Beskæftigelsesplan

• Titel: Beskæftigelsesplan 2024
• Vedtaget: 11. december 2023 af Aalborg Byråd

Forord ved Rådmand Nuuradiin Hussein

Beskæftigelsesplanen for 2024 er ikke bare en strategi, den er også en invitation til samarbejde om at øge beskæftigelsen i Aalborg Kommune. Her er samarbejde med virksomheder, de offentlige arbejdspladser, fagbevægelsen, uddannelsesstederne og a-kasser nøglen til, at vi når målene i denne plan.

Den aktive beskæftigelsesindsats er afgørende for at sikre, at flest muligt borgere får chancen for at være en del af vores arbejdsmarked. Det er også en forudsætning for at skabe lokal vækst og opretholde offentlig velfærd.

Vi kommer til at opleve ændringer i de lediges kontaktforløb. Det gør det særligt vigtigt at styrke samarbejdet med a-kasserne. Uanset den konkrete arbejdsdeling er det vigtigt, at vi samarbejder om at møde borgeren bedst muligt med udgangspunkt i den enkelte og med et klart jobfokus.

Selv om jobcentret i 2024 står overfor både strammere rammer på grund af ny lovgivning og færre ressourcer, glæder det mig, at vi fortsat arbejder udviklingsorienteret.
Netop på ungeområdet er der blevet mulighed for en investeringsmodel, hvor vi både vil forebygge, at unge mellem 15-17 år bliver arbejdsløse, samtidig med at vi styrker indsatsen for 18-30-årige, der har været på offentlig forsørgelse i mere end 3 år.

Tilsvarende går vi nu ud og investerer i, at jobcentrets fastholdelsesmedarbejdere tidligt i et sygeforløb kommer i dialog med såvel private som offentlige arbejdspladser. Målet er at yde sparring og bistand til at flere sygemeldte medarbejdere kan fastholdes i jobbet.

Beskæftigelsesplanen er samlet set et vigtigt element i at nå Aalborg Kommunes mål om at øge beskæftigelsen. Her er samarbejdet helt ude ved den enkelte virksomhed afgørende. Vi skal være hurtige til at fange virksomhedens behov og hvor det er muligt, skabe det gode match mellem ledige og virksomhed. Her glæder jeg mig over, at der fra virksomhederne er stor tilfredshed med samarbejdet.

Samtidig skal vi bruge opkvalificering til at løse udfordringerne med arbejdskraftmangel på længere sigt. Det gælder ikke mindst i forhold til at skaffe flere faglærte ved at få flere unge i gang med lærepladser og gennem voksenlærlingeordningen. Også vores arbejde med brobygningsforløb giver gode resultater.

Jeg ser frem til, at vi nu sammen med vores dedikerede medarbejdere og samarbejdspartnere arbejder videre med at nå målene i denne plan.

Nuuradiin S. Hussein
Rådmand i Aalborg Kommune

Indledning

En effektiv beskæftigelsesindsats bidrager til en god udvikling i Aalborg Kommune ved at understøtte, at virksomheder kan rekruttere kvalificeret arbejdskraft og at borgere på offentlig forsørgelse hurtigst og bedst muligt får en varig tilknytning til arbejdsmarkedet, kommer i uddannelse eller får en afklaring af deres beskæftigelsesmæssige situation.

Formålet med beskæftigelsesplanen er at give et samlet overblik over indsatser og mål i Job- og Uddannelsesafdelingen og sikre, at der i Job- og Velfærdsudvalget, Byrådet og blandt interessenterne er opbakning til indsatserne i Job- og Uddannelsesafdelingen. Derfor har beskæftigelsesplanen været i høring blandt interessenterne inden godkendelse i Byrådet.

Job- og Uddannelsesafdelingen kan ikke alene opfylde målene i beskæftigelsesplanen. Skal målene nås, kræver det, at der er efterspørgsel efter arbejdskraft, at virksomhederne og den offentlige sektor i Aalborg Kommune bidrager med småjobs, fleksjob, virksomhedsplaceringer og rekrutterer via jobcentret samt at der samarbejdes med a-kasserne om jobformidling med videre.

Læsevejledning

Beskæftigelsesplanen består af to dele. Første del omhandler beskæftigelsessituationen i Aalborg Kommune og Job- og Uddannelsesafdelingens indsatser med videre, mens anden del indeholder bilag med et afsnit om hver enhed i Job- og Uddannelsesafdelingen. 

De tværgående mål fremgår af planens første del, mens målene for enhederne fremgår af bilagsdelen. En samlet oversigt over målene findes i det første bilag.

Beskæftigelsesplanens bidrag til Verdensmålsstrategien

Beskæftigelsesplanen understøtter Aalborg Kommunes verdensmålsstrategi med fokus på ulighed. Målet for indsatserne i Job- og Uddannelsesafdelingen er at reducere ulighed i køn, etnicitet, social baggrund ved at fremme lige muligheder for alle og at reducere ulighed i social mobilitet ved at understøtte, at en større andel af unge starter på og gennemfører en ungdomsuddannelse.

Derudover vil en øget tilknytning til arbejdsmarkedet bidrage til at reducere uligheden i sundhed og bidrage til at reducere ensomhed.

Beskæftigelsessituationen i Aalborg Kommune

Beskæftigelsesudviklingen i Aalborg Kommune har i en årrække været positiv, jævnfør figur 1. Aalborg havde fra 1. kvartal 2022 til 1. kvartal 2023 en jobvækst på 1,5 %, hvilket er lavere end i hele landet (1,8 %) og 6-byerne bortset fra Randers og Odense. Væksten fra 1. kvartal 2022 til 1. kvartal 2023 har især været drevet af brancherne Videnservice og Industri, mens der har været størst tilbagegang for brancherne Transport og Sundhed og socialvæsen.

Erhvervsstrategi 2023 – 2026 har en vision for Aalborg Kommune om, at der i 2030 skal være 128.000 i beskæftigelse i virksomheder i kommunen. Det fremgår af figur 2, at væksten i antallet af arbejdspladser siden 2010 i høj grad har været mulig som følge af en mere positiv udvikling i arbejdsstyrken.

På baggrund af den nye befolkningsprognose for Aalborg Kommune kan der frem til 2030 forventes udfordringer med at nå erhvervsstrategiens mål for antallet af arbejdspladser, da antallet af arbejdspladser forventes at stige noget mere end befolkningen. Det er en ny situation for arbejdsgiverne, som kommer til at opleve større vanskeligheder med at rekruttere medarbejdere med de ønskede kvalifikationer. Skal Erhvervsstrategiens mål nås, forudsætter det derfor, at et stort antal borgere tilknyttet Job- og Uddannelsesafdelingen kommer i beskæftigelse. 

Der var i juni 2023 knap 25.700 fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse i Aalborg Kommune (eksklusive efterløn). Det er cirka 1.200 flere end i juni 2022 og skyldes blandt andet et noget større antal på sygedagpenge, tilgang af flygtninge fra Ukraine og tidlig pension.

Samlet set er 22,7 % af arbejdsstyrken i Aalborg Kommune på offentlig forsørgelse (eksklusive efterløn), hvilket er på niveau med hele landet og noget lavere end i hele Nordjylland (26,0 %). Blandt 6-byerne er det kun København, der har en lavere andel på offentlig forsørgelse, mens Aalborg ligger på niveau med Aarhus.

Mødet med borgeren har stor betydning

Samtaler er en af grundpillerne i indsatsen og skal have et klart jobfokus. Borgerne skal opleve, at de får en god og værdig behandling i Job- og Uddannelsesafdelingen, og at samtalerne giver mening og har effekt i forhold til deres situation. 
Job- og Uddannelsesafdelingen implementerede i efteråret 2022 et IT-værktøj, der understøtter, at der indgår konkrete job i samtalerne, og at alle borgere løbende præsenteres for relevante konkrete job. 

Indsatsen tager udgangspunkt i den enkelte ledige, og der lægges vægt på, at medarbejderne anvender og udvikler deres beskæftigelsesfaglighed med en tro på borgeren og at ”virkeligheden virker” som væsentlige motivationsfaktorer.

Mange arbejdsgivere har vanskeligheder med at rekruttere den ønskede arbejdskraft indenfor nogle faggrupper. Derfor skal ledige tilskyndes til at søge job indenfor områder, hvor der er gode beskæftigelsesmuligheder. Der arbejdes ud fra en 3-sporet jobstrategi med udgangspunkt i det regionale arbejdsmarkeds behov for arbejdskraft. I samtalerne arbejdes med de lediges forestillingsevner i forhold til hvilke brancher de søger beskæftigelse i, hvordan deres kompetencer kan komme i spil og om det vil være relevant at blive opkvalificeret.

Medarbejderne skal være nysgerrige på borgernes ønsker for at kunne understøtte borgerne i at få en tilknytning til arbejdsmarkedet. Medarbejderne skal kunne reflektere over egen praksis for at kunne give den enkelte borger den rette støtte i forhold til at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Dette kræver blandt andet et styrket samarbejde med de øvrige parter borgeren er i kontakt med. Tilsvarende skal der være en tidlig inddragelse af Ydelsescentret, så borgerne oplever tryghed i forhold til deres økonomi.

Godt og tæt samarbejde med virksomhederne

Hovedlinjen i den virksomhedsrettede indsats er, at virksomhedernes behov og ønsker afdækkes, og at viden om virksomhederne formidles til medarbejdere med borgerkontakt. I dialogen med virksomhederne er medarbejderne nysgerrige, undersøgende og møder virksomhederne på deres værdiskabelse og behov. Jobcentret skal sikre, at virksomhederne har viden om, hvordan jobcentret kan understøtte dem gennem rekruttering, opkvalificering og fastholdelse af medarbejdere. Tilsvarende skal de præsenteres for viden om mulighederne inden for det rummelige arbejdsmarked og potentialet ved at ansætte højtuddannet arbejdskraft med videre.

På grund af den lave ledighed er der virksomheder, der har udfordringer med at besætte ledige stillinger. Derfor prioriterer Jobcenter Aalborg tæt dialog med virksomheder især inden for brancher med stor efterspørgsel efter arbejdskraft. De konkrete brancher udvælges i tæt dialog med virksomheder og de faglige organisationer.

Job- og Uddannelsesafdelingen er opmærksom på potentialet for øget beskæftigelse inden for grøn omstilling i de kommende år. Den grønne omstilling forventes at skabe øget efterspørgsel efter både ufaglærte, faglærte og kandidater med videregående uddannelser.

Samarbejdet med Aalborg Kommune som arbejdsgiver og Region Nordjylland styrkes på især velfærdsområdet, hvor der er eller forventes fremtidige rekrutteringsudfordringer. Samtidigt går jobcentret i tættere dialog med de kommunale enheder, hvor det vurderes muligt at reducere sygefraværet og sikre en højere grad af fastholdelse. Helt konkret er der indgået et tæt samarbejde med Voksensocialafdelingen i Job og Velfærd, hvortil der er bevilget midler fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR).

Rekrutteringsenheden

Rekrutteringsenheden er virksomhedernes indgang til jobcentret, når de mangler arbejdskraft. Kan der ikke umiddelbart findes arbejdskraft, går jobcentret i tæt dialog med virksomheden om mulighederne for substitution og om stillingen kan brydes ned i konkrete arbejdsopgaver, som kan løses af en eller flere borgere, der matcher dele af jobbet. Tilsvarende har jobcentret fokus på, at der etableres lærepladser til elever på erhvervsuddannelser, da det kan bidrage til at mindske manglen på faglært arbejdskraft. 

Opkvalificering skal rettes mod mangelområder

Mangel på arbejdskraft er i høj grad et spørgsmål om mangel på kompetencer og ikke et spørgsmål om mangel på hænder. Uddannelse og opkvalificering skal skabe kobling mellem virksomhedernes behov og borgernes ressourcer og ønsker. Tilsvarende skal ledige med et ønske om at blive iværksættere understøttes.

Omskoling og uddannelsesløft

For borgere, hvor det er vanskeligt at finde beskæftigelse inden for deres hidtidige erhverv, skal der være fokus på omskoling i retning af områder med gode beskæftigelsesmuligheder, for eksempel i retning af det faglærte område og velfærdsområdet.

Uddannelsesløft er en god mulighed for ledige, der ønsker at blive faglærte. Jobcenter Aalborg har et stærkt fokus på at der vejledes mod erhvervsuddannelser med gode beskæftigelsesmuligheder og med gode muligheder for at opnå uddannelsesaftaler. 

Voksenlærlingeordningen er et godt redskab for ledige, der ønsker at blive faglærte. Jobcenter Aalborg har i en årrække prioriteret voksenlærlingeordningen, og har i forhold til hele landet og 6-byerne en større andel voksenlærlingeforløb. Der er dog fortsat mange, både ledige og beskæftigede, hvor det er relevant at etablere voksenlærlingeforløb. 

Brobygning

Jobcenter Aalborg har gode erfaringer med at anvende brobygningsforløb for unge med forskellige grader af sociale, faglige og helbredsmæssige udfordringer. Et brobygningsforløb er en korterevarende uddannelsesrettet indsats typisk på en erhvervsskole, som også indeholder snusepraktik og opkvalificering i dansk og matematik. Der er som hovedregel tilknyttet en uddannelsesmentor, og efter brobygningsforløbet er der tilknyttet en fastholdelsesmentor indtil ordinær praktikplads eller skoleoplæringsplads er opnået.

Flere borgere skal i virksomhedsrettede tilbud

Det er målet, at alle borgere, hvor det er relevant, tilbydes en virksomhedsvendt indsats inden for områder med gode beskæftigelsesmuligheder. Træning og udvikling af de lediges kompetencer sker bedst på en arbejdsplads ved at ”virkeligheden virker”. Der er således gode beskæftigelseseffekter af virksomhedsplaceringer i form af løntilskud og virksomhedspraktik. Virksomhedsplaceringer anvendes som løftestang til ordinære timer i hel eller delvis beskæftigelse. Mulighed for ansættelse i ordinære timer, job eller fleksjob vægtes altid højere end virksomhedspraktik.

Udbygningen af den virksomhedsrettede indsats skal også ses i tilknytning til det nye fokusmål om, at minimum 70 % af borgerne får et virksomhedsrettet tilbud eller et ordinært uddannelsesforløb i løbet af 12 måneder samt at det fremover kun er virksomhedsrettede tilbud og ordinær uddannelse, der tæller som et ret- og pligttilbud.

Efterværn

Opfølgning på borgere, der er kommet i beskæftigelse, er et strategisk fokus. Formålet er at understøtte og fastholde matchet mellem arbejdsgiver og den ledige, som jobcentret har rekrutteret til stillingen. Her bliver kendskab, vejledning og brug af kompenserende ordninger centralt, da Jobcenter Aalborg ved at styrke den efterfølgende kontakt til virksomhederne får mulighed for at afhjælpe opståede udfordringer og understøtte virksomhederne og den ledige i en fortsat ansættelse.
Ydelsescentret støtter op ved overgang til hel eller delvis selvforsørgelse.

Alle unge skal i job eller uddannelse

En handlingsplan for ungeområdet peger blandt andet på hvordan samarbejdet med samarbejdspartnere kan udbygges, hvordan frafaldet på uddannelsesinstitutioner kan reduceres og hvordan indsatsen for unge i alderen 15-17 år, som ikke er i gang med uddannelse eller i job, kan udbygges. 

I handlingsplanen peges på behovet for en mere målrettet vejledningsindsats for unge i grundskolen, så flere unge kommer i gang med en uddannelse på områder med rekrutteringsudfordringer. Samtidig peges på potentialet ved, at flere unge under 18 år kommer ind på arbejdsmarkedet via et fritidsjob. Flere unge i fritidsjob kan på sigt være med til at mindske frafaldet fra ungdomsuddannelserne samt motivere unge til uddannelse indenfor mangelområder, for eksempel på SOSU-området.

Til at understøtte handlingsplanen er der i forbindelse med budget 2023 afsat midler til en styrkelse af fritidsjobindsatsen og en mere målrettet vejledning af de unge forud for valg af ungdomsuddannelse. 

Mere målrettet vejledningsindsats

Vejledningsindsatsen styrkes ved at iværksætte et forsøg med individuel vejledning i 8. og 9. klasser på fire udvalgte skoler fra efteråret 2023. Derudover vil der blive tilbudt individuel vejledning til alle elever i 10. klasse i kommunen. Målet er at sikre, at alle unge vælger uddannelse på et oplyst og reflekteret grundlag. Dette forventes at reducere risikoen for frafald fra ungdomsuddannelse.
Indsatsen vil både rumme individuel vejledning med eleverne samt mulighed for samtale mellem UU-vejleder, forældre og elev i forbindelse med skole-hjem-samtaler. 
Job- og Uddannelsesafdelingen har løbende dialog med Studievalg, som varetager vejledningen for unge, der er i gang med eller har afsluttet en gymnasial uddannelse, om mulighederne på arbejdsmarkedet.

Fritidsjob 

I forbindelse med budget 2023 blev det besluttet at samle fritidsjobindsatsen i Job- og Uddannelsesafdelingen og tilføre 0,5 mio. kr. for at styrke fritidsjobindsatsen. 
Uddannelseshuset arbejder med etablering af fritidsjobs og praktikker for unge med forskellige personlige og sociale udfordringer, herunder for eksempel skolevægring, mistrivsel, kriminalitet samt begrænset eller ingen arbejdsmarkedserfaring. 

I fritidsjobindsatsen er der særligt fokus på håndholdt fritidsjobindsats, pulje til ansættelse i fritidsjob internt i Aalborg Kommune, personstøttende indsatser (mentor og ungeguide) og udvidet vejledning i grundskolen om fritidsjob, herunder udarbejdelse af videomateriale om fritidsjob til anvendelse i undervisningen. 

Dimittender skal i beskæftigelse

Indsatsen for forsikrede ledige, herunder dimittenderne, overgår fra 1. januar 2024 til a-kasserne i de første 13 uger af ledighedsforløbet. 
Dimittenderne har efter 1. maj 2023 ret til dagpenge på dimittendsats i 1 år, og en reduceret ydelse efter 3 måneders ledighed. Job- og Uddannelsesafdelingen varetager derfor i 2024 kontaktforløbet og indsatserne fra uge 14 og indtil uge 52.

Når den ledige overgår til jobcentret i uge 13 i ledighedsforløbet, vurderes den ledige dimittends jobmål og jobsøgningsstrategier. A-kassen kan deltage i den første samtale i jobcentret, hvis det ønskes af den ledige. Ligeledes vurderes hvordan der kan arbejdes med virksomhedsvendte redskaber som ordinære timer, ansættelse med løntilskud og virksomhedspraktik. Der stilles fortsat forvaltningspraktikker til rådighed for ledige dimittender. Dimittenderne forventes at søge bredt fagligt og geografisk.

Samarbejdsprojektet Vækst Via Viden skal skabe vækst i nordjyske virksomheder ved at virksomhederne ansætter højtuddannet arbejdskraft. Samarbejdet permanentgøres i 2024, hvilket betyder, at uddannelses-, erhvervsfremme- og beskæftigelsesaktører i Nordjylland fortsat vil samarbejde om at nordjyske virksomheder matches med højtuddannet arbejdskraft uanset geografisk placering.

Integration gennem beskæftigelse

Størstedelen af borgerne med anden etnisk herkomst, som skal hjælpes til selvforsørgelse, har brug for at tilegne sig det danske sprog og viden om dansk arbejdsmarkedskultur. Cirka 40 % af de ledige med anden etnisk herkomst har problemer ud over ledighed. 

Der er fokus på en helhedsorienteret indsats, hvor borgerne har gang i flere jobrettede indsatser samtidigt i et helhedsorienteret forløb. 
Alle flygtninge indgår i det lovbestemte program og modtager danskuddannelse og deltager i en beskæftigelsesrettet indsats med mål om selvforsørgelse. Efter afsluttet program understøttes borgerne fortsat på vej mod hel eller delvis selvforsørgelse, ligesom der er fokus på at understøtte og udvikle indsatsen for aktivitetsparate grønlændere.

Investeringsmodel

De tillærte metoder og værktøjer, som forløbet 'Flere kvinder i beskæftigelse' har haft succes med, implementeres i afdelingen. Det sker blandt andet i relation til investeringsmodellen for husets aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, hvor fokus er at hjælpe ledige til at få øje på deres eget potentiale og komme ind på arbejdsmarkedet.

Sprogundervisning

Tilegnelse af det danske sprog er afgørende for at kunne fastholde tilknytning til arbejdsmarkedet. Som supplement til danskuddannelse på Sprogcenteret afholdes forløb med branchedansk til de borgere, der har vanskeligt ved at opnå ordinær beskæftigelse på grund af sproget. Formålet med forløbene er at understøtte borgernes kendskab til sproget indenfor specifikke brancher. 

Flere borgere skal i beskæftigelse i mange eller få timer

Manglen på arbejdskraft har øget interessen hos mange virksomheder i forhold til at tilpasse arbejdsgange og opgavefordeling, så de forskellige opgaver kan løses af flere forskellige medarbejdere, der er ansat på færre timer. Jobcenter Aalborg understøtter i den forbindelse virksomhederne med viden om særlige forhold, der kan være relevante for at for eksempel medarbejdere med psykiske skånehensyn trives optimalt på arbejdspladsen. 

Den fleksible arbejdskraft udgøres af aktivitetsparate ledige på kontanthjælp/uddannelseshjælp, ledige i ressourceforløb og ledighedsydelsesmodtagere. Gruppen vil ikke umiddelbart kunne arbejde på fuld tid eller løse alle opgaver i en stilling, og vil ofte have brug for understøttende eller parallelle indsatser, før der kan ske ansættelse enten på fuld tid, deltid eller i et fleksjob.

Indsatserne kan være tæt sparring med en medarbejder fra jobcentret, tilbud om virksomhedspraktik eller opkvalificering forud for ansættelsen, men der kan også være tale om sideløbende sundheds-og behandlingstilbud eller støtte til at få overblik over økonomien, når den ændrer sig i forbindelse med ansættelse. Tilsvarende kan det være brug af de kompenserende ordninger som for eksempel personlig assistance eller et hjælpemiddel. 

Beskæftigelse er en væsentlig faktor i forhold til både at forebygge og overkomme sociale og mentale problemer for udsatte borgere. Derfor er et tæt samarbejde på tværs af både kommunale og private aktører afgørende.

Kompenserende ordninger

Flere ledige med handicap skal i beskæftigelse, og de kompenserende ordninger er vigtige redskaber hertil. Desuden yder jobcentret råd og vejledning til borgere og virksomheder, der henvender sig med spørgsmål om, hvordan de bedst kan indrette en arbejdsplads, så skånehensyn tilgodeses.

Sygemeldte skal tilbage til det gode arbejdsliv

Et godt samarbejde mellem kommune, borger og virksomhed understøtter fastholdelse på arbejdspladserne. Det er en målsætning, at Aalborg Kommune skal være det letteste sted i Danmark at anmelde fravær, søge om sygedagpenge og refusion.
Fra første kontakt med borgerne lægges et beskæftigelsesrettet perspektiv på samtalen med et klart mål om at borgeren skal tilbage i job, medmindre det er åbenbart usandsynligt på grund af den helbredsmæssige situation.

I samarbejde med virksomhederne udarbejdes konkrete planer for sygemeldtes vej tilbage i arbejde. Der arbejdes målrettet med at synliggøre og udvikle de sygemeldtes kompetencer, og med at bygge bro til virksomhedernes behov for arbejdskraft. Indsatsen i Sygedagpengehuset bygger på tværfagligt samarbejde med alle relevante parter. 

Fastholdelse i job og på arbejdsmarkedet 

Forebyggelse af sygemeldinger sker typisk via råd- og vejledningssamtaler; enten som rundbordssamtaler hvor både medarbejder og arbejdsgiver deltager, eller via vejledning om muligheder til én af parterne. På større private og offentlige arbejdspladser er der udpeget faste kontaktpersoner, da det giver en dybere indsigt i disse områder.

Fastholdelsesindsatsen er central for at skabe gode resultater på sygedagpengeområdet. Det har stor betydning for både sygemeldte og virksomheder, at planerne for tilbagevenden til arbejdsmarkedet lykkes, herunder at relevante understøttende indsatser igangsættes. Delvis raskmelding, individuelle optrapningsplaner og rådgivernes tætte samarbejde med intern psykolog er nogle af de mest virksomme redskaber. 

I relevant omfang tænkes opkvalificering ind ved afslutning af en sygemelding og overgangen til ledighed. For borgerne betyder det, at de hurtigt kan komme i gang med at tilegne sig de kompetencer der skal til, for at finde et job.

Rammer for indsatsen

Bredt samarbejde 

Beskæftigelsesindsatsen kan ikke i sig selv skabe nye job. Derfor er der behov for at fastholde og styrke det brede samarbejde med alle relevante parter i Aalborg Kommune og Nordjylland. Det drejer sig blandt andet om arbejdsmarkedets parter, faglige organisationer, a-kasser, det Lokale Beskæftigelsesråd, uddannelsesinstitutioner, virksomheder, de øvrige nordjyske jobcentre, praksislæger, psykologer, Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord, KKR Nordjylland med flere.

Der vil fortsat være fokus på at styrke partnerskaber med henblik på at forbedre resultatskabelsen. Det gælder blandt andet partnerskaber med psykiatrien, virksomheder, voksenområdet og misbrugsindsatsen.

Den økonomiske ramme 

Aalborg Kommunes budget for 2024 sætter rammerne for beskæftigelsesindsatsen. 27. september 2023 blev der indgået budgetforlig med følgende hovedpunkter på Job- og Uddannelsesafdelingens område:

• Aalborg Kommune vil med en investeringsmodel sætte mere fokus på fastholdelse af medarbejdere og samtidig være med til at nedbringe sygefraværet. Som led i indsatsen foretages en årlig investering på 5 millioner kroner, hvor jobcentrets fastholdelsesmedarbejdere tidligt i sygeforløbet er i dialog med arbejdspladser og tilbyder sparring omkring fastholdelse af sygemeldte medarbejdere. Målet er at få introduceret mulighederne for brug af delvis raskmelding, udarbejdelse af fastholdelses- og optrapningsplan samt give rådgivning i at finde en god balance mellem medarbejderens helbredsproblematikker og opgaveløsningen på arbejdspladsen tidligere i sygeforløbet. Indsatsen bliver tilbudt alle virksomheder i kommunen og dermed både private og offentlige virksomheder. Der vil være en særlig opmærksomhed på at forstærke samarbejdet mellem virksomhederne og Aalborg Kommune.
• Der er fortsat mange unge, som ikke er i gang med uddannelse eller som har et arbejde. Budgetforligspartierne ønsker, at flere unge skal hjælpes godt på vej ind i voksenlivet via mulighederne på arbejdsmarkedet. Det skal ske ved at iværksætte en investeringsmodel, som indeholder initiativer, der forebygger, at unge mellem 15-17 år bliver arbejdsløse, og som forstærker indsatsen overfor unge i alderen 18-30 år, der er langtidsledige og som har været på offentlig forsørgelse i mere end 3 år. Job-centret har til opgave at komme med forslag til en investeringsmodel, som efterfølgende sendes til godkendelse blandt budgetforligspartierne.

Samlet reduceres beskæftigelsesområdet i Aalborg Kommune med cirka 18 millioner kroner i 2024. Baggrunden er dels opgaveflytning af forsikrede ledige i de tre første ledighedsmåneder til a-kasserne og dels beskæftigelsesområdets medfinansiering af Arne-pensionen.

Udnyttelse af potentialet ved digitalisering

Gennem de seneste år er der investeret i nye digitale løsninger, der skal hæve serviceniveauet for ledige. De to primære investeringer er en videoplatform, hvor ledige kan få vejledning i forhold til deres jobsøgning uafhængigt af tid og sted (Digital Jobhjælp), samt en udvidelse til fagsystemet Momentum, med henblik på at gøre det nemmere for jobrådgivere at finde og forberede flere, konkrete jobs til samtalerne med borgerne. 

Begge løsninger lægger op til forandringer i, hvordan kerneydelsen leveres. De nye digitale værktøjer er derfor kun det første skridt på vejen, det næste skridt vil være et fokuseret arbejde på at få de nye værktøjer integreret som en naturlig del af jobcentermedarbejdernes faglige værktøjskasse. Dette med henblik på at få den optimale udnyttelse af systemerne, så de skaber den største værdi for borgerne. Dagsordenen for 2024 vil derfor være udvikling af robotter, der kan understøtte en smidig sagsbehandling eller frigive tid til andre opgaver samt udnyttelse af eksisterende IT-løsninger frem for udvikling af nye løsninger, jævnfør tidligere beskrivelse vedrørende flere konkrete job i samtalen.

Desuden vil det i 2024 også være et fokuspunkt at arbejde med at udnytte potentialet ved brug af kunstig intelligens.

Beskæftigelsesministerens mål for 2024

Beskæftigelsesministeren udmelder hvert år et antal mål for indsatsen i jobcentrene. Beskæftigelsesministerens mål for 2024 flugter godt med indsatserne og målene for Job- og Uddannelsesafdelingen i 2024.

Modtag bilag til Beskæftigelsesplanen på mail

Kontakt os, hvis du ønsker at få materialet på mail. Se info nedenfor.