Information om områder påvirket af branden på Løvvangskolen
Sådan skal du som borger forholde dig i forhold til områderne, der er påvirket af branden på Løvvangskolen. Se information om nærområdet, områder i røgfanen og kommunale institutioner.
OBS! For den nyeste information i forbindelse med branden, henviser vi til følgende nyhed: Spørgsmål og svar vedrørende branden ved Løvvangskolen og de berørte områder (ny opdatering 2. august 2024)
Det markerede område på kortet er særligt påvirket af branden, og her kan der forekomme asbest. Området er afspærret og borgere bedes holde sig fra området. Skadesservice står for oprydning.
Nærområdet der er særligt påvirket af branden
På det vedlagte kort er området, der er særligt påvirket af branden, markeret. Her er der risiko for at finde materiale indeholdende asbest. Området er afspærret og borgere bedes holde sig fra området. Skadesservice er rekvireret til at rydde op på området.
Områder i røgfanen øst for Løvvangskolen (afsnit opdateret 04.07.2024)
Øst for Løvvangskolen frem til Central Kirkegården kan der være sod og små stykker brændt affald. Finder man dette i sin have eller lignende, skal man smide det i en pose til restaffald for derefter at smide posen i containeren til restaffald. Efterfølgende vaskes flader og redskaber af med sæbevand.
OPDATERET: Efter yderligere besigtigelser i et større areal i Nørresundby, har vi konstateret, at der også er askenedfald i området lige øst for Centralkirkegården. Vi har særligt fundet askestykker i en del af området mellem Centralkirkegården og Nørresundby Gymnasium, dertil i mindre omfang i området lige øst for gymnasiet. Der kan altså være risiko for nedfald efter branden i et større område end først antaget.
Anvisninger til, hvordan borgerne skal forholde sig, hvis de finder nedfald i deres haver, er dog stadig den samme. Det brændte materiale skal samles i en pose til restaffald og smides i containeren til restaffald. Derefter vaskes redskaber og overflader med sæbevand.
Kommunale institutioner i det berørte område
Vi har tjekket tilstanden ved de fire kommunale institutioner, der er nærmest branden. Vurderingen er, at man er på den sikre side, hvis legeredskaber vaskes af, inden de benyttes af børnene.
Ventilationen på alle institutioner i de berørte områder undersøges visuelt. Filtrene bliver skiftet, hvis det nødvendigt. Vi forventer, at alle ventilationer er gennemgået inden weekenden.
De berørte kommunale institutioner bliver løbende informeret.
Indtag af fødevarer fra haver og kolonihaver i det berørte område
Kommunens miljøafdeling er i dialog med Fødevarestyrelsen angående indtag af fødevarer fra haver og kolonihaver. Vi forventer at have mere information herom i morgen.
Kontakt
Klima og Miljø
Stigsborg Brygge 5 9400 NørresundbyRing til os
99 31 20 50Skriv til os
Husk at skrive sikkert, hvis du deler følsomme eller fortrolige oplysninger.