Begravelse eller bisættelse

Var den afdøde medlem af folkekirken eller et andet trossamfund, vil det blive taget som udtryk for et ønske om kirkelig begravelse, med mindre den døde havde givet udtryk for andet.

En begravelse, hvor en præst fra folkekirken medvirker, vil som regel foregå i kirken eller et begravelseskapel på kirkegården.

Selv om afdøde var medlem af folkekirken, kan begravelse eller bisættelse godt afholdes et andet sted end i kirken, hvis det aftales med sognepræsten.

Folkekirkens begravelseskapel kan også benyttes ved andre trossamfunds kirkelige begravelser.

Hvis der ikke er begravelseskapel i sognet, kan biskoppen give tilladelse til, at en præst fra et andet kristent trossamfund forestår begravelse i folkekirken.

Find salmer online

På den danske salmebog online kan du finde salmernes tekst og forskellige melodier til dem.

• Den danske salmebog

Der er ingen specielle krav til, hvordan en borgerlig begravelsesceremoni skal foregå. Man kan arrangere en højtidelighed i et kapel, i eget hjem eller andet.

Der skal normalt betales et mindre beløb for leje af kapel, samt eventuel organist og kor.

Nogle foreninger samt bedemænd gennemfører borgerlige begravelser for et honorar.

Anmodning om begravelse eller ligbrænding af dødfødt barn skal ske senest 8 hverdage efter fødslen. Det gælder, uanset om du er medlem af folkekirken eller ej.

Ved registrering af et dødfødt barn skal forældreoplysninger samt oplysninger vedrørende begravelsen registreres. Det er også muligt at få registreret et kaldenavn til barnet.

• Anmeldelse af dødfødt barn og anmodning om begravelse/ligbrænding – til print

Blanketten skal sendes til det sogn, hvor moren bor. Find sognet på Sogneportalen.

• Find dit sogn

Er I som forældre ikke gift med hinanden, kan I som forældre registrere faderskabet til jeres barn i tilfælde, hvor barnet er dødfødt eller død kort efter fødslen. Anvend blanketten Registrering af faderskab.

• Registrering af faderskab

Dødfødt inden udgangen 22. svangerskabsuge 

Er jeres barn dødfødt inden udgangen af 22. svangerskabsuge, er der i juridisk forstand tale om en abort. For at en begravelse eller en urnenedsættelse kan ske på kirkegården kræves en særlig attest fra jordemoderen, men ingen dødsattest eller dødsanmeldelse. Denne særlige attest kaldes også en nedgravningsattest.

Nedgravningsattesten afleveres til bedemanden eller på kirkegårdskontoret.

Bemærk, at det er jordemoderen, der skal underskrive og stemple attesten.

• Nedgravningsattest

Din aske kan blive spredt over åbent hav, hvis du skriftligt har tilkendegivet et ønske om det. Dette kan du gøre ved at bruge selvbetjeningsløsningen.

Du må også gerne skrive dit ønske på almindeligt papir. Husk, at det skal indeholde dit navn, adresse, cpr. nr. samt dato og underskrift. Sørg for at lægge blanketten sammen med dine øvrige papirer til brug for de efterladte i forbindelse med dit dødsfald.

Når de pårørende anmelder dit dødsfald, skal blanketten vedlægges.

Der er i lovgivningen krav om, at afdøde selv skriftligt har erklæret, at asken skal spredes over åbent hav. Er ønsket ikke nedskrevet af afdøde selv, kan begravelsesmyndigheden dispensere fra kravet om skriftlighed, hvis det godtgøres, at askespredning utvivlsomt var afdødes ønske.

Du kan læse mere i Bekendtgørelse af lov om begravelse og ligbrænding § 3, stk. 3:

• Begravelsesloven

Askespredningen skal foregå over åbent vand, det vil sige over havet eller over større fjorde eller bugter. Det er ikke tilladt at sprede asken over en sø. Det er heller ikke tilladt at sprede aske over land.

Det er de efterladte, som skal sørge for at få asken spredt, og spredningen af asken skal foregå på en måde, der ikke vækker opsigt. Bedemanden kan også stå for askespredning.

Det er ikke tilladt at sænke urner med aske i havet.

Det er biskoppen der eventuelt kan tillade at man foretager en anden sømmelig handling med asken, når der foreligger et bestemt ønske fra afdøde.