Skip til hoved indholdet

Vi er virkelig godt i gang med DinFremtid

Vi vil frygteligt gerne have, at børn og unge i kommunen bliver bedre til at vælge rigtigt, når de går i gang med uddannelse og job.

Selvom vi gerne vil have, at børn og unge får bedre viden om job og uddannelsesmuligheder, skal der også være god plads til at vælge om, hvis man ramte lidt skævt første gang.

OG så skal kommunens uddannelser, virksomheder og kommunen selv være meget bedre til at snakke og arbejde sammen, så de unge kommer godt i gang og videre.


Det er nogenlunde essensen af DinFremtid, som er et partnerskab på tværs at uddannelser, kommunen som arbejds- og uddannelsesplads, virksomheder og hvem der ellers vil være med i hele Aalborg Kommune.

Den 17. september 2024 offentliggjorde vi projektet DinFremtid for at give vores børn og unge et større kendskab til forskellige erhverv og gøre valget af uddannelse og job nemmere.

Blandt andet med:

🔵 Skolebesøg
🟣 Virksomhedsbesøg
🟡 Praktik

og meget mere.

Efter kun 2 måneder har allerede 35 virksomheder skrevet under på at være med!

Så vi er kommet godt fra start, og snart kan vi begynde at fortælle om, hvordan DinFremtid kommer til at gøre en forskel for vores børn og unge.

Billederne er fra et skolebesøg på Carsoe, som også er samarbejdspartner. Men alle slags virksomheder kan være med!

Har du eller er du en del af en virksomhed, som vil være en del af DinFremtid, kan du tage fat i en af de to tilknyttede erhvervsplaymakere via hjemmesiden..

Har du set...

Aalborg Kommune

Boulevarden 13
9000 Aalborg

CVR-nummer: 29189420

Let digital adgang