Få hjælp til din bæredygtige idé
Du kan få hjælp af en grøn agent til projekter, der har bæredygtighed, klima og grøn omstilling som fokus. Vores grønne agent står klar med et bredt netværk og kompetencer inden for bæredygtighed, som du kan trække på for at realisere eller udvikle dit grønne projekt.
Vi står klar til at hjælpe dig
Vi vil gerne involvere så mange grønne ildsjæle som overhovedet muligt i at bidrage til den grønne omstilling. Har du en idé, der fremmer bæredygtighed? Så er vi klar til at hjælpe dig. Vi kan blandt andet tilbyde:
- Sparring til udvikling af projekter
- Kontakt til samarbejdspartnere
- Rekruttering af frivillige
- Hjælp til ansøgninger fra fonde
- Udarbejdelse af materialer
- Finde faglig ekspertise
- Formidling af resultater
… og har du andre ideer, så kan vi sikkert også finde ud af det.
Vi hjælper både borgere, organisationer og institutioner i Aalborg Kommune med bæredygtige projekter. For eksempel hjælper vi med alt fra energibesparelser, affaldssortering og byhaver til cirkulær økonomi og deleøkonomi, genbrug og andre initiativer, der har et bæredygtigt omdrejningspunkt.
Dine ideer kan gøre en forskel.
Har du spørgsmål eller en grøn idé, så er du velkommen til at kontakte vores grønne agent Ida.
Nyhedsbrev
Få de seneste nyheder en gang om måneden fra Grønt Aalborg direkte i din indbakke
Som grøn agent ønsker jeg at hjælpe alle de mange grønne idéer og initiativer, der er i hele kommunen, godt videre. Vi er nemlig fælles om at sætte handling bag ordene og komme i gang med den grønne omstilling. Derfor står jeg naturligvis klar til at bidrage dér, hvor jeg kan.
Ida Vad SvenningsenIda Vad Svenningsen
Grøn agent
20 33 05 98
ida.hansen@aalborg.dk
Kontakt
Klima og Miljø
Stigsborg Brygge 5 9400 NørresundbyRing til os
99 31 20 50Skriv til os
Husk at skrive sikkert, hvis du deler følsomme eller fortrolige oplysninger.
I Center for Grøn Omstilling samarbejder vi med organisationer, institutioner, virksomheder og ildsjæle om en grønnere kommune. Gennem projekter – store som små – vil vi reducere miljøpåvirkningen og fremme bæredygtig udvikling.