Fritidspolitik

• Titel: Fritidspolitik - Vi udvikler fritidslivet sammen.
• Vedtaget: 11. december 2023 af Aalborg Byråd.

Vi udvikler fritidslivet sammen

Fritidslivet er en kilde til glæde, trivsel, sundhed og personlig udvikling for hver enkelt af os. Vi ønsker i Folkeoplysningsudvalget, at alle borgere i Aalborg Kommune har mulighed for at vælge mellem en bred vifte af forskellige fritidsaktiviteter, der beriger livet og foregår i attraktive fællesskaber. Vores fritidsliv skal være mangfoldigt, tilgængeligt og inkluderende - her skal være plads til alle og noget, der frister, for de fleste.

Aalborg Kommune vil gerne udvikle og støtte op om fritidslivet i et samarbejde med de mange aktører og borgere, der organiserer fritidsaktiviteterne til daglig. Derfor er denne fritidspolitik blevet til i en åben og inddragende proces, hvor alle har haft mulighed for at bidrage med forskellige perspektiver. Vi har lyttet til ønsker og behov og taget hensyn til de udfordringer og potentialer, som vi står med i kommunen.

Processen har givet anledning til en række refleksioner over de mange balancer, man skal afveje mod hinanden. For hvad gør en fritidspolitik vedkommende og aktuel? Skal den afspejle rummelighed over for alle hjørner af fritidslivet, eller skal den signalere et 
målrettet fokus på specifikke områder? Vi gør begge dele her.

Vi har valgt at dele arbejdet op i tre strategiske spor:

1. Vi vil understøtte det eksisterende og de mange etablerede foreninger, aftenskoler og andre aktører, som allerede nu appellerer til et bredt udsnit af befolkningen.
2. Vi vil styrke potentialer og sætte skub i en udvikling netop dér.
3. Vi vil eksperimentere og afprøve nye muligheder og metoder og tage fat om de udfordringer, som fritidsaktører og borgere oplever.

Resultatet er en ambitiøs og vedkommende fritidspolitik, der lever op til Aalborg Kommunes målsætning om at:

'Vi står sammen og udvikler i fællesskab løsningerne på de udfordringer, som vi står overfor.'

Vær med i et dialogmøde hvert andet år

Som noget nyt vil vi hvert andet år invitere fritidslivets aktører til at være med til at forme fritidspolitikken. Vi inviterer til dialog på et stormøde, hvor vi i fællesskab vil samle op på de foregående års arbejde, tage bestik af aktuelle udviklingstendenser og sætte retningen for den kommende periode.

Dem, der arbejder med området, skal altså have indflydelse på udformningen af fritidspolitikken. Dermed vil politikken også i fremtiden være resultatet af en inddragende proces, der har til formål at styrke fællesskabet, medejerskabet og engagementet i vores fælles fritidsliv.

Vi vil skabe gode oplevelser og bidrage til den fysiske og mentale sundhed ved at sikre gode vilkår for idrætsforeninger, aftenskoler, idébetonede foreninger, korps og for alle de mange ildsjæle, der hver dag gør en indsats for at skabe gode fritidsaktiviteter og fællesskaber for andre.

Tak til alle, der har bidraget til udvikling af fritidspolitikken. Vi ser frem til at føre den ud i livet i samspil med fritidslivets aktører.

Jes Lunde, rådmand og Ole Nielsen, formand for Folkeoplysningsudvalget.

Sådan udvikler vores fritidsliv sig

Demografien ændrer sig i disse år. I Aalborg Kommune forventer vi, at der fremover bliver flere voksne i alderen 25-66 år og især flere seniorer på +67 år. Det skal vi naturligvis tage bestik af, når vi lægger rammerne for udviklingen af fritidslivet. 

Vi kommer til at sætte fokus på, at der udvikles gode og relevante tilbud til borgere i alle livsfaser, ligesom vi vil undersøge, hvordan vi bedst udnytter og optimerer lokaler og klubhuse og skaber godt samspil med lokale sundhedshuse og aktivitetscentre.

Vi har også fokus på at udvikle de udendørs rammer for et aktivt fritidsliv og skabe en øget tilgængelighed, blandt andet for at bringe generationerne sammen.

Politikområdet

Lovgrundlaget for fritidspolitikken er Folkeoplysningsloven, der rammesætter vilkårene for de folkeoplysende foreninger;

• Idrætsforeninger
• Aftenskoler
• Uniformerede korps
• Idébetonede foreninger.

Fritidspolitikken rummer desuden indsatser og tiltag for talentudvikling, selvorganiserede fællesskaber og andre aktører på fritidsområdet.

Vores fritidsliv er mangfoldigt

Fritidslivet i Aalborg Kommune er solidt og vidt forgrenet. Der er enormt mange forskellige aktiviteter, og de er organiseret på forskellig vis. Mange borgere er også aktive på egen hånd. Vi har for eksempel en befolkning, der kan lide at løbe. Næsten halvdelen af Aalborgs borgere løber enten motionsløb, terrænløb eller orienteringsløb. Der er også mange, der dyrker svømning eller cykler for eksempel mountainbike.

De folkeoplysende foreninger i kommunen havde 96.808 medlemskaber i 2022. Det er faktisk en fremgang på over 5.000 i forhold til året før.

Aftenskolerne har også en relativ høj tilslutning. Her udbydes en bred palette af aktiviteter i såvel store og mindre aftenskoler. I 2022 var der 40.115 deltagere i aftenskolernes undervisning, foredrag og debatarrangementer.

En person kan godt have et medlemskab eller være deltager i flere foreninger eller aktiviteter, og opgørelserne tyder på, at vi har en relativt stor gruppe borgere, der er meget aktive og er medlem flere steder. Men omvendt har vi også en gruppe borgere, der slet ikke er aktive. Der er altså en polarisering, som også findes på landsplan.

Frivillige og faciliteter

Selv om foreninger, aftenskoler og andre folkeoplysende aktører organiserer en bred vifte af aktiviteter for virkelig mange medlemmer, så er der nogle udfordringer. Det viste 2 borgerundersøgelser, som Aalborg Kommune udførte i 2022.

Foreningerne oplever især udfordringer med at rekruttere flere frivillige og med at varetage administrative opgaver. I den borgerundersøgelse, der blev udarbejdet i forbindelse med forarbejdet til denne fritidspolitik, blev der spurgt til, hvilke temaer der var vigtigst at sætte fokus på. 25 procent af deltagerne pegede på, at vi skal arbejde med rekruttering af frivillige. Men undersøgelsen viste også, at der er et potentiale at arbejde med: Næsten hver 3. respondent udtrykte interesse for at udføre mere frivilligt arbejde. Lignende resultater er fundet på landsplan. Så kræfterne er derude - kunsten er finde dem og aktivere dem. Det er ét af de potentialer, vi vil arbejde videre med.

Faciliteter var dog det tema, som flest respondenter pegede på, når det handler om at udvikle fritidslivet. Hele 44 procent mente, at vi bør sætte fokus på offentligt tilgængelige faciliteter, ligesom der også er et stort behov for faciliteter til foreningerne. 

I Aalborg Kommune ligger fritidsfaciliteterne relativt tæt i forhold til landsgennemsnittet. Men der er flere borgere om hver enkelt facilitet, end der er på landsplan - dog er situationen ikke så presset som i andre større byer. Det er oplagt at samle data om udnyttelsen af faciliteterne og 
undersøge, om der er mulighed for, at haller, lokaler og andre faciliteter kan benyttes bedre, og om selvorganiserede lettere kan få adgang til dem. 

Også på dette felt er der muligheder, vi kan arbejde videre med. I kommunen har vi en lang række skoler, forsamlingshuse, sundhedshuse, aktivitetscentre og andre kommunale faciliteter fordelt over hele kommunen. Nogle af disse bruges allerede af fritidslivet, andre gør ikke. Her er et potentiale for at udvikle et samarbejde mellem de offentlige tilbud og de lokale fritidsaktører med det formål, at faciliteterne kan bruges af flere, og at alle ledige tider bringes i spil.

De kommunale forvaltninger udtrykker stor interesse for at samarbejde med fritidslivet om en meningsfuld udnyttelse af de kommunale faciliteter. Disse udviklingsmuligheder vil vi gerne udforske og afprøve.

Aalborg Kommunes medlemstal

• Idræt: 79.431.
• Korps: 3597.
• Idébetonet: 13.780.
• Aftenskoledeltagere: 40.115.

Medlemstal per 31.12.2022.

Andel af borgere i Aalborg Kommune (15 år og ældre), som har været aktive i:

• Idrætsforening: 25%
• Kommercielt center, privat, danseskole med mere: 21%
• Aftenskole: 2%
• Firmaidræt/arbejdspladsen: 6%
• Aktivitet organiseret via sociale medier: 4%
• Selvorganiseret eller på egen hånd: 73%

Kilde: Danmark i bevægelse, 2022.

Potentiale i nye samarbejder

Aalborg Kommune, såvel som i resten af landet, ser man en stigende tendens til, at fritidslivet udvikler sig uden for folkeoplysningens rammer. Især fitness, dans, yoga og padeltennis vinder frem i kommercielle centre, mens blandt andet kreative aktiviteter, løb, stand up paddle, mountainbike og vandreture er populært som selvorganiseret aktivitet, alene eller sammen med andre. 

På sin vis øger det konkurrencen for foreningerne, men det skaber også en grobund for udvikling. Danskerne organiserer sig nemlig ofte i flere forskellige sammenhænge: Vi går både til træning i en forening, til yoga i aftenskolen - og cykler eller går en tur på egen hånd.

Særligt unge dyrker mange forskellige aktiviteter i fritiden i forskellige regi. Borgerundersøgelsen, som Aalborg Kommune stod bag i forarbejdet til fritidspolitikken, viste, at særligt unge ønsker muligheden for at kunne gå til flere forskellige aktiviteter i ét medlemskab.

Vi ser et potentiale i at styrke samspillet mellem de forskellige fritidstilbud og det selvorganiserede. Måske kan flere foreninger og aftenskoler i samarbejde udvikle muligheder for, at unge kan afprøve forskellige aktiviteter inden for samme medlemskab? Måske kan drop-in aktiviteter åbne døren ind til foreningen for dem, der mest er aktive på egen hånd? Og måske kan et samarbejde mellem forening, aftenskole, kommercielle aktører og kommunale institutioner skabe grobund for helt nye fritidstilbud for for eksempel sårbare unge eller for seniorer, der skal finde vejen fra kommunens genoptræning til foreningens eller aftenskolens seniorhold?

Vi vil gerne sikre, at støttestrukturerne understøtter samarbejde og nye initiativer bedst muligt. 

Fritidspolitik i 3 spor

Denne politik er udformet ud fra en lang række inputs fra blandt andet foreninger, aftenskoler og andre fritidsaktører, en borgerundersøgelse, kommunens øvrige forvaltninger og aktuelle tendenser i fritidslivet lokalt, nationalt og internationalt. 

Fritidspolitikken udøves i 3 strategiske spor. Hvert andet år følges der op med et udviklingsorienteret og dialogbaseret stormøde, hvor fritidslivets aktører bliver inviteret til at give deres holdninger og erfaringer til kende. Her kan aktørerne være med til at evaluere, hvordan indsatsen er gået hidtil, og fremsætte forslag til nye satsninger og fokusområder for den kommende periode. Folkeoplysningsudvalget har ansvaret for at samle op på stormødet og for at prioritere indsatsområderne for den kommende periode.

Fritidspolitik i 3 spor

1. Vi vil understøtte det eksisterende
2. Vi vil styrkepotentialer
3. Vi vil eksperimentere og afprøve nyt.

Foreninger, aftenskoler og andre aktører i fritidslivet vil også blive inddraget løbende i politikperioden for at sikre, at man arbejder i en fælles retning - en retning, der er aktuel og relevant for de mange parter, som hver dag bringer værdi ind i fritidslivet.

Formålet er, at fritidspolitikken opnår et bredt ejerskab blandt fritidsaktører, politikere, forvaltninger, borgere og andre interessenter, og at den til stadighed er aktuel og har relevante prioriteringer.

Spor 1 - Vi vil understøtte det eksisterende

Der foregår en enorm variation af fritidsaktiviteter hver eneste dag over hele kommunen - fra gymnastikforeningens børnetræning og aftenskolens keramikhold til spejdernes bålaktiviteter og rulleskøjteløbernes mere selvorganiserede fællesskaber.

Med dette strategiske spor vil vi anerkende og understøtte det gode arbejde, der allerede eksisterer - ofte uden at det gør særlig meget væsen af sig. Vi vil løbende arbejde med indsatser, som bygger videre på det, der allerede fungerer godt.

Vi vil sætte fokus på, hvordan vi bedst understøtter arbejdet på hele det folkeoplysende område. Vi vil inspirere til foreningsudvikling, afprøve nye metoder til at rekruttere frivillige, styrke aktørernes netværk og videreudvikle fritidsfaciliteter, så de kan fortsætte med at skabe rammer om et rigt og mangfoldigt fritids- og foreningsliv.

Vi vil også prøve at skabe en mere optimal udnyttelse af de mange faciliteter, vi har i kommunen. Det vil ske ved hjælp af data om booking og benyttelse. Målet er, at faciliteter med høj belægningsgrad udnyttes endnu bedre, og at der skabes liv og indhold i de faciliteter, der har ledig kapacitet.

Desuden vil vi afprøve forskellige metoder til at gøre faciliteterne mere offentligt tilgængelige - noget, der er udtrykt stor interesse for

Vi vil understøtte det eksisterende fritidsliv ved at:

• Arbejde med foreningsudvikling gennem netværk og kompetenceopbygning.
• Arbejde med løsninger, der letter de administrative udfordringer for fritidslivet.
• Sætte fokus på, hvordan rekrutteringen af frivillige kan fremmes.
• Skabe en mere optimal udnyttelse af faciliteterne ved hjælp af en strategisk og databåret indsats.
• Åbne faciliteter for offentligheden i højere grad end nu.
• Sætte fokus på bæredygtig renovering, drift og anvendelse af faciliteterne.

Spor 2 - Vi vil styrke potentialer

Med fritidspolitikken er det vores ambition at skabe sunde og relevante fællesskaber for alle. Det er en dagsorden, som møder stor opbakning på tværs af kommunens forvaltninger og fritidslivets mange aktører. Fritidslivet bliver da også allerede nu tænkt ind i mange indsatser og samarbejder - et eksempel er ’Bevæg Dig For Livet’. 

Men der er potentiale for at udvikle området endnu mere, blandt andet gennem endnu stærkere strategiske samarbejder. Både i den tidligere omtalte borgerundersøgelse og på stormødet i januar 2023 blev der udtrykt interesse for at arbejde tættere sammen på tværs af fritidslivets aktører. Der var efterspørgsel efter de gode veje til tættere samarbejde. Derfor vil vi have øje for samarbejder og metoder, som kan udbredes for at styrke rammerne for et rummeligt fritidsliv for alle.

Også i de kommunale forvaltninger er der stor bevågenhed i forhold til fritidslivets kvaliteter, både hvad angår forebyggelse og behandling og i forhold til den mere generelle sundhed og trivsel. Denne bevågenhed er et potentiale for også at få andre forvaltninger til at arbejde for et stærkt fritidsliv.

Vi ønsker at skabe et tydeligere overblik over, hvilke strategiske samarbejder, der allerede er i gang, og hvad der samarbejdes om. Hvad er det, der gør nogle indsatser særligt vellykkede? Og hvad er årsagerne, hvis det modsatte sker? Det skal være lettere at lære af hinanden.

Ved at skabe bedre muligheder for strategisk samarbejde ønsker vi især at styrke det arbejde, der retter sig mod særlige målgrupper, f.eks. sårbare unge. Vi ønsker også at prioritere fritidsaktiviteter for unge under uddannelse, familier og for seniorer.

Desuden vil vi gerne binde børn og unges idrætsliv tættere sammen, så der bliver en sammenhæng mellem idræt i skolen og idræt i fritiden, både for nybegynderen, den gennemsnitlige udøver og for den særligt talentfulde.

Vi vil styrke potentialer ved at:

• Udvikle en mere proaktiv rådgivning og vidensdeling om projekter og strategiske samarbejder.
• Styrke samarbejder mellem fritidsaktører og forvaltninger, der har fokus på tilbud til særlige målgrupper.
• Udvikle lokale samarbejder mellem fritidsaktører og forvaltninger med særligt fokus på tilbud til unge under uddannelse, familier og seniorer.
• Skabe en stærkere kobling mellem skoleidræt, foreningsidræt, motionsmiljøer og talentudviklingsmiljøer.

Spor 3 - Vi vil eksperimentere og afprøve nyt

Når vi møder udfordringer, har vi gode erfaringer med at tænke ud over de eksisterende praksisser og støttestrukturer og afprøve nye tiltag. Et eksempel er arbejdet med at styrke aftenskoleaktiviteter i landdistriktet.

Den tilgang ønsker vi at fortsætte. Ved at prøve nye tiltag af kan vi høste erfaringer, og vi samler op på både de tilsigtede effekter og de utilsigtede. På den måde kan vi være med til at træde nye stier og skabe ny udvikling.

Der er et behov for at synliggøre de mange aktiviteter, der foregår i foreninger, aftenskoler og hos andre fritidsaktører. Borgere, der ikke går til fritidsaktiviteter, udtrykker, at de har svært ved at finde mulighederne i deres område. Og dem, der arrangerer aktiviteterne, udtrykker, at de har behov for hjælp til at blive mere synlige. Vi vil arbejde med at skabe et digitalt overblik over den brede vifte af fritidsaktiviteter, der foregår i kommunen.

Mange foreninger ønsker at åbne mere for aktiviteter, der kan foregå på uformel og selvorganiseret vis. Desuden har engagerede borgere inden for især mountainbike og vandsport efterspurgt bedre muligheder for at kunne udføre de selvorganiserede aktiviteter i naturen. Vi vil gerne afprøve forskellige muligheder for at styrke det selvorganiserede fritidsliv og dets adgang til naturen og til vandet.

Især unge efterspørger muligheder for at dyrke flere forskellige aktiviteter, måske i samme forening, måske på tværs af aktørerne i et lokalområde. Samtidig efterspørger foreningslivet hjælp til, hvordan de kan åbne mere for fleksibel deltagelse under de gældende støttestrukturer. Nogle foreninger vil gerne arbejde med drop-in aktiviteter, 
andre vil skabe samarbejder på tværs i et lokalområde. Vi vil gerne afprøve, hvordan vi kan støtte fleksibel deltagelse under de rammer, som Folkeoplysningsloven sætter.

Vi vil eksperimentere og afprøve nyt ved at:

• Afprøve digitale løsninger, der giver øget synlighed og muligheder for digital marketing på tværs af fritidstilbud.
• Afprøve forskellige former for brobygning mellem selvorganiserede og organiserede tilbud.
• Inspirere til nye muligheder for motionstilbud til uøvede unge og voksne.
• Afprøve et målrettet og justeret aktivitetstilskud til for eksempel sårbare, unge og seniorer.
• Afprøve scenarier for driftstilskud, der skaber et incitament for at spare på el, vand og varme.
• Afprøve en struktur, der inspirerer til samarbejde mellem aftenskoler, foreninger og forebyggelses- og sundhedstilbud, som gør det muligt at tilbyde fleksibel deltagelse.

Fritidspolitikken i samfundet

Vi lever i en tid, der er præget af store omvæltninger. Vi har klimakrise. Energikrise. 
Biodiversitetskrise. Demografien udvikler sig i retning af, at vi får langt flere ældre 
og færre, der holder hjulene i gang. Store samfundstendenser præger udviklingen og 
sætter dagsordener, som også fritidslivet må forholde sig til. Velfærdssystemet er 
presset, og de økonomiske udfordringer præger forvaltningen af vores faciliteter og 
udendørs rammer for aktivt fritidsliv.

Fritidspolitikken taler med afsæt i disse dagsordener ind i Aalborg Kommunes verdensmålsstrategi med blik for:

• Klima – fokus på at minimere energiforbruget i faciliteter, arbejde strategisk med 
  at skabe bedre benyttelse af indendørs- og udendørs faciliteter, og vi vil renovere 
  og nybygge så bæredygtigt som muligt.
  
  
• Ressourcer – fokus på optimeret og bæredygtig drift af indendørs- og udendørs 
  faciliteter, ligesom vi vil arbejde med bæredygtig udvikling af faciliteter og events.
  
  
• Ulighed – fokus på social ulighed, sundhed og trivsel. Vi vil arbejde med demokratisk deltagelse gennem tilrettede tilbud og inkludering af særlige målgrupper.
  
  
• Biodiversitet – fokus på at styrke biodiversiteten på og omkring udendørs faciliteter. Vi vil arbejde for, at der er overensstemmelse mellem benyttelse og beskyttelse af naturen således, at det aktive friluftsliv kan udfolde sig i et positivt samspil med naturen og naturindholdet.