Skip til hoved indholdet

Taleinstituttet og Hjerneskadecenter Nordjylland fejrer 60 år med faglige oplevelser

I uge 41 markerer Taleinstituttet og Hjerneskadecenter Nordjylland deres 60-års jubilæum med en række spændende aktiviteter, temadage og faglige oplæg.

Alle interesserede er inviteret til at deltage i festlighederne.

I løbet af ugen åbner instituttet dørene til fire temadage, der sætter fokus på forskellige aspekter af tale- og hjerneskadeområdet.

Her vil der være mulighed for at blive klogere på alt fra stemmeundervisning til rehabilitering efter hjerneskade.

Program for uge 41:

  • Mandag 7. oktober: Fokus på stemmen. Oplæg om logopædiske indsatser ved Parkinsons sygdom, stemmeundervisning til transkønnede, og hvordan vi kan passe på vores stemme.

  • Tirsdag 8. oktober: Temadag om afasi. Oplæg af Jytte Isaksen fra Syddansk Universitet om forskningsprojektet "Familier med Afasi på vej," samt oplæg fra Taleinstituttets logopæder og besøg af Afasigruppen. Dagen afsluttes med en stammecafé.

  • Onsdag 9. oktober: Hjerneskade og hjernerystelse. Tværfaglige oplæg om hjernerystelse og rehabilitering efter hjerneskade. Om eftermiddagen taler Unge Hjerner om fællesskabets betydning.

  • Torsdag 10. oktober: Specialiserede indsatser til børn og unge. Fokus på arbejdet med børn med komplekse sproglige vanskeligheder og selektiv mutisme samt den tværfaglige tilgang

Jeg er dybt taknemmelig og ydmyg over for alle, der gennem de sidste 60 år har bidraget til, hvor vi er i dag. En stor tak til jer, der gør Taleinstituttet og Hjerneskadecenter Nordjylland til det, det er, og som fortsat udvikler det.

Rikke Morsing, leder af Taleinstituttet og Hjerneskadecenter Nordjylland.

Kontakt

Taleinstituttet og Hjerneskadecenter Nordjylland

Borgmester Jørgensens Vej 2B 9000 Aalborg

Ring til os

99 82 54 40

Har du set...

Aalborg Kommune

Boulevarden 13
9000 Aalborg

CVR-nummer: 29189420

Let digital adgang