Skip til hoved indholdet Kontakt Kontakt

Få besøg af en indbrudsekspert

Har I oplevet indbrud i jeres kvarter, eller er I utrygge for at få det? Så kan I nu få gratis besøg af en indbrudsekspert.

Nyt partnerskab skal fastholde tryghedsniveau

Nordjyllands Politi, Aalborg Kommune og “Bo Trygt” har indgået et partnerskab for at forebygge indbrud og fastholde det høje tryghedsniveau i Aalborg.

Bo Trygt har et korps af indbruds- og forebyggelseseksperter, du kan bestille til at komme ud i jeres kvarter til et oplæg om den lokale indbrudssituation, og hvordan I bedst sikrer jer og hjælper hinanden til at forebygge indbrud.

Eksperten er typisk tidligere politibetjent og tager udgangspunkt i netop jeres område og lokale situation.

Ekspert giver konkrete råd

Forebyggelseseksperten holder et oplæg på cirka 45-60 minutter. Hvis I ønsker det, kan I før eller efter oplægget gå en lille tur i jeres kvarter. Eksperten vil vise de bedste sikringsmuligheder, udlever diverse materialer, og vise en film, om hvordan en indbrudstyv arbejder og tænker. Der vil naturligvis være rig mulighed for at stille spørgsmål undervejs og få konkret rådgivning.

Besøget er gratis. Det eneste, det kræver, er, at I skal kunne samle mindst 10 personer. Det kunne for eksempel være igennem en grundejerforening, samråd med videre. I skal selv stå for et lokale og eventuelt forplejning.

Samarbejdet i Aalborg om ”Bo Trygt” er en af de 17 indsatser i Tryg Aalborg.

Læs mere om, hvordan du og dine naboer bestiller en indbrudsekspert

“Bo Trygt” er et initiativ fra TrygFonden og Realdania, i samarbejde med Videncentret Bolius og Det Kriminalpræventive Råd, med målet om at reducere indbrud i private hjem.

Læs mere om indsatsen Bo Trygt på tryg.aalborg.dk

Kontakt

Tovholder hos Tryg Aalborg

Hjulmagervej 22 9000 Aalborg

Ring til os

99 82 34 20

Skriv til os

Har du set...

Aalborg Kommune

Boulevarden 13
9000 Aalborg

CVR-nummer: 29189420

Let digital adgang