Søg om støtte til hjælpemidler og forbrugsgoder
Har dit barn et varigt fysisk eller psykisk handicap eller funktionsnedsættelse, kan du søge om hjælp til nødvendige hjælpemidler eller forbrugsgoder.
Har du ikke MitID, eller har du brug for hjælp til selvbetjening, så kontakt Specialgruppen for Børn og Unge.
Hvem kan søge?
Du kan søge om støtte til hjælpemidler og forbrugsgoder, hvis:
- dit barn er under 18 år og har et varigt fysisk eller psykisk handicap
- hjælpemidlet i væsentlig grad kan afhjælpe den nedsatte funktionsevne og/eller lette hverdagen
Hvordan søger jeg?
Du skal altid søge om støtte inden eventuelt indkøb af hjælpemidler eller forbrugsgoder. Dine økonomiske forhold har ikke betydning for vurderingen.
Ansøgningen om støtte til hjælpemidler og forbrugsgoder behandles af Specialgruppen for Børn og Unges ergoterapeuter eller en børne- og ungerådgiver. Hvis du allerede har en fast børne- og ungerådgiver eller ergoterapeut i Specialgruppen for Børn og Unge skal du kontakte denne. Hvis ikke du har en børne- og ungerådgiver kan du kontakte Modtagelsen i Specialgruppen for Børn og Unge.
Behandlingen af ansøgningen vil altid ske efter en faglig vurdering, der blandt andet indeholder en konkret beskrivelse af behovet for støtte.
Hvis du vil vide mere
Formålet med ydelsen er at understøtte dit barns fysiske eller psykiske funktion og udvikling.
Når vi vurderer behovet for hjælpemidler, lægger vi vægt på, at barnet i videst muligt omfang og med størst mulig selvstændighed kan udføre aktiviteter som andre børn.
Hvis hjælpemidlet skal bruges i forbindelse med undervisning i skole eller i hjemmet, skal du søge skolen om støtte.
Kontakt
Specialgruppen for børn og unge
Sofiendalsvej 92 A 9200 Aalborg SVRing til os
99 31 27 55Skriv til os
Det med småt
Sagsbehandlingstiden er 8 uger, fra vi har modtaget din ansøgning.
Servicelovens § 112 og § 113.