Værdighedspolitik 2022 - 2026
- Titel: Værdighedspolitik 2022 - 2026
- Vedtaget: 12. december 2022 af Byrådet.
Forord
Forventningerne til et værdigt seniorliv er individuelle og forskelligartede, og de udspringer af det liv, det enkelte menneske har levet. Med denne værdighedspolitik ønsker Aalborg Kommune at tydeliggøre den overordnede værdimæssige ramme for, hvordan vores ældrepleje bidrager til et værdigt seniorliv for den enkelte ældre ud fra syv nationalt fastlagte områder:Forventningerne til et værdigt seniorliv er individuelle og forskelligartede, og de udspringer af det liv, det enkelte menneske har levet. Med denne værdighedspolitik ønsker Aalborg Kommune at tydeliggøre den overordnede værdimæssige ramme for, hvordan vores ældrepleje bidrager til et værdigt seniorliv for den enkelte ældre ud fra syv nationalt fastlagte områder:
- Livskvalitet
- Selvbestemmelse
- Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen
- Mad og ernæring
- Pårørende
- Bekæmpelse af ensomhed
- En værdig død
Aalborg Kommunes grundfortælling
Værdighedspolitikken bygger på løftet i vores grundfortælling om, at vi udvikler os sammen. Løftet er ikke en fiks og færdig sætning, men en fleksibel tilgang for at sikre, at vores tilbud og ydelser kan rumme livet i alle dets nuancer.
Vision og mission
Fra løftet i grundfortællingen har Senior og Omsorg, hvor ældrepleje er kerneområdet, fastlagt sin vision og mission. Den lyder, at vi udvikler livskvalitet sammen, hvor vi fremmer menneskers livskvalitet og meningsfulde hverdagsliv gennem forebyggelse, udvikling og omsorg:
- Sammen udvikler vi meningsfulde hverdagsliv med bedst mulig livskvalitet.
- Vi er en kompetent og involverende organisation, der motiveres af at gøre en forskel.
- Sammen finder vi nye veje til at sætte ressourcer i spil og fremme menneskers meningsfulde og uafhængige liv gennem forebyggelse, udvikling og omsorg.
- Vi gør det med nærvær, ansvarlighed og respekt.
Vi vurderer vores arbejde ud fra tre bundlinjer: Borgeren, medarbejderen og organisationen.
Livskvalitet
Livskvalitet er at kunne leve sit liv på egne præmisser. Det understøtter vi ved at opretholde og styrke borgerens egne ressourcer og muligheder mest muligt og længst muligt gennem træning, genoptræning, rehabilitering og velfærdsteknologiske løsninger.
Når mulighederne for at leve sit liv på egne præmisser svinder som følge af svækkelse eller sygdom, vil vi understøtte livskvaliteten gennem værdig og relevant støtte, pleje, behandling og omsorg på et højt fagligt niveau.
Selvbestemmelse
Borgeren er den vigtigste part i sit eget forløb. Derfor møder vi borgeren med en anerkendende og inddragende tilgang, når vi aftaler fælles og meningsfulde mål. Målene er styrende for vores indsatser, og vi samarbejder med borgeren om at opnå dem i fællesskab.
Når borgeren får behov for hjælp, fjerner det ikke individuelle ønsker og præferencer for, hvordan man lever sit daglige liv. Derfor er borgerens ønsker og præferencer udgangspunktet for, hvordan vi tilrettelægger og yder hjælpen.
Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen
Høj kvalitet begynder med kompetente medarbejdere, som har den faglige indsigt til at kunne imødekomme borgerens behov for hjælp. Derfor understøtter vi en løbende udvikling af faglige kompetencer. Vi arbejder desuden for et godt arbejdsmiljø med stærke indre samarbejdsrelationer, hvilket er grundlaget for, at vi i tryghed kan tale om og lære af såvel gode som dårlige erfaringer.
Hjælpen skal være tilpasset borgerens behov, hvor vi med et helhedsblik skal bringe de forskellige faglige kompetencer i spil, når det er relevant og nødvendigt.
Måden hjælpen ydes på har stor betydning for den oplevede kvalitet, og derfor kan faglige kompetencer ikke stå alene. Med nærvær, omsorg og respekt vil vi levere hjælpen med kontinuitet og sammenhæng.
Mad og ernæring
Mad og ernæring er et centralt og livsvigtigt element i en forebyggende og sundhedsfremmende indsats, og det bidrager til at fremme mulighederne for en selvstændig tilværelse. Derfor er vores ambition at lave den mad, som borgerne elsker at spise.
I bestræbelserne herpå tager vi udgangspunkt i borgerens ønsker og ernæringsmæssige behov. Vi har fagligt fokus på opsporing og ernæringsvurdering hos den enkelte borger med inddragelse af medarbejdere omkring borgeren og specialister i ernæring.
Endelig har vi fokus på at anrette maden indbydende, samt at have gode og hjemlige rammer omkring måltiderne, da det spiller en stor rolle for den samlede madoplevelse.
Pårørende
Vi anerkender pårørende som vigtige ressourcer i støtten, plejen og behandlingen. Pårørende har typisk et indgående kendskab til deres nærtståendes ønsker og præferencer, som er vigtige at inddrage, når hjælpen skal ydes på værdig vis.
For at understøtte pårørende i at støtte deres nærtstående bedst muligt, tilbyder vi kompetent og nærværende vejledning samt relevant information om egne og borgerens muligheder og rettigheder. Med borgerens accept har pårørende også mulighed for at få indflydelse omkring den konkrete hjælp.
I vores samarbejde med pårørende gør vi vores yderste for at opretholde en konstruktiv dialog. Det gør vi i anerkendelse af, at rollen som pårørende kan være vanskelig og begrænse egne muligheder for at leve det liv, man selv ønsker.
Bekæmpelse af ensomhed
Ensomhed har mange former og årsager, og det kan udgøre en stor fysisk og psykisk belastning for borgeren og dermed hæmme trivslen.
Vi har en opsporende tilgang i vores bestræbelser på at forebygge ensomhed, hvor vi ønsker at fremme trivsel ved at skabe relationer og bygge bro ind i relevante fællesskaber for borgeren. I dialog og med udgangspunkt i borgerens ønsker anvender vi vores store viden og overblik over mulighederne hos en bred vifte af aktører i borgerens nærområde.
En værdig død
Den sidste tid kan være en vanskelig tid, og derfor skal det være en værdig og så vidt mulig tryg tid.
Vi vil tidligt gå i dialog med borgeren og de pårørende om ønsker og behov, der kan bidrage til, at den sidste tid bliver kendetegnet ved selvbestemmelse, god kommunikation samt intern og ekstern koordinering. Har borgeren et livs- eller behandlingstestamente bliver det et naturligt omdrejningspunkt for dialogen.
Når døden er indtrådt, tager vi hånd om de pårørende og deres umiddelbare behov, og vi står naturligvis til rådighed omkring de behov, der måtte opstå i tiden efter.