unge mulighed for at blive hørt i forbindelse med klimadagsordenen, og specifikt i forbindelse med udarbejdelse af Aalborg Kommunes DK2020-klimaplan.

Klima- og Miljøforvaltningen fik blandt andet ideen til at etablere et ungeklimaråd efter en henvendelse fra Rosanna Børsting, der bor i Aalborg og sidder i det Nationale Ungeklimaråd, som er nedsat af Klima- Energi- og Forsyningsministeriet.

Målgruppe  

Ungeklimarådet bestod ved opstart af 13 unge mellem 13 og 25 år. 

Hvad gjorde vi anderledes end normalt, fordi det var en indsats i Børnevenlig Kommune?  

Vi samarbejdede på tværs af Klima og Miljø og Børn og Unge med henblik på at skabe de bedste forudsætninger for at alle interesserede børn og unge kunne blive hørt. 

Vi havde ekstra fokus på, at de yngste deltagere følte sig trygge ved at deltage og havde mulighed for at bidrage på lige fod med øvrige deltagere. 

Vi overlod efter 6 måneder initiativet til de unge selv, som i den efterfølgende periode selv har planlagt møder og taget nye initiativer på egen hånd.

Den oplevede effekt

Der har været stor politisk interesse for at lytte til de unge. Klima- og Miljøudvalget inviterede de unge til at fremlægge deres anbefalinger til DK2020-klimaplanen.

Der er skabt øget bevidsthed om, at det er børn og unge, som skal leve med konsekvenserne af beslutningerne i klimaplanen og den efterfølgende implementering.

Ungeklimarådet har ønsket at have initiativretten og har frabedt sig forvaltningens indblanding i deres arbejde. Det har positive effekter i og med, at de unge har taget ejerskab for Ungeklimarådet.

På den anden side har det også betydet, at diversiteten blandt medlemmerne er faldet.

Læring i forhold til fremadrettet indsats

Generelt har det været en udfordring at introducere og arbejde med Børnevenlig Kommune i en forvaltning, som ikke almindeligvis inkluderer børn og unge. På trods af en vision om en bæredygtig fremtid, ligger det ikke naturligt i vores arbejdsgange. Dog giver det meget mening at arbejde med, da det er børnenes fremtid, vi forvalter.

I Klima og Miljø skal vi fortsat arbejde med vores kultur og mindset, samt præsentere de gode eksempler, så det bliver naturligt at behandle unge på lige fod med voksne, når det handler om dialog, involvering og samskabelse.

Se Ungeklimarådets Instagram

Job og velfærd

Projekt Overgang

De Specialiserede Døgntilbud, der er et døgntilbud til børn og unge i alderen 5-23 år med psykiske, følelsesmæssige og sociale funktionsnedsættelser, har siden 2020 arbejdet med udviklingsprojektet “Projekt Overgang”. 

I Projekt Overgang har der været fokus på løbende og systematisk inddragelse af de unge i forhold til egen sag med henblik på at forberede overgangen fra ungeliv til voksentilværelse og gøre de unge mest muligt livsduelige. 

Grundfilosofien i projektet er, at alle mennesker er eksperter i deres eget liv. Der er i projektet fokus på den enkelte unges muligheder, ressourcer, ønsker og mål – samt evnen til at udvikle tiltag, som kan bringe den unge fremad mod målet.

Det grundlæggende pædagogiske værktøj i indsatsen er en visualisering af de skridt den unge skal tage frem mod det 18. år (23 år ved efterværn), sammen med personalet, for at nå hen til de mål, som den enkelte har. 

Som led i projektet afvikles fælles temadage for de unge. Her har der eksempelvis været fokus på rettigheder som anbragt ung. 

Målgruppen er unge anbragt på De Specialiserede Døgntilbud mellem 15-18 år (23 år ved efterværn).

Hvad gjorde vi anderledes end normalt, fordi det var en indsats i Børnevenlig Kommune?  

Der har i projektet været et systematisk fokus på inddragelse af unge, som der ikke har været tidligere. Det har haft stor betydning for de deltagende unge at være en del af Børnevenlig Kommune.

De unge føler sig betydningsfulde og inkluderet – de er stolte over, at de som anbragte unge bliver set og hørt på linje med øvrige unge i Aalborg Kommune.

Oplevet effekt  

Projektet har givet de unge kendskab til egne rettigheder som anbragt ung, herunder hvilke muligheder de har for indflydelse på eget liv. De konkrete metoder i projektet har medvirket til, at flere unge oplever ejerskab i forhold til eget liv.

Projektet har også fungeret som reminder til de fagprofessionelle i afdelingen om, at udsatte børn og unges stemme er vigtig, og at de skal høres – på linje med øvrige børn og unge.  

Endelig ser det pædagogiske personale på De Specialiserede Døgntilbud, at flere unge fra projektet har fået en mere fast tilknytning til skole end tidligere.

Læring i forhold til fremadrettet indsats  

Projektet er evalueret, og det er i 2. halvår 2022 besluttet at forankre indsatsen som en del af den daglige socialpædagogiske praksis på De Specialiserede Døgntilbud.

I maj 2023 påbegyndes arbejdet med børnegruppen, hvor der udvikles tilsvarende koncept i forhold til overgangen fra barn til ung.

De Specialiserede Døgntilbud er VISO-leverandør og anvender den socialpædagogiske tilgang og de visuelle værktøjer i VISO-øjemed. Redskaberne er dermed udbredt til andre kommuner i landet.   

”At blive hørt kan have stor mening i mange situationer. Hvis børn bliver hørt så kan man få flere ideer til at løse et problem. Nogle svar er gode, nogle er dårlige. Børn skal også blive hørt, når de vil have hjælp.”

"Voksne kan ikke vide hvad et barn føler. Et barn tænker og føler anderledes end en voksen.”
Børn til Ungekongres 2020 (anonyme)

Unge kvalificerer ansættelsen

Fritidscentret Huset Gl. Kongevej valgte i foråret 2022 at have børn og unge med, da de skulle ansætte nyt pædagogisk personale. Nu kommer de aldrig mere til at gøre det uden børnene!

Oplevet effekt  

Vi oplevede de unges inputs som en KÆMPE kvalificering af hele ansættelsesproceduren! Deres inputs var skarpe og understøttede det, som vi også oplevede undervejs i vores ansættelsessamtaler med ansøgerne – de unge havde solide holdninger og fornemmelser for, hvilke pædagoger de kunne tænke sig ansat i deres klub og de var stolte over og glade for at blive inddraget i processen. Da ansættelsesproceduren var slut og vi havde valgt de kommende pædagoger til Gl. Kongevej, fortalte vi det først til de 3 unge, så de også fik ejerskab i den del af udfaldet – det gjorde dem ret stolte!

Læring i forhold til fremadrettet indsats  Efterfølgende er narrativet om ungedeltagelse i ansættelsessamtalerne hos Huset Gl. Kongevej blevet meget stærkt og det er yderst attraktivt at være med – flere har været og spørge, om de må være med næste gang, der skal ansætte pædagoger i klubben.

”Hos os kommer vi ikke til at have ansættelsessamtaler UDEN ungedeltagelse – det er enormt spændende og kvalitativt at inddrage deres stemmer og fordrer kun til endnu mere målrettet arbejde mod endnu mere børne/ungedeltagelse hos os!”.
Tina Sloth Heden, leder af Huset Gl. Kongevej

Økonomi og erhverv

Borgertopmøde

Børn og unge fra Aalborg Kommunes Ungebyråd og Fælleselevråd blev inddraget i borgertopmøde om fremtidens Aalborg. I planlægningen tog man stilling til rammer og vilkår for børn og unges optimale mulighed for indflydelse. 

Som en af indsatserne i Økonomi og Erhverv ønskede vi at have opmærksomhed på at få børn og unge med til Borgertopmødet den 8. juni 2022 med overskriften; Borgermøde - borgernes input til den langsigtede udvikling i kommunen.

Målgruppe

Ungebyrådet og Aalborg Fælleselevråd deltog med 10 repræsentanter på Borgertopmødet.

Hvad gjorde vi anderledes end normalt, fordi det var en indsats i Børnevenlig Kommune?

Ved tidligere borgertopmøder har Ungebyrådet været  inviteret, men i 2022 blev Aalborg Fælleselevråd ligeledes inviteret. 

I forlængelse af læring via Børnevenlig Kommune blev der i planlægningen af borgertopmødet fokuseret på, hvordan debatten skulle være, og hvordan deltagerkredsen ved bordene skulle være, for at sikre, at børn og unge også havde mulighed for at komme til orde. De sad derfor minimum 2 børn/unge ved hvert bord.

Den ansvarlige for borgertopmødets planlægning brugte Harts Deltagelsesstige som værktøj for afstemning af, hvilke rammer der gjorde sig gældende for arrangementet i forhold til forventningerne til børns og unges indflydelse. Intentionen var, at borgertopmødet skulle rangere på trin 6, hvor børn og unge får medindflydelse på vokseninitiativer under spørgsmålet:

”Hvor skal Aalborg hen?”.

Oplevet effekt

Det er svært at måle effekten af indsatsen, men det giver god mening at have børn og unge med i borgertopmøder – og denne gang med fokus på den langsigtede udvikling. 

Repræsentanterne har været med til at sætte en retning for det politiske arbejde med Aalborg Kommune fremadrettet. 

Børn og unge giver udtryk for, at det er givtigt at være med til sådanne arrangementer.

Tidligere erfaringer viser, at konkrete foreslåede tiltag fra børn og unge bliver gennemført med politisk opbakning og beslutning bag. På den måde er der i budgettet eksempler på budgettering af indsatsen Sexualisterne og cykelstier på bestemte strækninger.

Læring i forhold til fremadrettet indsats

Det er vigtigt at have for øje, at børn og unge ”tages i hånden” før deres deltagelse. Der skal fortsat være fokus på sammensætningen af grupper, hvor børn og unge skal deltage. Aalborg Kommune skal fortsætte med at invitere børn og unge med til borgertopmøder, budgetmøder og så videre, da vi oplever, at der er et stort engagement og ønske om at deltage.

Børn og Unge

UMR

I Aalborg Kommune har vi i samarbejde med Dansk Center for Undervisningsmiljø og Danske Skoleelever uddannet over 600 elever i undervisningsmiljø. De er klar til at hjælpe med at udvikle det bedste psykiske, æstetiske og fysiske undervisningsmiljø på kommunens skoler.

I Aalborg Kommune har vi i samarbejde med Dansk Center for Undervisningsmiljø og Danske Skoleelever uddannet over 600 elever i undervisningsmiljø. De er klar til at hjælpe med at udvikle det bedste psykiske, æstetiske og fysiske undervisningsmiljø på kommunens skoler. 

Vil du vide mere, kan du tage fat i Rikke Hartmann på Skolen er først og fremmest elevernes og de ved bedst, hvordan vi sammen skaber gode og sunde undervisningsmiljøer, hvor alle har mulighed for at trives og udvikle sig. Skolen skal være et godt sted at være og et godt sted at lære. 

Børn og Unge har indgået et samarbejde med Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) og Danske Skoleelever (DSE) om at uddanne elever fra skolernes elevråd til undervisningsmiljørepræsentanter (UMR). Vi gør det, fordi eleverne har krav på at blive inddraget i undervisningsmiljøet, men mest af alt, fordi det giver mening at høre deres stemme. 

Undervisningsmiljørepræsentanterne kan hjælpe med at udvikle og gøre os klogere på det bedste psykiske, æstetiske og fysiske undervisningsmiljø på kommunens skoler, og uddannelsen bliver derved også en løftestang for elevrådets arbejde.

Se materialer om UMR

Målgruppe

Aalborg Kommune uddannede i 2022 over 350 elever i undervisningsmiljø fra alle skolers elevråd. I marts 2023 er vi nået op på i alt 600 uddannede elever. 

Hvad gjorde vi anderledes end normalt, fordi det var en indsats i Børnevenlig Kommune? 

Når vi inddrager børn og unge, skal det være på områder, hvor de reelt har mulighed for indflydelse, og hvor det giver mening for både børn og voksne. Derfor benytter vi i Aalborg en model, hvor arbejdet tager udgangspunkt i trivselsmålingen som fælles datagrundlag. Det danner en fælles ramme om UMR.

Kontaktlærernes kompetencer og værktøjskasser udvides, og alle elevråd kommer på kursus i UMR-arbejdet. På den måde har eleverne hinanden at støtte sig op ad på skolen, og rammen omkring muligheden for indflydelse er transparent og tydelig for både elever og voksne. 

I Aalborg Kommune indeholder elevernes uddannelse også viden om FN’s Børnekonvention og mulighederne for indflydelse i kommunens Fælleselevråd og Ungebyråd. 

Hvad påpeger eleverne som vigtigt?

I forbindelse med gennemførsel af det første rul med uddannelsesdage, samlede DCUM elevernes fokus til en oversigt over, hvilke emner elever anså som vigtige at fokusere på, på egen skole. Mange elevråd havde fokus på emner relateret til det psykiske undervisningsmiljø.

Herunder eksempelvis:

• Et trygt klasserum med ro i timerne og tryghed til at sige noget. Flere påpegede frygten for at blive til grin ved fremlæggelser. 

• Trivsel i frikvartererne, herunder tryghed og frygt for at blive til grin.

• Ensomhed

Generelt har flere elever fokus på den mentale trivsel, men ligeledes fylder larm og de fysiske rammer en del. På uddannelserne er der fokus på, hvilke handlemuligheder man selv har som elev. 

Dette betyder ikke, at det er elevernes ansvar, men de får viden om, hvad de selv kan bidrage med, og hvilke rammer de har for samarbejde og indflydelse.

”Vi lærer, hvad vi som elever kan og må, og vi må jo faktisk en hel masse, fx kan man få penge til forskellige aktiviteter, som kan hjælpe med til at lave gode ting for os i fællesskabets ånd og dermed skabe et godt miljø på vores skoler.” 
Elev på Vester Hassing Skole

"Arbejdet med UMR betyder, at vi sørger for at evaluere på samarbejdet med børnene. UMR kræver, at vi udfører arbejdet sammen. Før skulle eleverne tage initiativet, og vi ville støtte op om initiativet. Nu er det et krav til os, at vi samarbejder om både det psykiske, æstetiske og fysiske undervisningsmiljø”.
Jesper Berthelsen, 
elevrådets kontaktperson på Ferslev Skole

Se liste med emner over temaer på uddannelsesdagene i 2022

Børnekonfliktmæglere

På Herningvej Skole har de uddannet 4. klasser som børnekonfliktmæglere. Konfliktmæglerne hjælper de yngre elever i frikvartererne, så alle kan føle sig trygge og godt tilpas.
Konfliktmæglerne er faktisk blevet bedre til at løse deres egne konflikter, både i klassen og derhjemme. 

Konfliktmæglerne har været med til at uddanne konfliktmæglere på Vestbjerg Skole og Vester Hassing skole. Der er i 2022 ligeledes uddannet børnekonfliktmæglere på Sønderbroskolen. 

Dagtilbud

Dagtilbud Nørresundby har længe haft særligt fokus på at understøtte børneperspektivet, set i sammenhæng med den styrkede pædagogiske læreplan.  

Målgruppe (eventuelt også antal deltagere, osv.)

0-6 årige børn i vuggestue og børnehave.  I dagtilbuddet er der i alt 14 daginstitutioner – herunder 7 børnehaver, 5 aldersintegrerede institutioner og 2 vuggestuer.

Her følger eksempler på tiltag, Dagtilbud Nørresundby har iværksat:

Børnehave 

Ved ansættelse af nyt pædagogisk personale, er børnene blevet adspurgt, hvad de lægger vægt på ved en voksen.

Til det har børnene blandt andet svaret: "Du skal være god til at høre på det vi siger til dig og du skal være god til at trøste os” og ”Du må ikke være god til at skælde os ud”. Disse udsagn er skrevet ind i stillingsopslagene som børnenes ønsker til en ny voksen. 

Vuggestue

Efter formiddagsmaden er børnene blevet præsenteret for tre aktiviteter, de kan lave efter den fælles samling. Med et billede af sig selv, placerer hvert barn sig selv ind på den aktivitet som barnet ønsker.

Herefter gennemgås alle børnenes ønsker for at sikre, at barnet er enig i sit valg. Inden samling er slut, fordeler personalet sig med udgangspunkt i antal børn ved hver aktivitet. Tidligere blev børnene fordelt med udgangspunkt i de voksnes fordelinger. 

Aldersintegreret institution

I en aldersintegreret institution er der indført børnemøder, som afholdes den første fredag i hver måned. Børnehavebørnene har en dagsorden til mødet med spørgsmål, som børnene taler om hvis de har lyst.

Det kan være spørgsmål som: 

”Hvad er godt/spændende ved at gå i børnehaven? Er der noget der er træls i/ved at gå i børnehaven? Synes I, at I må være med til at bestemme i børnehaven? ” 

Vuggestuebørnene afholder også børnemøder med fokus på venskaber og hvad børnene kan lide at lave i vuggestuen.

Hvad gjorde vi anderledes end normalt, fordi det var en indsats i Børnevenlig Kommune?

Med øget fokus og inspiration fra metoder og teori fra arbejdet med Børnevenlig Kommune har Dagtilbud Nørresundby i højere grad dagsordensat, bevidstgjort og systematiseret metoder og fælles sprog for at lykkes endnu bedre med inddragelse af børnene i hverdagen og fokus på børnenes læring om rettigheder, både egne og hinandens.

Oplevet effekt 

Det har skabt et større engagement ved børnene, når de selv har været bidragende i beslutningen, uanset om det har omhandlet ansættelse af en ny voksen, beslutning om dagens frokostret eller valg af hverdagens aktiviteter. Med inddragelse af Harts deltagelsesstige og Børnekonventionen på personalemøder, har det pædagogiske personale fået et fælles sprog og en øget opmærksomhed på børns rettigheder og grader af indflydelse. 

Læring i forhold til fremadrettet indsats 

Forandringen starter ved personalet, og netop derfor er det afgørende, at inddragelse af børn og børns rettigheder dagsordensættes og til dels systematiseres, indtil det bliver en naturlig del af den daglige praksis. 

Når målgruppen er 0-6 årige børn er det særligt afgørende, at emnet og formålet er relevant og interessant for børnene, for at sikre engagement og meningsfuld deltagelse.