Styrk den mentale sundhed hos dine medarbejdere
Er du arbejdsgiver og nysgerrig på emner som stress, depression, autisme, ADHD og angst? Som noget nyt kan du gennem Jobcenter Aalborg få adgang til videoer om de vigtige emner.
Gratis videoer til virksomheder
Videoerne giver
information og redskaber, som kan bidrage til et stærkere arbejdsmiljø og
understøtte samarbejdet med dine medarbejdere ved for eksempel sygemeldinger.
Du kan bruge videoerne i forbindelse med onboarding, men også i det løbende
samarbejde med din medarbejder.
Videoerne er helt gratis og du får adgang ved at skrive en mail til: rekruttering@aalborg.dk.
Jobcenter Aalborg står altid klar til at støtte din virksomhed med effektive
rekrutterings- og fastholdelsesstrategier, der sikrer, at medarbejdere ikke
alene trives, men også får den optimale støtte.