Sundhedspolitik

• Titel: Sundhedspolitik - Aalborg Kommune: Vi udvikler sundhed sammen.
• Vedtaget: 27. marts 2023 af Aalborg Byråd. 
• Opdateres: Sundhedspolitikken har ingen udløbsdato.

Forord

Alle ønsker at leve et liv med mulighed for at udfolde sig, og sundhed er en afgørende forudsætning for det. I Aalborg Kommune er vi ambitiøse og sætter sundhed højt på dagsordenen. Det gør vi, fordi vi er optaget af, at borgerne får de bedste muligheder for at leve et liv, hvor de trives og har et godt helbred. 

Aalborg Kommune har mange muligheder for at understøtte borgere, som ønsker bedre trivsel og et godt helbred. Det gælder både i det direkte møde med borgerne i de kommunale tilbud, men også ved at sikre gode faciliteter og rammer i det offentlige rum. 

Sundhedspolitikken skal ses i tæt samspil med kommunens mål på andre områder. Sundhedspolitikken omfatter alle borgere, og sundhedsindsatserne skal være med til at understøtte, at kommunens ambitioner på andre områder opfyldes i forhold til børn, unge, voksne og ældre i Aalborg Kommune. 

Aalborg Kommune har en stærk position på sundhedsområdet, som mange andre kigger mod, når de skal finde inspiration til at løse aktuelle sundhedsudfordringer. Ambitionen med denne sundhedspolitik er, at Aalborg Kommune fortsat vil være i front på sundhedsområdet i årene fremover.

Sundhedspolitikken er den 5. i rækken i Aalborg Kommune. I den nye sundhedspolitik vil vi sætte fokus på trivsel og fællesskaber, mindske uligheden i sundhed, understøtte flere gode leveår samt sikre vedvarende kvalitet i vores sundhedsindsatser og tilbud. Det arbejde kan ikke afgrænses til én byrådsperiode, og denne sundhedspolitik har derfor ikke et bestemt tidsmæssigt udløb. 

Udmøntning af ambitionerne i sundhedspolitikken går på tværs af de kommunale forvaltninger og bygger på samarbejde med borgere, hospitalerne, almen praksis, uddannelsesinstitutioner, boligselskaberne og andre relevante aktører – så vi i fællesskab udvikler sundhed sammen.

Venlig hilsen

• Rådmand Jes Lunde, Sundhed og Kultur
• Direktør Bente Graversen, Sundhed og Kultur

Vi udvikler sundhed sammen

Borgernes sundhed og trivsel har høj politisk prioritet i Aalborg Kommune. Vi vil med sundhedspolitikken udvikle og skabe de bedste rammer og betingelser for, at borgerne har mulighed for at leve et godt og aktivt liv. Derfor er Aalborg Kommune sundhedsvision:

”I Aalborg Kommune har vi de bedste rammer og betingelser for, at flest mulige borgere kan leve et godt, langt, sundt og aktivt liv”

Med sundhedspolitikken sætter vi rammen og retning for arbejdet med sundhedsfremme og forebyggelse både for borgerne og sammen med borgerne. Byrådet har udpeget 4 pejlemærker for arbejdet med sundhedsfremme og forebyggelse i Aalborg Kommune:

• Bedre trivsel og gode fællesskaber
• Mere lighed i sundhed
• Et godt helbred og flere gode leveår
• Bedre sammenhæng og kvalitet på tværs.

Med pejlemærkerne fastsættes det politiske fokus i arbejdet med sundhedsfremme og forebyggelse i Aalborg Kommune. Pejlemærkerne adresserer udfordringerne i den nationale sundhedsprofil indenfor både mental og fysisk sundhed og ulighed i sundhed. Samtidigt tager pejlemærkerne udgangspunkt i de input, der er kommet fra forvaltninger, politiske udvalg samt faglig viden på området. Arbejdet med mental og fysisk sundhed og ulighed i sundhed rækker udover en byrådsperiode. På den baggrund har sundhedspolitikken ikke noget tidsmæssigt udløb.

Sundhedspolitikkens fokusområde er afgrænset til sundhedsfremme og forebyggelse, der består af generel forebyggelse for alle borgere, suppleret af målrettede indsatser til udvalgte grupper. Sundhedspolitikken skal ses i sammenhæng til sundhedsaftalerne, som regulerer det tværsektorielle samarbejde mellem kommune, region og almen praksis. I sundhedsaftalerne aftales blandt andet arbejdsdelingen i forhold til behandling og plejeopgaver.

Vi udvikler sundhed, trivsel og kvalitet sammen

Realiseringen af ambitionerne i sundhedspolitikken sker i mødet med borgerne. Det være sig i børnehaven, skolen, fritidscentre, ungdomsuddannelser, jobcentret, botilbud, plejecentre, borgernes eget hjem mv. Derfor er det vigtigt at samarbejde på tværs af kommunens politikområder og forvaltninger, for at skabe bedre sundhed, trivsel og kvalitet for borgerne.

En bedre sundhed og trivsel er også for nogle borgere vejen til bedre muligheder i andre af livets aspekter for eksempel job, uddannelse og ikke mindst et godt liv. Dermed skal sundhedspolitikken ses i tæt sammenhæng til flere af de øvrige politikker og strategier, hvor der er snitflader til sundhedspolitikken, og hvor indsatserne supplerer hinanden. Det handler blandt andet om Børn- og Ungepolitikken, Nye Fælles Veje, Kulturpolitikken, Fritidspolitikken, Landdistriktspolitikken, Planer for Mobilitetsudvikling og Beskæftigelsesplanen.

Vi udvikler handlinger sammen

Pejlemærkerne vil blive omsat til konkrete handlinger og indsatser i de enkelte forvaltninger og i samarbejder mellem forvaltningerne.  Det tværgående arbejde med udvikling af indsatser og opfølgning på sundhedspolitikken forankres administrativ i et eksisterende tværgående samarbejdsforum på chefniveau i Aalborg Kommune. Det tværgående arbejde vil indeholde tre elementer:

1. Tematikker og indsatser indenfor pejlemærkerne, som kræver handlinger på tværs af flere forvaltninger, sektorer eller øvrige samarbejdspartnere. Temaer og indsatser udvælges i fællesskab af forvaltningerne.
2. Prioriterede indsatser indenfor pejlemærkerne fra hver forvaltning.
3. Opfølgning på indsatser og udviklingen på sundhedsområdet.

Det fælles samarbejdsforum har en central rolle i løbende at følge op på eksisterende indsatser samt at sikre nye tværgående indsatser indenfor de politiske pejlemærker. Hvert andet år får Byrådet en status på realiseringen af sundhedspolitikken og udviklingen på sundhedsområdet. Den endelige form og indhold fastlægges i samarbejde mellem forvaltningerne.

I udformningen af konkrete handlinger og indsatser vægtes:

• Evidensbaseret viden
• Borgerperspektiv
• Praksisviden og erfaringer fra medarbejdere og andre kommuner.

Evidensbaseret viden er blandt andet viden fra Sundhedsstyrelsen om ulighed i sundhed og anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker. De bygger på bedste erfaringer med, hvilke indsatser, der har vist sig virksomme i det kommunale arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse. På den måde bygger vi oven på Aalborg Kommunes velfunderede arbejde med implementeringen af forebyggelsespakkerne. 

Verdensmålsstrategien

Aalborg Kommunes Verdensmålsstrategi har fokus på de fire politikområder; klima, ressourcer, ulighed og biodiversitet.

Sundhedspolitikken er omdrejningspunktet for Aalborg Kommunes opfyldelse af verdensmålsstrategiens strategiske fokusområde ulighed i sundhed og bidrager til fokusområderne; mistrivsel blandt børn og unge og ensomhed.

Samtidig er andre forvaltningers indsatser for at løse udfordringer i Aalborg Kommunes Verdensmålsstrategi også med til at løfte sundheden i Aalborg Kommune. Det gælder for eksempel klimatiltag, som bidrager til mere aktiv mobilitet og sunde og klimavenlige fødevarer. 

Bedre trivsel og gode fællesskaber

I Aalborg Kommune er vi optaget af, at alle borgere trives og har mulighed for at gøre noget aktivt og meningsfuldt sammen med andre. Det gælder ikke mindst børn og voksne i sårbare eller udsatte positioner samt borgere med særlige behov. Vi ved, at fællesskaber, og det at gøre noget sammen med andre, er faktorer, der medvirker til at skabe bedre trivsel gennem hele livet.

Trivsel handler om at være robust til at kunne håndtere hverdagens udfordringer, at have det godt, at være overvejende glad, i godt humør og tilfreds med livet. Trivsel handler også om at deltage, have medbestemmelse og være engageret i aktiviteter og fællesskaber, der giver mening og har værdi for den enkelte. Trivsel er tæt forbundet med mental sundhed. Mental sundhed er en tilstand af trivsel, hvor individet kan udfolde sine evner, håndtere dagligdags udfordringer og stress samt indgå i fællesskaber med andre mennesker.

Hovedparten af borgerne i Aalborg Kommune trives og har det godt. Men den seneste sundhedsprofil viser, at både på landsplan og i Aalborg Kommune bliver flere ramt af mentale helbredsudfordringer, som mistrivsel, stress og ensomhed.  Særligt blandt unge kvinder lider mange af mistrivsel, men stadig flere unge mænd trives også dårligere. 

Fokuspunkter:

•  Fællesskaber

I Aalborg Kommune vil vi prioritere arbejdet med fællesskaber - både eksisterende og etablering af nye. Det kan være på arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner, kommunale institutioner og fritidsaktiviteter, i lokalsamfundet med videre.  Mulighed for at deltage i fællesskaber skal gælde borgere i alle aldersgrupper. Vi skal for eksempel også sikre, at der er fokus på ensomme ældre og seniorer.

• Børn og unges trivsel.

Hovedparten af børn og unge trives heldigvis, hvilket har stor betydning for deres udvikling og muligheder videre i livet. I Aalborg Kommune vil vi fortsat prioritere indsatser, der kan medvirke til at styrke alle børn og unges trivsel.

• Kultur- og foreningslivet.

Kultur- og foreningslivet er en aktiv medspiller i forhold til at skabe og understøtte fællesskaber, der styrker trivslen. Målet er derfor, at flere borgere bliver en del af kultur- og foreningslivet. Men kultur- og foreningslivet skal også udvikles, så flere borgere bliver inkluderet og motiveret til at være en del heraf.

• Tolerance og mangfoldighed.

Borgerne skal opleve, at de er trygge og trives i de fællesskaber og sammenhænge, hvor de færdes. Det skal understøttes af en kultur, der bygger på åbenhed og tolerance for forskellighed og på at mangfoldighed i sig selv har værdi i Aalborg Kommune. Det handler ikke kun om selv at sætte grænser, men i høj grad også om at være opmærksom på andres grænser. Der skal være fokus på samtykke, fordi det kan medvirke til at forebygge krænkelser og overgreb. Det er også et vigtigt element i arbejdet med seksuel sundhed i Aalborg Kommune.

• Rammer og rum for fællesskab.

I Aalborg Kommune vil vi prioritere fysiske rammer og rum, der kan være med til at understøtte uformelle og uorganiserede fællesskaber og aktiviteter, hvor borgerne kan 'møde hinanden'.

Mere lighed i sundhed

I Aalborg Kommune har vi en ambition om at skabe mere lighed i sundhed. Dermed skal flest mulige borgere få mulighed for flere gode leveår uanset social baggrund.  

Social ulighed i sundhed betyder, at sundhed er systematisk ulige fordelt i befolkningen afhængig af uddannelse, indkomst, køn, handicap, etnicitet, social udsathed mv.
Social ulighed i sundhed handler om ulighed i risikoen for at blive syg, og hvor godt borgerne kommer igennem et sygdomsforløb eller lever med én eller flere kroniske sygdomme. Det handler også om, hvor godt et udbytte borgerne har af de sundheds- og behandlingstilbud, de tilbydes. Social ulighed i sundhed kan blandt andet ses ved, at der er forskel på, hvor længe vi i gennemsnit lever, og hvor mange leveår vi har uden sygdom.

Vi kan se, at blandt de mest udsatte borgere klumper sygdomme og risikofaktorer sig ofte sammen. Det gælder for eksempel for borgere med sociale udfordringer, manglede tilknytning til arbejdsmarkedet, økonomisk stress eller sygdom, hvor risikofaktorer forstærker hinanden. Samtidig betyder forældrenes uddannelse og indkomst også, at der er ulighed i børns sundhed. Der er således større risiko for, at børn af forældre med lav indkomst og uddannelse udvikler overvægt, mental mistrivsel med videre.

Fokuspunkter:    

• Generel forebyggelse.

I Aalborg Kommune prioriterer vi sundhedsfremmende og forebyggende tiltag, hvor vi møder borgerne. Det handler om børns tidlige udvikling, skolegang og ungdomsuddannelse, sundhedsadfærd, arbejdsmiljø, nærmiljø, tilknytning til arbejdsmarkedet, social udsathed og ulighed i brugen af sundhedsydelser.

• Målrettede sundhedstilbud.

Vi vil målrette og tilrettelægge sundhedstilbud til borgere, hvor vi ser en ophobning af sundhedsmæssige og sociale udfordringer. Det gælder særligt borgere med kroniske sygdomme, multisygdom samt andre sårbare grupper.

• Tilgængelighed og adgang til sundhedstilbud.

Sundhedstilbuddene skal matche borgernes sundhedskompetencer. Det handler både om den pædagogiske og metodiske tilgang og om formidling til og kommunikation med borgerne. Fysisk og geografisk tilgængelighed skal understøtte borgernes adgang til sundhedstilbuddene.

• Sammenhængende og tværgående indsatser.

Sundhedsindsatser skal tænkes mere sammen med sociale indsatser. Vi skal arbejde mere helhedsorienteret med indsatser, der håndterer sammenhænge og mønstre mellem det sociale og sundhedsmæssige.  

• Lokalindsatser.

Der er i nogle lokalområder behov for ekstra indsatser for at opnå større lighed i trivsel og sundhed. Der kan også være bestemte institutioner eller miljøer, hvor der er særlige trivsels- og sundhedsudfordringer. 

Et godt helbred og flere gode leveår

I Aalborg Kommune er vi optaget af den enkeltes borgers mulighed for at fremme sit fysiske helbred, livskraft og mulighed for mange gode leveår.  Fysisk sundhed er sjældent et mål i sig selv, men er ofte et fundament for at kunne leve det liv, vi gerne vil. Et godt helbred og flere gode leveår handler både om at forblive sund og rask, men også om at leve bedst muligt med en eller flere sygdomme eller handicap.

De rammer, kommunen stiller til rådighed, har betydning for borgernes sundhed. Rammerne kan være med til at motivere borgerne til at leve et sundt liv ved at understøtte sunde valg og give øget livskvalitet og flere gode leveår. Men det forudsætter, at vi tør arbejde med rammerne for vores fællesskaber; i lokalområder, på skoler, i børnehaver, fritidstilbud, plejecentre mv. Det handler om at skabe fælles holdninger eller politikker, som understøtter de sunde valg og beskytter mod de sundhedsmæssige risikofaktorer. De største risikofaktorer i forhold til at opnå mange og raske leveår er rygning, et risikobetonet alkoholforbrug samt fysisk inaktivitet. Men derudover påvirker f.eks. overvægt, usund kost og risikoadfærd i forhold til sex og stoffer også helbredet. 

I Aalborg Kommune ser vi overordnet en positiv tendens til, at flere voksne fravælger daglig rygning, mange er fysisk aktive og færre har et risikobetonet alkoholforbrug. Til gengæld ser vi flere unge bruge snus og nikotinprodukter. Mange unge får ikke tilstrækkeligt med søvn, og unge i Danmark drikker mere end unge i resten af Europa. Borgere med fysisk eller psykisk handicap lever i gennemsnit et kortere liv, ligesom mange borgere med kroniske sygdomme har dårlige sundhedsvaner.

Fokuspunkter:

• Fysiske rammer

Aalborg Kommune vil prioritere fysiske rammer, der motiverer borgerne til bevægelse. Det være sig i kommunale institutioner, fritidsaktiviteter, grønne områder, haller og udendørs idrætsfaciliteter. Udvikling af cykelstier, stisystemer og anden infrastrukturskal fremme aktiv hverdagsmobilitet.  

• Sunde rammer

I Aalborg Kommune vil vi skabe sunde rammer gennem fælles holdninger til risikofaktorer som røg, alkohol og stoffer. Der skal være et særligt fokus på børn og unges sundhedsvaner og risikoadfærd. Et andet aspekt af sunde rammer er arbejdsmiljø, indeklima og forurening – også kaldet for ”røg, støj og møg”.

• Sundhedstilbud

I Aalborg Kommune stiller vi relevante sundhedstilbud til rådighed, så vi kan understøtte borgerne, når de ønsker at ændre sundhedsvaner. Det kan for eksempel være tilbud om hjælp til rygestop at drikke mindre eller i øvrigt ændre livsstil.

• Mangfoldigt foreningsliv

Vi har et stærkt foreningsliv i Aalborg Kommune med mange frivillige, som yder et stort arbejde. Men der er stadig potentiale i at få flere borgere til at være mere fysisk aktive. Derfor skal vi arbejde med at gøre foreningslivet mere mangfoldigt, så det kan rumme borgere, der ikke er foreningsvante.

Bedre sammenhæng og kvalitet

I Aalborg Kommune er vi optaget af, at borgerne får bedre sundhed og trivsel, og at de kommunale indsatser er sammenhængende. Men der er mange strukturelle forhold, som påvirker borgernes sundhed, og det er ikke alle sundhedsudfordringer, der kan løses alene gennem kommunale indsatser og tiltag sammen med borgerne. 

Vi skal derfor styrke samarbejdet på tværs af sektorer og civilsamfundet. Et stærkt samarbejde med almen praksis og det regionale sundhedsvæsen både før, under og efter sygdomsforløb er en forudsætning for at håndtere udfordringerne på sundhedsområdet. Det handler om mental og fysisk sundhed samt ulighed i sundhed i forhold til børn og unges mistrivsel, borgere med kroniske sygdomme, den ældre medicinske patient samt udsatte og sårbare borgere. 

Aalborg Kommune har i en årrække haft fokus på udvikling indenfor sundhedsfremme og forebyggelse. Det har medført, at vi har en stærk national position på området, og vi vil fortsat præge den nationale udvikling indenfor sundhedsfremme og forebyggelse.

Fokuspunkter:

• Viden om kommunale indsatser og tilbud.

Viden på tværs kan gøre forskellen for, om en borger får det rette tilbud på det rette tidspunkt. Derfor skal viden og kendskabet til Aalborg Kommunes mange sundhedsrettede indsatser og tilbud styrkes både blandt fagprofessionelle og borgere.

• Samarbejde og brobygning til civilsamfundet.

Civilsamfundet er centralt i forhold til at skabe rammer og betingelser for et godt, aktivt og sundt liv for borgerne. Aalborg Kommune har et veletableret og bredt samarbejde med civilsamfundet. Det vil vi fortsat sikre gennem samarbejde og brobygning til foreningslivet, kulturlivet, uddannelsesinstitutioner, erhvervslivet og andre relevante aktører.

• Det tværsektorielle samarbejde.

Sundhedsaftalerne regulerer det tværsektorielle samarbejde mellem almen praksis, regionen og den kommunale sundhedsindsats. Aalborg Kommune vil fortsat prioritere dette samarbejde højt.

• Vidensdeling af gode ideer

Rundt om i kommunen bliver der sat mange lokale initiativer i gang. Viden om disse initiativer skal videreformidles, så andre lokalområder kan blive inspireret til aktiviteter og indsatser i deres eget lokalområde. Det gælder også virksomme metoder og løsninger i andre kommuner.

• Samarbejde med forskningsmiljøer

Vi skal søge samarbejdet med forskningsmiljøer med henblik på udvikling, innovation og evaluering af virksomme indsatser. Gennem forskningssamarbejder kan vi udvikle nye initiativer og styrke kvaliteten af de indsatser, vi igangsætter for og sammen med borgerne.