Skip til hoved indholdet

Børnevenlig Bydel - Frivillige børne- og ungedemokrater i Aalborg Øst

Et nyt initiativ ser lige nu dagens lys i det østlige Aalborg.

Et nyt initiativ ser lige nu dagens lys i det østlige Aalborg. Det handler om et ambitiøst bydelsprojekt, hvor områdets børn og unge inddrages i beslutningsprocesser og aktiviteter, som har betydning for børn og unges liv i deres eget nærområde. Initiativet hedder ”Børnevenlig Bydel - Frivillige børne- og ungedemokrater i Aalborg Øst”.

Børn og unge ved bedst, når det kommer til beslutninger omkring dem, og derfor er det aktuelt at inddrage børn og unge i nærområdet, så deres meninger og holdninger kommer frem. Tanken er, at demokratiet skal leve der, hvor børn og unge er, og det gælder således også for nærområdet. Ved at få indflydelse vil børn og unge få erfaringer med demokratiet tæt på, men vil ligeledes være med til at kvalificere beslutninger, der har betydning for deres liv. Børne- og ungedemokrater kan have indflydelse på fx trygge skoleveje omkring de to skoler i det østlige Aalborg og byrummet eller andre projekter.

Midler til projektet

For at sætte projektet i gang er det den boligsociale helhedsplan, Øst i Centrum, der har søgt og fået midler fra LB Foreningen, så det er lykkes at få ansat to ungekoordinatorer der sammen med Øst i Centrum og de lokale borgerfora og samråd i samarbejde med Børnevenlig Kommune skal være primus motor for beslutnings- og demokratiprojektet i lokalområdet.

Aktuelle handlinger

De to koordinatorer skal stå for uddannelse, videns - og kapacitetsopbygning, organisering, rekruttering og koordinering med de frivillige børne- og ungedemokrater. Koordinatorer skal understøtte planlægningen af aktiviteter i området for børn og unge. Koordinatorer skal også være bindeled mellem børne- og ungedemokrater og diverse samarbejdspartnere i det østlige Aalborg.

Projekter, som børne- og ungedemokraterne, kan have indflydelse på, er fx tryghedsvandring i området, sikrer skoleveje, byrummet, diversitetsdage, øget opmærksomheden på kommunalvalg- og regionsvalget.

Aalborg Kommune er Børnevenlig Kommune

Aalborg Kommune er certificeret UNICEF Børnevenlig By og Kommune, hvilket betyder, at kommunen på tværs af kommunens forvaltninger og med inddragelse af det omkringliggende samfund, har fokus på at udbrede viden om Børnekonventionen, forbedre børn og unges mulighed for indflydelse og arbejde for at nedbringe diskrimination. En Børnevenlig By og Kommune er for alle børn og unge. Projektet om børne- og ungedemokrater skal ses i relation til dette og ikke mindst i forhold til artikel 42 fra Børnekonventionen om kendskab til børns rettigheder.

”Ved at få indflydelse på lokalområdet, vil børn og unge få erfaringer med demokratiet tæt på, men vil ligeledes være med til at kvalificere beslutninger, der har betydning for deres liv. En børnevenlig bydel er god for både børn og voksne.” Rikke Hartmann, Programleder for Børnevenlig By og Kommune i Aalborg Kommune.

”Vi glæder os til at arbejde sammen med de unge og ikke mindst de to koordinatorer, så vi kan bygge bro mellem alle målgrupper i området”, siger Anne Louise Larsen fra Øst i Centrum.

Kontakt

Fagcenter Børn og Unge

Godthåbsgade 8 9400 Nørresundby

Ring til os

99 31 28 92

Skriv til os

Har du set...

Aalborg Kommune

Boulevarden 13
9000 Aalborg

CVR-nummer: 29189420

Let digital adgang