Rig natur i haven

Her giver vi en række ideer, som vi håber, kan inspirere dig til at give mere plads til vores alle sammens fantastiske natur. Om det er at lade noget i haven gro mere vildt eller lade det gamle træ stå, er op til dig. Alt, hvad du gør, tæller og er med til at skabe en rigere natur til glæde for os alle.

Så tænk den blomstrende have, vand, sten, kvas, krat, gamle træer og variation ind, når du arbejder med din have og vær med til at give naturen mere plads.

Rigtig god fornøjelse i haven!

Skab variation i haven

Vores haver kan være med til at skabe en mangfoldig og rig natur. Det er blot et spørgsmål om at give plads og indrette haven, så den bliver tillokkende for planter og dyr. Små ændringer kan få stor betydning til gavn for biodiversiteten - ingen indsats er for lille.

Større biodiversitet og flere arter i haven betyder ikke nødvendigvis, at haven skal vokse vildt i ukrudt og krat. Du kan let kombinere en velplejet have med arter og rum, som giver større biodiversitet.

Variation er nøglen til rig natur. I naturen er dyr og planter tilpasset forskellige forhold, det kan være forskellige grader af fugtighed, næringsindhold, sol eller skygge. En have med variation tilgodeser mange forskellige arter, og kan være med til at understøtte en stor biodiversitet. Derfor er det en god ide at skabe mange forskellige tilbud til det plante- og dyreliv, som understøtter biodiversiteten. Er haven for ensformig giver den kun få levemuligheder for de dyr, der knytter sig til planterne.

Oftest tænker folk på de større pattedyr og fugle, når der tales om at gøre noget for naturen. Men langt den største biodiversitet findes blandt organismer, som slet ikke er synlige for os, samt blandt planterne og de mindste dyr. Hvis vi vil gøre noget for biodiversiteten, er vi derfor nødt til at kickstarte livet fra bunden af fødekæden. Ved at skabe arealer med varieret blomstrende vegetation, opstår der bedre forhold for insekterne, og det får en positiv effekt på dyr, der lever af insekter og så videre.

Når du arbejder med biodiversitet, får du større succes, hvis du efterligner naturen og tager udgangspunkt i de forhold, der allerede findes.

Det er ikke nok kun at tænke på føde til de dyr, som du vil gøre noget for. Der bør også være fokus på skjulesteder, solpladser, ynglepladser, æglægningspladser og muligheder for overvintring afhængigt af, hvad dyrene kræver.

I de forskellige afsnit kan du finde eksempler på, hvordan haven kan varieres.

Blomstrende urter og nektar

Ikke alle blomster har nektar og pollen til bier, sommerfugle og andre bestøvende insekter. Mange prydplanter er fremavlet for at fremstå smukke, men dur ikke som fødegrundlag. Nogle insekter lever kun på én slags plante og andre kan bruge forskellige. Derfor har det betydning, hvilke planter du har i haven. Planter, som vi traditionelt kalder ukrudt, kan være vigtige for mange arter.

Danske planter er vigtige for danske insekter. Planterne og dyrene har over tusind år udviklet sig sammen - i flere tilfælde så meget at de ikke kan leve uden hinanden. Planterne har brug for bestøvning, og insekterne har brug for planterne som føde og levested. De danske planter er også tilpasset vores klima, jordbund, bakterier, svampe og så videre, og derfor er arterne mere robuste og trives bedre her hos os.

Vælg derfor altid nektarplanter som er hjemmehørende i Danmark. Sørg for at sikre nektarkilder hele sæsonen fra tidligt forår, hvor planter som rød tvetand og pil blomstrer, til hen på efteråret hvor planter som djævelsbid, vedbend og rejnfan først begynder deres blomstring.

Urterne får de bedste forudsætninger, hvis jorden er så næringsfattig som mulig. Er jorden næringsrig vil konkurrencen fra græsset blive for stor og bedets levetid blive forkortet. Af samme grund kan det være en fordel at have kanter omkring bedet, der forhindre græsset i at sprede sig. Hvis jorden er næringsfattig, vil den være lys og sandet. Er jorden næringsrig vil den være mørk og klistret.

Tænk plænen på nye måder

I den grønne friserede græsplæne er der ikke meget plads til rig natur. Her er ingen blomster, struktur, gemmesteder eller vildskab. Men med få metoder kan du nemt forbedre forholdene for en rig natur i din græsplæne.

Det er en god idé at stoppe brugen af gødning, pesticider og den regelmæssige græsslåning. Hvis du gøder og slår hyppigt, udkonkurrerer græsset alle urter og blomster, og din græsplæne bliver i natursammenhæng som en ørken.

Størstedelen af danske hjemmehørende planter har igennem tusinder af år tilpasset sig begrænset næring. Derfor trives planterne ikke, når der er meget næring til stede, men det gør græsset.

Du kan fastholde dele af græsplænen som brugsplæne og lade andre dele af plænen gro til fordel for vilde blomster. Det kan være de steder, hvor der er tørt og græsset gror dårligt. Steder med sol vil give bedst betingelser for mange danske urter. Det er typisk de steder naturen hurtigst indfinder sig.

Slå græsset de steder, hvor der er behov for kort græs; stier, boldbane og steder, hvor du opholder dig og solen nydes. Det høje græs kan høstes et par gange årligt, hvor det afhøstede materiale og dermed næringsstofferne fjernes og lægges i komposten. På den måde kan de små, vilde blomsterplanter blomstre uden at blive overskygget af de planter, som kræver næring. Som tiden går, vil din græsplæne udvikle sig til et smukt blomsterflor.

For at få den vilde og høje plæne til at fremstå smuk, kan du slå kanterne af plænen og mindre stier igennem plænen. På den måde kan du bruge græsslåningen til at skabe rum i haven og vise, at den vilde have ikke er et udtryk for dovenskab, men gode tanker om vildere natur.

Oplever du, at der kun kommer brændenælder, bynke og tidsler i din plæne? Det skyldes, at haven har en næringsrig jord. For at undgå det kan du slå plænen én gang om måneden og fjerne det afhøstede materiale. Det starter en udpiningsproces, så andre arter over tid kan indfinde sig. En anden mulighed er at etablere beplantning, der naturligt forekommer på næringsrig jord.

• Udpin græsset ved af fjerne græsafklippet. Så kommer der vilde urter.
• Etabler et såbed og spred frø fra vilde hjemmehørende blomster.
• Klip kun græsset hvor det har en funktion, for eksempel hvor der leges, langs belægninger og som kanter omkring bede med vilde blomster.
• Hav områder hvor vegetationen slet ikke klippes – hvor naturen kan passe sig selv.

Vand giver liv

Alle levende organismer har brug for vand. Derfor kan du understøtte livet i haven ved at sikre vand i form af et vandhul, en lille fugtig lavning eller et vandfad.

Mange tænker på fisk og fugle, når der tales om at gøre noget for naturen i forbindelse med vand. Men hvis du vil gøre noget for biodiversiteten, skal du have fokus på de planter og dyr, som er sjældne og sårbare. Derfor er det også vigtigt at skabe næringsfattige forhold omkring vandet. Hvis jorden i og omkring vandet er næringsrigt, vil området hurtigt gro til i sumpplanter og alger. Det er derfor også en dårlig ide at udsætte fisk eller fodre fugle, da begge dele tilfører næring til vandet. Af samme grund er det også en dårlig ide at lægge opgravet jord op ved siden af sit vandhul, da de øverste jordlag ofte er næringsrige.

Et vandhul eller en havedam kan antage et utal af former og størrelser, og kan derfor tilpasses lige den have du har. Hvis der allerede er et område af haven, som er fugtigt eller periodevis står under vand, kan du med fordel grave eller skrabe en flade her. Et vandhul skal helst ligge i fuld sol, så det opvarmes tidligt på sæsonen. Vandhullets bredder skal have lav hældning, så padder og tudser kan ligge i det lave vand og bevæge sig let imellem det tørre og våde. Langs nordsiden af havedammen kan du udlægge sten, som kan opvarme vandet og give skjul for padder.

Hvis du ikke har plads til et vandhul, er der flere måder at få vand i den lille have. Et vandfad i form af en underskål eller et fuglebad kan også være gavnligt. Vandfadet kan fungere som drikkeskål for havens insekter, fugle og pattedyr, og kan samtidig være et helle for tudser og andre smådyr. Hvis vandfadets kant er høj, kan du lave en lille rampe af småsten, som tudser og andre smådyr kan komme over. Under vandfadet vil du hurtigt opdage, at mange smådyr har stor glæde af mørket og fugtigheden.

Tips til din have

• Etabler vand i naturlige lavninger
• Skab næringsfattige forhold omkring vandet
• Der behøver ikke at være vand året rundt. Tørre og våde perioder skaber også variation.

Havens skovbryn

Dyrelivet trives i vildtvoksende krat, og i haven kan det kaldes for et busket. Mange insekter er knyttet til mange forskellige træer og buske, hvor de lever af blade og frugter og bestøver blomster.

Havens småfugle bygger rede og finder store dele af deres føde her. Havens pattedyr har også gavn af skjul i krattet og benytter området som spisekammer. Desuden er den uforstyrrede jordbund et vigtigt levested for smådyr og svampe, der sammen omdanner det døde og nedfaldne materiale til muldjord.

Hvis du vil anlægge en ny busket eller udvide et eksisterende, er det en god idé at bruge forskellige danske træer og buske, der understøtter det naturlige plantemiljø. Tørst findes eksempelvis i underskoven og på relativ sur jord. Andre arter som tjørn, benved og kvalkved kan er også gode planter til et busket. Sørg for at bruge planter, der sætter blomster og frugt.
Jo mere vildt buskettet er, desto mere plads er der til liv. Hvis du tynder ud i buskettet, kan du med fordel lade afklip og døde grene ligge som kvas i bunden til gavn for smådyr.

Tips til din have

• Ryd ikke for meget op
• Gå efter danske hjemmehørende træer og buske
• Lav gerne grendynger og kvashegn
• Tænk også æstetik, skovbrynet bør ikke blive et område til haveaffald

Bevar havens gamle træer

Gamle træer og buske er i sig selv hele økosystemer med levesteder for flagermus, egern, svampe, mosser, laver og en stor artsrigdom af insekter. De fleste træer har frugter, som giver føde til havens dyr. Gamle træer får over tid sprækker, døde grene, hulrum, vandsamlinger og løs bark, der er hjem for utallige arter.

Træets rod, stamme og krone danner forskellige levesteder. Nogle svampe lever på træer og buske og udveksler vand og sukkerstoffer. I træets krone kan forskellige fugle bygge deres rede.

Det er bedst for biodiversiteten, at du bevarer de gamle træer og buske, også selvom de er svækkede. Dør en gren, kan den tages ned og lægges i havens bede. Hvis du skal fælde et træ, kan du enten lade stammen stå som en træruin eller lægge stammen i haven til stor gavn for biodiversiteten.

Døde træer giver liv

Døde træer som får lov til at stå og forgå, er levested for mange forskellige organismer. Stående, døde træer kan være hjem for mange hulrugende fugle og flagermus. Forskellige mosser, laver og svampe lever på forskellige typer af træer i alle størrelser og nedbrydelsesstadier. Forskellige insekter og mange smådyr lever i barken, veddet og under træet.

Træet giver beskyttelse mod rovdyr, men skaber også et særligt mikroklima for mange forskellige dyr. Der er en tilpas fugtighed til padder, og er ikke for varmt eller for koldt. Gamle trærødder er smukke haveskulpturer og levesteder for havens smådyr, som løbebiller, tusindben, bænkebidere, edderkopper og meget andet. Du kan med fordel placere gamle trærødder og træstød rundt om i bedene i stedet for at køre dem på genbrugsstationen. De bliver smukkere med tiden, efterhånden som vejr, vind, svampe og smådyr nedbryder dem.

Kvasbunke

En stor kvasbunke er et meget bedre skjul end de små færdiglavede insekthoteller, du kan købe. Kvas er større og har flere små hulrum, som dyrene kan gemme sig og overvintre i. Kvasbunken er det bedste vinterhi, et pindsvin kan få.

Kvasbunken er meget nem at lave, da den i sagens natur består af grene, kviste, blade og andet afklip. Jo større jo bedre, fordi en større bunke bliver varmere og mere tør indeni. Det får mange forskellige insekter og dyr til at bo i bunken. Det er en god idé at placere bunken et sted, hvor den kan blive liggende, så dyrene ikke skal flytte hvert år. Med tiden vil kvaset blive omsat til jord og bunken vil synke. Du kan derfor med fordel fylde på bunken igen og igen.

Kvasbunker eller risgærder kan laves, så de fremstår smukke. De kan laves som brede gærder afgrænset af stolper. Det holder kvaset samlet, så det ikke spredes uhensigtsmæssigt og sikrer gærdet fremadrettet i mange år.

Risgærder kan bruges til at skabe mindre rum i haven. Risgærder kan bruges til læ og som en væg, slyngplanter kan vokse op ad. Alt sammen imens der udfolder sig et mylder af liv inde i risgærdet.

Skråninger, gærder, jordvolde og stenbunker

Skråninger med bar jord som vender mod syd er et godt levested for mange dyr. Bare jordflader med sol er en mangelvare i vores natur og derfor et lille men vigtigt element, du kan tilbyde i din have.

Skråninger fanger varme fra solens stråler til gavn for smådyr og krybdyr, som har brug for varme. Vilde bier bruger de sydvendte, bare skråninger til deres redegange. Den sydvendte skråning kan laves af næringsfattig mineraljord og behøver ikke fylde meget.

Stenbunker og -gærder er fyldt med hulrum og kroge. Mange af havens dyr såsom biller, sommerfugle, edderkopper, tudser og frøer udnytter hulrummene i stenene til husly og overvintring. Sten er gode tilføjelser til haven, da de både er solide levesteder, opvarmes af solen og kan give ly for smådyr.

Du kan lave stengærder, så de fremstår smukke i haven. Ligesom med risgærder kan de være med til at sikre rum i haven, og samtidig være gode levesteder. Stengærder kan bygges i alle former og størrelser, kun fantasien sætter grænser. Husk at tænke på stabiliteten, når du opbygger en stenbunke. Placér de største sten nederst og grav dem eventuelt lidt ned. Undgå brug af mørtel da det giver færre hulrum.

Havens dyr

Hvis du gerne vil understøtte det vilde dyreliv i haven, skal du sikre vand, føde og skjul i en varieret have.

Bær og frugter er en naturlig fødekilde for både fugle og pattedyr. Planter med bær og frugter som er gode at plante er; hvidtjørn, almindelig hyld, æble, røn, hunderose, pære, almindelig hæg og benved.

En nøddebusk med mange nødder, kan, hvis du er heldig, få besøg af egern eller skovskade. En bøgehæk giver ingen bog, men et bøgetræ med bog vil tiltrække bogfinke, blåmejse, musvit, skovskade, flagspætte og spætmejse. Egern og større fugle er også vilde med egetræets frugter agern. Gamle stubbe og træer er uundværlige for insektædende fugle, da de indeholder mange insekter – også om vinteren.

Fugle bygger reder i krat, højt græs, gamle træer eller andre små skjul. Hvis du skaber muligheder for disse levesteder i haven, vil du opleve et mylder af fugle. Men fuglekasser kan også være en god erstatning for den manglende naturlige redeplads. Fuglekasser kan tilpasses i størrelse, både kasse og indgangshul, alt efter hvilken fugleart du ønsker at tiltrække.

Haren foretrækker en græsplæne med forskellige græsser og vilde urter. Om vinteren tager haren skud og bark fra frugttræer og bruger buske til sit skjul. Den finder en fordybning i vegetationen, ’et sæde’, hvor den er godt kamufleret med læ og udsyn til omgivelserne.

Pindsvin er insektædende. Hvis du vil have pindsvin i haven, er det en god ide at skabe gode forhold for et varieret insektliv. Pindsvin har brug for beskyttede, tørre steder på jorden, hvor de kan bygge rede af kviste, vissent græs og blade. Gode skjule- og levesteder i haven kan være tæt buskads, krat, kvasbunker samt under skure, legehuse, terrasser og brændestabler, hvor der er hulrum.

Egernets naturlige føde består af frø og knopper fra nåletræer samt bog, agern, nødder, svampe, frugt og bær. Derfor er træer og busker med bær og nødder, godt for egernet. Egern bygger rede i toppen af høje træer, tæt ind til stammen på kraftige sidegrene.

Flagermus lever hovedsageligt af insekter. På en aften kan en enkelt flagermus fortære flere hundrede småinsekter. Om dagen har flagermusen brug for ly og hvile. Det vil naturligt være en udhuling i et gammelt eller dødt træ. Hvis du gerne vil opleve flagermus i din have, skal du plante insektvenligt og bevare gamle træer.

Uønskede dyr og planter i haven

Rotter

Der kan være en frygt for, at biodiversitetstiltag også skaber bedre vilkår for de dyr og planter du ikke ønsker at have i haven, for eksempel dræbersnegle og rotter.

Rotter tiltrækkes som regel af madaffald fra eksempelvis kompostbeholdere og bor oftest i kloakker eller i bebyggelse. Rotter vil derfor ikke søge bolig i kvashegn eller grendynger. Rotter kan spise frø fra planter, men de vil foretrække korn, og fødegrundlaget fra vilde blomster vil være for lille. Det kan ikke udelukkes, at rotter kan spise nedfaldsfrugter eller brød- og kornrester fra fuglefodringspladser. Det anbefales derfor helt at holde haven fri fra madrester og i givet fald under konkrollerede forhold. Generelt understøtter vores forslag til biodiversitetstiltag ikke rotter.

Tips til din have

• Undgå madrester
• Fodring af fugle bør ske under kontrollerede forhold
• Fjern nedfaldsfrugt hvis der er risiko for rotter
• Undgå kvashegn eller grendynger i nærheden af kompostbeholdere

Læs mere om rotter på Miljøstyrelsens hjemmeside.

Dræbersnegle

Dræbersnegle (iberisk skovsnegl) foretrækker som regel bladgrønt fra køkkenhaven, men der findes også stauder, som sneglen lystigt gnaver i sig, eksempelvis hosta. Dræbersneglen er ikke interesseret i mange af de hjemmehørende, vilde blomster.

Fugtige steder er en forudsætning for snegle generelt. Her holder de til i tørre perioder, og her lægger de æg. Fugtige steder under stammer er nyttige for salamandre, tusser, andre snegle og for mange insekter. Derfor er der her tale om et dilemma, som må afvejes. Dræbersneglene kan lægge æg i høj fugtig vegetation. Hvor jorden er fugtig, kan du derfor slå vegetationen ned i september. Det er vigtigt af afklippet fjernes.

Dræbersneglen har enkelte naturlige fjerner, for eksempel enkelte fugle arter, tudser og pindsvin. Plettet gråsnegl siges også at kunne skade dræbersneglen, da den hævder sit territorium. Dræbersneglene spises oftest, når de er små.

Læs mere om dræbersneglen (iberisk skovsnegl) på Miljøstyrelsens hjemmeside.

Tips til din have

• Undgå planter som tillokker dræbersnegle
• Afvej mængde af tørre og fugtige områder
• Skab gode forhold for prædatorer
• Slå vegetationen ned i efteråret

Invasive arter

Som hovedregel bør du undgå at plante invasive arter. Har du invasive arter i haven, bør de bekæmpes.

Læs mere om invasive arter på Miljøstyrelsens hjemmeside.

Hjemmehørende, danske planter

Hjemmehørende, danske planter understøtter biodiversiteten bedre end eksotiske planter.

Her er en liste over plantearter, som du roligt kan plante i haven. Du kan købe dem på planteskoler eller selv tage ud og finde frø i naturen. Generelt vil planter, der findes naturligt i dit område, trives bedst i din have.

Listen er ikke fyldestgørende, og du kan finde inspiration til andre hjemmehørende arter i bøger om dansk flora. Nogle arter kan gro i næringsrig jord, andre i næringsfattig jord. Nogle gror bedst, hvor der er fugtigt, og andre hvor der er tørt.

Små buske

• Ene
• Ribs
• Blågrøn rose
• Hunderose
• Æblerose
• Tørst
• Hindbær
• Solbær
• Blåbær
• Tyttebær

Store buske

• Hassel
• Arter af pil
• Almindelig benved
• Almindelig hyld
• Almindelig kvalkved

Små træer

• Arter af pil
• Almindelig hvidtjørn
• Engriflet hvidtjørn
• Almindelig røn
• Almindelig hæg
• Skovæble

Store træer

• Småbladet lind
• Bøg
• Eg
• Storbladet elm
• Skovfyr
• Vortebirk
• Dunbirk
• Rødel
• Ask

Klatreplanter

• Almindelig vedbend
• Almindelig gedeblad
• Skovranke

Flerårige urter

• Almindelig røllike
• Blåhat
• Hjortetrøst
• Hvid okseøje
• Arter af klokke
• Almindelig knopurt
• Arter af kodriver
• Almindelig kællingetand
• Arter af perikon
• Arter af pragtstjerne
• Arter af storkenæb
• Rødkløver
• Rundbælg
• Tjærenellike
• Arter af viol