Beredskabsplan ved ekstremisme
Titel: Aalborg Kommunes beredskabsplan for forebyggelse, opsporing og håndtering af ekstremisme blandt børn, unge og voksne
Vedtaget: 24. juni 2024 af Aalborg Byråd
Beredskabsplanens formål og lovgivning
Beredskabsplanens formål er at beskrive Aalborg Kommunes beredskab til forebyggelse, opsporing og håndtering af radikalisering og ekstremisme blandt børn, unge og voksne borgere.
Beredskabsplanen bidrager til:
At Aalborg Kommune har en konkret plan for at forebygge radikalisering og ekstremisme
At kommunens fagpersoner har kendskab til området og ved, hvordan de skal forebygge og handle i forhold til radikalisering og ekstremisme
At borgere ved, hvordan de skal søge hjælp og støtte i forhold til radikalisering og ekstremisme
At sager om radikalisering og ekstremisme håndteres systematisk og kvalificeret
Barnets lov fastslår, at alle kommuner skal have en beredskabsplan til forebyggelse, opsporing og håndtering af ekstremisme. Barnets lov § 15 stk. 3 angiver: Kommunalbestyrelsen skal udarbejde et beredskab til forebyggelse, opsporing og håndtering af negativ social kontrol, æresrelaterede konflikter og ekstremisme blandt børn, unge og deres familier. Beredskabet skal udformes skriftligt, vedtages af kommunalbestyrelsen og offentliggøres. Kommunalbestyrelsen skal revidere beredskabet løbende efter behov, dog som minimum hvert fjerde år.
Servicelovens § 12 b angiver at: Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at borgere har mulighed for at få gratis, målrettet rådgivning i henhold til § 10, hvis de henvender sig, fordi de er i risiko for at blive radikaliserede eller de ønsker hjælp til at forlade et ekstremistisk miljø. Tilbuddet om rådgivning kan omfatte opsøgende arbejde.
Stykke 2. Kommunalbestyrelsen kan som led i tilrettelæggelse af den målrettede rådgivning efter stk. 1 etablere kontaktperson- eller mentorordninger.
Stykke 3. I forbindelse med den målrettede rådgivning efter stk. 1 skal kommunalbestyrelsen overveje, om den pågældende har behov for yderligere støtte efter denne lov eller anden lovgivning.
Sykke. 4. Rådgivningen efter stk. 1 skal ske i samarbejde med borgeren.
Definitioner
Ekstremisme
Ekstremisme betegner personer eller grupper, som begår eller søger at legitimere vold eller andre ulovlige handlinger med henvisning til samfundsforhold, de er utilfredse med.
Ekstremisme er et fænomen under løbende forandring. Det kommer til udtryk på mange forskellige måder. For eksempel ved at emner som migration, globalisering, væbnede konflikter, klima, biodiversitet, dyrevelfærd, kønsidentiteter med videre behandles på nye måder eller tages op i nye sammenhænge, hvor man – implicit eller eksplicit – søger at legitimere vold og andre kriminelle handlinger.
De væsentligste former for ekstremisme i Danmark er ekstrem islamisme, højreekstremisme og venstreekstremisme.
Radikalisering
Radikalisering betegner en kortere eller længerevarende proces, hvor en person tilslutter sig ekstremistiske synspunkter eller legitimerer sine handlinger efter ekstremistisk ideologi.
Organisering i Aalborg Kommune
Sekretariatet for SSP/Trivsel i Aalborg Kommune har det koordinerende ledelsesansvar for beredskabsplanen samt revideringen heraf. Der er følgende ressourcepersoner i forhold til håndtering af radikalisering og ekstremisme i Aalborg Kommune, der kan konsulteres efter behov:
SSP-Konsulent, Job og Velfærd: 25 20 03 18
SSP-Konsulent, Børn og Unge: 93 52 00 65
Infohus koordinatorer, Nordjyllands Politi: 51 79 22 01
Infohus - samarbejdet
Aalborg Kommune er en del af infohus samarbejdet, som er et kriminalpræventivt samarbejdsforum mellem Aalborg Kommune (Børn og Unge samt Job og Velfærd), Nordjyllands Politikreds og Psykiatrien i Region Nordjylland.
Infohusenes primære opgave er at analysere og vurdere konkrete bekymringer og samtidig være et forum, hvor myndighederne kan dele viden om lokale udfordringer og tendenser. De involverede repræsentanter opererer i henhold til gældende lovgivning inden for eget myndighedsområde.
Infohus samarbejde sker i henhold til Retsplejelovens §115, som også er grundlag for SSP-samarbejde.
Infohus Aalborg
Infohus Aalborg består af Aalborg Kommunes SSP-konsulenter, Nordjyllands Politis Infohus koordinator samt tovholder fra psykiatrien.
Bekymringer om kriminelle handlinger med ekstremistisk motiv behandles i Infohus Aalborg ved at relevante kompetencer samles til en systematisk, koordineret og kvalificeret analyse og vurdering af bekymringer. Afhængig af bekymringens karakter involveres andre fagprofessionelle. Det kan være myndighedsrådgivere, psykiatrien, kriminalforsorgen eller anden relevant samarbejdspartner.
Infohus Aalborg mødes fire gange om året, og ved konkret bekymring etableres Infohus Aalborg ad hoc. Ved konkret bekymring har politiet ansvaret for at undersøge, om der er kriminelle eller akutte forhold til stede i bekymringen, og om der er noget til hinder for at bekymringen behandles i Infohus Aalborg. Nordjyllands Politis Infohus tovholder har det overordnede koordinerende ansvar.
I Aalborg Kommune kan alle borgere og fagprofessionelle henvende sig til Infohus Aalborg med en bekymring for radikalisering eller ekstremisme.
Forebyggende indsatser
Aalborg Kommune har siden 2022 haft en handleplan for forebyggelse af radikalisering og ekstremisme. Der arbejdes med følgende indsatser som led i implementering af handleplanen.
Undervisning i hatespeech modul
Folkeskoler
og ungdomsuddannelser har en særlig rolle i forhold til at forebygge, at børn
og unge tiltrækkes af ekstremistiske miljøer. I Aalborg Kommune arbejder skoler
og fritidstilbud fra en tidlig alder med børn og unges trivsel, læring,
udvikling og mulighed for at udvikle sig til demokratiske medborgere. Det
gælder også på nettet. Siden 2015 er børn, unge og forældre i Aalborg Kommune
blevet undervist i materialet ’Dit liv på nettet’.
Internettet og de sociale medier tilbyder mange gode fællesskaber, men er også et sted, hvor ekstremistiske grupper og individer kan dele deres budskaber, og hvor børn og unge kan blive draget til ukritisk at dele indhold med for eksempel ekstremistisk eller voldsomt indhold.
’Dit liv på nettet’ har derfor lanceret et tillægsmodul ’hatespeech’, der gennem visuelle cases og øvelser stiller skarpt på debatkultur, grænsesøgende digital adfærd og herunder hadtale. Aalborg Kommunes SSP-konsulenter vil på skolernes lokale SSP-møder appellere til, at alle skoler anvender modulet. Materialet udvikles løbende til de samfundsudfordringer, vi som kommune står overfor, og har en opmærksomhed på udbuddet af undervisningsmateriale, der kan supplere det nuværende.
Mentorkorps
Mentorkorpset er målrettet unge, som er i risiko for at blive rekrutteret til ekstremistiske og radikaliserede miljøer. Korpset består af kommunale og socialfaglige medarbejdere, som har gennemgået en uddannelse i coaching og mentorstøtte til unge. Gennem mentorkorpset bliver den enkelte unge matchet med en mentor, som kan yde støtte til og coache den unge for derigennem at forebygge, at den unge bliver en del af en uheldig gruppering og/eller et ekstremistisk eller radikalt miljø. Infohus Aalborg foretager den faglige vurdering af, om borgeren vil profitere af en mentorindsats. Bevillingen foretages i de pågældende myndigheders eget regi.
Forældrecoaching
Forældrecoaching er en indsats, som er målrettet forældre til børn og unge i risiko for at blive rekrutteret til ekstremistiske og radikaliserede miljøer. Korpset består af en række erfarne kommunale og socialfaglige medarbejdere, der er uddannet i facilitering af forældrenetværk og coaching. Indsatsen skal via coaching hjælpe forældre med at blive fortrolige med en række værktøjer, som kan være en støtte i kommunikationen og kontakten med deres barn. Infohus Aalborg foretager den faglige vurdering af, om borgeren vil profitere af en forældrecoachindsats. Bevillingen foretages i de pågældende myndigheders eget regi.
Styrke fællesskaber ved at
kortlægge ressourcer i lokalområderne
Aalborg Kommune har i samarbejde med fire
pilotkommuner og Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme udviklet og
afprøvet et kortlægningsværktøj. Værktøjet giver struktur til en dialog mellem
kommune og civilsamfund. En dialog, hvor kommunen sammen med centrale aktører
kortlægger ressourcer og udfordringer i et lokalområde med det sigte at
iværksætte nye samarbejder og indsatser, der styrker områdets fællesskaber. SSP
og Center for Tværfaglig Forebyggelse har tidligere anvendt værktøjet i et
lokalområde i Aalborg Kommune. Aalborg Kommune vil udbrede værktøjet til andre
lokalområder med det mål, at flere ressourcer indenfor civilsamfundet
kortlægges og bringes i spil. Processen vil sideløbende kortlægge de
udfordringer, som de fagprofessionelle og civilsamfundet ser i området. Det
fælles og ærlige blik på lokalområdets udfordringer skal være med til at skabe
en dialog om, hvordan kommune og civilsamfund sammen kan understøtte og styrke
områdets positive ressourcer.
Samarbejde med kommunens religiøse foreninger
Aalborg Kommune har et tæt og forpligtende samarbejde med kommunens religiøse foreninger. Opbygningen af tillidsfulde relationer har været vigtigt for at sikre et konstruktivt samarbejde. Aalborg Kommune arbejder på at udvide samarbejdet til flere religiøse foreninger, der har en afgørende rolle og dermed kan hjælpe med at fremme dialog og stærke fællesskaber. Aalborg Kommune vil sammen med Nordjyllands Politi styrke samarbejdsmodellen ved at repræsentanter fra kommunen og politiet systematisk mødes med foreningerne. Formålet er at drøfte, hvordan samarbejdet skal udfolde sig med henblik på at forebyggede radikalisering og ekstremisme, blandt andet ved at fremme dialog, tryghed og integration af unge i samfundet.
Rådgivning og opmærksomhedsoplæg til fagprofessionelle
Fagpersoner og myndighedsrådgivere, på tværs af
forvaltninger i Aalborg Kommune, er blevet opkvalificeret med
opmærksomhedsoplæg relateret til bekymringer for radikalisering og ekstremisme.
Disse opmærksomhedsoplæg, har haft fokus på at give fagpersoner og
myndighedsrådgivere viden om håndteringen af bekymringer, om opmærksomhedstegn
og risikofaktorer, samt konkret viden om hvor de kan få sparring og støtte til
den videre proces omkring bekymringen.
Bekymringstegn
Både erfaring og forskning viser, at alle individer og gruppers vej til ekstremisme er forskellige og typisk foregår i et komplekst samspil mellem forskellige faktorer på samfunds-, gruppe- og individniveau.
Det kan være svært at vide, om der er grund til at være bekymret. Men der er en række opmærksomhedspunkter, som kan være tegn på, at en person er involveret i ekstremisme eller er på vej til at blive det, når en række adfærdsændringer og bekymrende tegn optræder på samme tid. Dette kan være grundlag for at reagere, så en bekymringen kan blive undersøgt nærmere.
Opmærksomhedspunkter der listes nedenfor er ikke en tjekliste, men et hjælperedskab.
Individuelle opmærksomhedspunkter
Udviser voldsparathed for eksempel ved at være involveret i voldshandlinger eller voldelige sammenstød.
Viser interesse for at rejse til udlandet og deltage i konflikter eller træningsaktiviteter, hvor ekstreme grupper er involveret.
Opsøger hjemmesider, litteratur eller film med ekstremistiske eller voldslegitimerende budskaber.
Truer, chikanerer eller udøver socialt pres over for andre.
Er involveret i begivenheder med hadefulde eller voldslegitimerende budskaber.
Udbreder voldslegitimerende budskaber for eksempel via sociale medier.
Viser stor optagethed af en bestemt sag eller person.
Udtrykker foragt for og intolerance over for andres holdninger.
Har en prædikende og moraliserende adfærd.
Udviser tilknytning til ekstreme budskaber gennem sin påklædning, sit udseende eller brug af totalitære symboler.’
Opmærksomhedspunkter i forhold til sociale forhold og personens netværk
Færdes i miljøer med let adgang til våben.
Har social omgang med personer eller grupper, som har ekstreme holdninger.
Isolerer sig og tager afstand fra familie og hidtidige venskaber.
Afbryder uddannelse, opsiger job og anden tilknytning til det omgivende samfund.
Familien er dysfunktionel.
Kilde: stopekstremisme.dk
Actioncards for fagpersoner og myndighed
Find actioncards med konkrete anvisninger på vores hjemmesider for fagfolk.