Skip til hoved indholdet

Er du grønlænder i Aalborg?

Er du flyttet fra Grønland til Aalborg, kan du her få overblik over Aalborg Kommunes tilbud og indsatser og se hvordan du bestiller MitID.

Bestil MitID

MitID

Det er vigtigt, at du bestiller et MitID, så du kan få adgang til Digital Post. 

Med MitID kan du melde flytning, søge om plads til børn i dagsinstitution, søge om familieydelser, logge på borger.dk, skat.dk og meget mere.

Ny i Aalborg Kommune

Er du flyttet til Aalborg Kommune, skal du melde din flytning til Folkeregistret.

Du kan få hjælp til at melde flytning i Borgerservice eller i Ydelsescentret.

Se hvordan du melder din flytning på aalborg.dk

Hvis du vil vide mere

Står du uden job eller uddannelse, kan du søge økonomisk støtte i form af enten kontanthjælp eller uddannelseshjælp. Du kan også søge om andre økonomiske ydelser.

I Ydelsescentret kan du få råd og vejledning om økonomiske ydelser og andre spørgsmål om økonomi. 

Læs om økonomisk hjælp på aalborg.dk

Du har flere muligheder for pasning af dit 0 til 5-årige barn.

Aalborg Kommune tilbyder forskellige pasningsmuligheder

  • Dagpleje fra 0 til 2 år. Dit barn kan blive i dagplejen, indtil barnet fylder 3 år
  • Vuggestue fra 0 til 2 år. Dit barn kan blive i vuggestuen, indtil barnet får tilbudt en børnehaveplads
  • Integreret institution fra 0 år og frem til skolestart. Der er mulighed for at have dit barn i samme institution fra 0 år til skolestart
  • Børnehave fra 3 år og frem til skolestart. Dit barn kan starte i børnehave fra den måned, barnet fylder 3 år. 

Læs om børnepasningsordninger på aalborg.dk

Dit barn skal som udgangspunkt starte i den skole, som barnet tilhører. Det afhænger af din folkeregisteradresse. 

Indskriv dit barn til folkeskole på borger.dk

Læs om indskrivning og skolestart på aalborg.dk

Læge og sundhedskort

Har du brug for at komme til lægen, skal du kontakte din egen læge og ikke sygehuset. Du vælger egen læge samtidig med, at du melder flytning til folkeregistret. Kontaktoplysningerne på din læge finder du på det gule sundhedskort, som du får tilsendt cirka 14 dage efter, du har meldt flytning til folkeregistret.

Har du behov for akut hjælp udenfor din egen læges åbningstid, kan du ringe til lægevagten på telefon 70 15 03 00. Lægevagten har åbent alle hverdage klokken 16.00-8.00 og åbent hele døgnet i weekender og på helligdage.

Husk dit sundhedskort ved enhver kontakt til sundhedsvæsenet, uanset om det er egen læge, fysioterapeut, tandlæge eller apoteket.

Du skal selv betale for medicin og du skal også betale for at gå til tandlæge, hvis du er over 18 år.

Har du lyst til at ændre vaner og leve sundere, så findes der en række sundheds- og forebyggelsestilbud. 

Læs om vores sundhedstilbud på aalborg.dk

Misbrugsbehandling

Har du et misbrug af alkohol eller stoffer, kan du få hjælp af en misbrugsrådgiver. Du kan også få hjælp, hvis du er pårørende til en person med et misbrug.

Du kan kontakte Rusmiddelafsnittets åbne rådgivning. Det er gratis og uforpligtigende.

Læs om rusmiddelafsnittet på aalborg.dk

Hjælp til seksuelt misbrugte - Kvisten Aalborg

Tidligere misbrugte kan få hjælp hos Kvisten Aalborg, der er et tilbud til dem, som kæmper med senfølger efter seksuelle overgreb. Kvisten tilbyder gratis professionel terapi til voksne ofre for seksuelle overgreb.

Kvisten Aalborg modtager henvendelser både fra ofre og pårørende på telefon 50 54 25 50.

Læs om Kvistens arbejde på kvistene.dk

Gratis og uvildig rådgivning

Læs om gratis juridisk og økonomisk rådgivning på aalborg.dk

Det Grønlandske Hus

Det Grønlandske Hus tilbyder åben rådgivning om for eksempel det danske samfund, etablering af kontakt til Aalborg Kommunes institutioner og hjælp til at forstå breve fra det offentlige.

Læs om Det Grønlandske Hus på dgh.dk

Den Sociale Skadestue

Den Sociale Skadestue står klar til at hjælpe dig, hvis du er ensom, er ude i et misbrug, har problemer i familien eller på dit job. Den Sociale Skadestue er for alle, uanset alder, køn og problemstilling. 

Læs om den social Skadestue på densocialeskadestue.dk

Det Grønlandske Hus Tamatta

Det Grønlandske Hus har et samlingssted for bosatte grønlændere og grønlandsinteresserede. Her har du mulighed for at møde andre grønlændere og skabe dig et netværk.

Læs mere om Tamatta på dgh.dk

Find grønlandske foreninger på dgh.dk

Kofoeds Skole i Aalborg

Kofoeds Skole tilbyder et socialt netværk for alle ledige og socialt udsatte, der ønsker at være en del af et fællesskab.

Læs om Kofoeds Skole på menneskermedmere.dk

Café VæXt

Café VæXt har mange forskellige aktiviteter og tilbud. Alle er velkomne i Café VæXt, men du må ikke være påvirket af alkohol, stoffer eller andre stemningsændrende midler.

Læs om Café VæXt på aalborg.dk

Socialt fællesskab på Boblberg

Boblberg er et digitalt fællesskab og mødested, hvor du kan få fælles oplevelser med andre medlemmer.

Læs om Boblberg på boblberg.dk

Oplevelser på Facebook

Der er også mange sider på Facebook, hvor du kan finde forskellige oplevelser i byen. Læs mere på følgende sider for at holde dig opdateret om byens kulturliv:

Læs om Hvad kan du i denne uge Aalborg? på Facebook

Læs om Gratis, Gratis oplevelser i Aalborg på Facebook

Læs om Events og oplevelser i Aalborg

Kontakt

Job- og Integrationshuset

Ka­stet­vej 26 9000 Aalborg

Ring til os

99 31 58 39

Skriv til os

Måske er du også interesseret i

Har du set...

Aalborg Kommune

Boulevarden 13
9000 Aalborg

CVR-nummer: 29189420

Let digital adgang