Tal anonymt med en voksen om dine problemer
Er du ung i alderen 12-25 år, og har du brug for en voksen at tale med? Du kan være anonym, og tilbuddet er gratis.
Hvem kan få rådgivning?
Du kan få rådgivning i Ungerådgivningen hvis:
- du er i alderen 12-25 år
- du har brug for at tale med nogen om det, du synes er svært
- du er forælder eller pårørende til en ung, der har det svært
I Ungerådgivningen hjælper vi hver dag unge med problemer i familien, skolen eller med vennerne. Vi møder hver dag unge, der slås med ensomhed, mobning, spiseproblemer, selvmordstanker, vold, overgreb, lavt selvværd med mere.
Vi er lette at komme i kontakt med. Du kan ringe til os, sende en mail via digital post eller møde op i Jernbanegade 23, 9000 Aalborg.
Hvis du kontakter os via digital post, kan du ikke være anonym.
Du kan få op til 4 samtaler med en uddannet børne- og ungerådgiver. Herefter har du mulighed for at få yderligere individuelle samtaleforløb eller vi kan henvise dig til andre tilbud.