Skip til hoved indholdet

Brænder lortet på?

Det skal være trygt at være ung i Aalborg. Men hvad kan du selv gøre for at få en sikker bytur og hvad gør du, hvis lortet brænder på? Få viden, tips og tricks her på siden.

Hjælp, tips og tricks

SafeHouse

Hos Safe House står en håndfuld frivillige klar til at hjælpe, hvis du er i byen og lortet brænder på.

Hos Safe House kan du:

  • få hjælp hvis du har drukket for meget
  • lade din mobil op, så du kan ringe hjem
  • få behandlet mindre skrammer
  • få gratis vand, hvis du har fået det dårligt på grund af for lidt væske

Du kan enten kigge forbi eller ringe.

Adresse: Jomfru Ane Gade 25
Telefon: 40 80 01 10

Natteravnene

Natteravnene er nogle frivillige, der går rundt i nattelivet, og er klar til at hjælpe dig, hvis du har brug for det.

De går rundt med gule jakker på, så de er lette at se. Du griber bare fat i dem, hvis du har brug for en voksen. De har ofte også powerbanks med, så du kan få ladet din telefon og ringe hjem.

Telefon: 20 94 40 45

Du kan også kontakte dem via SnapChat, hvor de hedder NATTERAVN9000


Døgnåbne steder

Nogle gange kan det være rart at kunne søge ind, hvor der er andre. Der findes steder, der har åbent hele døgnet, hvor du kan være sikker på, at der er et andet menneske.

Du kan blandt andet gå ind til:

  • McDonalds på Nytorv (torsdag, fredag og lørdag)
  • 7-11 på Bispensgade

Midtbysjakket

Nogle af kommunens medarbejdere går rundt på gaderne for at tage kontakt til de unge, der ser ud til at have brug for hjælp. Du kan finde dem på gaderne det meste af aftenen og lidt af natten i weekenden.

Se, hvor de holder til og læs mere om Midtbysjakket

Aftal hentning ved SafeZones

SafeZones er steder, hvor forældre og andre, der kommer og henter efter en bytur, nemt kan holde ind og vente på dig.

Stederne ligger tæt på taxaholdepladserne, hvor der er mange andre mennesker og hvor der er lys, så du er mere tryg ved at stå og vente på at blive hentet.

Du finder SafeZones ved:

  • Vesterbro tæt på bus og taxaholdepladser
  • Vesterå tæt på taxaholdepladser
  • Vesterå Syd
  • Ved Stranden

Videoovervågning på mange gader

Der er videoovervågning rigtig mange steder i Aalborg midtby.

Nogle af stederne er:

  • Jomfru Ane Gade
  • Vesterå
  • Ved Stranden
  • Østerågade
  • Nytorv
  • Boulevarden
  • J.F. Kennedys Plads
  • Prinsensgade
  • Borgergade

Der er tydelige skilte med ”Videozone” ved alle adgangsveje til de filmede områder, hvor der er kort over, hvilke gader der bliver optaget.

Sæt nødinfo på din mobil

Ambulancefolk og politi bruger den nødinfo, der står på din mobil - hvis den er der. Derfor er det en god idé at sætte nødinfo ind.

Se hvordan du sætter nødinfo på din Iphone

Det er også en god idé at have din mor eller far skrevet ind som 'mor' eller 'far', så man kan finde deres nummer via SIRI (på Iphone)

Del din lokation med dine venner

Med sådan noget som Life360 og lignende kan du dele din lokation med udvalgte venner. Hvis I deler lokation med hinanden inden byturen, er det lettere at finde hinanden, hvis I bliver væk fra hinanden.

Hav hinandens forældres nummer

Hvis I har nummeret på hinandens forældre, er det let at ringe dem op, hvis en kammerat bliver for fuld og skal hjem.

Se video om at have mors nummer

Ha' en gå-makker

Hvis I aftaler at følges med en fast kammerat, når I skal i byen, så undgår I at nogen kommer til at gå alene. Det er så meningen, at din gå-makker og dig skal følges fra sted til sted.

Se video om at have en gå-makker

Ha' en plan

Det er altid en god idé at aftale, hvor I skal hen senere, når festen begynder. På den måde kan I være mere sikre på at ingen kommer til at gå alene, fordi de ikke kan finde jer andre.

Se video om at have en plan

Gå aldrig fra din drink

Risikoen for at blive udsat for drugging er klart mindre, hvis du aldrig lader din drink ude af syne. Du kan måske fristes til at få en ven eller veninde til at se efter den, mens du er væk, men vi ved allesammen, hvor uopmærksomme vi kan være, når vi er i byen. Så derfor - drik din drink færdig inden du forlader den.

Hvis du har mistanke om, at du er blevet udsat for drugging, kan du tage direkte på sygehuset og få taget blodprøver og urinprøver - uden at have haft kontakt med politiet inden. Bagefter kan du tage stilling til, om du vil anmelde det til politiet eller ej. Hvis ikke du vil anmelde det, vil dine prøver blive destrueret efter et stykke tid.

Gem siden her som genvej på din telefon

Vidste du, at du nemt kan tilføje en genvej til siden her på din mobil? Så kan du finde den med 1 klik.

Det er lidt forskelligt hvordan du gør - det afhænger af, hvilken mobil du har.

Se hvordan du tilføjer hjemmesiden som genvej på Iphone

Se hvordan du tilføjer en genvej til en hjemmeside på Andriod

Oversæt til engelsk og andre sprog

Du kan let oversætte hele hjemmesiden til det sprog du ønsker.

Følg guiden for at oversætte hjemmesiden til engelsk og andre sprog

Politi

Telefon: 114

Safe House

Telefon: 40 80 01 10

Livslinien

Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, så sig det til nogen.

De fleste mennesker har perioder, hvor livet eller en situation opleves som så svær, at de ikke kan magte den alene. For nogen fører krisen til selvmordstanker og uden hjælp måske til selvmordsforsøg og selvmord.

Derfor er det afgørende, at du får fortalt et andet menneske, at du har det svært, så du kan få den hjælp og støtte, du har brug for. På Livslinien er vi vant til at tale om selvmord og selvmordstanker, og vi vil meget gerne tale med dig.

Du kan også kontakte Livslinien, hvis du er pårørende eller efterladt til selvmord.

Du er altid anonym, når du kontakter Livsliniens rådgivning.

Telefon: 70 201 201

SafeHouse

At Safe House, a handful of volunteers are ready to help if You're in town and You need help.

At Safe House you can:

  • get help if You've had too much to drink
  • charge Your mobile phone so you can call home
  • get minor injuries treated
  • get free water if You've felt unwell due to not having enough fluids

You can either stop by or call.

Address: Jomfru Ane Gade 25

Phone: 40 80 01 10

Natteravnene

Natteravnene - The Night Ravens - are volunteers who roam the nightlife and are ready to help You if You need it.

They walk around wearing yellow jackets so they are easy to see. You just contact them if You need an adult. They often also have power banks with them so that You can charge your phone and call home.

Phone: 20 94 40 45

You can also contact them via SnapChat, where they are called NATTERAVN9000

Police

Phone: 114

Vidste du, at hvis du har mistanke om, at du er blevet udsat for drugging, kan du tage direkte på sygehuset og få taget blodprøver og urinprøver - uden at have haft kontakt med politiet inden?

Bagefter kan du tage stilling til, om du vil anmelde det til politiet eller ej. Hvis ikke du vil anmelde det, vil dine prøver blive destrueret efter et stykke tid.

Har du set...

Aalborg Kommune

Boulevarden 13
9000 Aalborg

CVR-nummer: 29189420

Let digital adgang