Skip til hoved indholdet

Bestil afgangs- eller eksamensbevis fra folkeskolen

Hvis du har mistet dit originale afgangs- eller eksamensbevis, kan du få en kopi fra Stadsarkivet.

Bestil afgangsbevis (MitID)

Har du ikke MitID, eller har du brug for hjælp til selvbetjening, så kontakt Aalborg Stadsarkiv.

Bestil afgangsbevis

Har du taget afgangseksamen fra en folkeskole i Aalborg Kommune eller fra Nibe, Hals eller Sejlflod Kommune, kan du få en kopi af dit afgangsbevis fra Aalborg Stadsarkiv.

Brug selvbetjeningslinket og skriv "Afgangsbevis" i emnefelt.

Stadsarkivet har brug for følgende oplysninger for at kunne finde dit afgangsbevis:

  • Dit navn på det tidspunkt, hvor afgangsbeviset blev udstedt.
  • Hvilken skole du gik på.
  • Afgangsår.
  • Og eventuelt klasse.

Er du under 25 år?

Hvis du har taget afgangsprøve i Aalborg Kommune, og endnu ikke er fyldt 25 år, kan du hente en digital kopi af dit afgangsbevis via borger.dk.

Bestil afgangsbevis fra folkeskolen på borger.dk

Kontakt

Aalborg Stadsarkiv

Arkivstræde 1 9000 Aalborg

Ring til os

99 31 42 20

Skriv til os

Det med småt

Lovgrundlag for bevaring af afgangsbeviserne

Bekendtgørelse om bevaring og kassation af digitalt skabte data og dokumenter fra kommunerne (retsinformation.dk), Bekendtgørelse nummer 183 af 26/01/2018, punkt 6,1.

Bekendtgørelse om bevaring og kassation af papirarkivalier i kommunerne (retsinformation.dk), Bekendtgørelse nummer 184 af 26/01/2018, punkt 6,1 og

Bekendtgørelse om bevaring og kassation af arkivalier i primærkommunerne (retsinformation.dk), bekendtgørelse nummer 1000 af 28/09/2004, punkt 8B.

Lovgrundlag for folkeskolernes opbevaring af kopi af originalbeviser

Kommuner og deres institutioner skal være opmærksomme på Børne- og Undervisningsministeriets bekendtgørelse nummer 1128 af 14. november 2019 om folkeskolens prøver (prøvebekendtgørelsen), hvorefter skolelederen ifølge § 60, stykke 2, skal opbevare kopier af de udstedte originalbeviser.

Ifølge Børne- og Undervisningsministeriets udtalelse til en kommune, kan en skole ikke nøjes med at udskrive karaktererne fra kommunens elevsystem, idet skolen skal opbevare kopier af originalbeviserne. Aflevering af originalbeviserne til kommunens modtagende arkiv, aftales mellem kommunen og arkivet.

Afgangsbeviset indeholder oplysninger om, hvilken undervisning eleven har deltaget i, standpunktskarakterer og resultater fra 9. klasseprøven.

Måske du også er interesseret i

Har du set...

Aalborg Kommune

Boulevarden 13
9000 Aalborg

CVR-nummer: 29189420

Let digital adgang