Trafikregulering

Fodgængerovergange anlægges fortrinsvist i forbindelse med signalregulerede kryds.

Fritliggende fodgængerfelter, det vil sige fodgængerfelter uden et helleanlæg eller lignende, etableres generelt ikke i kommunen. Årsagen er, at disse typer fodgængerfelter i værste fald forværrer trafiksikkerheden ved at skabe falsk tryghed. Den falske tryghed opstår ved, at fodgængeren ifølge færdselsloven har fortrinsret på disse felter, men at feltet ikke respekteres af bilisterne.

Se video om reglerne, når du krydser et signalreguleret kryds

Gennemkørende trafik afvikles mest hensigtsmæssig på det overordnede vejnet. 

En vej lukkes yderst sjældent for gennemkørende trafik eller lastbiltrafik. Når en vej lukkes for gennemkørende trafik, flyttes trafikken blot til en anden vej, og det er ud fra en overordnet betragtning ikke hensigtsmæssigt.

At flytte trafikken eksempelvis fra en villavej er desuden forbundet med en række problemstillinger:

• Et gennemkørselsforbud kan etableres ved skiltning, men erfaringerne viser, at skiltningen reelt ikke respekteres. 
• For at etablere en fysisk vejlukning med kantsten skal der være areal til at renovationsvæsenet og andre kan vende for enden af vejen. Vendepladsen fylder mere end den almindelige vej, hvorfor der må inddrages areal hertil. Dette areal vil typisk tages fra grundejerne i enden af vejen. Det er samtidig dyrt at etablere vendepladsen.

Trafikken i byområderne reguleres med signalanlæg, hvor det ud fra trafikale vurderinger og beregninger i forhold til trafiksikkerhed, kødannelser og ventetid skønnes nødvendigt.

Grøn bølge og grøntid

Tiden fra et signal påbegynder grønt til samme signal påbegynder grønt næste gang kaldes en omløbstid. Fordelingen af grøntid til de forskellige biltrafikstrømme sker på baggrund af talte trafikmængder og trafiksikkerhedshensyn. Et ideelt indrettet trafiksystem kan sikre, at en lang strækning gennem mange signalanlæg kan gennemkøres for grønt lys (grøn bølge).

Trafikale vurderinger og beregninger i forhold til trafiksikkerhed, kødannelser og ventetid ligger til grund for etablering af nye signalanlæg. De økonomiske rammer der foreligger er også en væsentlig parameter.

Svingpile

Svingpile etableres kun, hvor de er påkrævede for at afvikle trafikken.

Selvom der i et signalanlæg er en svingpil for en bestemt retning, kan der være tidspunkter i løbet af dagen, hvor det ikke er muligt at aktivere pilen, for eksempel om natten eller midt på dagen.

Styringsformer i signalanlæg

Signalanlæggene styres på forskellig måde:

Tidsstyrede, samordnede anlæg

De tidsstyrede, samordnede anlæg kan køre efter helt faste grøntider, som er tilpasset grøntiderne i naboanlæg, så der kan skabes en såkaldt grøn bølge krydsene imellem. Der kan også være en vis grad af trafikstyring inden for de rammer samordningen giver.

Trafikstyrede anlæg

De trafikstyrede anlæg fungerer ved, at trafik, som ankommer til anlægget, anmoder om grønt lys ved påvirkning af spoler i asfalten, ved detektering af radarer eller kameraer, eller ved anmeldelse på trykknapper.

Derudover kan trafikstyringen for eksempel bestå i at grøntider udmåles ved registrering af kølængder.

Når der ingen trafik er i krydset kan signalanlægget være enten i såkaldt rød hvilestilling, hvor der er rødt i alle retninger, eller i såkaldt præferencestilling, hvor den største trafikstrøm typisk har grønt lys indtil trafik fra en sidevej registreres via en detektor og hermed medfører signalskift. I nogle store kryds eller på udvalgte strækninger - for eksempel Østre Allé, er der anvendt avancerede styringsformer, hvor signalerne ved hjælp af radarer hurtigt kan tilpasse sig den aktuelle trafik. Hermed kan trafikafviklingen optimeres og kødannelser begrænses. På Østre Allé er der etableret et adaptivt system, kaldet Smart Corridor, der løbende tilpasser den grønne bølge efter trafikken på strækningen. 

Lydsignal i signalregulerede kryds

Ønske om lydsignaler i signalregulerede kryds kan meddeles direkte til Mobilitet og Infrastruktur eller via Dansk Blindesamfund eller øvrige organisationer. De indkomne ønsker vil efterfølgende blive prioriteret ud fra en vurdering af, hvor behovet er størst, og inden for de tilgængelige midler.

Fejl/detektorer

Hvis en detektor (normalt en spole i kørebanen) er gået i stykker eller trænger til justering, kan det påvirke anlæggets funktion, og du kan komme til at holde for rødt i længere tid end normalt.

Det er ofte cyklister, der kommer ud for dette problem, fordi cyklister er vanskeligere at detektere. Opfører et signalanlæg sig pludseligt anderledes, end det plejer, eller har du i øvrigt mistanke om fejl i et signalanlæg, kan du oplyse Mobilitet og Infrastruktur om fejlen. 

Busprioritering

Bussers placering på ruten følges via GPS, og hvis bussen er forsinket i forhold til køreplanen, kan den anmode om grønt lys i de pågældende signalanlæg, hvor der er etableret prioritering af busser i rute.

Dette sker ved, at grøntiderne for de forskellige trafikstrømme forkortes eller forlænges, for at tilstræbe, at bussen får grønt lys ved ankomst til signalanlægget.

Det er muligt fra lokal side selv at finansiere anlæggelse af en trafiksanering på lokalveje i boligområder, hvor der ud fra politiets uheldsregistrering - ikke kan konstateres at være trafiksikkerhedsproblemer.

Procedure

Proceduren for beboerfinansierede trafiksaneringer indebærer, at der skal foreligge tilkendegivelse fra beboerne langs vejen om, at de er interesserede i foranstaltningen, og om de er villige til at afholde anlægsudgifterne. Et almindeligt vejbump koster cirka 30.000 kroner at anlægge.

Mobilitet og Infrastruktur vil herefter være behjælpelig med udarbejdelse af skitseprojekt, beregning af prisoverslag og indhentning af samtykke hos politiet. Politi og Vejmyndighed skal godkende projektet. Efter fremlæggelse af skitseprojektet til gennemsyn ved beboerne, vurderer Mobilitet og Infrastruktur kommentarer og indsigelser. Herefter kan der udarbejdes et detailprojekt, der bringes til udførelse efter de nødvendige godkendelser og indbetaling af beløb.

Borgermøde - underskriftindsamling

Grundejerforeningen eller initiativgruppen fremskaffer dokumentation for, at der blandt de berørte lodsejere langs den aktuelle strækning er interesse for en trafiksanering - og hvilken type.

Fremgangsmåden kan være ved afholdelse af et borgermøde eller ved indsamling af underskrifter. Grundejerne skal informeres om, at der er tale om egenfinansiering af projektet.

Såfremt projektet finansieres af grundejerforeningens midler skal der foreligge dokumentation herfor eventuelt ved fremsendelse af referat fra grundejerforeningens generalforsamling.

Principskitse

Grundejerne udarbejder en principskitse til præsentation af ideen til den påtænkte trafiksanering med angivelse af ønsket hastighedsniveau.

Underskrivere

Af de samlede underskrifter skal fremgå adresserne på underskriverne. Det vil fremme det efterfølgende arbejde, hvis det samtidigt er anført, hvor meget hver enkelt grundejer er villig til at betale for trafiksaneringen.

Borgermøde

Grundejerforeningen eller initiativtagerne indkalder og forestår afholdelsen af et eventuelt borgermøde. Såfremt det ønskes, vil repræsentanter fra Aalborg Kommune gerne deltage i et sådan møde.

Skitseprojekt – prisoverslag

Skitseprojekt fremlægges til gennemsyn for grundejere. Kommunen udsender spørgeskema til grundejerne, hvor de kan angive, om de er for eller imod eller neutrale med hensyn til gennemførelse af trafiksaneringen.

Tidsfrister (høringsperiode)

Indsigelser til projektet skal fremsendes skriftligt inden 4 uger.

Beslutning om udførelse

Efter ovennævnte høring vurderes de indkomne svar, og Aalborg Kommune (vejbestyrelsen) træffer afgørelse om eventuel gennemførelse af trafiksaneringen.

Detailprojekt

Besluttes det at gennemføre trafiksaneringen, udfører Mobilitet og Infrastruktur (Projekteringsafdelingen) detailprojekt og indhenter fornødne godkendelser og samtykke fra politiet med flere. Omkostningerne til projektering afholdes af Aalborg Kommune.

Betaling

Grundejerbeløb indbetales. Indbetalingen dækker udgifterne til anlægsarbejdets udførelse.

Projektets udførelse

Anlægsarbejdet udføres. Udførelsen varetages af Aalborg Kommune efter de normale forskrifter for offentlig bygge- og anlægsvirksomhed (vejarbejder).

Såfremt Grundejerforeningen selv vil varetage projektets udførelse er det en forudsætning, at anlægsarbejdet udføres af en autoriseret entreprenør under tilsyn fra Aalborg Kommunes Driftsafdeling.