Skip til hoved indholdet

Startup optimerer kvalitetskontrol hos stort Aalborg firma - gennem faciliteret forløb

Startup virksomheden Quality by images har deltaget i det faciliterede samarbejdsforløb Spin-in Ignite og derigennem fået valideret deres løsning hos Polar Seafood. De to samarbejdspartnere fortæller her, hvordan forløbet har gjort en forskel.

Startup virksomheden Quality by images har gennem BusinessAalborgs Spin-in Ignite forløb fået mulighed for at samarbejde med Polar Seafood - et samarbejde med fokus på at optimere virksomhedens kvalitetskontrol. 

En del af kvalitetskontrollen i fiskeindustrien foregår nemlig normalt gennem manuel visuel inspektion. Det kan gøre det vanskeligt at standardisere bestemmelse af kvaliteten. Samtidig er en nøjagtig bestemmelse af kvaliteten betydningsfuld i forhold til både prissætning og den bedst mulige anvendelse af fisk og skaldyr. 

Polar Seafood er både producent og leverandør af fisk og skaldyr og ejer dermed selv hele værdikæden fra fangst med trawlere i Grønland til salg af slutprodukter. Der er derfor flere kontrolpunkter og procedurer i løbet af kvalitetskontrolprocessen.

Thomas Holstrup, der er sælger i Polar Seafood, forklarer:

"Det er uhyre vigtigt for Polar Seafood, at vi anvender Grønlands ressourcer på den bedste og mest nænsomme måde".

Han suppleres af Karin Simonsen, kvalitetschef hos Polar Seafood:

"Med Quality by images avancerede billedanalyse får vi en præcis bestemmelse af kvaliteten, hvilket har allerhøjeste prioritet for vores virksomhed".

Et kvalitetsstempel

Samarbejdet mellem Polar Seafood og Quality by images kom i stand gennem spin-in konsulent Else Bech. Hun matcher startup virksomheder med mere etablerede virksomheder med det formål at styrke innovation og vækst hos begge virksomheder. 

Læs mere om mulighederne i Spin-in Ignite

Startup virksomheden Quality by images effektiviserer og standardiserer en præcis visuel kvalitetskontrol af fødevarer via billedanalysealgoritmer og cloud teknologi, hvilket gør det betydeligt lettere at bestemme kvaliteten.

Om udbyttet af samarbejdet fortæller Thomas Holmstrup, sælger hos Polar Seafood:

"Business Aalborgs facilitering har været smertefri, og det er et kvalitetsstempel for os, at jeres spin-in team indledningsvis har valideret startup produktet, da vi bliver kontaktet af mange, der vil samarbejde med os, og det er svært at finde ressourcer til at vurdere relevansen af de mange gode henvendelser.

En kærkommen validering

Gennem Spin-in Ignite har Quality by images mødt og samarbejdet med Polar Seafood.

De to virksomheder har i de seneste måneder testet kvalitetsløsningen på ét af Polar Seafoods produkter. Det er gået så godt, at de begge har besluttet at fortsætte samarbejdet efter endt forløb, fortæller Spin-in konsulent Else Bech. 

Fra Quality by images fortæller stifteren Karla Deza:

"Som startup er det afgørende for os, at virksomheder som Polar Seafood er villige til at co-create og bidrage til validering af vores produkt. I kraft af vores samarbejde får vi uvurderlig feedback, så vi kan tilpasse produktet til de behov, som vores målgruppe har. Samtidig har virksomheden indflydelse på udviklingen af vores produkt.

Business Aalborgs Spin-in Ignite er en unik mulighed for B2B startups. Sammen med spin-in konsulent Else Bech har jeg gennem det sidste år fået sparring på alt fra salg, markedsføring, investering til personale med videre. Hun har også åbnet døren til blandt andre Polar Seafood.

Karla Deza, stifter af Quality by images

Nysgerrig på mere?

Gør som Karin Simonsen og Karla Deza og brug brug vores kollega og spin-in konsulent Else Bech som din sparringspartner.

Med speciale i innovation, matchmaking og facilitering kan hun hjælpe dig godt igennem Spin-in Ignite forløbet.

Else er spin-in konsulent i BusinessAalborg, som er Aalborg Kommunes erhvervsafdeling. BusinessAalborg er sat i verden for at gøre det nemt at starte, drive og udvikle virksomhed med base i Aalborg Kommune. Her er gode råd gratis, uvildige og funderet på mange års erfaring.

Du er velkommen til at kontakte hende for en uforpligtende snak. 

E-mail: elsebech@aalborg.dk 

Mobil: 2479 6164

Se, hvordan Else kan hjælpe din virksomhed

Kontakt

BusinessAalborg

Boulevarden 13, 2. sal 9000 Aalborg

Ring til os

99 31 15 70

Skriv til os

Har du set...

Aalborg Kommune

Boulevarden 13
9000 Aalborg

CVR-nummer: 29189420

Let digital adgang