Rig natur i Aalborg Kommune

• Titel: Rig Natur i Aalborg Kommune - en strategi for biodiversitet
• Vedtaget: April 2017 af Aalborg Byråd

Forord

'Vild med Aalborg'

I Aalborg Kommune vil vi gøre en indsats for at styrke den biologiske mangfoldighed. Det er en del af vores strategi for en bæredygtig udvikling af kommunen, og derfor har vi underskrevet den internationale Countdown 2010-erklæring om at stoppe tabet af biodiversitet.

Du vil opleve, at vores parker og grønne områder gradvist skifter udseende og får nyt indhold - måske virker det rodet og uplejet, men vi gør det med vilje.

Kommunen, som arealforvalter og myndighed, kan ikke løse opgaven alene, og derfor vil vi opfordre dig, din grundejerforening, din skole, din arbejdsplads, din virksomhed - alle borgere til at blive ”vild med Aalborg”.

Det naturen i høj grad har brug for er plads, og jo mere vi kender til naturen og dens mangfoldighed, jo bedre kan vi tage vare på den. Derfor har vi lavet denne strategi for den vilde natur i kommunen.

Med ”Rig natur i Aalborg Kommune - en strategi for biodiversitet” leverer kommunen en række værktøjer, som alle kan bruges til at give bedre livsbetingelser for den vilde natur både i byen og på landet. Værktøjerne kan tages i brug af alle, der vil være med til at gøre vores kommune rig på vild natur.

Rådmand Hans Henrik Henriksen

Introduktion

Hvad er biodiversitet?

Biodiversitet eller biologisk mangfoldighed er et udtryk for variationen i den levende natur. Ved biologisk mangfoldighed forstås mangfoldigheden af levende organismer i alle miljøer, både på land og i vand, samt de økologiske samspil, som organismerne indgår i. Biologisk mangfoldighed omfatter såvel variationen indenfor og mellem arterne som mangfoldigheden af økosystemer.

Danmark er ifølge den seneste opgørelse hjemsted for cirka 32.000 arter af planter og dyr.

Hvorfor er biodiversitet vigtig?

Besvarelse af spørgsmålet tager som oftest udgangspunkt i mennesket – hvorfor er den biologiske mangfoldighed på jorden vigtig for os mennesker? Det er den, fordi menneskets livskvalitet og overlevelse afhænger af den. Vilde dyre- og plantearter, bakterier, svampe og biologiske samspil giver os, uden at vi måske tænker over det, grundlaget for at leve det liv, vi gør i dag.

Biodiversiteten bidrager med det, man kalder økosystemtjenester til for eksempel produktion af fødevarer, medicin og brændstof og til regulering af klima, vand og luft og opretholdelse af jordens frugtbarhed. Økosystemer spiller en afgørende rolle i kampen for at minimere de negative følger af klimaforandringer. Vådområder langs kysten og omkring vandløb kan beskytte mod stigende vandstand i havet og ekstreme nedbørsmængder. Skove og moser binder CO2 fra atmosfæren.

Biodiversiteten giver os de mange bløde værdier, som har vist sig at være afgørende for menneskets velbefindende – grønne områder, landskaber og natur, hvor vi kan koble af fra en travl hverdag og blive beriget ved tæt kontakt med naturens mangfoldighed.

Man kan også argumentere for, at biodiversiteten har en berettigelse i sig selv, og den synsvinkel rejser spørgsmål af mere etisk karakter: mennesket er blot én af jordens mange beboere – kan vi forsvare at lade den menneskeskabte udvikling medføre tab af biologisk mangfoldighed og har vi pligt til at sørge for at det ikke sker? 

Hvorfor en strategi?

Den vilde naturs mangfoldighed er trængt. En lang række vilde planter og dyr, der tidligere var almindelige, er i dag i stærk tilbagegang.

I Danmark er mindst 340 vilde dyre-og plantearter uddøde siden 1850, og vi halter langt efter vores nationale mål for at standse tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed. Omkring en fjerdedel af alle danske arter vurderes at være så truede, at de kan ende med at forsvinde fra landet.

Formålet med strategien er at beskrive nogle af de mange muligheder og metoder, som vi kan tage i brug, for at give naturen den plads og de gode livsbetingelser, som den har brug for, for at den kan klare sig selv.

Strategi for rig natur

Vision

• Aalborg Kommune skal have en rig natur.
• Målrettet og kreativt vil vi give mere plads til det vilde dyre- og planteliv - med særligt fokus i byerne.
• Vi vil standse tabet af vilde dyre-og plantearter og vende udviklingen til en fremgang. Såvel i som udenfor byerne vil vi skabe de vilkår, som gør det muligt.
• Først og fremmest vil vi sikre og forbedre den eksisterende sårbare og værdifulde natur.

Målsætninger og handlinger

• Aalborg Kommune vil opstille målbare og konkrete mål for, hvordan den kommunale planlægning, projektering, anlæg og drift kan understøtte udviklingen af en rig natur.
• Aalborg Kommune vil stå til rådighed med vejledning til borgere, virksomheder, institutioner med videre, som ønsker at bidrage til at fremme biodiversiteten på deres arealer.
• Aalborg Kommune vil aktivt formidle vigtigheden af rig natur og bæredygtig adfærd.

Sammenhæng med øvrige strategier

I Aalborg Kommune er der en række planer, strategier og politikker, som er relevante i forhold til ønsket om at øge den biologiske mangfoldighed. Strategi for rig natur samler en del af de mål, som de øvrige strategier hver især indeholder for biodiversiteten og opstiller samtidig værktøjer til at arbejde med at indfri målene i strategien.

I forbindelse med revision af kommuneplanen arbejdes der med at prioritere nye temaer om trivsel og naturen. Derfor kan de mål og perspektiver, som opstilles i denne strategi, blive videreført i kommuneplanens mål om at prioritere naturen.

Af målene i Bæredygtighedsstrategi 2016-2020 fremgår det, at der skal skabes mere natur i byen, naturhensyn skal tænkes ind i byudviklingen, og borgere, skoler og erhvervsliv skal inddrages i et samarbejde om at etablere og pleje levesteder på både private og kommunale arealer.

I Natur-, Park-, og Friluftspolitikken er der formuleret overordnede mål for, hvordan naturen i kommunen skal beskyttes og genoprettes, samt hvordan naturkvaliteten øges. Der er vedtaget mål om at øge den biologiske mangfoldighed, øge skovarealer med naturnær skovdrift og at skabe større sammenhæng mellem naturområderne.

Indikatorer og ambassadører for god natur

For at øge fokus på biodiversitet har Aalborg Kommune udpeget en række plante- og dyrearter dels som indikatorer for god natur og dels som arter, der kræver særlig opmærksomhed ”ambassadører”. Disse arter vil kunne følges, overvåges og studeres af både borgere og eksperter (se afsnittet ’Sådan kommer du i gang’). Derved kan de både bidrage til at øge fokus på og glæden ved naturen og give fingerpeg om naturens tilstand, udvikling og indsatsbehov i byer og det åbne land.

Indikatorer

Indikatorerne for god natur er relativt almindelige dyr og planter, som er i tilbagegang. De initiativer, vi foreslår i denne strategi, vil gavne dem og derfor medvirke til at skabe en mere rig natur. Indikatorarterne repræsenterer nogle af de oplevelser, vi får flere af, når vi gennemfører strategien for en rig natur.

Indikatorerne findes både på landet og i byen. Listen af indikatorarter kan ændres løbende, så der i perioder kan være fokus på udvalgte arter og den indsats, der kræves og gøres for at give arten bedre levesteder.

Artsliste

Pattedyr

• Hare
• Grævling
• Pindsvin
• Egern

Hare, grævling, pindsvin og egern er helt almindelige dyr, som er i tilbagegang.

Fugle

• Sanglærke
• Agerhøne
• Landsvale
• Vibe
• Stor flagspætte
• Natugle
• Sjagger
• Mursejler

Sanglærke, agerhøne, landsvale og vibe kan ses i det åbne land, hvor dyrkningen er ekstensiv, og hvor der er usprøjtede områder.

Stor flagspætte, natugle, sjagger og mursejler søger de gamle træer i byerne, hvor der også er rigelige mængder bær i løbet af vinteren. Mursejler hører hjemme i bjergrige områder, men yngler i Danmark under tagudhænget i høje bygninger.

Insekter

• Humlebier
• Blåfugle
• Guldsmede
• Pragtvandnymfe

Humlebier og blåfugle er insekter, som trives på åbne naturarealer med mange blomster, der både fungerer som nektarplanter for voksne insekter og værtsplante for laverne.

Guldsmed og vandnymfer trives i et varieret landskab med adgang til vand, læ og fødedyr i form af andre insekter.

Planter

• Gøgeurter
• Engblomme
• Tjærenellike
• Mørk kongelys

Engblomme, gøgeurter og tjærenellike er indikatorer for ret nærringsfattig natur med en meget ekstensiv slåning eller afgræsning. De er gode nektarplanter for insekter.

Mørk kongelys kan vokse på naturnære områder (ruderater) og vejkanter.

Padder og krybdyr

• Frøer
• Tudser
• Firben
• Slanger

Padder og krybdyr indikerer, at der er relativt uforstyrrede både fugtige og tørre naturområder, vandløb og vandhuller, skrænter og overdrev samt heder og moser.

Svampe

• Vokshatte
• Vedboende svampe

Vokshatte og vedboende svampe viser stort naturpotentiale i urørte skove, overdrev og gamle træer.

Ambassadører

De dyr og planter, der stiller særlige krav til levestederne og som derfor er sjældne i Danmark og Europa kaldes ”ambassadørarter”. De er ambassadører for den bedste og mest unikke natur. De fleste ambassadørarter er rødlistede. Det vil sige, at de er sjældne og i fare for at forsvinde. Kommunen har derfor et særligt ansvar for at beskytte og forbedre deres levesteder.

Ambassadørinsekter er alle sjældne, men forekommer hist og her på særligt værdifulde levesteder i Aalborg Kommune.

Hedepletvinge

Hedepletvinge er en dagsommerfugl, der lever på grænsen mellem tør og fugtig bund. Den findes typisk på våde heder og sure overdrev med lav vegetation af mange blomstrende nektarplanter. Larven lever på planten djævelsbid, som er kendt fra De himmerlandske Heder.

Gråbåndet bredpande

Gråbåndet bredpande er en lille dagsommerfugl, der findes i sandede klitter, heder og overdrev. Larven lever på kællingetand, og er forsvundet fra mange tidligere levesteder. Den er dog stadig kendt fra flere gamle råstofgrave, som efter endt gravning, er omdannet til natur.

Lille pupperøver

Lille pupperøver er en bille, som lever i lysåbne egekrat, og som er indikator for gamle urørte skove. Larven lever i dødt ved på skovbunden. De voksne biller jager sommerfuglelarver i træer og buske. Den er kendt fra Lundby Krat.

Sydlig almindelig ryle (engryle)

Den sydlige almindelige ryle er en lille vadefugl, som nu kun meget sjældent yngler i Danmark. I Aalborg Kommune findes den kun på kreaturgræsset strandeng på Nørholm Enge.

Skestork

Skestorken lever og yngler i kystnære vådområder, hvor den spiser småfisk, insekter og små vanddyr. Den yngler på Vårholm. Skestork er tidligere udpeget som en art, kommunen har et særligt ansvar for.

Rødrygget tornskade

Rødrygget tornskade er en internationalt beskyttet fugl. Den lever af især insekter, men også smågnavere, småfugle, firben og frøer, som samles, spiddes og gemmes på torne. Fuglen yngler i åbne, insektrige områder som overdrev, heder, enge, kær og skovlysninger med spredte tjørne-, slåen-og enebuske. I Aalborg Kommune findes rødrygget tornskade blandt andet i Lille Vildmose, Hammer Bakker, Dall- og Lundby Hede.

Stor hornugle

Stor hornugle er den største danske ugle med et vingefang op til 170 cm. Uglen har en kraftig dyb tuden, som kan høres langt væk. Det er en standfugl, som ofte yngler direkte på jorden, på skrænter i grusgrave eller i gamle rovfuglereder i ugenerede skove. Stor hornugle forsvandt fra Danmark i 1800-tallet, men er vendt tilbage i 1990’erne. Den er kendt fra kalkgravene ved Eternitten, Kongerslev Kalkværk og Volsted.

Løgfrø

Løgfrøen ligner en tudse. Haletudserne er op til 10 cm store og lever i solbeskinnede, rene og fiskefrie småsøer med vandplanter og ubevokset jord i nærheden. Som kælenavnet kartoffelknold antyder, overvintrer løgfrøen nedgravet i områder med sandjord. Den er kendt fra områderne omkring Vendsysselværket, Rærup og Langholt.

Purpur-gøgeurt

Purpur-gøgeurt er 10-40 cm høj og vokser primært i Nordjylland i våde enge, klitlavninger og kalkbrud. Arten er fredet og en dansk ansvarsart, fordi en væsentlig del af verdens bestand findes i Danmark.

Nøgleblomstret klokke

Nøgleblomstret klokke er en sjælden 20-50 cm høj klokkeblomst, som gror på kalkholdige skrænter og overdrev i Himmerland og Thy.

Dyndurt

Den lille 2-10 cm høje plante dyndurt kan danne tætte bestande i småsøer, damme og gadekær. Den findes omkring Volsted gadekær.

Gul stenbræk

Gul stenbræk er en 5-30 cm høj, spinkel plante, der vokser i næringsfattige, mosrige kildevæld og kær. Den er fredet, og der er blot otte kendte voksesteder i Danmark, alle i den nordøstlige del af Jylland. Den findes i Binderup- og Halkær Ådal.

Piberensermos/palludella

Palludella er en mørkegrøn mos, der som gul stenbræk vokser i væld og kær med fremsivende, næringsfattigt grundvand. Arten er kendt cirka 15 steder i den nordlige halvdel af Jylland, blandt andet enkelte steder i Lindenborg-, Halkær- og Binderup Ådal.

Jensens vokshat

Denne sjældne vokshat er opkaldt efter den danske amatørmykolog Postmester Jensen. Den er en ret kraftig brun til gulbrun vokshat. Jensens Vokshat vokser kun på de allerbedste overdrev, der gennem en lang årrække har været uden dyrkning og som har et lavt indhold af næringsstoffer i jorden. I Aalborg Kommune er den kendt fra Vidkær Å og Sankt Nikolaj Bjerg ved Sebbersund.

Løvegul skærmhat

Den sjældne lamelsvamp vokser på træ og findes typisk på lidt fugtigere bund i birke- og pilemoser. Løvegul Skærmhat er desuden en meget flot svamp med sine varme gule farver med brun filt, som leder tankerne hen på løvens manke. I Aalborg Kommune er den kendt fra gamle pilemoser i Skiveren ved Hals og Lindenborg Ådal.

Biodiversitet i byen

Naturen er en del af byen, nogle steder mere end andre. Der er fugle, planter, insekter og svampe spredt overalt i byen. Der er måger ved havnen, mursejlere på højhusene, pindsvin i haverne, stankelben i græsplænen, sommerfugle i blomsterkrukkerne, mos mellem fliserne og svampe på kirkegårdene. Men hvilke særlige naturværdier findes i byen, hvilke muligheder og udfordringer er der for bynaturen, og hvordan kan naturværdierne fremmes?

I dette kapitel gennemgås en række forskellige typer lokaliteter, hvor biodiversiteten kan forbedres. Bynatur skal her forstås som et samlet begreb, der dækker over alle de større byers naturarealer, parker, kirkegårde, grønne byrum, stier, vejrabatter, søer og vandløb samt alle de dyr og planter, som lever eller kunne leve i byerne.

Bynaturen skal ikke sammenlignes med den vilde natur i for eksempel Lille Vildmose eller Hammer Bakker. Bynaturen er derimod kendetegnet ved, at den ofte findes i planlagte, arkitekttegnede, plantede, tæmmede og befæstede omgivelser. Den kan også være vokset spontant frem på ydmyge arealer, der ikke længere er i brug.

Parker og rekreative grønne områder

Biologiske værdier

Byens parker, legepladser, kirkegårde og sportspladser udfylder en vigtig funktion i bylivet som rekreative og grønne åndehuller i ellers tætbebyggede områder. Ud over de åbenlyse rekreative værdier for byens borgere er disse områder – alt efter størrelse og beplantning – også væsentlige for biodiversiteten i byen.

Grønne områder anlagt og passet med fokus på biodiversitet rummer mangfoldig vegetation, terrænforskelle og fugtighed, der tilgodeser forskellige dyre- og plantearter. Vilde blomstrende urter og træer fremmer også biodiversiteten på disse arealer. Bærfyldte buske tiltrækker smådyr, fugle og insekter som bier, svirrefluer og sommerfugle. Vandhuller, væltede træstammer, stendynger og varme sydvendte skrænter er gode levesteder for blandt andet padder og krybdyr.

De gamle træer, der ofte står alene, i små grupper eller i alléer, er helt centrale for biodiversiteten i byen. Til gengæld har de store klippede og ensartede græsarealer, der ofte ses i byernes grønne områder, meget lav værdi for biodiversiteten.

Udfordringer

I dag indtænkes biodiversiteten kun i begrænset omfang ved etablering og drift af parker og rekreative, grønne områder. I stedet etableres store, ensartede flader med græsplæner, fliser og asfalt. Eventuelle små bede og buskadser består i stort omfang af udenlandske eller forædlede haveplanter, som ikke tiltrækker insekter, fugle og større dyr. Når græsset bliver slået jævnligt og ensartet, bliver den biologiske mangfoldighed meget lav.

En helt central udfordring er, at vi gradvist ændrer vores forståelse af og holdning til bynaturen, så vildere, højere, tættere, mere varieret landskab og vegetation bliver set som spændende og værdifuld, og ikke ”rodet og grim”. I vildere og mere forskelligartede bevoksninger lever langt flere arter af insekter, fugle og pattedyr end i en plejet, ensartet græsplæne.

Forslag til forbedring af biodiversiteten

Minimer arealer med beton- og asfaltbelægning.

Vælg arter af træer, buske og urter, der hører naturligt hjemme i Danmark, og som understøtter fødegrundlaget for pattedyr, fugle, bier, sommerfugle og så videre.

Variér græsplejen. Græsset bør kun slås, hvor der er behov for kort græs, som for eksempel på stier, boldbaner, og steder, hvor madkurven og solen nydes. De øvrige arealer plejes med slåning eller høslæt en til to gange per sæson og skiftende slåningstidspunkter - mosaikslåning. Derved fremmes blomstrende urter, som byder på skjulesteder og føde for insekter, fugle, edderkopper og så videre.

Når græsset er slået, skal det afhøstede materiale og dermed næringsstofferne fjernes. På den måde kan de små, vilde blomsterplanter blomstre uden at blive overskygget af de planter, som kræver næring.

Slå med le på udvalgte pletter. Lav høslætlaug og vær fælles om slåningen.

Udlæg dele af de eksisterende plæner til tørre blomsterenge. Udså hjemmehørende, blomstrende urter og eventuelt græsser, der danner tuer som hjertegræs, fløjlsgræs, vellugtende gulaks, blåtop og mosebunke. På den måde skabes en varieret struktur med forskelle i fugtighed og lysindstråling. Det giver levesteder for insekter og redepladser for jordrugende fugle.

Bevar eller skab våde og fugtige delområder, nogle steder med glidende overgang til det tørre, for at skabe gode levesteder for blandt andet sumpplanter, guldsmede og padder, der lever i områder med stabil vandtilgang.

Sørg for at bevare parkernes gamle træer. Lad de døde stammer ligge til nedbrydning.

Giv plads til tættere krat, der giver skjul for fugle, padder, pindsvin, harer med flere.

Lav forhøjninger i terrænet så der både skabes områder med skygge i jordhøjde og solrige pladser på toppen af jordhøjene.

Efterlad eller læg nedfaldne grene og kvasbunker til skjul og formuldning. De kan fungere som overvintrings- og redested for blandt andet pindsvin, mus, småfugle, humlebier og biller.

Kompostér planteaffald i udvalgte områder til gavn for padder, krybdyr, insekter og pindsvin.

Efterlad eller lav stendynger til glæde for insekter, firben med flere.

Fuglekasser, flagermuskasser og insekthoteller kan opsættes og formidles i synlige og lettilgængelige områder, så flest mulige oplever dyrelivet. Insekthoteller kan nemt laves af brænde eller træaffald.

Gamle træer

Biologiske værdier

Et gammelt træ er et smukt syn, og det skaber læ og skiftende indtryk i løbet af året – ikke mindst i en by, der ellers er præget af menneskeskabte bygninger. Et stort gammelt træ skaber overgang mellem by og natur og tiltrækker et væld af dyr, svampe og insekter. Større trækroner, bark og grenkløfter skaber skjul og overnatningspladser i et ellers forstyrret bymiljø. Her er levesteder til flagermus, egern, hulrugende fugle og svampe, og her er ikke mindst en enorm artsrigdom af insekter. Afhængigt af træets alder og størrelse kan der leve mere end 150 insektarter. Gamle ege er værtstræer for tæt på 1.000 arter af fugle, smådyr, insekter, mosser, laver og svampe.

De fleste træer producerer frugter, bær eller nødder, som giver føde til mange dyr, fugle og insekter. Særlige træarter og insekter, der kræver varme kan sikres gode levevilkår i bynaturen, fordi temperaturen i byen ofte er højere end uden for byen.

Helt eller delvist døde gamle træer, også kaldet veterantræer, udgør et særligt vigtigt levested for mange organismer og artsgrupper, der nedbryder det døde træ. Det er svampe, bakterier, insekter og andre smådyr, der igen er føde for fugle og større dyr.

Udfordringer

Der er ikke tilstrækkeligt fokus på de gamle træers skønhed, værdi som levested og evne til at tilføre karakter til området. Udfordringerne for byens gamle træer er først og fremmest, at de fylder meget. I forbindelse med nye projekter i byerne som bebyggelse, vejprojektering og parkrenovering mangler der fokus på at bevare eksisterende ældre træer og samtidig afsætte plads til gamle og store og ikke blot unge og mindre træer.

Store, gamle træer kan være farlige, fordi grenene brækker af ved storm eller alderdom. Desuden kræver de megen oprydning på grund af nedfaldne, visne blade. Træerne fældes derfor ofte, inden de bliver gamle. De erstattes af nyplantede, unge, ranke træer eller græsplæner.

Der lægges tit fliser eller asfalt helt tæt på træerne, og dette giver med tiden konflikter med træernes rødder. Denne belægning skal undgås eller fjernes for ikke at ødelægge selve træet og de mange levesteder, træet byder på.

Forslag til forbedring af biodiversiteten

Plant træarter med stor vedmasse og lang levetid (eksempelvis lind, bøg og eg). 

Plant og bevar hjemmehørende træer som pil og tjørn. De er vært for flest arter af fugle og insekter. 

Plant og bevar forskellige arter frem for kun én enkelt, da dette giver flest levesteder og størst variation. 

Plant og bevar arter, som har spiselige bær og frugter for både mennesker og dyr. 

Bevar så vidt muligt udgåede træer, men hav fokus på at fjerne eller understøtte døde grene, før de brækker. Hovedstammerne kan som regel bevares, når råd for alvor indtræffer. 

Udgåede træer kan afmærkes, og formålet med bevaring formidles med infotavler. 

Væltede eller fældede træer kan i bynaturen ofte bruges som siddeplads eller klatrestammer. 

Antallet af gamle træer i de større byer skal øges, og der skal sikres gode levevilkår for både eksisterede og nye træer.

Bolig- og erhvervsområder, haver og kolonihaver

Biologiske værdier

Plæner, krat, træer og bede i parcelhushaver og erhvervsområder kan være gode levesteder, fordi de giver læ, skjul og skygge for pindsvin, harer, mus og andre dyr.

Mange insekter er knyttet til hjemmehørende løvtræer og buske, fordi de lever af deres blade, frugter og bær. De bestøver blomsterne og overvintrer som pupper eller larver i bark eller grenkløfter. Fuglene lever også af insekterne og bærrene og placerer deres rede i grenene. Især de gamle træer giver en særlig biodiversitet.

Blomsterbede, staudebede og tilplantede krukker giver blomster og nektar til bier, sommerfugle og svirrefluer. Også mellem hække, fliser, stensætninger og ikke mindst i uplejede hjørner kan planter, smådyr og svampe trives.

Høje bygninger, også forladte siloer ved eksempelvis havnen og Eternitgrunden, kan være overvintrings-, raste- og ynglepladser for flagermus og fugle som mursejler, vandrefalk, stor hornugle og tårnfalk.

Udfordringer

Haven skal for de fleste først og fremmest give mulighed for afslapning. Nydelsen af haven hænger sammen med et vist naturindhold: Planter og dyr skal understøtte oplevelsen af årstidernes skiften. Den skal være grøn, indeholde blomster, bær, fugle, sommerfugle og andre dyr. De fleste boligejere vil i udgangspunktet gerne give bedre forhold for mange forskellige planter og dyr i haven. Men haveglæden beror også på, at den er tæmmet natur.

Haven skal være praktisk og ordnet med klare grænser mellem dens forskellige elementer. Derfor er vi måske ikke villige til at omdanne den pæne have til et sted med kvasbunker, gamle, halvt udgåede træer, jordvolde og uforstyrrede områder i hække og hegn. For mange er fornøjelsen forbundet med arbejdet med at luge, trimme og ordne i haven. En kvasbunke kan “forstyrre oplevelsen”, gamle træer kan skygge og være farlige, en uslået blomstereng og en hæk bestående af flere plantearter kan forekomme rodet.

Bynaturen i og ved erhvervsområder, boligblokke, indkøbscentre og så videre. er tit domineret af asfalt, fliser, store græsplæner og spredte, unge træer. Mange steder gødskes og sprøjtes fliser, plæner og bede for ukrudt og insekter. Hvis vi vil give naturen bedre vilkår, skal vi ændre holdning, slippe kontrollen og give naturen plads og frie rammer.

Forslag til forbedring af biodiversiteten

Minimer andelen af arealer med asfalt, sten, fliser og grus.

Minimer andelen af gødskede, sprøjtede og hyppigt slåede plæner.

Bevar gamle og døde træer og lav kvasbunker.

Kombiner bedre regnvandsafledning med bedre natur ved at skabe regnvandsbede, enge eller vandhuller som buffer mod oversvømmelse.

Anlæg grønne tage på større bygninger, udhuse eller garager.

Plant og bevar vegetation i etager: Øverst høje træer, i midten mindre træer/store buske og nederst buske, stauder, urter og græsser.

Lav en blomstereng med vilde danske planter i en del af plænen, for eksempel hvid okseøje, kornblomster, valmuer, vild gulerod, kællingetand, rød kløver, klokkeblomster, tjærenellike, bidende ranunkel og hjertegræs.

Skab vildnis med høje vækster, der ikke luges.

Skab enge som sjældent slåes og fjern det afslåede materiale.

Etabler høslætlaug på fællesarealer.

Etabler stendiger og stenbunker, hvor både firben, bier og frøer kan gemme sig og hvor stenurter og laver kan gro.

Lav eller bevar diger og jordvolde med næringsfattig, veldrænet bund. Her vil solsiden give et andet mikroklima end skyggesiden.

Vælg især hjemmehørende og gerne mange forskellige arter af træer og buske til hække, krat og levende hegn – det giver levesteder for flest arter af insekter og fugle.

Vælg forskellige arter af blomster, buske og træer som giver blomstring i hele sæsonen og rigeligt med bær og frugter.

Ophæng fuglekasser, flagermuskasser, insekthoteller og foderbrætter.

Efterlad rester og ruiner af gamle bygninger.

Arealer anlagt med hensyn til den biologiske mangfoldighed hos Novo Nordisk A/S i Bagsværd.

Grønt tag på rådhuset i Viborg. Foto: Torben Ebbensgaard.

Visualisering af nyt boligområde i Aalborg Øst med bedre bynatur og klimasikring. Illustration: COWI for Boligforeningen Himmerland.

Ruderater og uopdagede oaser

Biologiske værdier

Mange steder findes restarealer eller ruderater, som ligger permanent eller midlertidigt ubenyttede og dermed til fri afbenyttelse for vilde planter og dyr. Typiske restarealer er ryddede pladser, nedrivningstomter, nyopfyldte arealer ved havneområder og nedlagte industriområder samt jernbaneterræn og vejrabatter.

Arealerne er ofte efterladt ujævnt med lavninger, vandfyldte hjulspor, kampesten og en jordbund, der består af mineraljord eller næringsfattigt fyld. Det skaber variation i mikroklima og mange forskellige levesteder.

På arealerne indfinder sig først en såkaldt ruderat flora, som består af enårige plantearter, der ofte er spredt med vinden. Efter få år vil der gradvist opstå en varieret vegetation med mange forskellige planter og insekter.

Sandede solbeskinnede arealer kan være levested for markfirben og varmekrævende insekter. Edderkopper og andre smådyr giver mad til lærker, vipstjerter og til tider agerhøns. Harer finder tit et fristed på ruderaterne, og små vandhuller kan betyde, at strandskade, padder med flere kan yngle. På mere permanente ruderater kan der dannes områder med høje stauder eller krat, hvor både fugle, smådyr og insekter kan finde skjul, yngle-og overvintringspladser.

I en forladt kalkgrav i byen har stor hornugle ynglet, og forladte siloer og høje fabriksbygninger huser vandrefalke, mursejlere, svaler med flere.

Der er en stor læringsmæssig værdi tilknyttet ruderater, hvor vegetationens forskellige faser kan følges på tæt hold. Midt i byen kan man altså gå på opdagelse i en meget artsrig flora med et tilhørende artsrigt dyreliv af insekter, fugle og krybdyr.

Udfordringer

Selvgroede restarealer findes ofte kun på lånt tid i byens rum, indtil arealet skal bruges til andre formål som for eksempel byudvikling, industri eller byfornyelse. Naturen på disse arealer er ikke beskyttet og har ofte kun en flygtig karakter. I takt med at arealerne udbygges og udvikles, forsvinder vigtige levesteder for både dyr og planter.

Mange ruderater hegnes ind og gøres utilgængelige for de omkringboende. Herved mister arealet sin værdi som et sted, hvor man kan lære om naturens mangfoldighed og som en uopdaget oase, hvor naturen har frit spil, og hvor man kan gå på opdagelse og overraskes over, hvad der kan findes af natur midt i byen.

Arealer, der ligger urørte i mange år, vil alt efter næringstilførsel og fugtighed i jordbunden ofte udvikle sig til mere artsfattige bevoksninger af pilekrat eller høje tidsler og brændenælder.

En væsentlig udfordring er at skabe forståelse for, at restarealer kan have biologisk værdi. For at forhindre tilgroning, for at undgå klager om ukrudt, eller at der udvikles beskyttede vandhuller, passes nogle ruderater uden tanke for biodiversiteten. Derfor sprøjtes der ofte med gift, kuperede arealer udjævnes, vandhuller opfyldes, eller der sås græs. Det forringer mulighederne for at få en høj biodiversitet.

Forslag til forbedring af biodiversiteten

Lad skrænter, jordbunker, våde lavninger, krat og så videre være. De giver forskellige levesteder. Undgå udjævning, sprøjtning og slåning af græs.

Fjern skurvogne, kabelruller, paller med byggesten med mere, når et område ikke skal bruges, så arealets æstetiske kvaliteter synliggøres.

Slå snoede gangstier gennem restarealer, så borgernes adgang til områder med vildere natur forbedres. Giv derved adgang til brombær- og hindbærkrat, vandfyldte lavninger og blomstrende skrænter. Opsæt borde og bænke ved udsigtspunkter eller lækroge.

Fjern hegnet omkring ruderater, hvor det er ufarligt at færdes, for at øge tilgængeligheden for mennesker og dyr.

Indtænk og bevar arealer eller elementer med høj naturværdi, når området skal byudvikles eller lignende, for eksempel et vandhul med ynglende padder eller en silo med ynglepladser for rovfugle, mursejlere og ugler.

Plej permanente eller langvarige restarealer for at bevare og fremme et artsrigt dyre-og planteliv. Nogle steder kan jorden harves hvert 5-10 år.

Skab formidlende oplevelser på arealerne, for eksempel om vegetationens udvikling eller enkeltarter som markfirben eller køllesværmer – eventuelt i samarbejde med frivillige organisationer.

Vandhuller, småsøer og gadekær

Biologiske værdier

Vand giver liv! Alle plante- og dyrearter er afhængige af vand, og nogle af arterne er afhængige af at kunne leve hele eller dele af deres liv i vandet. En lang række smådyr lever permanent under vand, mens padder og nogle insekter lever en del af deres liv under vand og en del på land. Begge artsgrupper har hjemsted i gadekær, vandhuller og småsøer.

Vandhuller og småsøer tiltrækker også mange fuglearter, for eksempel rørhøne, blishøne, and, knopsvane og fiskehejre. I rørsump og krat langs vandhullernes bredder lever mange sang- og spurvefugle som nattergal og rørspurv. Biodiversiteten i et vandhul afhænger af vandhullets udformning, af vandhullets nære omgivelser og af vandkvaliteten.

Et lavvandet, solbeskinnet vandhul er egnet som ynglevandhul for mange arter af padder og insekter. Samtidig vil kvaliteten af grønne arealer, bunker af sten eller gammelt ved nær vandhullet være afgørende for et rigt dyreliv. Det er her dyrene kan skjule sig, finde læ og overvintre. Også vandhuller og gadekær, der helt eller delvist udtørrer om sommeren, kan have stor værdi. Her yngler for eksempel den sjældne strandtudse, spidssnudet frø og den sjældne plante dyndurt.

Udfordringer

Mange vandhuller gror gradvist til, både ved at sumpplanter som tagrør, dyndpadderok og dunhammer breder sig, og ved at bredden gror til med træer og buske. Dermed forsvinder vandfladen og lyset til vandet, der er forudsætninger for livet i vandhullet. Tilførsel af næringsstoffer giver mad til alger, skaber uklart vand, iltsvind, dårlig vandkvalitet og øger tilgroningen. Det fører til lavere biodiversitet.

I bassiner til opsamling af vejvand og markvand er vandkvaliteten ofte dårlig, fordi den indeholder både næringsstoffer og miljøgifte. Nogle vandhuller og gadekær er etableret med for stejle bredder, som gør vandhullet uegnet som ynglested for frøer. Stejle bredder fjerner også den naturlige zone med lavt vand og vegetation, hvor mange dyr og fugle spiser, ruger, skjuler og hviler sig. Det er derfor vigtigt, at der er en jævn overgang mellem vand og land.

Mange vandhuller og gadekær gennemgår en hyppig og hårdhændet oprensning. Dette fjerner planterne og de naturlige levesteder for dyrene og sænker biodiversiteten. Omvendt kan tilgroning af vandhuller i tagrør og pil gøre dem uegnede som ynglevandhuller for frøer på grund af skygge. Fisk i vandhuller æder smådyr, frøernes æg, haletudser og salamanderlarver. Dette skaber økologisk ubalance og opblomstring af alger. Fiskene har dermed en negativ påvirkning på biodiversiteten. Skrubtudsen er den eneste danske padde, som med succes yngler i søer og vandhuller med fisk, fordi artens haletudser er giftige og smager dårligt.

Forslag til forbedring af biodiversiteten

Undgå at vandhuller belastes med næring fra drænvand og spildevand.

Lav en zone omkring vandhullet, hvor der ikke bruges gødning eller sprøjtemidler.

Etabler nye midlertidige eller permanente vandhuller i grønne områder, gerne som opmagasinering eller forsinkelse for rent regnvand. Vandhuller og søer laves uden stejle kanter men med en lavvandet bredzone, især langs den nordlige bred.

Skab lys i vandhullet ved at fælde eller beskære træer og buske langs kanten, især langs den sydlige bred.

Forbind eksisterende og nye vandhuller med grønne korridorer, så padder, guldsmede og vandfugle kan bevæge sig frit mellem vandhullerne.

Udjævn stejle bredder i eksisterende vandhuller.

Undgå opfyldning af vandhuller med jord, sten, trærødder og lignende. Oprens de vandhuller, hvor der tidligere er blevet opfyldt, også ved at fjerne næringsrigt mudder.

Begræns omfanget af oprensninger i vandhuller. Fordel gerne eventuelt oprensning over flere år, så halvdelen af vandhullet oprenses det ene år, og den anden halvdel 1-2 år efter.

Undgå udsætning af fisk i vandhuller.

Undgå at fodre ænder i søer og vandhuller.

Eksempel på vellykket regnvandsbassin midt i Aalborg. Foto: Torben Ebbensgaard.

Vandløb

Biologiske værdier

Vandløb rummer fra naturens hånd et rigt dyre- og planteliv, som i byen dog ofte er begrænset sammenlignet med vandløb i det åbne land.

Vandløb i byen kan i høj grad opfylde rekreative formål, og selv om der ofte vil være befæstede arealer omkring de strækninger af et vandløb, der løber gennem en by, så fungerer det som passagemulighed og spredningsvej for de insekter, fisk og planter, som trives i andre dele af vandløbet.

Udfordringer

I byerne er vandløb ofte regulerede og fikserede gennem rør eller betonrender. Her findes der meget få levesteder for planter og dyr, og samtidig er det vigtige samspil mellem vandløbet og de vandløbsnære arealer mange steder afbrudt af betonflader eller rør. Der kan også være spærringer, som fisk ikke kan passere. Disse forhold har en negativ effekt på biodiversiteten i vandløbet.

Udretning og oprensning af vandløb, hvor sten, grus og vandplanter fjernes, medfører at livsbetingelserne for vandløbets dyre- og planteliv forringes eller helt ødelægges. Vand fra de befæstede arealer ledes væk via kloakker, grøfter og vandløb. Ledes regnvand direkte til små vandløb, vil der ved kraftige regnskyl kunne ske en ”spuling”, så de fysiske forhold ødelægges.

Direkte tilledning af vejvand kan medføre forurening med miljøfremmede stoffer. Overløb af kloakvand via overløbsbygværker medfører forurening med næringsstoffer og organisk materiale.

Forslag til forbedring af biodiversiteten

Fritlæg rørlagte og betonfikserede vandløbsstrækninger.

Genslyng udrettede, kanaliserede vandløb og genskab naturlige overgange til landjorden, hvor der i dag er kunstige, stejle kanter.

Udlæg grus og sten i vandløbet, hvor bundforholdene er blevet ødelagt af oprensning og sandvandring.

Etabler regnvands- og forsinkelsesbassiner inden tilledningen til vandløbet for at forhindre ”spuling”. Lav om nødvendigt forsinkelses- bassiner med olieudskiller, så miljøfremmede stoffer bundfælder eller tilbageholdes.

Separatkloakér og fjern overløbsbygværker, så udledning af urenset spildevand undgås.

Udlæg grønne arealer med naturlig vegetation langs vandløbene.

Vejrabatter og grøftekanter

Biologiske værdier

Vejrabatterne kan give visuel adspredelse for mennesker i trafikken både i land og by. De kan i begrænset omfang give rum for biodiversitet, men i brede, stenede vejrabatter kan blomsterfloret være farverigt og give levesteder for bier, sommerfugle med mere.

Vejrabatter med ældre træer kan være levested for et væld af insekter, fugle og flagermus som beskrevet i afsnittet om gamle træer.

Udfordringer

Byernes vejrabatter og grøftekanter er smalle, linjeformede arealer mellem vej, cykelstier, fortove, huse og industriområder. Samtidig skal de give plads til vejskilte, trafikreguleringer og sikre godt overblik for alle i trafikken. Der er således meget lidt plads. Tidligere levede mange overdrevsarter i vejkanterne, men den stigende belastning med kvælstof og fosfor fra gødskning eller fra omgivende marker bevirker, at det er de næringskrævende planter, der dominerer.

Mange vejkanter klippes hyppigt og tæt med rotorklippere, og det afklippede materiale efterlades som en kvælende dyne for de vilde blomster. Artsantallet er derfor faldet med mere end 20 % siden 1968/69. I de fleste grøftekanter vokser i dag derfor mest dominerende og næringskrævende arter som almindelig kvik, draphavre, vild kørvel, burresnerre, gråbynke, stor nælde og agertidsel. Mange steder breder også invasive arter sig, for eksempel kæmpe-bjørneklo, canadisk og sildig gyldenris samt giftige arter som lupin og pastinak. Sammen fortrænger de den oprindelige, lavtvoksende og mere artsrige plantevækst.

Forslag til forbedring af biodiversiteten

Ophør med hyppig klipning af grøftekanterne. 

Grøftekanterne skal kun slås 1-2 gange om året. I slutningen af maj slås alle næringsrige og højtvoksende grøftekanter i hele bredden i minimum 10 cm’s højde. Næringsfattige, tørre skrænter og vejkanter med lavt voksende vegetation slås kun i en meters bredde nærmest vejbane eller cykelsti. I september/oktober slås alle vejkanter i hele bredden. Klippehøjde må ikke være under 10 cm. 

Fjern det afslåede materiale.

Så forskellige urter, der tåler salt i rabatterne ved større veje, der vintersaltes.

Lad et større areal være ubefæstet omkring vejtræer, så der sikres plads til at planter kan indvandre og bedre vand- og nedsivningsforhold.

Råstofområder

Biologiske værdier

Uanset om der er gravet kalk, sand, tørv, grus, ler eller andet, betragtes råstofgrave oftest som ar i landskabet. Biologisk set har aktive eller efterladte råstofgrave imidlertid en række positive egenskaber, som giver en høj, anderledes og ofte sjælden biodiversitet. Fjernelse af den øverste, næringsrige muld, blotlægning af åben, næringsfattig mineraljord, etablering af stejle skrænter med læ, varme, utilgængelige områder, gravning ned til under grundvandsspejlet og så videre skaber en række nye levesteder af en type, som ellers er blevet sjældne i det danske landskab.

Den blotlagte, næringsrige mineraljord giver grobund for en meget rig flora af langsomt voksende arter. Den nøjagtige sammensætning af arter bestemmes især af surhedsgraden og fugtigheden. I Danmarks råstofgrave er der registreret flere end 1.500 plantearter, det vil sige over halvdelen af landets samlede artsantal. I kalkgrave vokser der sjældne orkideer som kødfarvet-, maj- og purpurgøgeurt, arter af fliglæbe, hullæbe og en lang række andre sjældne plantearter.

I sand- og grusgrave gror der gøgelilje, timian, blodrød storkenæb, evighedsblomst, stenurt, rundbælg, kattefod og guldblomme. I tørvegrave gror liden- og rundbladet soldug, kæruld, ulvefod og klokkelyng.

De mange planter og de varme skråninger sikrer nektar og foderplanter for et rigt insektliv med sjældne arter af bier, bredpander, køllesværmere, perlemorssommerfugle, pletvinger, blåfugle, sandspringere, pragtbiller, løbebiller og så videre. I tørvegrave er der ofte mange arter af guldsmede-, nat- og dagsommerfugle.

Især sand- og grusgrave med lav pH-værdi rummer ofte en meget spændende svampeflora bland andet af slægterne vokshatte, pigsvampe, jordtunger og køllesvampe. Både tørvegrave og kalkgrave kan gemme en unik mosflora af både tørve- og bladmosser.

På skrænterne yngler arter som digesvale, stor hornugle og biæder, på tørre flader kan der være hedelærke, og på de våde flader i gravenes bund er der gode vilkår for lille præstekrave, stenpikker, gravand, strandskade samt måge- og ternekolonier. I gamle tørvegrave yngler trane, grågås, vibe, dobbeltbekkasin og lappedykkere.

Også padder og krybdyr har fristeder i råstofgravene. Arter som strandtudse, løgfrø, spidssnudet frø, stor vandsalamander og snog findes ofte i grave med vandhuller, mens markfirben og hugorm findes på de varme, tørre delområder.

Udfordringer

Den største udfordring for sikring eller udvikling af en særlig biodiversitet i råstofgrave er, at arealerne efter endt gravning oftest retableres til landbrugsformål. Der udlægges så et lag af næringsrig muldjord efterfulgt af traditionel dyrkning. Naturværdier og biodiversitet bliver her lige så ringe som i landbrugslandet.

Ofte udjævnes de stejle skrænter, der måtte stå tilbage efter råstofgravning. Dermed fjernes en række dynamiske levesteder for fugle, krybdyr og insekter, temperaturforskellene mindskes, og tilgroningshastigheden fremmes.

Mange råstofgrave bliver efter endt gravning indrettet til rekreative aktiviteter som mountainbikekørsel, motocross, skydebaner, put & takefiskeri eller lignende. Dette betyder ikke nødvendigvis, at der ikke pletvis kan skabes et rigt plante- og insektliv, men den megen forstyrrelse betyder oftest, at de sjældne fugle, padder og krybdyr ikke vil yngle i områderne.

Forslag til forbedring af biodiversiteten

Undgå at lægge næringsrig muld ud i råstofgrave.

Bevar stejle, svært fremkommelige skrænter og skrænter med forskellig orientering i forhold til verdenshjørnerne.

Undgå beplantning af råstofgrave især på sydvendte skrænter.

Lav aftaler om at ændre efterbehandlingsplaner i områder med eksisterende planer, der forringer biodiversiteten. 

Lav lavvandede paddesøer i gravens bund.

I områder med større søer kan der laves små, rævesikre fugleøer.

Undgå andefodring og udsætning af fisk i søerne.

Anlæg stier, som både sikrer oplevelser for publikum og ro for fugle og dyr.

Placer gerne træstammer eller dynger af større sten som skjul for padder, krybdyr og insekter.

Fjern træer og buske på skrænter. Skrab pletvis tætte græstørv væk.

Hæv vandstanden til tæt på terrænniveau i færdiggravede tørvegrave.

Havne

Biologiske værdier

Mange dyr og vandplanter finder skjul og beskyttelse ved havnenes stenmoler, bropiller og kajanlæg. Levestederne her minder dels om stenrev, der har en meget høj marin biodiversitet, dels om lavvandede, beskyttede kystområder, der er de naturlige opvækstområder for blandt andet fiskeyngel. Muslinger, små polypdyr, sønelliker og søanemoner sidder på havneanlæg og filtrerer det vand, der strømmer forbi. Tang og andre slags alger vokser på sten, træværk, beton og metal. Øverst i vandet ses oftest grønalger, lidt længere nede vokser brun- og rødalger, og dybest nede dominerer rødalgerne. I klarvandede havneområder kan der vokse hav- og ålegræs på bunden.

Hvor der er ålegræs, er der også mange arter af hvirvelløse bunddyr. Mellem algerne og vandplanter lever mange krebsdyr og snegle. Torsk og flere arter af fladfisk er almindelige i havne ligesom sæsonfisk som hornfisk, sild, multe og havørred. Stensætninger i havnene er vigtige levesteder for mindre fisk og fiskeyngel.

Vand- og havfugle som måger, terner, ande- og vadefugle bruger havnearealer og moler som ynglesteder eller steder, hvor de søger føde. Fuglene yngler på gruspladser, ruderater, flydedokke, broer og på moler eller forladte skibe.

Udfordringer

Mange havne har oplevet udledning af næringsrigt eller forurenet vand. Dette har givet dårlig vandkvalitet og et tykt lag mudder på bunden, hvor bunddyr og planter som ålegræs ikke kan vokse. Miljøfremmede stoffer findes ofte i relativt høje koncentrationer i bunden af havnene på grund af industri og tæt skibstrafik. Her kan der ophobe sig for eksempel tungmetaller som kviksølv og cadmium i fisk og skaldyr, hvilket svækker dyrene og gør dem dårligere til at formere sig.

Vand fra vedligeholdelsespladser for skibe indeholder ofte rester af kemikalier, og vedligeholdelse af grønne arealer i og ved havne fører til udledning af gødning og sprøjtemiddelrester. Alle faktorer fører til forringet biodiversitet.

Mangel på sten betyder, at der mangler huler, kroge og hjørner, som dyr og tang kan hæfte sig fast på. Lodrette betonflader er ikke egnede levesteder for biodiversiteten i vandet.

Forslag til forbedring af biodiversiteten

Nedsæt udledningen af miljøfarlige stoffer og næringsstoffer til havne.

Oplys om miljøvenlig og nemmere bortskaffelse af affald og spildevand.

Etabler fjordhaver – udsæt muslinger og tang på liner under broer og moler. De renser vandet og kan høstes af borgerne.

Lav ålegræsbede og tangskove i egnede randområder af havnen.

Udsæt trådnet eller faskiner under flydebroer og moler, der kan virke som små levesteder og skjul for alger, smådyr og fisk.

Stop med brug af gødning og sprøjtemidler på havnens pladser og grønne arealer.

Forslag til forbedring af ynglefugles vilkår på og ved havne

Lav periodevis adgangsbegrænsning til moleområder, hvor fuglene yngler.

Fjern affald, som kan udgøre en risiko for fuglene – plastaffald, fiskekroge, fiskeliner og så videre.

Biodiversitet i det åbne land

I det åbne land ligger en lang række arealer, som allerede har en høj biodiversitet. Disse arealer er i vid udstrækning beskyttet af lovgivningen, og det er her, den højeste biodiversitet findes.

Beskyttede naturtyper og Natura 2000-områder

Biologiske værdier

En lang række naturområder er beskyttet af lovgivningen. Det er her, man finder nogle af de største naturværdier med stor rigdom af plante- og dyrearter. I Aalborg Kommune er registreret i alt 14.569 hektar som beskyttede naturarealer. Det svarer til cirka 13 % af kommunens samlede areal.

Moser kendetegnes ved højere urte- og kratvegetation i fugtige til decideret våde områder. Begrebet ”mose” dækker over både naturtypen rørsump, pile- og skovsump, højmoser, kær og vældmoser.

Fersk eng er et fugtigt, fersk lavbundsareal med lavtvoksende, lyskrævende plantearter. Enge er påvirket af høslæt, græsning eller oversvømmelse og findes oftest i ådale eller nær søer. 

Strandenge ligger langs kyster som flade, saltvandspåvirkede områder mellem havet og det bagvedliggende land. På græssede strandenge udvikles arealer med artsrige plantesamfund af salttålende græsser og urter, mens der på ugræssede arealer dannes artsfattig rørsump.

Overdrev er tørbundsarealer med lavtvoksende, artsrig urtevegetation eller lysåbne krat. Overdrev bevares åbne ved tilbagevendende græsning eller høslæt. Overdrevene findes oftest på kuperede arealer, for eksempel skrænter langs kysten eller i ådale. Sammensætningen af plantearter afhænger af, om jordbunden er sur eller kalkrig.

Heder er åbne plantesamfund, domineret af dværgbuske som hedelyng, revling, tyttebær, klokkelyng, ene med flere. Heder findes på tør, næringsfattig, oftest sandet jord. 

Søer og vandhuller er områder med mere eller mindre åben og permanent vandflade. Både naturlige og menneskeskabte søer er beskyttede.

Vandløb er strømmende vand, som kilde, bæk eller å, som afvander et bestemt område eller opland. De fleste vandløb er beskyttede. Det gælder både de naturlige, de regulerede eller uregulerede vandløb, og i et vist omfang også grøfter og kanaler. Beskyttelsen betyder, at der kun må foretages vedligeholdelse som hidtil, og at vandløbets struktur og vandføringsevne ikke må ændres.

En stor andel af de bedste § 3-beskyttede arealer ligger inden for et Natura 2000-område. Se afsnittet Natur beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3 og Natura 2000.

Kortet viser beliggenhed og kvalitet af § 3-beskyttede arealer i Aalborg Kommune.

De våde naturtyper, som mose, eng og strandeng udgør tilsammen mere end 75 % af det samlede beskyttede areal i Aalborg Kommune. Kommunens mål er at 50 % af de beskyttede naturarealer inden år 2020 som minimum skal have en god naturtilstand.

Allerede nu er 39 % af de lysåbne naturarealer i god eller høj tilstand. § 3-arealer med den bedste naturkvalitet findes især i Natura 2000-områderne. Det gælder for eksempel overdrev, kær og vandløb i Sønderup-, Lindenborg- og Halkær ådale, moser i Lille Vildmose, heder i Hammer Bakker og De himmerlandske Heder samt strandenge langs Nibe Bredning og Aalborg Bugt.

Cirkeldiagrammet viser fordelingen af den kortlagte natur på 6 beskyttede naturtyper.

Cirkeldiagrammet viser hvor stor en del af det kortlagte areal, der findes i hver af de 5 naturtilstandsklasser. Klasse 1 er høj og klasse 5 er dårlig naturkvalitet.

I Aalborg Kommune findes kalkoverdrev og højmoser i international topklasse, men også en række strandenge, kildevæld og vandløb er af en meget høj naturkvalitet.

I områderne findes en række sjældne arter af planter og dyr. Flere af dem kan ses i listen over ”ambassadørarter”. Men også aks-ærenpris, bakke-tidsel, tang-urt, blank seglmos, strandtudse, kongeørn, lysbuget knortegås, markfirben, havlampret og grøn mosaikguldsmed er sjældne arter, som har vigtige bestande i kommunen.

Natur beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3

Naturbeskyttelseslovens formål er at beskytte planter og dyr samt deres levesteder. Ifølge naturbeskyttelseslovens § 3 er naturtyperne hede, fersk eng, mose, strandeng og overdrev beskyttet, når disse alene eller tilsammen er større end 2.500 m². Dertil kommer vandhuller og søer på over 100 m² og vandløb. Moser, som er mindre end 2.500 m², er også beskyttede, hvis de ligger i forbindelse med en beskyttet sø eller et beskyttet vandløb. Beskyttelsen gælder mod indgreb, som kan ændre naturtilstanden.

Du kan se hvilke arealer, der er registreret som beskyttede § 3-arealer på Danmarks Miljøportals hjemmeside.

Natura 2000

Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne er udpeget for at bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene.

I Danmark er der udpeget 252 Natura 2000-områder. De udgør tilsammen 8 % af landarealet og 18 % af havarealet. 6 af disse områder ligger helt eller delvist i Aalborg Kommune. I Natura 2000-områderne er der særlige retningslinjer for beskyttelse af arter og naturtyper. Hvert af disse områder har et “udpegningsgrundlag” med særligt beskyttede arter og naturtyper.

Målet med Natura 2000 er at skabe gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, der er beskyttet inden for Natura 2000-områderne. For at nå det mål er der for hvert Natura 2000-område udarbejdet en Natura 2000-plan, der sætter rammerne for, hvordan man her skal behandle naturen, for at den kan udvikle sig positivt.

Oversigtskortet viser placeringen af de 6 Natura 2000-områder (markeret med mørkegrønt), som findes i Aalborg Kommune (rød afgrænsning).

Bilag IV-arter

En række dyre- og plantearter er særligt sårbare og truede i hele EU, således at de ikke kun er beskyttet i Natura 2000-områderne. 39 af disse findes i Danmark. Arterne fremgår af EU’s habitatdirektivs bilag IV og kaldes derfor i daglig tale for bilag IV-arter.

De og en række andre dyrearter har gennem flere år været beskyttet mod indfangning og må ikke slås ihjel. Med en lov fra 2009 er bilag IV-arternes yngle-og rasteområder nu også beskyttet mod beskadigelse og ødelæggelse.

Kortet viser registrering af bilag IV-arter i Aalborg Kommune.

Udfordringer

Biodiversiteten i kommunens beskyttede naturområder er under pres. En række generelle faktorer truer arterne og deres levesteder, så der er fare for, at hele bestande af sjældne arter helt forsvinder fra områderne.

Mangel på plads

Mangel på plads er den største trussel mod arterne og deres levesteder. Danmarks befolkning er femdoblet i løbet af de seneste 200 år, og cirka 62 % af landets areal er dyrket, mens 10 % er befæstede arealer med byer, veje eller andre anlæg. Mange naturområder og levesteder er helt forsvundet, mens mange andre er opdelt i små, usammenhængende enheder.

Belastning med næringsstoffer

Belastning med næringsstoffer, især fra landbrug eller spildevand fra byer, udgør en væsentlig trussel mod både søer, fjorden og havet. Også moser, heder og overdrev er truet. I vandet fører næringsstofferne til opblomstring af alger, uklart vand og i værste fald til iltsvind, bortskygning af vandplanter, døde fisk, muslinger og bunddyr. På naturarealerne ændrer den store mængde næringsstoffer, som tilføres med vand og luft, de naturlige konkurrenceforhold, så sammensætningen af planter og tilknyttede insekter forskydes. Mange små, specialiserede og nøjsomme plantearter udkonkurreres af få, store og hurtigtvoksende planter.

Afvanding

Afvanding ved dræning af vådområder og regulering af vandløb har ændret landskabet. Vådområderne er mange steder tørlagt, forsvundet eller formindsket markant.

Manglende græsning eller høslæt

Manglende græsning eller høslæt betyder, at naturområderne gror til, så levesteder for de lyskrævende planter og dyr forsvinder. Ekstensiv afgræsning eller et årligt høslæt holder træer og buske nede, fjerner næringsstoffer og er med til at fremme lavtvoksende vækster og de dyr, som lever i den lysåbne natur. På den anden side er for intensiv drift, for eksempel i form af overgræsning eller vedvarende, intensiv afgræsning, hyppig grødeskæring i vandløb og overfiskning også en trussel mod biodiversiteten.

Forstyrrelser

Forstyrrelse i sårbare naturområder fra sejlads, luftning af hunde, støj fra skibe eller knallerter, badegæster, mountainbikes, jagt eller kondiløb kan være en trussel mod de mere sårbare arter som for eksempel rugende vandfugle, ynglende rovfugle, flagermus, oddere, sæler og marsvin.

Invasive arter

Invasive arter er en række nye arter i Danmark, som bevidst eller tilfældigt er indført fra udlandet, og som udvikler sig til at være en trussel mod de oprindelige danske arter. De omfatter blandt andet kæmpe-bjørneklo, rynket rose, mink, mårhund, signalkrebs og butblæret sargassotang. De invasive arter tager plads, fortrænger den naturlige flora og fauna og er svære eller umulige at udrydde, når de først har etableret sig.

Klimaforandringer

Klimaforandringer kan føre til drastiske ændringer i sammensætningen af arterne. Også dyrenes adfærd og planternes blomstringstidspunkt kan forrykkes. Permanente vandstandsstigninger kan betyde, at naturområder oversvømmes.

Forslag til forbedring af biodiversiteten

De økologiske forhold og biodiversiteten i naturtyperne er meget forskellige, men en række generelle tiltag er éns for naturtyperne:

Først og fremmest skal biodiversiteten sikres i de områder, hvor den allerede findes.

Lav en målrettet, fokuseret indsats for enkelte arter og naturtyper, hvor det er nødvendigt, og på tilstrækkeligt store arealer.

Udlæg udyrkede bræmmer om sårbar natur, både tør og våd.

Brug pletvis afbrænding som plejemetode i næringsfattig natur.

Genopret tidligere opdyrkede og afvandede naturområder, søer og vandhuller.

Skab sammenhæng mellem opsplittede naturområder.

Etabler ekstensiv afgræsning eller høslæt på uplejede naturarealer. Anvend gerne helårsgræsning uden tilskudsfodring – det fordrer, at afgræsningen er ekstensiv. Skift gerne mellem pleje og ro i delområderne fra år til år for at opnå det maksimale antal levesteder. Små, men vigtige levesteder kan plejes af lokalt etablerede høslætlaug. Afslået materiale skal fjernes.

Lad nogle områder ligge urørt i perioder på 5-10 år, men overvåg udviklingen nøje. Lad vegetationsudviklingen forløbe helt frit på andre.

Fjern næringsrigt muldlag, så den næringsfattige mineraljord blottes.

Sørg for at sårbare arter er uforstyrrede i yngleperioden.

Bekæmp indslæbte arter som rynket rose og kæmpe-bjørneklo, der breder sig aggressivt i naturen, hvor det giver mening.

Tilpas plejen så der bevares blomstrende urter til insekter i sommermånederne.

Skove

Biologiske værdier

Skov, især løvskov med bøg, eg, lind, elm, hassel, ask, rødel og birk, er den naturlige vegetation i Danmark, hvis naturen lades urørt. Talrige arter har tilpasset sig skoven som levested, og omkring to tredjedele af de cirka 32.000 kendte danske arter af planter, dyr og svampe er knyttet til skovene.

Dele af skovene er beskyttet via skovloven som fredskov. Loven beskytter skovene mod at blive erstattet af landbrug og byggeri, fordi der skal rejses ny skov, hvor eksisterende skov fældes. Den største del af biodiversiteten i skoven er knyttet til meget gammel skov med intakte vådområder, skovlysninger og gamle og udgåede træer. I de skove, som kommunen ejer, er 4,2 % af cirka 900 hektar udlagt som urørt skov. Målet er at arealet skal stige til 8 %.

I gamle skove og deres lysninger findes især mange og sjældne arter af biller, dag- og natsommerfugle, svampe, mosser og laver, flagermus og planter som linnea, koralrod og rederod, samt ynglefugle som sortspætte, duehøg og kongeørn.

Udfordringer

Arealer med skov i Danmark og i Aalborg Kommune er svagt stigende. En vurdering af skovens biodiversitetsudvikling i 2010, målt på levesteder, processer og arter, viste alligevel, at der fortsat sker et væsentligt tab af biodiversitet fra de danske skove. De store, almindelige dyr og planter har det godt, for eksempel bøgetræer, rådyr, ringduer, bogfinker og ræve. Men de sjældne arter, som stiller større krav til levestederne, er i tilbagegang.

Skovene er generelt meget ensartede, mørke, drænede og med få arter af træer, buske, lianer og urter, og der er stor mangel på gamle træer og dødt ved. De fleste skove er unge, plantede og består af træer på samme alder og af samme art.

I mange af de større og ældre skove drives der desuden fortsat intensiv skovdrift. Her sker afvanding, udtynding, hugst, renafdrift, tilplantning, og der mangler tilstrækkelig afgræsning. Der er kun få forskelligartede leve- og gemmesteder for insekter, svampe, mosser, fugle og dyr.

De sårbare dele af biodiversiteten er ikke beskyttet af skovloven, da denne reelt blot sikrer et areal som skov, men loven sikrer ikke skovens biodiversitet. Store dele af biodiversiteten i skoven beskyttes derimod først, hvis skoven udlægges som ”urørt skov”, det vil sige at de gamle træer ikke må fældes og fjernes.

For nogle af de større, sjældne arter – for eksempel fugle som duehøg, hvepsevåge og kongeørn – er det desuden nødvendigt, at skovene har en størrelse og uforstyrrethed, som giver fuglene fred til at yngle.

Forslag til forbedring af biodiversiteten

I mange mindre og bynære skove er skov et mål i sig selv på grund af de rekreative muligheder, som skoven giver. Høj biodiversitet i skove knytter sig imidlertid til en række særlige forhold, som langsomt og gradvist kan skabes:

Udlæg urørt skov: De naturlige processer sikres, og skoven udvikles frit.

Undgå fældning af store, sammenhængende arealer på samme tid.

Undgå sprøjtning, gødskning og jordbearbejdning.

Lad væltede træer og døde grene ligge, hvor de ikke er til direkte fare og gene.

Lad nogle af de gamle træer stå, så skoven har træer i forskellige aldre.

Undgå afvanding – og bring vandet tilbage i skoven. Tilstop grøfter, fjern dræn.

Kørsel i skoven begrænses til få, permanente kørespor.

Etabler ekstensiv afgræsning i dele af skovene.

Lav ny skov. Tænk langsigtet, og lad skoven så sig selv og udvikles fra bar jord. Ved plantning: Vælg mange forskellige arter af hjemmehørende træer og buske.

Husk, at skovlysninger, krat, enge og vand er dele af den gode skov.

Små naturområder i agerlandet

Biologiske værdier

Græsmarker, brakmarker og især de såkaldte småbiotoper er små naturområder i agerlandet. Småbiotoper er små udyrkede arealer som levende hegn, diger, markveje, grøfter, gravhøje, jordvolde med mere, der ikke er beskyttet af § 3 i naturbeskyttelsesloven. Det er her, vi finder de største biologiske værdier i agerlandet. Agerlandet dækker cirka 62 % af Danmarks samlede landareal. Heraf udgør dyrkede marker omkring 96 %, mens småbiotoperne udgør cirka 4 %.

Fugle som agerhøne, sanglærke og bomlærke er specifikt knyttet til agerlandet, mens arter som hare, kirkeugle, humlebi, rådyr og krondyr kun delvist er tilknyttet agerlandet. Flere af arterne kan søge føde på de store marker, men de er meget afhængige af småbiotoperne som levested, redeplads, skjulested og overvintringsplads.

Markskel, grøftekanter og rester af uopdyrket land er både vigtige levesteder og spredningsveje for planter og dyr, der er knyttet til den lysåbne natur. På gravhøjene kan man stadig finde typiske overdrevsplanter, og i fugtige markskel og grøftekanter kan man se blomstrende engplanter.

Læhegn med ældre træer og bærbuske giver skjul og føde til småfugle, råvildt, harekillinger og insekter, og de kan fungere som spredningsveje og trædesten gennem det dyrkede landskab. Lange, ubrudte læhegn benyttes bland andet af flagermus til at finde vej mellem opholdssted og de områder, hvor de søger føde.

Udyrkede bræmmer, brakmarker og randzoner kan fungere som buffer omkring sårbare naturområder, hvor plante- og dyrelivet ikke tåler sprøjtning eller tilførsel af næringsstoffer. Brakmarker, som dannes på sort jord, har de første år mange enårige plantearter. Disse planter er sjældne på de intensivt dyrkede marker, og de er ofte føde for det åbne lands fugle og dyr. Brakmarkerne fungerer også som levesteder for dyr, fugle og insekter, og specielt på sandede, næringsfattige jorder kan de hurtigt udvikle blomsterrige områder med mange arter af insekter.

Udfordringer

En stor dyrket kornmark ser frodig ud, men set ud fra naturens perspektiv har den karakter af en ørken.

Gennem de seneste 50-100 år er landbruget blevet intensiveret. Landbrugsbedrifterne er blevet større. Små marker er slået sammen til endnu større, dyrkede flader med produktion af ensartede afgrøder. I den proces er småbiotoperne svundet betydeligt ind. Markveje, markskel og levende hegn er blevet nedlagt, vandhullerne er blevet drænet væk, og der dyrkes tættere på veje, grøfter, diger, vandløb og hegn. De tilbageværende småbiotoper er blevet mindre og ligger oftest med større afstand end for blot 50 år siden.

Denne opsplitning gør det vanskeligt for dyr og planter at sprede sig. Derfor er eksempelvis kirkeugle, humlebi, hare, vibe, sanglærke, gødningsbiller og mange andre arter gået markant tilbage i antal.

Den intensive dyrkning betyder også, at markerne og de omkringliggende småbiotoper får tilført større mængder næringsstoffer som fosfor og kvælstof og giftstoffer fra ukrudts-, insekt- og svampedræbende midler. Græslandsplanter som kællingetand, liden klokke, gul snerre og håret høgeurt er i stort omfang forsvundet fra brakmarker, hegn, markskel og randzoner. Med de vilde planter forsvinder også de tilknyttede insekter og dermed fødegrundlaget for blandt andet agerhøne, sanglærke og bomlærke.

Forslag til forbedring af biodiversiteten

Udlæg striber med udyrket jord til gavn for fuglelivet. Agerhønens kyllinger og harekillinger er helt afhængige af disse striber, hvor der er mange spirende, vilde planter og insekter, som er fødegrundlag.

Udlæg græsstriber med varieret pleje og uden sprøjtning. Nogle striber bør holdes lavtvoksende ved en-to årlige slæt. 

Etabler insektvolde, jordvolde, der er levested for blomstrende planter og insekter, og som derved skaber fødegrundlag for agerlandets fugle. Insektvoldene fungerer også som redested for flere jordrugende fugle. 

Plant hjemmehørende arter af buske og træer i læhegn og markskel. Mange flere insekter, svampe og mosser er knyttet til de hjemmehørende arter end til de fremmede. 

Vælg blandt andet blomstrende og frugtbærende træer og buske som hvid-tjørn, skovæble, vilde roser, fuglekirsebær og slåen, der er nektar- og fødekilde for insekter og fugle. 

Bevar gamle træer i de levende hegn. Ældre træer med mange hulrum og løs bark har stor værdi for hulrugende fugle, flagermus, insekter, svampe, mos og lav.

Skab ubrudte læhegn mellem større skovområder, som ledelinje for flagermus mellem deres fødesøgnings-, yngle- og rasteområder. 

Bevar eller genskab stengærder til snog, lækat, firben og insekter. 

Sløjf dræn i fugtige områder, der alligevel ikke kan dyrkes, for at gen - skabe enge og vandhuller. 

Ekstensiv slåning af dyrkningsfrie bræmmer samt dele af markskel og grøftekanter skaber plads til lyskrævende, blomstrende plantearter. Se næste afsnit om Grøftekanter og rastepladser.

Lav vilde agre med forskellige og blomstrende urter, men brug helst hjemmehørende, danske arter. Arterne giver skjul og er fødegrundlag for almindelige arter som harer, fasaner, råvildt og kronvildt, men er også gode nektarkilder for en række insekter.

Bevar en udyrket bræmme langs markskel. Dyrknings- og sprøjtefri bræmmer på minimum 3 meters bredde kan mindske påvirkningen af sårbare naturtyper mod nærings - stoffer fra dyrkede marker. Samtidig kan de udgøre en vigtig korridor for spredning af padder, harer, rådyr og agerhøns. Sprøjtefri zoner giver vilde blomster mulighed for at gro og tiltrækker insekter, som udgør fødegrundlaget eksempelvis agerhønens kyllinger. Samtidig producerer plan - terne frø til de voksne fugle. 

Udlæg brakmarker – de giver plads til vilde blomster, insekter, fugle og dyr. 

Økologisk dyrkede marker giver plads til flere blomstrende plante - arter og insekter, da markerne ikke sprøjtes med ukrudts- og insektdræbende midler.

Grøftekanter og rastepladser

Biologiske værdier

Grøftekanter og rastepladser er iøjnefaldende natur og dermed synlig adspredelse for mennesker i trafikken, både på landet og i byen. De kan i sig selv bidrage med et rigt og varieret plante- og dyreliv og samtidigt i et vist omfang fungere som korridor for spredning af dyr og planter i det åbne land.

De skaber forbindelse mellem overdrev, enge, sandmarker og andre lysåbne naturtyper. Firben, frøer, bier og sommerfugle kan leve i gode blomsterrige grøftekanter, ligesom gamle vejtræer kan være levested for mange fugle, biller og flagermus.

I brede og stenede vejrabatter er blomsterfloret farverigt og artsrigt, og mange steder er der et væld af strandengsplanter som kokleare og engelskgræs på grund af vinterens saltning.

Sydvendte, sandede vejskrænter og rastepladser udtørrer hurtigt og har ofte mange arter af små, langsomtvoksende planter som rundbælg, blæresmælde, blåhat, gul snerre, stenurt, blåklokke, musevikke, agermåne og trævlekrone. Grøftekanten kan også være levested for firben og mange insekter.

Udfordringer

Kvælstof- og fosforindholdet er i de seneste 50 år steget markant i grøftekanter og rastepladser. Det betyder at mange nøjsomme planter, som tidligere levede her, er forsvundet. Mange vejkanter klippes hyppigt og tæt, og det afklippede materiale efterlades som en kvælende dyne for de vilde blomster. Antallet af blomsterarter i vejkanter er derfor faldet med mere end 20 % siden 1968-69.

I de fleste grøftekanter vokser i dag derfor oftest dominerende og næringskrævende arter som almindelig kvik, draphavre, vild kørvel, burre-snerre, grå-bynke, stor nælde og ager-tidsel. 
Mange steder breder også invasive arter sig, for eksempel kæmpe-bjørneklo, canadisk- og sildig gyldenris og giftige arter som lupin og pastinak. Sammen fortrænger de den oprindelige, lave og mere artsrige plantevækst.

Mange steder er vejkanterne blevet smallere på grund af opdyrkning.

Forslag til forbedring af biodiversiteten

Stop hyppig klipning af grøftekanterne. 

Kun 1-2 årlige slåninger af grøftekanter. I slutningen af maj slås alle næringsrige og højtvoksende grøftekanter i hele bredden i minimum 10 cm's højde. Næringsfattige, tørre skrænter og vejkanter med lav vegetation slås kun i 1 meters bredde nærmest vejbane/cykelsti. I september/oktober slås alle vejkanter i hele bredden. Klippehøjde ikke under 10 cm. 

Afslået materiale fjernes. 

Lad et større areal være fri for fliser og asfalt omkring vejtræer, så der sikres bedre vand- og nedsivningsforhold og plads til indvandring af planter. 

Små urtebede omkring vejtræer og langs veje kan skabe plads til en naturlig indvandring af vilde, blomstrende planter. 

Udså forskellige planter, der tåler salt, i rabatterne langs større vintersaltede veje. 

Etabler brede grøftekanter.

Sommerhusområder

Biologiske værdier

Mange sommerhusområder er etableret på eller ligger i tilknytning til tørre, lysåbne naturtyper såsom overdrev, heder eller klitter. Der, hvor sommerhusgrundene forbliver naturgrunde, vokser karakteristiske tørbundsplanter som hedelyng, liden klokke, engelsk græs, blåmunke, blåhat og håret høgeurt. Til disse planter knytter sig et rigt insektliv, som udgør fødegrundlaget for en række fugle og smådyr.

I de ældre sommerhusområder findes også mange gamle træer, og nogle af dem har hulheder og løs bark, hvor insekter, flagermus og hulrugende fugle kan raste og bygge rede. Hvor sommerhusene ligger i hede og klit, kan der også være krybdyr som hugorm og firben.

I våde lavninger vil der ofte være frøer, salamandre og et varieret planteliv med klokkelyng, gøgeurter eller strandengsplanter.

Mindre skove nær sommerhusene og træer på grunden betyder, at rådyr, harer, spætter, spætmejser og fasaner er hyppige, populære gæster.

Udfordringer

Fortsat udstykning af sommerhusgrunde gør, at huse, veje og terrasser bliver flere og ligger stadigt tættere. Levestederne forsvinder eller opsplittes, og der bliver mindre plads, ro, skjul eller føde til dyr og planter.

I stigende omfang passes sommerhushaver og -grunde så intensivt, at den naturlige vegetation og dyrelivet fortrænges. Planering, lugning, sprøjtning og slåede græsplæner betyder, at det naturlige, sårbare og nøjsomme plante- og dyreliv forsvinder. Gødskning af græs og prydhaver tilfører næringsstoffer til et ellers naturligt næringsfattigt miljø. De karakteristiske arter som håret høgeurt, blåmunke, kællingetand og liden klokke forsvinder til fordel for få og næringskrævende arter.

Sommerhusgrunden bliver mere artsfattig, domineret af græsser i stedet for blomstrende urter, og den naturlige, ubrudte sammenhæng med de omgivende naturarealer ødelægges. Vigtige levesteder for laver, mosser, biller, flagermus og fugle forsvinder, når de gamle træer fældes. Leve-og overvintringssteder for insekter, fugle, krybdyr, lækatte, pindsvin med flere forsvinder, når blade og grenaffald fjernes.

I mange sommerhusområder udplantes de invasive plantearter rynket rose (hybenrose) og bjergfyr for at give læ. Det er specielt et problem i tørre områder med klitter, heder og sandede overdrev, hvor de kvæler den naturlige vegetation.

Forslag til forbedring af biodiversiteten

Erstat ikke den naturlige vegetation med en græsplæne.

Slå ikke vegetationen eller græsplænen for hyppigt.

Undgå sprøjtegifte og gødning i haven.

Bevar ældre træer med hulheder. Træerne giver æstetisk værdi til haven og er levested for mange dyr.

Lad grene, blade og kvas ligge i dele af haven.

Lav gerne et årligt høslæt på grunden og fjern afslået materiale.

Lav tage med grønne planter, som passer ind i omgivelserne.

Opsæt fuglekasser og insekthoteller.

Plant mindst muligt og lad i stedet de vilde planter indfinde sig af.

Undgå at plante invasive arter såsom rynket rose, bjergfyr og japansk pileurt.

Fjern invasive arter på grunden, men undgå så vidt muligt at bruge gift.

Vandhuller, søer og vandløb

Biologiske værdier

Vandløb og vandhuller i det åbne land har stor betydning for biodiversiteten, og de vil oftest have en større variation af dyr og planter end de tilsvarende naturtyper i byen. Dette skyldes i høj grad, at de arealer, der støder op til vandløbet eller vandhullet i det åbne land, har en højere biodiversitet. Dyrelivet i et vandhul vil samtidig nyde godt af engen som levested for de voksne frøer og insekter, der yngler i vandhullet. Samtidig vil et vandhul i eller nær skov være vigtigt for skovens fugle og pattedyr, da de kan drikke fra vandhullet.

Naturlige, uregulerede vandløb rummer et rigt dyre- og planteliv. Her er en høj grad af fysisk variation, hvor hurtigtstrømmende, lavvandede partier eller stryg veksler med dybe, rolige områder eller høller, og her er sten, grus, sand og nedfaldne grene. Sammen med rent vand med højt iltindhold giver disse vilkår en særlig høj biodiversitet. Også vandløbets nære omgivelser er vigtige. Naturlig vegetation og en jævn overgang mellem vand og land skaber de bedste forudsætninger for biodiversiteten. Eksempelvis er odderen afhængig af både fiskerige vandløb og skjul i næromgivelserne.

Vandplanterne giver leve- og skjulesteder til vandløbets fisk og insekter, og insekterne er med til at tiltrække fugle, for eksempel vandstæren og bjergvipstjert, der er sjældne ynglefugle i Danmark. Begge arter kan blandt andet ses ved Østerå, Lindenborg Å og Binderup Å.

Udfordringer

Lavvandede vandhuller, der ligger uforstyrret i en årrække, vil ofte gro helt til i tagrør eller vedplanter som pil – særligt hvis vandhullet er placeret i næringsrig jord. Ved vandhuller, som allerede er groet til i pil eller andre vedplanter, vil det være nødvendigt at rydde træbevoksningen, inden der eksempelvis etableres græsning på arealet omkring vandhullet.

Tidligere blev vandhuller og søer i det åbne land ofte fyldt op med overskydende trærødder, jord, marksten og affald, som ødelægger vandkvaliteten og værdien som levested.

Mange insekter og padder er afhængige af udyrkede arealer nær vandhullet, men vandhuller nær dyrkede marker mangler oftest en bræmme, og det er en udfordring for dyrelivets trivsel og muligheder for at formere sig. Udsætning og fodring af ænder giver en dårlig vandkvalitet, og vandhuller, hvor det sker, bliver derfor uegnede levesteder for padder og de fleste smådyr. Ud over at være skyld i forringet vandkvalitet vil ænderne æde paddeæg, haletudser og salamanderlarver.

De generelle udfordringer for vandløbene er, at de er blevet uddybet og rettet ud, de vedligeholdes for at fjerne plantevæksten, der er sket afvanding og opdyrkning af de vandløbsnære arealer, og der sker en øget vandindvinding. Dyrkning helt tæt på vandløbene giver problemer med nedbrydning af brinkerne, udvaskning af næringsstoffer, sand, silt, lerpartikler og okker. Alle disse forhold fører til tab af levesteder for dyr og planter.

I de regulerede vandløb er den fysiske variation ringe til skade for den biologiske mangfoldighed. Hyppige grødeskæringer er med til at mindske biodiversiteten, fordi det giver ensartede plantesamfund med dominans af få hurtigtvoksende planterarter især pindsvineknop. Dermed forsvinder også det dyreliv, som er knyttet til de fortrængte vandplanter.

Forslag til forbedring af biodiversiteten

Anlæg nye vandhuller i forbindelse med eksisterende naturområder som mose, eng, strandeng eller skov.

Sløjf grøfter, der leder drænvand til vandhullerne.

Etabler ekstensiv græsning eller slåning af arealerne i en størst mulig del af bredzonen.

Sørg for at dyrene kan spredes mellem vandhullerne enten med trædesten eller dyrkningsfrie korridorer, så der kan ske en udveksling af padder og insekter mellem de enkelte vandhuller.

Udlæg eller bevar udyrkede bræmmer omkring markvandhuller.

Udlæg bunker af sten eller gamle træstammer nær vandhullet, så padderne har steder til overvintring.

Genslyng udrettede vandløb.

Skab bedre sammenhæng mellem vandløbet og dets omgivelser.

Lav engområder i ådale, hvor regn- og smeltevand kan ophobes i højvandstider.

Udlæg udyrkede bræmmer langs vandløbene.

Bevar opvækst af pil og rødel langs markvandløb, da de skaber områder med skygge og gør markvandløbet mere varieret.

Stop eller reducér omfanget af grødeskæringer i vandløb, hvor det er muligt.

Fortsæt det igangværende arbejde med at fjerne unaturlige vandløbsspærringer, der hindrer fiskenes passage i vandløbet.

Udlæg gydebanker i egnede vandløb.

Klimatilpasning og biodiversitet

Biologiske værdier

Vand er livsnødvendigt, og mange naturområder er kendetegnede ved at have en vis vandstand. De biologiske værdier, som knytter sig til de våde naturtyper, er beskrevet indgående her i strategien, og netop disse vandrige naturtyper kan bidrage til at øge biodiversiteten, når vandet bliver brugt som en ressource frem for at blive ledt væk fra jordoverfladen hurtigst muligt.

Udfordringer

Klimaændringer og i særlig grad risikoen fra skybrud og stigende vandstande er i tiltagende grad en udfordring for samfundet. Omkostningerne for naturen kan være negative som følge af hyppigere eller permanente oversvømmelse af naturarealer.

For vi mennesker er de direkte omkostninger især affødt af oversvømmelse og ødelæggelse af kældre, midlertidig lukning af oversvømmede veje, tab af ejendomme til havet, oversvømmelse af dyrkede marker – og langt dyrere forsikringer. De seneste års klimaerfaringer kalder på klimaplanlægning og tilpasning – især i byerne. Der er store omkostninger forbundet ved at lade stå til, men det er heller ikke billigt at løse problemerne.

Integrerede løsninger, som løser problemer med oversvømmelser og samtidig gavner den biologiske mangfoldighed og rekreative værdier, har derfor fået nyt fokus.

Aalborg Kommune arbejder med at udvikle helhedsplaner for vandløb og deres oplande, som blandt andet fokuserer på håndtering af risiko for oversvømmelse.

Forslag til forbedring af biodiversiteten

Byg med grønne tage og vægge. Tage konstrueres, så de kan bære et overliggende vækstlag med forskellige løsninger af blomstrende urter, græsser og mosser. På vægge ophænges beplantning, hvor tagvandet ledes hen.

Lav grønne parkeringspladser. Brug græsarmeringssten og filterjord frem for asfalt.

Lav grønne vejrabatter, hvor vejvand ledes til centrale nedsivningstrug med blomstrende urter.

Led vandet til regnvandsbassiner frem for direkte i kloak. Regnvandsbassiner kan udformes som permanente vandhuller eller som lavninger, der er tørre det meste af året. Lad så vidt muligt vilde planter vokse i bassinerne.

Lad vandløb sno sig og lav plads til mange små oversvømmelser undervejs – det virker som en bremse på vandet og modvirker ekstreme oversvømmelser. Ved at tage lavtliggende marker langs vandløb ud af drift kan der genskabes engarealer, der virker som en bufferzone, når vandstanden stiger.

Giv eng- og vådområder langs kysten plads til at flytte sig højere op i landskabet, så de bevares, selv om vandstanden stiger permanent.

Forhold der fremmer biodiversiteten

I de foregående afsnit er en række konkrete levesteder og indsatsmuligheder beskrevet. De primære livsvilkår, der er afgørende for sammensætningen af planter og dyr, er: 

• Klima: temperaturer, ned- børsmængder, vind og antal solskinstimer.
• Tilgængelighed til vand eller fugtighed.
• Tilgængelighed til næringsstoffer og jordbundstyper.
• PH-værdi eller surhedsgrad.
• Omfang af forstyrrelser.
• Driftsform og pleje.
• Mikroklima, temperatur- svingninger og adgang til lys.
• Adgang til af organisk stof, som blade, dødt ved, blomster, nektar og pollen, som mad for insekter, dyr og svampe.

Med denne viden kan der laves overordnede indsatsmuligheder, der kan bruges hvor som helst og når som helst, der er plads og mulighed.

Forslag til plante- og træarter, der er spiselige og/eller levested for mange arter af fugle, insekter og svampe

Urter

• Almindelig kællingetand
• Rød kløver
• Bugtet kløver
• Rundbælg
• Merian
• Tjærenellike
• Djævelsbid
• Blåhat
• Almindelig syre
• Håret høgeurt
• Trævlekrone
• Hjortetrøst
• Fåre-svingel
• Hjertegræs
• Vellugtende gulaks
• Violer

Træer

• Småbladet lind
• Bøg
• Stilk eg
• Vinter eg
• Storbladet elm
• Skovfyr
• Vorte birk
• Dun birk
• Asp
• Rød-el
• Ask
• Almindelig røn
• Fuglekirsebær
• Hassel
• Femhannet pil
• Selje-pil
• Grå-pil
• Ene

Buske

• Dunet gedeblad
• Benved
• Havtorn
• Almindelig hvidtjørn
• Engriflet hvidtjørn
• Almindelig hyld
• Almindelig hæg
• Kvalkved
• Ribs
• Blågrøn rose
• Hunde rose
• Æble rose
• Solbær
• Tørst
• Vrietorn
• Vild æble
• Taks

Klatreplanter

• Vedbend
• Almindelig gedeblad

Generelle værktøjer til at øge biodiversiteten

Skab forskelle i fugtighed med søer, små tidvise vandløb og sumpområder.

Etabler forskellig jordbund – næringsrigt muld, ler som holder vand, kalk med høj pH-værdi, tør og næringsfattig sandjord.

Etabler terrænforskelle med diger, høje og lavninger. Det skaber læ, vind, sol, skygge, tørre og fugtige partier.

Udlæg og bevar natursten, træer og dødt ved i både lys og skygge.

Etabler permanente kvas- og stenbunker. De skaber skjul, overvintrings- og redesteder for padder, pindsvin, fugle og insekter.

Slå vegetation med forskellig slåningshyppighed. Fjern det afslåede materiale. Hyppig slåning giver dominans af græs, mens årlig slåning fremmer urtevegetationen.

Afgræsning med dyr skaber variation. Dyretæthed og forskellige racer af får, heste, køer, høns og så videre skaber forskellige vilkår.

Plant krat og skov eller tillad naturlig tilgroning. Det skaber skjul, mørke, føde, redemuligheder og uforstyrrede arealer.

Skab blomsterenge med danske urter til glæde for fugle, bier, sommerfugle, og biller.

Opsæt insekthoteller, fugle- og flagermuskasser.

Skab eller fasthold sammenhæng mellem naturarealer. Vandrende pattedyr, padder og insekter har brug for sammenhæng og en grad af uforstyrrethed for at kunne udnytte de forskellige grønne områder optimalt.

Skrab mulden bort, så den næringsfattige mineraljord blotlægges.

Bevar enkelte gamle, høje bygninger til gavn for fugle.

På flisebelagte arealer kan opstilling af større blomsterkummer, vandbede og så videre med blomstrende planter opretholde en sammenhæng mellem de omgivende grønne områder.

Initiativer og formidling

Forbedringer af biodiversiteten sker ikke uden en omfattende formidling og dialog.

Tiltag, der gavner naturen og biodiversiteten, kan være i modstrid med traditionelle opfattelser af, hvordan grønne områder skal passes. Plænearealer, der kun slås et par gange om året, og flere vilde og artsrige hjørner i byens ellers velplejede parker, vil ikke falde i alles smag. Formidling og forklaring af baggrunden for at der gøres en særlig indsats for mangfoldigheden, er derfor altafgørende for at naturvenlige tiltag bringer ny indsigt og glæde.

En rig biodiversitet giver anledning til at fortælle spændende historier om dyr og planter, og der kan skabes en lokal stolthed, når sjældne dyr og planter begynder at dukke op på lokaliteter, hvor folk har bidraget til forbedringer. En sidegevinst ved naturvenlig drift er, at alle sparer tid og penge.

Initiativer til forbedring af natur og biodiversitet kan udfoldes på forskellig vis i forskellige sammenhænge, for eksempel:

• Børnehaver og skoler
• Ungdomsuddannelser- og organisationer
• Grundejere og boligforeninger
• Virksomheder
• Medier

Målgrupper og initiativer

Børnehaver og skoler

’Adopter et vandhul’, ’adopter et ruderatområde’, ’plant en skov’. Området følges, besøges, undersøges 1-2 gange årligt med fokus på særlige arter og udvikling samt de faktorer, som afgør udviklingen. Børnene indvies i, hvordan man kan påvirke udviklingen.

Derhjemme behandles indtrykkene i andre fag – der kan laves tegnekonkurrencer, artikler, opgaver – og forslag til næste års pleje og pasning. Konkrete aktiviteter, der finder sted ude i naturen, og som kan ledsages af en læringsproces, vil tjene flere formål og give en bred opmærksomhed på naturen.

Ungdomsuddannelser og -organisationer

Natur og biodiversitet kan i højere grad inddrages i relevante fag med fokus på: Hvordan kan man påvirke og forbedre biodiversiteten i by og land? Hvordan gør man andre steder i verden? Hvilket ansvar og hvilke muligheder har vi i Danmark og Aalborg Kommune?

Der kan laves film, afgrænsede opgaver og konkurrencer om natur og biodiversitet. Der kan arrangeres eller deltages i begivenheder som BioBlitz, naturfilmfestival, madfestival med naturens råvarer. Med fordel kan aktiviteter for unge og studerende fokusere på inddragelse, nytteværdier, benyttelses- og beskyttelsesaspekter samt råvarer til madlavning for eksempel med tema om nordisk mad.

Grundejere og boligforeninger

Repræsenterer samlet store arealer, der kan rumme overordentlig meget vild natur, men hvor en stor del af arealerne er tilplantet med fremmede plantearter og plejes meget intensivt.

Kommunen eller organisationer kan bidrage med råd og vejledning om naturvenlig drift, etablering af høslætlaug, begivenheder med naturformål, bevaring af særlige træer og beplantninger, målrettet information om biodiversitet og naturbeskyttelse, konkurrencer mellem grundejerforeninger og boligforeninger om etablering af levesteder med flest arter med videre.

Der kan etableres samarbejde mellem borgergrupper, organisationer og virksomheder om rekreative og biodiversitetsforbedrende tiltag.

Virksomheder og erhvervsområder

Repræsenterer store arealer, der kan rumme meget natur, men som oftest er plejet eller udnyttet ganske hårdt.

Kommunen kan bidrage med råd og vejledning om naturvenlig drift og målrettet information om biodiversitet og naturbeskyttelse. Der kan afholdes konkurrencer mellem virksomheder i for eksempel BioBlitz.

Information, inddragelse og positiv omtale er afgørende succesparametre. For eksempel kan virksomheder forsøge sig med at:

• Udpege årets mest biodiversitetsvenlige virksomhed.
• Belønne en konkret naturvenlig aktion, for eksempel etablering af en sommerfuglepark eller nye ynglevandhuller for strandtudse.

Medier

Pressemeddelelser og information til dagblade og ugeaviser om initiativer for biodiversiteten.

Opslag på Facebook om initiativer, arrangementer, artsfund, gode historier.

Sådan kommer du igang

Naturen og dens mangfoldighed er til glæde for os alle. Nogle nyder duften af lindens blomster, nogle samler hyldens blomster og koger dem til en nærende hyldeblomstdrik. Andre følger byens mursejlere og undrer sig over, hvorfor der er flere eller færre end sidste år. Nogle tager løbeskoene på og får motion og ren luft i lungerne, mens andre glæder sig over udsigten over Limfjorden.

Alle borgere oplever og bruger mere eller mindre bevidst naturens mangfoldighed på forskellige måder. Børnene på børnehavens legeplads oplever og sanser naturens forskellige elementer helt anderledes end landmanden på sin traktor eller ornitologen med sin kikkert.

Med en øget opmærksomhed på kommunens natur er det håbet, at flere og flere vil involvere sig aktivt i og bidrage til at give den biologiske mangfoldighed bedre vilkår i deres nære omgivelser og på så mange arealer som muligt. Hvis du vil bidrage til at øge den biologiske mangfoldighed, er der rig mulighed for at vælge mellem alle de forslag, som er beskrevet i værktøjskasserne.

Med denne strategi er der med andre ord givet mange anvisninger på, hvordan vilkårene for dyre- og plantelivet kan forbedres, så vi får en mere varieret og rig natur til gavn og glæde for alle borgere i kommunen.

Ud over de initiativer, som er beskrevet i værktøjskasserne i hvert afsnit, er der også mulighed for at indsamle oplysninger og dermed deltage i flere forskellige landsdækkende projekter, som på hver sin måde bidrager til, at vi bliver bevidste om værdien af naturens mangfoldighed.

Citizen science

Statens Naturhistoriske Museum tilbyder folkelig deltagelse i forskellige forskningsprojekter, hvor borgernes naturovervågning, registreringer og indberetninger bliver brugt i videnskabelig øjemed. I Aalborg Kommune vil det for eksempel kunne bruges til at følge arternes udbredelse, antal og yngle – eller blomstringstidspunkt. Ser man på museets hjemmeside er der projekter for både byen, skoven og det åbne land og ved vandet.

Læs mere om Citizen science og BioBlitz på Statens Naturhistoriske Museums hjemmeside.

NaturTjek

Danmarks Naturfredningsforening og forskere fra Aarhus og Københavns Universiteter lancerede i 2015 NaturTjek- app'en. Med den kan borgere, skoler, virksomheder, foreninger og andre med interesse for naturen undersøge hvordan den biologiske mangfoldighed har det i Danmark.

Forskningsprojektet kører over en 6-årig periode med det formål at kortlægge Danmarks natur med hjælp fra frivillige. Formålet er at vende tilbagegangen i den danske biodiversitet til en fremgang.

Vild Med Vilje

Vild Med Vilje er et projekt, som inviterer alle borgere, kommuner, virksomheder, institutioner og private haveejere til at gøre deres områder til vilde oaser og fortælle historien om det på projektets hjemmeside.

Læs mere om projektet på Vild med Viljes hjemmeside.

Vild Med Vilje handler om at give plads til en mere robust, oplevelsesrig og mangfoldig natur. Byens natur er i dag præget af intensiv pleje hvor de vilde planter fjernes, græsset slås og hækken klippes ned. Men hvad sker der egentlig, hvis vi lader naturen vokse vildt og udvikle sig på egne præmisser?

Når en grund gøres Vild Med Vilje, udvikles der levesteder til et væld af arter. Det giver os mennesker mulighed for at opleve naturens rigdom i hverdagen. Vilde områder giver blandt andet frirum til afkobling, stimulering af vores sanser og forstærker oplevelsen af årstidernes skiften.

Vild Med Vilje er et fællesskab, som formidler et nyt syn på naturen ved at udfordre vores forståelse af ukrudt, kryb og kravl. Det handler om at give plads til mere vild og mangfoldig natur, der hvor vi bor, lever, arbejder og leger.

Kampagnen Plads til Vild Natur

Aalborg Kommune vil gerne gøre opmærksom på de offentlige arealer, som plejes efter naturnære principper. Derfor vil dette symbol blive sat op ved de arealer, som helt bevidst plejes for at skabe øget biodiversitet.

Symbolet er tænkt som en kvalitetsmærkning og signalerer, at arealet er på vej til at udvikle sig til et område, hvor vi giver naturen mere plads.

Skiltet skal også vække vores nysgerrighed og give os lyst til at undersøge hvilke dyr og planter, der vil trives i områder, hvor vi har givet naturen mulighed for at udvikle sig.