Hastighedsgrænsen sættes ned på to centrale trafikveje i Aalborg og Nørresundby
Som led i udmøntningen af politikken “Mobilitet 2040” nedsætter Aalborg Kommune fartgrænsen fra 60 km/t til 50 km/t på Nyhavnsgade i Aalborg og på Hjørringvej i Nørresundby. Dermed sænkes hastigheden til den generelle hastighed på 50 km/t, som gælder i byzone. Ændringerne sker for at forbedre trafiksikkerheden og trygheden for vejens brugere.
Hastighedsændringerne sker i den første uge af juni – så vær OBS som bilist.
Hastighedsændringerne på de to stækninger – der er godkendt af Nordjyllands Politi - udføres i den første uge i juni. Ændringerne er gældende, når 60 km skiltene fjernes. Når skiltene er fjernet, er det den generelle hastighed på 50 km/t i byzone, der er gældende. Som en guide til trafikanterne opsættes der infotavler om den nye hastighedsgrænse. Infotavlerne kommer til at stå langs vejen i tre måneder, hvorefter de fjernes igen.
På Hjørringvej opsættes der desuden såkaldte ’fartviserne’ i hver ende af strækningen, der på display viser trafikanterne, hvilken hastighed de kører med. Fartviserne skal understøtte den nye hastighedsbegrænsning, ligesom de har en præventiv effekt overfor fartoverskridelser.
Når vi sænker hastighedsgrænsen på de to vejstrækninger, sker det som et led i en tidligere vedtaget politik, der har til formål at nedbringe antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken. På samme vis har vi tidligere sænket hastighedsgrænsen fra 60 – 50 km/t på flere andre vejstrækninger i Aalborg – nemlig på Hasserisvej, Over Kæret, Hobrovej, Skelagervej, Th. Sauers Vej og Gugvej. Når vi sænker hastigheden, bliver vejene mere trygge og sikrere at færdes på – for alle trafikanter. Samtidig bliver det også nemmere for trafikanterne at forholde sig til ensartede hastighedsgrænser. Øget trafiksikkerhed er dog ikke det eneste formål med at lette foden lidt fra speederen. - "Når vi sænker hastigheden, får vi også færre støjgener, færre rystelser og dermed et generelt bedre bymiljø”, slutter rådmanden.
Øget trafiksikkerhed er dog ikke det eneste formål med at lette foden lidt fra speederen.
- "Når vi sænker hastigheden, får vi også færre støjgener, færre rystelser og dermed et generelt bedre bymiljø”, slutter rådmanden.
Den nye fartgrænse træder som nævnt i kraft, når 60 km skiltene er fjernet, og infotavlerne er sat op på Hjørringvej og Nyhavnsgade i den første uge i juni måned.
Kontakt
By og Land
Stigsborg Brygge 5 9400 NørresundbyRing til os
99 31 20 00Skriv til os
Husk at skrive sikkert, hvis du deler følsomme eller fortrolige oplysninger.