Skip til hoved indholdet Kontakt Kontakt

Lysregulering ved Friis finjusteres efter kundevækst

Lørdag eftermiddag var det en udfordring at komme ud af parkeringskælderen under Friis Shoppingcenter i Aalborg, da en menneskelig fejl hos Friis betød, at lysreguleringen kun slap 3-4 bilister ud ad gangen, før lyset igen skiftede til rødt. Men nu er er der mere grønt lys på vej til Friis.

Nu bliver der efter et møde mellem Rådmand for By og Land Jan Nymark Rose Thaysen og Center Manager i Friis Niels Adolfsen justeret lidt på lysreguleringen om lørdagen, hvor shoppingcentret oplever en øget strøm af kunder.

- ”I dag kører tømmeprogrammet af signalanlægget tidsstyret, og det prøver vi nu at justere til på baggrund af de gode observationer, som Friis har af, hvordan kundemønstret har ændret sig i positiv retning. Vi forsøger i løbet af de kommende dage at tilpasse systemet og optimere det, siger rådmand for By og Land Jan Nymark Rose Thaysen.

I dag kører tømningsprogrammet klokken 15 til 18 om lørdagen. I en forsøgsperiode begynder tømningen fremover allerede klokken 13 om lørdagen, hvilket betyder, at flere biler kommer op, da der bliver mere grønt lys.

Behovet for ændringen skyldes som nævnt, at kunderne strømmer ind både til parkeringskælder og butikker.

- ”Vi oplever en vækst i folk, der bruger parkeringshuset og bymidten, ligesom vi har fantastisk positive omsætningstal for januar. Så vi er glade for vores samarbejde med Aalborg Kommune, der er med til at sikre, at vores kunder kan komme sikkert og effektivt ud af parkeringshuset”, siger Center Manager i Friis Niels Adolfsen.

Sidste år var der 3,65 mio. kunder forbi Friis.

Kontakt

By og Land

Stigsborg Brygge 105 9400 Nørresundby

Ring til os

99 31 20 00

Skriv til os

Har du set...

Aalborg Kommune

Boulevarden 13
9000 Aalborg

CVR-nummer: 29189420

Let digital adgang