Aktiv information
Retningslinjer for Aalborg Kommunes informationspligt på kommunens hjemmeside.
Det følger af § 17, stykke 1 og 2, i lov nummer 606 af 12. juni 2013 om offentlighed i forvaltningen, at en kommune på sin hjemmeside skal give borgerne information om sin virksomhed, og skal fastsætte retningslinjer for sin informationspligt.
På den baggrund har Aalborg Kommune fastsat følgende retningslinjer:
På Aalborg Kommunes hjemmeside skal fremgå følgende information:
- Aktuelle nyheder og pressemeddelelser
- Aktuelle job- og infoannoncer
- Overordnet information om kommunens arbejdsområder
- Overordnet information om kommunens organisation - både politisk og administrativt, herunder, styrelsesvedtægt, organisationsdiagram, målsætninger, visioner og ledelsesgrundlag
- Referater og dagsordner fra byrådet og de stående udvalg
- Kommunens budget og regnskab
- Kommunens politikker
- Oplysninger om kommunens råd og nævn, herunder arbejdsområder, opgaver, sammensætning og eventuelt vedtægt eller forretningsorden
- De enkelte forvaltningers kontaktoplysninger
- Henvisninger til love og administrative forskrifter, hvor det skønnes relevant
- Retningslinjerne for aktiv information
De ovennævnte oplysninger ajourføres løbende.
Retningslinjerne trådte i kraft den 16. juni 2014.
Kontakt
Borgmesterkontoret
Boulevarden 13 9000 AalborgRing til os
99 31 16 66Skriv til os
Husk at skrive sikkert, hvis du deler følsomme eller fortrolige oplysninger