Visiteret kørsel til børn og unge
Dit barn kan få bevilget kørsel til daginstitution, skole eller andet. Se, hvem du skal kontakte for at få bevilget kørsel. Se, hvordan du modtager køreplan. Bestil feriekørsel ved kørselsbevilling i ferier.
Sådan får du kørsel til dit barn
Få bevilget kørsel
Til og fra specialklasse og specialskole
Kontakt Pædagogisk Psykologisk Rådgivning på telefon: 93 52 02 22.
Til og fra specialbørnehave, DUS, aflastning og fritidstilbud.
Kontakt rådgiveren i specialgruppen på telefon 99 31 27 55 eller rådgiveren i familiegruppen i det område, hvor I bor på telefon: 99 31 33 33.

Opstart af kørsel
Når dit barn er blevet bevilget kørsel, får Kørselskontoret en kopi af bevillingen.
Vi tilrettelægger kørslen ud fra bevillingen. Der vil som udgangspunkt være op til 5 hverdages ekspeditionstid for igangsættelse af kørsel.
Du modtager køreplanen før opstart via Digital Post.
Kørselskontoret arrangerer kun kørsel mellem de adresser, der er angivet i bevillingen. Kontakt os, hvis du har spørgsmål om den aktuelle planlægning.

Hvis du vil vide mere
Som forælder til et barn med kørselsbevilling i skolernes ferier, har du mulighed for at tilmelde feriekørsel til for eksempel DUS og børnehave.
Alt normal kørsel sættes på pause i skolernes ferier. Derfor skal du bestille feriekørsel til dit barn, hvis det skal i DUS eller børnehave i skolernes ferie.
Det er dit ansvar, at du sørger for tilmelding til feriekørsel. Overskrider du fristen for tilmelding, skal du selv sørge for kørsel i ferien.
Se frister for tilmelding under "Tilmeld feriekørsel".
Vi arrangerer så vidt muligt samkørsel, så flere børn kører sammen. Dit barn skal være klar til det tidspunkt, der er oplyst i køreplanen. Bilen kører efter 3 minutter. Derefter må du selv sørge for transport.
Vi sender køreplan for en 14-dages periode med Digital Post. Hvis du ser fejl i køreplanen, skal du hurtigst muligt kontakte os. Sker der større ændringer på dit barns rute i løbet af skoleåret, får du tilsendt en ny køreplan. Chaufførerne har lov til at lave mindre justeringer på dit barns rute, uden at du modtager en ny køreplan.
Sygdom i mindre end en uge
Er dit barn syg eller fraværende i mindre end en uge, skal du meddele det direkte til vognmanden. Oplys det vognnummer, som er angivet på køreplanen. Hvis du har mere end én vognmand, skal de begge kontaktes.
Sygdom i mere end en uge
Hvis dit barn er ramt af sygdom eller er fraværende i mere end en uge, skal du meddele det til Kørselskontoret. Så vil dit barns rute blive justeret i den periode.
Sygdom, der opstår i løbet af dagen
Hvis dit barn bliver syg i løbet af dagen og skal hjem før den planlagte kørsel, skal du selv sørge for hjemkørsel.
Du er velkommen til at kontakte vognmanden, hvis du vurderer, at der er oplysninger om dit barn, som kan være nyttige for chaufføren. Der kan også være oplysninger om chaufføren og vognen, der kan være nyttige for dig som forælder.
Vi stiller krav til vognmændene om et fast chaufførteam. Chauffører, som kører med børn og unge i Aalborg Kommune, skal have en ren børneattest og straffeattest.
Vi stiller også krav til, at chaufførerne skal hjælpe børn og unge med elkørestole ind og ud af vognen i den faste kørsel. Det kræver dog, at chaufføren er instrueret i brug af den konkrete elkørestol. Den instruktion skal forældre, bosteder eller institutioner give chaufføren.