Brand på Løvvangsskolen i Nørresundby - Plejehjem, hjemmepleje og hjemmesygepleje
Søndag aften kl 21.30 udbrød der brand på Løvvangsskolen på Løvbakken 6 i Nørresundby. Branden er under kontrol, men den udvikler fortsat kraftig røg, der driver mod Øst.
På plejehjemmet Lions Parken, som ligger lige i nærheden af skolen, har man lukket for ventilationsanlægget og har taget de nødvendige forholdsregler. Meldingen fra plejehjemmet er, at alt er under kontrol. Hjemmeplejen og Hjemmesygeplejen i området har været i kontakt med alle de borgere, som vi hjælper i området. Borgere, vi er i kontakt med i området, er orienteret om, hvordan de skal forholde sig.
Senior og Omsorg er i tæt kontakt med Nordjyllands Beredskab, som varetager slukningsarbejdet. Vi følger situationen tæt og tager løbende de nødvendige forholdsregler.
Senior og Omsorg opfordrer alle i området til at følge meddelelser fra Nordjyllands Beredskab. Hold dig løbende opdateret via Nordjyllands Politi.