Rig Natur

Rig natur i din have

I Danmark er naturen presset. Plante- og dyrelivet mangler levesteder overalt, men netop i haverne er der mulighed for at lave et lille åndehul for planter og dyr.

Ved at lave nogle små justeringer i haven, kan du lave mange forskellige levesteder til gavn for den vilde natur. På den måde kan du gøre en forskel for en større biodiversitet hjemme i din egen have.

Tips og tricks

Vi giver dig et overblik og deler tips og tricks til, hvordan du med små ændringer kan skabe flere af de levesteder, som naturen har brug for.

Se hvordan du kan skabe mere rig natur i din have.

Naturpleje ved hjælp af dyr

På mange kommunale arealer går der græssende dyr - formålet er naturpleje til fordel for urtevegetationen. Når dyrene æder græsset, sker der over tid en udpining af jorden. En næringsfattig jord er netop forudsætningen for flere vilde urter, og det øger naturkvaliteten.

De vilde urter ligger nederst i fødekæden og er derfor forudsætningen for flere insekter, fugle, pattedyr og så videre.

Når der foretages naturpleje ved hjælp af dyr, bliver der defineret et græsningstryk efter aftale med dyreholder. På den måde sikrer vi os, at der ikke kommer for mange dyr på arealerne, så dyrene kommer til at mangle føde. Sker der overgræsning, så får naturplejen ikke den ønskede effekt.

Græsning med dyr er en omkostningseffektiv form for naturpleje. Alternativet ville være slåning, hvilket er dyrt, udleder C02 og larmer til gene for naboer og områdets brugere. Med hjælp fra dyrene efterligner vi naturens egne dynamikker fra en tid, hvor mennesket havde mindre indflydelse. På det tidspunkt var der mange større græssende dyr heriblandt elge, urokser, vildheste og kronhjorte. De havde alle indflydelse på de plantearter, der var repræsenteret i den danske natur. I dag er disse dyr næsten forsvundet, og derfor er de planter, der er afhængig af græsningen også i tilbagegang.

Får anvendes ofte på små bynære kommunale arealer til naturpleje, da de er publikumsvenlige. Afgræsning med får på naturarealer sker typisk i det tidlige forår eller om efteråret, da de har en præference for blomstrende urter, som kan medføre en græsdomineret vegetation ved sommergræsning. Af den grund går de ikke på arealerne i sommerperioden, hvor de fleste urter blomstrer. Omvendt er effekten af den tidlige og sene afgræsning et rigt blomsterflor i sommerperioden. Denne form for afgræsning kaldes rotationsafgræsning.

Der kan være arealer, hvor formålet med afgræsningen er bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo. I disse områder kan dyrene findes på arealer i hele afgræsningssæsonen fra april til oktober. På sigt vil disse arealer overgå til rotationsafgræsning ved endt bekæmpelse af kæmpe Bjørneklo.

Der kan også anvendes heste, geder og køer til naturpleje. De har hver især deres kvaliteter, der kan anvendes afhængig af områdets beskaffenhed.