Samtale om alkohol - bliv klogere på dine alkoholvaner
Alkohol og sundhed hænger tæt sammen. Derfor er spørgsmål om alkohol og alkoholvaner altid aktuelle.
Få hjælp til at arbejde med dine alkoholvaner
Et stort forbrug af alkohol kan have konsekvenser for dig og dine nærmeste.
Er du bekymret for dit alkoholforbrug, så ring til Center for Sundhedsfremme og bestil tid til en alkoholsamtale.
Center for Sundhedsfremme tilbyder alkoholsamtaler, der varer omkring ½-1 time. Du kan få en eller flere samtaler. Tilbuddet er gratis og gælder alle over 18 år.
Alkoholsamtalen - et redskab til at ændre noget
En alkoholsamtale kan inspirere dig til at tænke over dit eget forbrug, din holdning til alkohol og eventuelt give dig redskaber til at ændre noget. Samtalen kan blandt andet handle om:
- Har du tænkt over dit forbrug og dine alkoholvaner?
- Hvad kan du godt lide ved at drikke alkohol?
- Har du nogensinde været bekymret over dit forbrug?
- Har du overvejet at nedsætte dit forbrug på et tidspunkt?
Kontakt Center for Sundhedsfremme for at få tid til en samtale og bliv klogere på dit alkoholforbrug.
Kontakt
Center for Sundhedsfremme
Fyrkildevej 7 9220 Aalborg ØstRing til os
99 31 69 99Skriv til os
Sundhedsstyrelsen anvender begrebet genstandsgrænser i deres anbefaling om alkoholforbrug.