Skip til hoved indholdet

Bæredygtig turisme

Det skal være let for turister at agere bæredygtigt, når de holder ferie eller arbejder i Aalborg Kommune. Derfor arbejder vi sammen med mange samarbejdspartnere om at tilbyde bæredygtige overnatninger, spisesteder og oplevelser generelt. Det skal også være nemt for turister at minimere ressourceforbruget, mens de besøger Aalborg.

Dobbelt A

Aalborg har erhverv, karriere, familieliv, livsstil og kultur for alle. Se nogle af de utallige fascinerende kontraster, som vores kommune byder på. I Aalborg har vi noget for enhver smag. Du kan få karriere og work life balance. All you can eat-buffeter og gourmetmad. Billige studielejligheder og dyre palævillaer. Vi hylder både det rå og det raffinerede. Fra vores industrielle arv til de bløde sæder i Musikkens Hus. Dobbelthed er indbegrebet af Aalborg. Vi hedder trods alt: Dobbelt A. Og det vil vi gerne vise frem.

Bæredygtig forandring

Sammen med Destination Nord indsamler vi data og indsatser fra Aalborg hvert år til "Global Destination Sustainability Movement." Her rangeres over 100 byer på 70 forskellige parametre om bæredygtighed i et såkaldt GDS-index.

I 2024 kom Aalborg på en 11. plads Dermed placerer Aalborg sig i top 40, hvilket betyder en placering blandt Top Destinations. Aalborg blev nummer 4 i sin kategori Medium Sized Cities for byer med mellem 200.000 og 499.999 indbyggere.

Derudover delte Aalborg en førsteplads med København og Aarhus i kategorien Social Bæredygtighed. Der arbejdes videre med forskellige indsatser, som skal sikre Aalborg en plads i top 10.

Læs mere om bæredygtig turismeudvikling på Enjoy Nordjyllands hjemmeside

Målrettet indsats

I Aalborg Kommune vil vi gøre det nemt for både borgere, erhvervsliv og turisme at agere bæredygtigt. Vi arbejder løbende med indsatser og projekter, som sikrer bæredygtig udvikling i virksomheder inden for turismebranchen. Som eksempel laver vi en screening, hvor vi sammen med virksomheden finder ud af, hvilke bæredygtige indsatser der giver mening at arbejde videre med. I Verdensmålsstrategien og i Klimaplanen for Aalborg Kommune kan du læse mere om, hvilke områder der vi arbejder med de kommende år. Samtidig arbejder Destination Nord målrettet med at udvikle Aalborg som en bæredygtig destination.

Læs mere om Destinations Nords strategi på deres hjemmeside

Kontakt

Klima og Miljø

Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby

Ring til os

99 31 20 50

Skriv til os

I Center for Grøn Omstilling samarbejder vi med organisationer, institutioner, virksomheder og ildsjæle om en grønnere kommune. Gennem projekter – store som små – vil vi reducere miljøpåvirkningen og fremme bæredygtig udvikling.

Måske du også er interesseret i

Har du set...

Aalborg Kommune

Boulevarden 13
9000 Aalborg

CVR-nummer: 29189420

Let digital adgang