Hjemløsestrategi

• Titel: Aalborg Kommunes Hjemløsestrategi
• Vedtaget: Hjemløsestrategien blev godkendt af Job- og Velfærdsudvalget 23. juni 2023

Forord

Udgivelsen af en ambitiøs hjemløsestrategi, med entydigt mål om at nedbringe hjemløsheden i Aalborg Kommune, er noget, jeg i den grad glæder mig over og er stolt af som rådmand i Job og Velfærd. 

Hjemløsestrategien er nemlig i meget naturlig forlængelse af det, der ligger i Aalborg Kommunes DNA, at Aalborg skal være en by for alle.

Strategien stiller således skarpt på områder, der er helt afgørende for, at også de af vores medborgere, der i dag er hjemløse, finder hjem og trivsel i byen. 

Ekstra glad er jeg for, at hjemløsestrategien er blevet til i fællesskab og på tværs.

Mange har været inviteret til at bidrage med konkrete input. Særligt selvfølgelig de borgere, strategien handler om. Men også eksempelvis øvrige borgere, boligorganisationer, erhvervsliv og en række offentlige og private organisationer har været inviteret til dialogmøder. Utroligt mange har bidraget, hvilket er helt uvurderligt.

For det skal der fra mig lyde et stort og helhjertet TAK til alle, der har bidraget. Ingen hjemløsestrategi i Aalborg Kommune uden jer - og vi lykkes kun med at nedbringe hjemløshed, når vi gør det SAMMEN!

Nuuradiin Salah Hussein
Rådmand, Job og Velfærd

Indledning 

Gennem mange år har vi i Aalborg Kommune arbejdet ud fra antagelsen om, at hvis kampen mod hjemløshed skal lykkes, fordrer det, at vi arbejder sammen på tværs af borgere og aktører om at finde tværgående løsninger. Dette arbejde er vi i vid udstrækning lykkedes med, og der eksisterer i dag gode samarbejdsbånd både internt i Aalborg Kommune og med eksterne samarbejdspartnere såsom Udsatterådet, Aalborgs boligorganisationer, Psykiatrien i Region Nordjylland, Praktiserende Lægers Organisation, Nordjylland, Nordjyllands Politi, Midtbyens Samråd, Aalborgs erhvervsliv med flere. Det er vores ambition, at en hjemløsestrategi sætter rammen for etablering af flerårige, forpligtende samarbejdsmål, hvor såvel nye som eksisterende samarbejdsrelationer knyttes endnu tættere og stærkere.

VIVEs hjemløsekortlægning i 2022 viser, at antallet af hjemløse i Aalborg på daværende tidspunkt var 291 personer. I Aalborg Kommune er der enighed om at være ambitiøse i bekæmpelsen af hjemløshed. Dette kalder på en strategi med nye tværgående, fælles og forpligtende mål.  

Strategien skal ses i sammenhæng med hjemløsereformen fra 2023, som grundlæggende tager afsæt i Housing First som tilgang til hjemløshed. Der er således tæt forbindelse og ’rød tråd’ mellem de nationale drøftelser på hjemløseområdet og arbejdet med Aalborg Kommunes hjemløsestrategi.

Hjemløsestrategiens vision 

Visionen for Aalborg Kommunes fremtidige arbejde på hjemløseområdet er følgende:

"Aalborg Kommune er en kommune for alle. Det betyder blandt andet, at vi vil være førende i at bekæmpe hjemløshed. Vi vil sikre, at borgere i hjemløshed, eller med risiko for at blive hjemløse, gribes hurtigt og effektivt og tilbydes en sammenhængende og individuelt tilpasset indsats".

Med visionen hører en ambition om, at vi inddrager borgernes perspektiver i vores udviklingsarbejde. Borgere, der har erfaring med hjemløshed, skal inddrages, så vi udvikler relevante og brugbare sociale indsatser i fællesskab. 

Overordnet og tværgående målsætning for hjemløsestrategien

Aalborg Kommune vil nedbringe antallet af hjemløse i kommunen via Housing First.

Dette fører til nedenstående seks temaer og delmålsætninger.

Tema: Boliger til alle

Indsatsområdets betydning for bekæmpelsen af hjemløshed

En essentiel forudsætning for Housing First er sikring af tilstrækkelige billige boliger. Det omfatter også alternative boligløsninger til de borgere, der har brug for mere fleksible boligrammer end en traditionel lejebolig. Med alternative boligløsninger menes både eksisterende og potentielt nye boformer såsom bofællesskaber, opgangsfællesskaber, midlertidig indlogering i hytter, pavilloner, Tiny Houses, skurvogne, campingvogne og lignende. Altså boligløsninger som imødekommer borgerens forudsætninger og behov. Dette kan for eksempel være behov for fællesskab, natur, en mere uforpligtende lejeaftale, mulighed for at kunne støje eller mulighed for fysisk afstand til andre boliger.

Et andet afgørende element i relation til Housing First og den kommende hjemløsereform er, at der er tilstrækkelige pladser efter Servicelovens §§ 107 og 108 til de borgere, som har brug for et kortere- eller længerevarende ophold i et botilbud med tæt socialpædagogisk støtte eller behandling.

Housing First fordrer et endnu tættere samarbejde på tværs af Aalborg Kommune og Aalborgs almene boligorganisationer. Udlejningsaftalen mellem Aalborg Kommune og boligorganisationerne udgør et vigtigt skridt mod et tættere samarbejde, idet parterne heri indgår aftale om at forebygge hjemløshed i Aalborg med en vedholdende Housing First strategi, hvor anskaffelse af tilstrækkelige boliger til hjemløse er prioriteret. Aftalens målsætninger er således i god overensstemmelse med hjemløsestrategiens ambitioner.

"Det er vores delmål at tilvejebringe flere boliger til hjemløse".

Det vil vi gøre ved at:

• Sikre billige og tilgængelige boliger til gruppen af hjemløse borgere i Aalborg Kommune.
• Tilbyde alternative boligløsninger til de hjemløse borgere, som har brug for det, og/eller hvis forudsætninger kalder på et behov for en anden alternativ boform/boligindretning.

Indsatser

Hjemløsestrategien bygger på mange års arbejde for at forebygge og afhjælpe hjemløshed.

I de seneste år er følgende sociale initiativer og indsatser blandt flere iværksat for at understøtte tilstrækkelige tilgængelige boliger til gruppen af hjemløse:

• Etablering af flere skæve boliger i Aalborg, svarende til den eksisterende skurby. Det er politisk besluttet at etablere en hytteby i 2024. Der er tale om et bo- og støttetilbud til hjemløse borgere, som har svært ved at fastholde egen bolig, og som har brug for særlig rummelighed i forhold til støj, fysisk afstand til andre, misbrug og anden atypisk adfærd. Beboerne vil få medindflydelse på egen bolig og brugen af fællesarealer.
• Puljebevilling fra Bolig- og Planstyrelsen om tilskud til midlertidig nedsættelse af husleje for almene familieboliger til boligsøgende med et akut boligbehov og lav betalingsevne, herunder borgere i hjemløshed. Aalborg Kommune har fået tilsagn om huslejenedsættelse på 80 boliger.

Gode eksempler på det, vi gør

Boligorganisationer

”Uden Ali var jeg blevet hjemløs”

Det er et af de udsagn fra en beboer, som den ansvarlige for Boligsocial Bæredygtighed i Plusbolig, Ali Hassan, er allermest stolt af. Citatet kommer fra en beboer, der var tæt på at blive opsagt og totalt havde mistet overblikket over bolig og økonomi.

Ali lykkedes med at få kontakt til beboeren og bygge bro til både kommune og en frivillig forening, der hjalp med økonomi, oprydning og senere et job.
Ali er optaget af at løfte den enkelte beboer i stedet for at smide vedkommende ud. Han er også optaget af at formidle den kultur, der følger med, når man bor almennyttigt - og det er uanset om beboeren har været hjemløs, kommer med en anden etnisk baggrund eller altid har boet i villa med sine forældre.

Trivsel for alle er et nøgleord, så balancen skal naturligvis være i orden, og Ali er stolt af at arbejde i et boligselskab, hvor social bæredygtighed tænkes ind i alle beslutninger.

Tema: Hjemløse med grønlandsk baggrund  

Indsatsområdets betydning for bekæmpelsen af hjemløshed

Gode eksempler på det, vi gør

”Det er en stor hjælp at kunne bruge sit eget modersmål”

 ”Det er en stor hjælp at kunne bruge sit eget modersmål/grønlandsk, når mine egne danskkundskaber er så begrænsede. Det har jeg mulighed for i Det Grønlandske Hus. Det betyder en verden til forskel at tale grønlandsk og dermed sit eget modersmål”.

Indsatsområdets betydning for bekæmpelsen af hjemløshed

VIVEs hjemløsekortlægning i 2022 viser, at 21 ud af de 291 hjemløse i Aalborg er i alderen 18-24 år. Dette svarer til 7,2 %. Siden 2017 har andelen af unge blandt hjemløse i Aalborg generelt set været faldende.

Aalborg Kommune har således i mange år haft blikket særligt rettet mod hjemløshed blandt unge, og har den laveste andel af unge hjemløse blandt de større byer. Hjemløshed i ungdommen er dog et så alvorligt problem for den enkelte og samfundet, at det fortsat er et essentielt indsatsområde, både i forhold til at forebygge samt sikre tidligere indsatser, som ofte viser sig at have de største effekter, menneskeligt og samfundsøkonomisk. I lighed med ældre kæmper hovedparten af hjemløse unge foruden hjemløshed med andre komplekse problemstillinger såsom misbrug, psykisk sygdom og kriminalitet. Risikoen for at blive hjemløs er væsentlig højere hos unge, der har været anbragt uden for hjemmet; cirka hver tredje hjemløs ung har en anbringelse bag sig. En betydelig del af de hjemløse unge forbliver i marginaliserede og udsatte positioner flere år frem, eksempelvis uden tilknytning til uddannelse eller beskæftigelse. Tilsammen kalder ovenfornævnte faktorer (blandt flere) på et særligt fokus rettet mod indsatserne til hjemløse unge.

"Det er vores delmål at forebygge hjemløshed blandt unge, herunder nedbringe antallet af hjemløse unge"

Det vil vi gøre ved at:

• Styrke samarbejdet mellem Job og Velfærds Voksensocialafdeling og Børne- og Familieafdeling i overgangen fra børne- til voksenområdet.
• At sikre de udsatte unge adgang til fællesskaber gennem job, uddannelse og generel inklusion i civilsamfundet.

Indsatser

I de seneste år er blandt andet følgende sociale initiativer og indsatser iværksat for at forebygge og afhjælpe hjemløshed blandt unge:

• Projekt for hjemløse unge i samarbejde med Hjem til Alle alliancen ’Ung under Eget Tag’. Projektet omfatter bolig i et ungdomsmiljø, bostøtte og fællesskabsværter med fokus på brobygning til almene ungdomsfællesskaber i civilsamfundet. Som en del af projektet er der særligt fokus på samarbejdet med Job- og Uddannelsesafdelingen for at sikre styrket koordinering og sammenhæng omkring de unges beskæftigelsesindsats.
• Styrkede forebyggende indsatser på Aalborgs ungdomsuddannelser hvor unge med (risiko for) misbrug og/eller fagpersoner i kontakt med de unge tilbydes en indsats fra Aalborg Kommunes Rusmiddelafsnit.
• Voksensocialafdelingens Visitations sagsbehandling er funderet på en vejledning om, at ingen unge som udgangspunkt skal opholde sig på forsorgshjem men i stedet tilbydes en social indsats. Der er indgået en samarbejdsaftale med familiegrupperne med det formål at sikre smidige overgang fra unge- til voksenlivet. 

Gode eksempler på det, vi gør

Projekt Overgang fra ung til voksen

”Fordi man har været en udsat ung, skal man ikke også være en udsat voksen”

På De Specialiserede Døgntilbud, Bøgen og Engen, arbejdes der målrettet med de unges overgang til voksenlivet.
Projektet ”Overgang fra ung til voksen” blev sat i gang i 2020 med baggrund i en undersøgelse fra VIVE (”Hvem er de unge i hjemløshed”, VIVE 2020). Undersøgelsen belyste behovet for et særligt indsatsområde for anbragte unge.

Den unge introduceres blandt andet til vigtigheden i netværksdannelse, digital post og mødedeltagelse. Der arbejdes med konkret og håndgribelig budgetplanlægning, indkøb, madlavning og andre aktiviteter, som er med til at gøre den unge mest muligt livsduelig.

Målet er at forberede anbragte unge til voksenlivet, og derved højne deres muligheder for at klare sig som voksne med en højere grad af selvstændighed. Dette gøres ud fra tankegangen ”fordi man har været en udsat ung, skal man ikke også være en udsat voksen”. 

Tema: Organisering og struktur  

Indsatsområdets betydning for bekæmpelsen af hjemløshed

Hvis kampen mod hjemløshed skal lykkes, kræver det, at alle de tandhjul, der indgår i Housing First, spiller effektivt og gensidigt forpligtende sammen. Lokalt i Aalborg omfatter parterne fx Bo- og Gadeteamet, herberg/forsorgshjem/natvarmestue, Ydelsescenter inkl. boliganvisning, Voksensocialafdelingens Visitation, udfører af bostøtteindsatserne samt Senior og Omsorgs støtte- og omsorgsafdeling. Det er en forudsætning, at parterne har indgående kendskab til hinandens arbejdsgange, rammer og serviceniveau for, at borgeren oplever en sammenhængende social og praktisk indsats, der understøtter overgangen til egen bolig.

Behovet for fleksibel organisering betones kraftigt i den politiske aftale på hjemløseområdet, hvor blandt andet refusionsvarigheden indskrænkes for ophold på forsorgshjem, mens krav om et mere smidigt flow til egen bolig med relevant støtteindsats stilles gennem refusion for støtteindsatser efter Servicelovens §§ 85a og 107.

I regi af styregruppen for omlægning af hjemløseindsatsen i Aalborg Kommune pågår et data- og analysearbejde i forhold til at kigge ind i eksisterende delelementer og arbejdsgange. Der er fokus på at optimere rammer og struktur for forløbet fra hjemløshed til egen bolig. Dette lokale analysearbejde suppleres af et Taskforce-forløb med Ankestyrelsen og Social- og Boligstyrelsen. Gennem analyse af blandt andet interviews af praktikere samt sagsgennemgange er formålet med forløbet at iværksætte nye udviklingstiltag.

Det er vores delmål at styrke sammenhængen i vores tværgående indsatser til hjemløse borgere

• Udvikle det tætte samarbejde mellem offentlige aktører, Udsatterådet, Non-governmental organization, civilsamfund og borgere i hjemløshed
• Sikre implementering af ny lovgivning, som kalder på smidigere arbejdsgange og koordinering på tværs. 

Indsatser

For at styrke organisering og struktur på hjemløseområdet, er følgende initiativer og indsatser gennem tiden iværksat og udvikles fortsat:

• Tæt samarbejde på tværs gennem ’Lederforum’, hvor ledere fra Center for Sociale Indsatser og byens NGO på området mødes til fælles ledermøder. Omdrejningspunktet for arbejdet i Lederforum er altid den fælles opgave – at sikre gode og rummelige tilbud til udsatte og hjemløse borgere i Aalborg, herunder holde fokus på god faglighed i opgaveløsningen. Det forpligtende samarbejde er unikt i landet, og kaldes ”Model Aalborg”.
• Nye samarbejdsaftaler (og revidering af eksisterende) med samarbejdspartnere - med det formål at tydeliggøre strukturelle snitflader og ansvarsområder i relation til udsatte-/hjemløse- og rusmiddelområdet. Dette gælder eksempelvis samarbejdsaftaler mellem Aalborg Kommune og Praktiserende Lægers Organisation, Region Nordjyllands Psykiatri og Aalborg Universitetshospitals somatiske afdelinger, samt interne samarbejdsaftaler mellem Center for Sociale Indsatser og By og Land.
• Opsøgende og forebyggende indsatser i boligområder og andre byrum.
• Netværk og samarbejder mellem kommune, erhvervsliv, samråd og borgere i øvrigt.

Gode eksempler på det, vi gør

Frelsens Hær Aalborg

”Det gode kendskab til hinanden er afgørende”

I følge major Kurt Skjønnemann Pedersen fra Frelsens Hær, Møllepladscenteret, har vi i Aalborg mange grunde til at være stolte over vores tætte samarbejde på udsatte- og hjemløseområdet.

Kurt nævner blandt andet, at det er af stor betydning, at kommunale og frivillige organisationer inddrager hinanden som samarbejdspartnere i den fælles opgaveløsning og fortæller: 

”Her i Aalborg er tankegangen, at er der én af vores samarbejdspartnere, der har det her som arbejdsområde, så skal vi få oprettet kontakten. Det gælder især kommunens gadeteam, som er parate til at hjælpe med mange ting, og hvor vi ikke behøver bruge kræfter på at opfinde de ’dybe tallerkener’, hvis de er opfundne. Det er en stor styrke”. 

Videre er det gode kendskab til hinanden afgørende:

”Når folk henvender sig uden for vores åbningstid, så ved vi, hvor der er åbent henne, og hvor man kan søge hen som hjemløs for at komme ind i varmen og få noget mad. Det betyder rigtig meget. Det betyder også noget, at vi holder Lederforum. På den måde ved vi, hvem vi sender folk videre til. Det er ikke bare et organisationsnavn. Det er mennesker. Sådan nogle ting sætter vi kæmpe pris på”.  

Tema: Styrket indsats og bostøttemetoder  

Indsatsområdets betydning for bekæmpelsen af hjemløshed

Skal vi lykkes med at bekæmpe hjemløshed, skal vi rette et skarpt fokus på kvaliteten af de støtteindsatser, vi leverer. Det er helt afgørende, at vi leverer en støtteindsats med rette indhold og omfang til den enkelte borger i overgangen til egen bolig eller anden boligform. I Aalborg har vi en lang række højkvalitetstilbud til målgruppen - eksempelvis bostøtte, SKP-støtte, efterforsorg, botilbud og opgangsfællesskaber med sociale viceværter. Alle typer tilbud har en lang og god tradition for at fastholde tidligere hjemløse i egen bolig.

Det fremgår af den politiske aftale på hjemløseområdet, at kommunerne skal arbejde med tre evidensbaserede bostøttemetoder, som forskningen påviser har effekt. Konkret er der tale om metoderne CTI, ICM og ACT. Der er økonomisk incitament til at gøre brug af metoderne via refusion på op til to år. Vi ser i Aalborg Kommune et stort potentiale i at dygtiggøre os i metoderne og deres anvendelse i praksis, dette på fundament af de kvalitetsfulde indsatser, vi allerede leverer.

"Det er vores delmål at tilbyde nye måder at matche de differentierede støttebehov, gruppen af hjemløse borgere har".

Det vil vi gøre ved at:

• Oprette et videnscenter med særlig ekspertise i de evidensbaserede bostøttemetoder CTI og ICM, så vi sikrer løbende uddannelse af de praktikere, der arbejder med metoderne.
• Afprøve en lokaltilpasset M-ACT indsats, som er et tværfagligt håndholdt bostøttetilbud målrettet borgere med særligt komplekse udfordringer.

Indsatser

For at styrke vores støtteindsatser samt brugen af bostøttemetoderne er følgende initiativer og indsatser iværksat:

• I 1. kvartal af 2022 igangsatte Center for Sociale Indsatser det indledende arbejde med at oprette et videnscenter i bostøttemetoderne. Der er udvalgt medarbejdere til opgaven, som færdiggør undervisningsmateriale.
• Der er nedsat en arbejdsgruppe på konsulentniveau på tværs af Center for Sociale Indsatser, Voksensocialafdelingens Visitation og Job- og Uddannelsessekretariatet, som deltager i et rådgivningsforløb med Social- og Boligstyrelsen vedrørende implementering af en M-ACT indsats. Formålet er, at arbejdsgruppen med baggrund i forløbet fremsætter et konkret implementeringsforslag til en lokal forankring af et M-ACT projekt.

Gode eksempler på det, vi gør

Hardy, borger der modtager bostøtte og tidligere beboer på herberg.

”I starten var der ikke den ting, min bostøtte ikke var med inde over – men som tiden går, så er det ligesom jeg får mere og mere styr på det selv”

Se filmen om Hardys forløb.

Tema: Job og uddannelse 

Indsatsområdets betydning for bekæmpelsen af hjemløshed

De fleste mennesker har behov for at deltage i fællesskaber, bidrage og have et meningsfuldt indhold i hverdagen. Dette gælder også mennesker i hjemløshed og udsatte positioner. Vores erfaringer viser, at en positiv oplevet tilknytning til en form for beskæftigelse eller uddannelse styrker selvværd, tro på egne evner og virker understøttende for den enkeltes rehabiliteringsproces i vejen ud af (risiko for) hjemløshed. Vi tror på, at alle - uanset livssituation - har ressourcer og potentialer at byde ind med, og at indfrielsen af disse potentialer i høj grad også handler om fleksibiliteten i de rammer og tilbud, vi som kommune tilbyder målgruppen.

Beskæftigelses-/uddannelses- og sociale indsatser hænger uløseligt sammen, når vi skal finde de rette løsninger for at understøtte hjemløse og socialt udsattes deltagelse i fællesskabet. Samarbejdet på tværs af job-, uddannelses-, ydelses- og socialområdet udgør således en afgørende faktor, hvor målet ultimativt er, at borgeren oplever en effektfuld og sammenhængende indsats. Dette indsatsområdes målsætninger sætter retning for et styrket tværgående samarbejde med flere forpligtende aftaler og partnerskaber.

"Det er vores delmål at understøtte borgernes vej ud af hjemløshed gennem meningsfuldt indhold i hverdagen".

Det vil vi gøre ved at:

• Styrke borgernes udviklingspotentiale og tro på egne evner ved at tilbyde en individuel indsats med fokus på inkluderende fællesskaber via småjobs, praktikker og lignende.
• Udvikle peer-to-peer metoder i vores indsatser til målgruppen samt styrke brugen af sociale frikort i vores sociale indsatser.

Indsatser

For at styrke målgruppens tilknytning til job og uddannelse er følgende indsatser iværksat:

• Lokalsjakket ved Den Sociale Café Hjerterummet er et håndholdt beskæftigelsesprojekt for socialt udsatte, der gerne vil være en del af et arbejdsfællesskab. I Lokalsjakket er der mulighed for at afprøve og udvikle egne arbejdsevner i eget tempo, og der arbejdes gennem motivation uden krav om særlige forudsætninger. Lokalsjakket laver aftaler med virksomheder om konkrete arbejdsopgaver, og medarbejderne ansættes til ad hoc opgaver.
• 10-12 socialt udsatte borgere er via det sociale frikort ansat som by-pedeller ved Kirkens Korshær og Kofoeds Skole. By-pedellerne, der hjælper med at holde hellesteder og andre byrum rene.
• Ved Bo- og Gadeteamet er der etableret en byhaveindsats med byhaver på to matrikler i Aalborg. Fire socialt udsatte borgere er ansat som peers, der støtter andre udsatte borgere, som bruger byhaverne. Indsatsen er recoveryorienteret, og peers er ansat via det sociale frikort.
• Inspiratoriet er et frivilligt socialt tilbud til udsatte unge mellem 18-30 år, etableret i et samarbejde mellem Kirkens Korshær og Jobcenter Aalborg. Det er tale om et seks måneders forløb med henblik på at blive parat til at tage en ungdomsuddannelse.
• Artic Streetlab er et inklusionsprojekt under Det Grønlandske Hus. Målgruppen er 18-30-årige herboende grønlandske unge, som har behov for en helhedsorienteret og til tider håndholdt socialpædagogisk indsats, inden de kan påbegynde uddannelse eller varetage fast arbejde.
• Små job med mening er et jobrettet rekrutteringsforløb ved jobFOKUS, hvor målet er, at den ledige kommer i et småjob. Det sociale frikort anvendes.
• Erhvervsintroduktion på Svenstrupgård. Målgruppen er primært aktivitetsparate borgere over 30 år, som har behov for en indsats i forhold til personlig og faglig udvikling via værkstedsarbejde.

 

Gode eksempler på det, vi gør

Bente, peermedarbejder i Oasen og tidligere hjemløs:

”Jeg ser nu mig selv som noget, jeg har en stemme, jeg har en mening, jeg behøves – det er faktisk skønt ”

 Se filmen, hvor Bente fortæller om sit forløb.