IDRÆTSDØGNET: Kom og vær med i 24 timer gratis festival
Når IDRÆTSDØGNET slår dørene op i Gigantium fredag 13.september klokken 16 til lørdag 14.september klokken 16, så giver det alle mulighed for, at opleve alle de mange faciliteter i Gigantium, samt møde over 50 forskellige engagerede idrætsaktører, som ugentligt har gode tilbud til dig. Hele Gigantium - bortset fra styrketræningscenteret - er bragt i spil i 24 timer.
På isen kan du booke en curlingbane - låne skøjter og deltage i is disko fredag eftermiddag for børn og børnefamilier, mens fredag aften er forbeholdt de unge og de unge voksne.
Og som til alle andre aktiviteter er der også gratis adgang til svømmehallen. Her kan man kan f.eks. prøve at spille vandpolo, udspring og du kan møde en OL-atlet.
"Sjældent, om nogensinde før, har der været, så mange forskellige idrætter i gang på samme tid i GIGANTIUM. Jeg er imponeret over de mange aktører, som har sagt ja til at være en del af IDRÆTSDØGNET her i første udgaven. Hvilken mangfoldighed og entusiasme", fortæller Morten Arvidsson koordinator for IDRÆTSMØDET og IDRÆTSDØGNET.
Verdens længste fodtennis kamp
Storhallen - er fyldt med et væld af tilbud: floorball, 6 forskellige kampsports arter, funktionel fitness, rekordforsøg i fodtennis. Her forsøges man at slå rekorden for Verdens længste fodtennis kamp. Der vil være opvisninger og masser af kom og prøv aktiviteter på opvisningsbanen, hvor Aalborg håndbold normalt boltre sig. Atletikhallen bliver en form for femkamp-arena, hvor der både er laserrun - skydning og løb, forhindringsbane og fægtning.
Gymnastikken får mulighed for at bruge springgraven, trampoliner - motorikbaner og meget mere i hal 2, hvor der også vil være hoppeborge for de mindste.Boldene flyver i idrætshallen, hvor GAME og Aalborg basketball klub af 2005 vil skabe en afslappet stemning med basket og flere andre street aktiviteter, suppleret med en hyggelig lounge med DJ.
Over 40.000 m2 er ikke nok
Selvom Gigantium - som navnet antyder er et stort idrætsanlæg, så er der ikke plads til alle de aktiviteter, der er med til IDRÆTSDØGNET.
Aalborg friluftsliv laver rappelling ned af Gigantium bygningen - der er også bålhygge og man kan overnatte i telte i spejderlejren udenfor hovedgangen. Ligesom der spilles med frisbee, kæmpes med sværd både den hårde slags af stål og de blødere af plastik, når Iron Wolfes inviterer til kamp.
Vil du have helt unikke naturoplevelser, mens du bliver guidet til "hemmelige" gode spots, så kan du komme med på en af de to skumringsture, som Cykelklubben Himmerland arrangerer. Er du vild med at bevæge dig på hjul, er der også mulighed for at stå på rulleskøjter uden for i et sikret aflukket område, hvor du kan låne rulleskøjter om lørdagen.
#BeActiveNight
Alt i alt et unikt, fantastisk gratis tilbud - hvor du selv om natten kan være aktiv - eller se andre være aktive.
Flere aktiviteter køre 24 timer i træk, men du kan netop ved denne anledning shoppe mellem fritidsinteresserne, som bliver præsenteret, slappe af i loungeområderne ind i mellem og købe mad & drikke i caféen.
"Vi har her et godt tilbud, som ovenikøbet er helt gratis, både til dig, som er ny i Aalborg, og vil have et nyt sundt, engageret netværk hurtigt, men også til dig, som blot vil teste om der er andre nye spændende, sjove fritidsinteresser, der lige passer til dig", siger Morten Arvidsson. Her er ikke kun idrætstilbud, men også andre fritidsinteresser - som f.eks. frimærkesamlere og spejdere, er repræsenteret", slutter Arvidsson.
IDRÆTSDØGNET arrangeres af IDRÆTSMØDET og Aalborg kommune - med økonomisk støtte fra Nordea Fonden og EU, som en del af European Week of Sport - #BeActiveNight.
Kontakt
Fritid og Landdistrikt
Danmarksgade 17 9000 AalborgRing til os
99 31 41 62Skriv til os
Husk at skrive sikkert, hvis du deler følsomme eller fortrolige oplysninger.