Skip til hoved indholdet
    Hjem Mit liv Seniorliv Boliger til seniorer Bolig

Thomas Boss Gade, ældreboliger

Ældreboligerne Thomas Boss Gade ligger i en fire-etagers ejendom centralt i Aalborg.

Adresse

Thomas Boss Gade 12
9000 Aalborg

Antal pladser

19

Læs mere om ældreboligerne

Ældreboligerne Thomas Boss Gade blev opført i 1993 og ligger i et ejendomskompleks med i alt 61 familie-, ældre- og ungdomsboliger.

19 af lejlighederne er to-værelses ældreboliger på 60-68 m2, der består af stue, køkken, værelse, bad og entre. Nogle af lejlighederne har adgang til altan.

Ældreboligerne Thomas Boss Gade administreres af Vivabolig. Se informationer om husleje, indskud, plantegninger med mere på Vivaboligs hjemmeside.

Sådan gør du

Kommunen skal visitere dig til en ældrebolig. For at blive visiteret til en ældrebolig skal du for eksempel:
  • have en funktionsnedsættelse, men være i stand til at klare dig i en selvstændig bolig
  • have behov for en bolig med gode adgangsforhold og en indretning, der er velegnet for gangbesværede
Hvis du har behov for en ældrebolig, kan du henvende dig til Myndighedsafdelingens Kontaktcenter: telefon 99 82 50 00 eller mail: kontaktcentret@aalborg.dk.

På Kontaktcentret er sundhedsfagligt personale klar til at modtage og behandle alle nye henvendelser samt give råd og vejledning. Kontaktcentret hjælper også videre til rette afdeling, team og medarbejder.

Kontaktcentret har åbent klokken 8 til 15 mandag, tirsdag, onsdag og fredag samt klokken 8 til 17 om torsdagen.

Har du set...

Aalborg Kommune

Boulevarden 13
9000 Aalborg

CVR-nummer: 29189420

Let digital adgang