Forskellige typer af specialundervisningstilbud
Skolegang i et specialundervisningstilbud
I Aalborg Kommune arbejder vi hver dag med at tage hånd om alle børn i skolen og sikre, at alle har de bedste forudsætninger for læring og trivsel i inkluderende læringsfællesskaber. Nogle børn har imidlertid særlige behov, der kræver, at de har hele eller dele af sin skolegang i et andet miljø, end hvad distriktsskolen kan tilbyde. Disse børn har mulighed for at have sin skolegang i et specialundervisningstilbud. I disse tilbud arbejder vi også inkluderende og støtter børnene i at være en del af nære læringsfællesskaber - altid med udgangspunkt i det enkelte barns kompetencer og forudsætninger og med sigte på at øge barnets læring og trivsel.
Specialundervisningstilbuddene er blandt andet kendetegnet ved:
- færre elever i klassen
- en fokuseret specialpædagogisk indsats, der er tilpasset elevgruppens udfordringer og behov
- et øget forældresamarbejde
Et specialundervisningstilbud kan bestå af specialklasser, der er placeret på 21 folkeskoler fordelt i hele kommunen, og specialskoler der er selvstændige skoler.
Årlig revurdering af dit barns specialpædagogiske behov (revisitation)
Udviklingen hos børnene i specialundervisningstilbud følges løbende. Én gang om året tages der stilling til, om barnet fortsat skal have sin skolegang i specialundervisningstilbuddet, eller om et andet skoletilbud i højere grad vil kunne
sikre elevens læring og trivsel. I som forældre og eventuelt jeres barn er naturligvis inddraget i drøftelserne med skolen og PPR i denne forbindelse.
Læs mere om revisitation til specialundervisningstilbud
Undervisning er vigtig for alle børn
Skolerne skal udfordre alle børn, så de bliver så dygtige, de kan - det gælder naturligvis også for børn i alle kommunens
forskellige specialundervisningstilbud. Den faglige læring vægtes derfor ligesom god trivsel højt i alle specialundervisningstilbud og er vigtig for alle børn, fordi faglig læring og god trivsel har en positiv og understøttende påvirkning på hinanden – går hånd i hånd.
Arbejdet med fagene tager ligesom i almenskolen udgangspunkt i fælles mål med individuelle læringsmål for de enkelte elever. Undervisningen kan eksempelvis være organiseret fagdelt, i emneuger eller temadage. I specialundervisningstilbuddene kan visse elevers forudsætninger for læring dog i højere eller lavere grad være begrænsede. Derfor kan de undervises på et lavere klassetrin end elevens alder.
Nogle elever kan i helt særlige tilfælde på samme baggrund fritages for et eller flere fag - dog ikke dansk og matematik. Ved fritagelse skal eleven have anden undervisning i de frigivne timer. Beslutning om fritagelse træffes af skolelederen i tæt samråd med forældre og PPR og sker på baggrund af en pædagogisk psykologisk vurdering og altid med forældresamtykke.
Specialpædagogisk elevplan (SPE)
I Aalborg Kommune skal skolerne udarbejde elevplaner for alle børn. Dette gælder også for eleverne i specialundervisningstilbuddene, hvor elevplanen kaldes en specialpædagogisk elevplan (SPE). I SPE’en tilføjer skolens personale en generel beskrivelse af eleven og en beskrivelse af aktuelle læringsmål, læringsmål der er på pause og opnåede læringsmål. Her beskrives såvel de faglige læringsmål som læringsmål for elevens motoriske, sociale, sproglige og personlige udvikling.
Læs om de forskellige typer af specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune nedenfor.
ADHD-klasserne
Hvilke specialpædagogiske behov har eleverne i ADHD-klasserne?
Elevgruppen består af elever med særlige udfordringer i forhold til koncentration, impulshæmning, arbejdshukommelse, kommunikation og i det sociale samspil. Fællesnævneren er, at eleverne har ADHD eller ADHD-lignende symptomer men også andre forskellige diagnoser og udfordringer. De fleste elever arbejder fagligt under niveau eller på et lavere klassetrin.
Elever, der visiteres til ADHD-klasser, har en kortere eller længere periode behov for et velstruktureret specialpædagogisk miljø med en individuelt tilrettelagt undervisning, både hvad angår den faglige indlæring og den sociale læring. Der ses ofte et behov for skolegang i en mindre undervisningssammenhæng, end hvad almenskolen kan tilbyde. Eleverne har behov for kommunikative metoder og social træning blandt andet for at understøtte og styrke elevens kompetence til at aflæse egne og andres intentioner og følelser.
Den specialpædagogisk tilgang skal være helhedsorienteret og tage udgangspunkt i elevens kompetencer og forudsætninger. Der er behov for en anerkendende pædagogik, hvor alle elever mødes individuelt ud fra deres forskellige udfordringer og diagnoser og med udgangspunkt i et inkluderende børnesyn. Generelt og konkret skal det være et pædagogisk miljø, hvor der kan indlægges pauser og gives mulighed for fysisk aktivitet og/eller skærmning fra forstyrrelser og sanseindtryk, og hvor der er opmærksomhed på elevens behov for forberedelse og anvisning af handlemuligheder.
Hvordan er vores børnesyn?
I ADHD-klasserne arbejdes der ud fra et ressourceorienteret børnesyn, hvor eleven altid understøttes i at indgå i sociale fællesskaber. Der er forventninger til eleverne, da det at kunne selv skaber selvværd og selvtillid. Derfor stilles der passende krav, som er afstemt efter elevens alder og funktionsniveau. Udgangspunktet i ADHD-klasserne er, at hvis eleven ikke lykkes, er der noget, de voksne mangler at lære dem. Derfor er den voksnes ansvar, at eleven kan lykkes.
Elever er altid en del af en given kontekst og deres adfærd og opførsel ændre sig i forhold til den kontekst, de er en del af. Der arbejdes derfor helt bevidst med at ændre kontekst for den enkelte elev. Det er altid teamets fælles ansvar at ændre kontekst, afprøve nye pædagogiske tilgange og at få en pædagogik til at lykkes omkring en elev.
I ADHD-klasserne arbejdes der ud fra en anerkendende tilgang til eleven, hvor formålet er at forstå eleven, og møde den, hvor den er. Det er et mål, at eleven i videst muligt omfang kan deltage i almene sammenhænge og fællesskaber. Derfor arbejdes der inkluderende med sigte mod livsduelighed for alle.
Hvor ligger ADHD-klasserne?
ADHD-klasserne er placeret på forskellige folkeskoler fordelt i Aalborg Kommune
- Sofiendalskolen
Lange Müllers Vej 18, 9200 Aalborg SV
Klassetrin 0.- 5. klasse
DUS-specialgruppe 0.- 5. klasse - Højvangskolen
Tingstedet 20, 9230 Svenstrup
Klassetrin 5.- 10. klasse
DUS-specialgruppe 5.- 10. klasse
Hvordan samarbejder vi med forældrene?
I ADHD-klasserne er forældresamarbejdet et vigtigt element for elevernes skoletrivsel. Forældrene bidrager til elevernes skolegang som en vigtig støtte og ressource. Et tæt, tillidsfuldt og gensidigt forpligtende samarbejde mellem skole og forældre bidrager til at skabe helhed og tryghed for eleverne individuelt, socialt og fagligt. Forældre er selvsagt dem, der kender deres barn bedst, så den fælles viden, der findes mellem forældre og skole, er grundlag for skabe trivsel og sammenhæng i hele barnets liv.
Der er afsat tid til at samarbejde med forældrene i løbet af skoleåret. Det er her vigtigt for samarbejdet, at forældrene respektere, at undervisning-/DUS-tid ikke kan danne ramme om det direkte forældresamarbejde, da personalets tid er optaget af arbejdet med eleverne. I hverdagen foregår samarbejdet mellem skole og hjem fortrinsvist via Skoleintra, elevens kontaktbog eller telefonopkald. Derudover kan der være individuelle aftaler om regelmæssig kontakt via telefonopkald, sms, samtaler ved aflevering eller afhentning eller andet.
Der afholdes forældremøder, skole-hjemsamtaler i løbet af året. Ligeledes kan forældre inviteres i forbindelse med revisitation eller netværksmøder med deltagelse af eksterne samarbejdspartner som PPR, socialrådgivere, UU-vejledere eller andre.
Hvordan arbejder vi med elevernes læring og trivsel?
I ADHD-klasserne er fokus på at styrke elevernes kompetenceområder, kompensere for deres vanskeligheder ved at give dem nye handlemuligheder og strategier. I denne proces tages der altid udgangspunkt i den enkelte
elev og dennes vanskeligheder.
Der arbejdes generelt med en høj grad af struktur og voksenguidning i de mindre klasser mod en højere grad af selvforvaltning og ansvar for eget liv og læring i udskolingen. Der er hele tiden klare rammer for undervisningen i gruppen i kombination med virksomme og hensigtsmæssige individuelle pædagogiske løsninger for den enkelte elev.
Da eleverne udvikler sig i fællesskaber med andre, er det vigtigt, at der arbejdes med elevernes personlige og sociale kompetencer. Der er her forskel på, hvordan der arbejdes med det i indskolingen og i udskolingen. I de små klasser arbejdes der med socialisering til skoleverdenen. Eleverne skal mødes i forhold til deres personlige, sociale og faglige udvikling - og alle tre perspektiver skal prioriteres. I udskolingen skal eleverne gøres klar til at bevæge sig selvstændigt ud i verden. Her er der fortsat fokus på personlige, sociale og faglige kompetencer.
Lærere og pædagoger arbejder professionelt med konflikthåndtering, hvor der er behov for en høj grad af relationskompetence. Derudover arbejder lærere og pædagoger også meget bevidst med, hvordan der kommunikeres og hvilke kommunikationsmetoder, der anvendes i forhold til den enkelte elev eller grupper af elever. Generelt er det væsentligt, at de fagprofessionelle på området er fagligt dygtige og kan udvise en høj grad af faglig fleksibilitet og kreativitet for at nå den enkelte elev.
I ADHD-klasserne arbejdes der med læringsmål med udgangspunkt Min Uddannelse - og der udarbejdes Specialpædagogiske Elevplaner for alle elever med individuelle mål for den enkelte elev eller for grupper af elever. Der laves formulerede mål, der passer til elevgruppen (her kan der være tale om mål for gruppen eller for den enkelte elev). I specialklassen udarbejdes desuden et tillæg, hvor der lægges særlig vægt på personlige og sociale mål.
Der arbejdes med særlige didaktiske overvejelser for at fremme elevernes læring (specialpædagogiske tiltag), hvor der tages særlige individuelle hensyn til elevernes særlige specialpædagogiske behov. Udgangspunktet tages i en struktureret, visuel understøttet pædagogik.
Organiseringen af læringssituationen er yderst vigtig. Der arbejdes med en tæt, trinvis guidning i læringssituationer, hvor gentagelse bruges i høj grad. I ADHD-klasserne arbejdes der med en praksisnær tilgang til læring og
tematiserede læringsforløb, som alle eleverne profiterer af.
Der arbejdes med en høj grad af forberedelse og forforståelse før og i undervisningssituationerne, hvor det er vigtigt, at der i en læringssituation altid er en plan B i, og at læringssituationerne løbende tilpasses.
Hvordan arbejder vi med elevernes overgange?
Ved indskrivningsmødet er der eksempelvis fokus på forældresamarbejde, en fælles forståelse af at et ophold i en ADHD-klasse ideelt set en kortere periode – og at der arbejdes mod inklusion på alle klassetrin samt selvstændiggøres eksempelvis med bustræning. På indskrivningsmødet gives taletid til alle deltagere på mødet for at få et helt billede af eleven.
I samarbejdet mellem distriktsskolen og ADHD-klasserne i forbindelse med inklusion er det vigtigt, at der kontinuert evalueres på forløbet - hvad går godt/hvad gik knap så godt. Klare rammer og mål for elevens inklusionsforløb er også noget af det, der lægges meget vægt på.
I ADHD-klasserne er elevgruppen opdelt i to, hvor de yngste 0.-5. klasse er på Sofiendalskolen og 5.-10. klasse er på Højvangskolen. 5. klasse er også på Sofiendalskolen, for at kunne undgå skoleskift, hvis eleven vurderes at kunne inkluderes fuldt ud i 6. klasse. Flere af eleverne vil dog opleve et skift mellem Sofiendalskolen til Højvangskolen i deres skoletid. Denne organisering er ny, hvorfor de to skoler fortsat arbejder på en kvalificeret og konkret procedure for samarbejdet i overgangen. Værdierne der kendetegner denne overgang er blandt andet tryghed i overgangen for både elev og forældre og vidensoverlevering fra afgivende til modtagende skole, så den specialpædagogiske indsats opleves som et kontinuert forløb.
Samarbejdet i udskolingen foregår i et tæt samarbejde med UU-vejlederen, der deltager i klassen og i samarbejdet med forældrene. Der foregår et særligt tilrettelagt og udvidet forløb for de fleste elever i udskolingen, hvor UU-vejlederen ligeledes er relevant i forhold til efterskoleophold på enten almen- eller specialefterskoler.
Hvordan samarbejder vi med PPR?
ADHD-klasserne samarbejder med et tværfagligt PPR-team med en specialiseret viden om elevgruppens læringsforudsætninger. PPR-teamet tilbyder vejledningsforløb, vurderinger og andre indsatser, der er fleksibelt tilpasset behovet i klasserne. Vejledningsforløbene har altid et stærkt fokus på at medudvikle den pædagogiske og læringsmæssige praksis i samarbejde med personalet. Forældrene samarbejder i hverdagen altid med det pædagogiske personale i klasserne. Hvis forældrene har bekymring for deres barns udvikling såvel fagligt som personligt eller socialt, kan PPR altid inddrages dette i samarbejde.
SamRum
I ADHD-klasserne samarbejder PPR med skolens ledelsesansvarlige og ressourcepersoner i SamRum. Formålet med SamRum er at etablere et professionelt læringsfællesskab, hvor der er fokus på samskabelse af løsninger og indsatser. Det er på disse møder, at indsatserne prioriteres, koordineres og kvalificeres. Der følges ligeledes op på indsatserne og elevernes udvikling. Der opsamles og deles viden og udviklingen af det pædagogiske miljø planlægges. På SamRumsmøder kan der endvidere foretages korte analyser af problemstillinger, som kan medvirke til, at skolens personale og ressourcepersoner kan igangsætte indsatser i forhold til eleverne. Man kan også besluttes, at der afholdes et dialogmøde, hvor der foretages en mere grundig analyse.
DELTA-klasser
Hvad er en DELTA-klasse?
DELTA-klasser i Aalborg Kommune er en ny måde at danne skoleklasser, hvor distriktsbørn og børn med autisme eller autismelignende vanskeligheder går i samme klasse, og indgår med lige deltagelsesmuligheder i det samme læringsfællesskab.
En høj grad af struktur, forudsigelighed og voksenstøtte sikrer, at alle børnene kan deltage og trives i klassefællesskabet. Klasserne vil fra opstarten bestå af 12 børn fra skoledistriktet og 4 børn med autisme eller autismelignende vanskeligheder, der har udfordringer inden for socialt samspil, forestillingsevne og kommunikation.
Når vi sætter børnene sammen på denne måde, viser forskning, at det er til gavn for alle. Børn med specialpædagogiske behov får mulighed for at indgå i læringsfællesskaber, hvor de kan udvikle en stærk faglighed og få styrket deres sociale kompetencer. Hele klassen får mulighed for at opleve fordelene ved at være forskellige og anerkende hinandens forskelligheder som en styrke.
DELTA står for:
Deltagelse for alle
Ens fremfor forskellige
Læring i fællesskab
Tryghed i skolelivet
Ambitiøs på alles vegne
DELTA-klassens værdisæt
Det grundlæggende værdisæt, som alle omkring DELTA-klasser arbejder ud fra er:
- Alle børn gør det godt, hvis de kan
- Alle har mod på at deltage i verden
- Alle børn har ret til deltagelse i fællesskaber, hvor de lærer og trives
- Hvis børn ikke lærer på den måde, vi underviser, må vi undervise dem på en måde, så de lærer
Hvordan omsættes værdisættet i praksis?
Børnene mødes af voksne, som har fokus på struktur, tydelighed, tryghed og positive relationer. I opbygningen af skoledagen er der fokus på at skabe læringsfællesskaber, hvor alle børn kan lære og udvikle sig sammen fagligt, personligt og socialt. De voksne møder børnene med tankegangen, at det er de voksne, der skal tilpasse sig børnenes lærings- og trivselsmæssige behov.
Undervisningen tilrettelægges ud fra en kombination af almen- og specialpædagogiske principper, hvor fokus er på fællesskabet og det enkelte barns deltagelse. Undervisningen er tilrettelagt ud fra en differentieret tilgang under hensyntagen til det enkelte barns behov. Der er fokus på at tage afsæt i børnenes styrker og interesser i læring og leg.
Hvordan er dagligdagen i DELTA-klassen?
Vores mål med den pædagogiske tilgang i DELTA er, at alle børn skal have det godt individuelt og med hinanden. Det betyder, at dit barn vil have sin skolegang i en struktureret og forudsigelig hverdag, hvor vi bruger visuelle støttesystemer, metoder til selvregulering, kontakt og kommunikation, samt arbejder for at etablere gode overgange og muligheder for pauser i løbet af dagen.
De voksne omkring klassen arbejder sammen om at opnå en fælles forståelse og tilgang til alle børn. Klasselokalet er indrettet, så det giver mulighed for at imødekomme børnenes behov for et struktureret, trygt og forudsigeligt læringsmiljø. I DELTA-klasserne bliver dit barn undervist af voksne med særlig viden om autisme. De underviser og forbereder sig sammen, og der er hele tiden to voksne til stede i klassen.
Hvordan arbejder vi med holddeling og social læring?
Alle børn indgår i holddeling med børn fra årgangen. To gange om ugen bliver de fire visiterede børn med specialpædagogiske behov undervist i faget Social Læring. Resten af klassen får undervisning med andre børn fra årgangen, hvor der er fokus på eksperimenterende og problemløsende undervisning, faglig udvikling og udvikling af fællesskaber på tværs. Social Læring foregår på et lille hold bestående af de fire visiterede børn og to voksne. Her arbejdes der med at udvikle børnenes sociale færdigheder.
Alle aktiviteter er legebaserede, og legene fra Social Læring gentages bagefter med hele klassen for at understøtte børnenes brug af strategierne herfra i det store fællesskab. Erfaringer fra lignende tilbud viser, at børnene i stor grad formår at udvikle deres evne til at indgå i og profitere af lege med andre børn.
DELTA-klasser er placeret på 3 folkeskoler i Aalborg Kommune
- Gl. Hasseris Skole,
Mester Eriks vej 57, 9000 Aalborg - Stolpedalsskolen,
Stolpedalsvej 2, 9000 Aalborg - Mellervangskolen
Frøstrupvej 4, 9220Aalborg Øst
Er der DUS tilknyttet DELTA-klassen?
DUS-tiden foregår sammen med børnene i skolens almene DUS. Der vil i DUS- tiden være tilknyttet ekstra personale.
Hvem er DELTA-teamet?
DELTA-teamet består af lærere og pædagoger omkring klassen og skolens ledelse, samt psykologer, ergoterapeut og konsulenter fra PPR og Fagcenter for Børn og Unge. Teamet varetager sammen den fortsatte og løbende udvikling af DELTA-klasserne.
Hvordan samarbejder vi med forældre til børn i DELTA-klassen?
I DELTA-klassen er der et tæt skole-hjemsamarbejde, hvor vi fokuserer på samarbejde og gensidig åbenhed. Skole-/hjemsamarbejdet er altid individuelt tilpasset, og tager afsæt i den enkelte families behov. Udover det direkte forældresamarbejde afholder skolen i samarbejde med Skoleforvaltningens DELTA-team workshops for forældrene til de visiterede børn, hvor fokus er på de udfordringer, som man kan opleve, når ens barn har særlige behov. Skolen afholder forældremøder for hele klassen omkring eksempelvis planlægning af børnefødselsdage, legeaftaler og forståelse af, hvad autisme er.
Specialpædagogisk elevplan
For eleverne i DELTA-klasserne er det vigtigt, at lærere og pædagoger har positive og høje forventninger til eleverne og sætter udviklende og ambitiøse men realistiske læringsmål for eleverne. Dette giver eleverne succesoplevelser og mod til også at turde have høje forventninger til sig selv, troen på at kunne og evnen til at lykkes.
I Aalborg Kommune skal skolerne udarbejde elevplaner for alle eleverne. Dette gælder også for eleverne i DELTA-klasserne, hvor elevplanen kaldes en specialpædagogisk elevplan (SPE). I SPE’en tilføjer skolens personale en generel beskrivelse af eleven og en beskrivelse af aktuelle læringsmål, læringsmål der er på pause og opnåede læringsmål. Her beskrives såvel de faglige læringsmål som læringsmål for elevens motoriske, sociale, sproglige og personlige udvikling.
Hvordan samarbejder vi med PPR?
DELTA-klasserne samarbejder med et tværfagligt PPR-team med en specialiseret viden om elevgruppens læringsforudsætninger. PPR-teamet tilbyder vejledningsforløb, vurderinger og andre indsatser, der er fleksibelt tilpasset behovet i klasserne. Vejledningsforløbene har altid et stærkt fokus på at medudvikle den pædagogiske og læringsmæssige praksis i samarbejde med personalet. Forældrene samarbejder i hverdagen altid med det pædagogiske personale i klasserne. Hvis forældrene har bekymring for deres barns udvikling såvel fagligt som personligt eller socialt, kan PPR altid inddrages dette i samarbejde.
Fokusklasserne
Formålet med Fokusklasserne er gradvist at imødekomme, at flere børn har behov for særlige rammer i løbet af en skoledag. Med Fokusklasserne tilbyder Børn og Unge et skoletilbud af høj kvalitet så tæt på barnets hjem som muligt.
Med tilbud i børnenes nærområde, oplever børnene større meningsfuldhed og sammenhæng i deres liv, fordi de kan opretholde eksisterende venskaber og fritidsaktiviteter det sted, hvor familien bor.
Når barnets specialtilbud og det almene skolemiljø ligger tættere på hinanden, er der i højere grad mulighed for at arbejde med at skabe og bibeholde tilknytninger i overlappet mellem almen- og specialtilbud. For nogle børn vil en specialklasse være et midlertidigt tilbud.
Transporten til og fra skole skal være så overkommelig som muligt. Det er den, når barnet går i skole, så tæt på nærmiljøet som muligt. På den måde reduceres transporttiden og logistikken bliver betydeligt lettere for både børn og forældre.
Målgruppen, i en fokusklasse, er:
- Elever, der af PPR, er vurderet til at have et specialpædagogisk behov, og som aktuelt ikke trives og udvikler sig inden for de rammer almenskolen kan tilbyde.
- Elever, der oftest enten er henvist til udredning, eller allerede er udredt, med en eller flere diagnoser.
- Elever, der kan have udviklet belastningssymptomer i form af angst, høj grad af udtrætning, ufrivilligt skolefravær, stress og/eller psykosomatiske symptomer
- Elever, der har behov for individuelt tilrettelagt undervisning i børnefællesskabet med udgangspunkt i barnets særlige behov og nærmeste udviklingszone
- Elever, der har behov for særlig støtte socialt, kommunikativt og fagligt for at kunne indgå i et børnefællesskab
- Elever, der har behov for særlig opmærksomhed i forhold til deres specialpædagogiske behov og funktionsniveau i hverdagen – blandt andet i form af, at medarbejdere har viden om og ser diagnoser, som betydningsfulde i forhold til den konkrete pædagogiske tilgang.
- Elever, der har brug for særligt tilpassede specialpædagogiske rammer for at være en del af et mangfoldigt børnefællesskab, hvor børnene kan spejle sig i hinanden, og hvor særlige interesser og kompetencer ses som talenter, der kan understøttes og udvikles.
Hvilke skoler har Fokusklasser?
Med Fokusklasserne justerer vi på de fem skoler, der i forvejen har specialundervisningstilbud. Det er:
- Frejlev Skole
- Højvangskolen
- Tofthøjskolen
- Nr. Uttrup Skole
- Hals Skole
Tilbuddet gælder fra april 2024.
Egebakken og Kollegievejens skole
Hvilke specialpædagogiske behov har børnene på Egebakken og Kollegievejens Skole?
Elevgruppen er sammensat af elever, der ud over autisme eller autismelignende vanskeligheder kan have diagnoser eller massive problematikker vedrørende eksempelvis det intellektuelle funktionsniveau, koncentration, kommunikation samt motorik, sansebearbejdning, personlighedsudvikling og psykisk skrøbelighed. Eleverne kan ofte udvise symptomer på psykisk belastning i form af angst, stress og skolevægring. Specialpædagogisk er der brug for en helhedsforståelse af elevens behov, hvor tilgangene i høj grad bør være individuelt tilrettelagt ud fra en grundlæggende teoretisk forståelse af autisme.
Generelt set skal der udvises en meget høj grad af fleksibilitet i forhold til at tænke undervisning, hvor alle aspekter og muligheder kan inddrages. Der skal være fokus på at udvikle og understøtte elevens selvhjulpenhed, selvstændighed, livsduelighed og inklusionsmuligheder ud fra den enkelte elevs kompetencer og potentialer og dagsform. Ligeledes er det vigtigt at have opmærksomhed på dannelse af positive selvbilleder og forebyggelse af skolevægring. Derfor arbejdes der i anerkendende miljøer og eleven mødes med positiv guidning. Udvikling og trivsel skabes i en forstående og god atmosfære, hvor den gode relation er essentiel.
Hvordan er vores menneskesyn?
På Egebakken og Kollegievejens skole arbejdes der ud fra, at alle mennesker er født med deres individuelle fundament, og at dette har betydning for hvordan individet møder omverdenen og livet. Tænkningen er, at for alle mennesker er miljøet bidragende både i forhold til at skabe individets selv men også individets videre udvikling. Derfor tilpasses tilgang til den enkelte elev for at skabe det bedst mulige miljø til netop den elev. Således forsøger lærere og pædagoger hele tiden at skabe gode relationer og en tryg base for eleven, hvorfra omverdenen kan udforskes og eleven kan udvikle sig både fagligt, socialt og personligt. Denne udviklingsproces optimeres, hvis miljøet forstår og møder eleven på den rette og tryghedsskabende måde.
Generelt er tilgangen til eleverne en tilpasset grad af relation og struktur, hvor alle elever ses og mødes dér, hvor de er af forudsigelige, stabile og anerkendende lærere og pædagoger. Der arbejdes på, at eleverne danner et positivt selvbillede i et godt og venligt miljø - præget af guidning og ingen skæld ud, hvor grundtanken er, at alle elever gør det bedste, de kan.
Hvor ligger Egebakken og Kollegievejens skole?
Egebakken og Kollegievejens skole er specialskoler med egne matrikler
- Egebakken specialskole
Gennem Bakkerne 5, 9310 Vodskov
Klassetrin 0.-10. klasse
DUS-specialgruppe 0.- 10. klasse - Kollegievejens Skole
Kollegievej 1, 9000 Aalborg
Klassetrin 0.-10. klasse
DUS-specialgruppe 0.- 10. klasse
Hvordan samarbejder vi med forældrene?
Forældrene ses altid som en ressource i forhold til arbejdet med eleven. Forældresamarbejdet prioriteres højt, da der er en forståelse af, at forældrenes viden om eleven medvirker til at give lærere og pædagoger et mere fuldendt billede af elevens kompetencer og potentialer til gavn ved tilrettelæggelsen af elevens læringsforløb.
Der er fokus på, at en fælles forståelse af eleven og et tæt samarbejde har stor betydning for elevernes læring og trivsel. Der er derfor daglig kontakt med forældrene gennem Aula. Derudover afholdes et fast antal møder om året, ligesom forældrene kan anmode om møder med de parter, som forældrene finder relevante, eksempelvis PPR, sagsbehandler, familiekonsulent og så videre.
Hvordan arbejder vi med elevernes læring og trivsel?
På Egebakken og Kollegievejens skole kan et planlagt læringsforløb kendetegnes ved tre faser: 1. før, 2. praksis i klassen og 3. efter. Disse tre faser er tiden, hvor lærere og pædagoger samarbejder om tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af undervisningen. Praksis i klassen er en fase i sig selv, hvor eleverne arbejder med de opstillede læringsmål inden for den ramme, som lærere og pædagoger har planlagt. Det er vigtigt, at eleverne i denne fase er involverede i egen læringsproces. Igennem elevsamtaler inkluderes eleven, hvor det er muligt i forhold til dennes læringsmål og evalueringen af disse.
Det faglige arbejde er baseret på et dybdegående kendskab til eleven, hvor individuelle læringsmål, både fagligt, socialt og personligt, og ud fra elevens niveau, behov, interesser, motivation med mere er styrende for undervisningen, der tilrettelægges i elevens specialpædagogiske elevplan. Med udgangspunkt i den enkelte elevs udviklingstrin vælges de teknologier, der kan hjælpe med til at udvikle og understøtte elevens måde at møde verden på. Højtfungerende elever arbejder eksempelvis med læringsplatforme og læringsportaler, mens elever på lavere funktionsniveau arbejder med billedkommunikation via apps på iPad’en. IT bliver også anvendt, så eleven har mulighed for at få indsigt i omverdenen ved hjælp af oplæsning, visualisering, guidning, søgen af informationer med mere.
Eleverne er letpåvirkelige og stressbare. Derfor er bevægelse en stor og vigtig del af elevernes dagligdag - undervisning kan for eksempel tage udgangspunkt i læring gennem flere forskellige former for bevægelse, såsom morgengåture, gåture i skoven, løb, cykling og andre sportsaktiviteter.
Egebakken og Kollegievejens skole laver læringssamtaler med de elever, der kan udtrykke og formulere sig, hvor der samtales om elevens mål og ønsker. Ellers er det personalegruppen, i tæt samarbejde med elevens nærmeste, der udforsker og formulerer elevens ønsker og behov ved at se verden gennem elevens øjne. Samtalerne tages, når eleven er klar, og de bliver således motiverende og meningsgivende for eleven. ”Ugesamtaler” bruges både progressivt og evaluerende.
De fysiske rammer har en stor betydning i det pædagogiske arbejde med eleverne. Derfor har hvert team/klasse flere lokaler til rådighed. Elevernes arbejdspladser og lokaler/fællesrum er designet efter den enkelte elevs behov samt pågældende elevgruppe. Der er pauserum/sanserum som dels kan give eleven ro, og dels fremme den sociale interaktion med de øvrige elever.
Hvordan arbejder vi med elevernes overgange?
Ved indskrivningen af eleven afholdes der et overleveringsmøde med skole, forældre og den afgivende institution, hvor Egebakken eller Kollegievejens skole inviterer relevante personer omkring eleven. I denne forbindelse er der også mulighed for, at eleven og forældrene kan komme på besøg inden skolestart, i det omfang som er meningsfuldt, ligesom der kan planlægges en langsom eller hurtig indkøring. Der er her særligt fokus på, at viden omkring eleven bibeholdes.
Når elever flytter fra ét klassetrin til det næste, er kontaktpersonerne helt centrale i overleveringen. Den tætte daglige kontakt mellem teamene betyder, at alle har kendskab til alle elever på skolen og besidder den rette handicapforståelse. Når der arbejdes med inklusion med eleverne sker det via praktik og delinklusion, enten til en K-klasse eller til almenskolen. I disse tilfælde søges efter den mest inkluderende klasse.
Skolen betragtes som et helhedstilbud, og der skelnes derfor ikke mellem undervisning og DUS for eleven. Til hver elev er der tilknyttet en fast kontaktlærer og kontaktpædagog, som er i elevens team. Til dette team er der
tilknyttet fast personale for at sikre genkendelighed.
Fra 8. klassetrin indleder UU-vejlederen et samarbejde med eleven, forældre og elevens kontaktpersoner. Der arrangeres relevante praktikforløb, hvor eleverne får mulighed for at afprøve eksempelvis STU-forløb og jobmuligheder inden for deres interesseområder. I disse forløb er mulighed for, at eleven kan blive fulgt og støttet af en kendt kontaktperson, såfremt der er behov for det.
Hvordan samarbejder vi med PPR?
Egebakken og Kollegievejens Skole samarbejder med et tværfagligt PPR-team med en specialiseret viden om elevgruppens læringsforudsætninger. PPR-teamet tilbyder vejledningsforløb, vurderinger og andre indsatser, der er fleksibelt tilpasset behovet i klasserne. Vejledningsforløbene har altid et stærkt fokus på at medudvikle den pædagogiske og læringsmæssige praksis i samarbejde med personalet. Forældrene samarbejder i hverdagen altid med det pædagogiske personale i klasserne. Hvis forældrene har bekymring for deres barns udvikling såvel fagligt som personligt eller socialt, kan PPR altid inddrages dette i samarbejde.
SamRum
På Egebakken og Kollegievejens Skole samarbejder PPR med skolens ledelsesansvarlige og ressourcepersoner i SamRum. Formålet med SamRum er at etablere et professionelt læringsfællesskab, hvor der er fokus på samskabelse af løsninger og indsatser. Det er på disse møder, at indsatserne prioriteres, koordineres og kvalificeres. Der følges ligeledes op på indsatserne og elevernes udvikling. Der opsamles og deles viden og udviklingen af det pædagogiske miljø planlægges. På SamRumsmøder kan der endvidere foretages korte analyser af problemstillinger, som kan medvirke til, at skolens personale og ressourcepersoner kan igangsætte indsatser i forhold til eleverne. Man kan også besluttes, at der afholdes et dialogmøde, hvor der foretages en mere grundig analyse.
G-klasser: Specialklasser for elever med generelle indlæringsvanskeligheder
Hvilke specialpædagogiske behov har eleverne i G-klasserne?
Eleverne i G-klasserne har primært nedsatte kognitive evner, der eksempelvis ses ved læring, men ofte også nedsatte sproglige, motoriske, sociale og sansemæssige forudsætninger. De har grundlæggende vanskeligheder med alle processer i forbindelse med læring og vanskeligheder med at forstå det, de oplever, især hvis det kræver abstrakt tænkning. Elevernes hukommelse er særligt udfordret, hvilket får betydning for udviklingen i deres læring.
Elevernes specialpædagogiske behov varierer, men overordnet set har de behov for et trygt klassemiljø med accept af forskellighed, hvor der tages udgangspunkt i ressourcer og kompetencer samt omgivelser, der formår at give dem tro på egne evner.
Eleverne skal kunne mærke, føle og se processen i deres læring. Der skal desuden arbejdes med kompenserende strategier, for at sikre at eleverne bedst muligt bevarer troen på sig selv. Det fordrer struktur og forudsigelighed, klare regler, tydelige voksne, gentagelser, meningsfulde aktiviteter, tilpassede krav, konkret sprog og kvalificerende it. Det er et mål i sig selv, at eleverne oplever succes og at lykkes i forhold til at gå i skole.
Hvordan er vores børnesyn?
Arbejdet i G-klasserne bygger på tanken om det hele barn, og dækker over et positivt børnesyn, der ser potentialerne i alle elever under hensyntagen til deres særlige forudsætninger. Der er et udbredt fokus på relationer (elev/elev, voksen/elev og forældresamarbejde), og at man får skabt succesoplevelser, der medfører udvikling og god trivsel. Dette for at opnå så selvstændig og meningsfuld en børne- og ungetilværelse som muligt.
I det pædagogiske arbejde er de voksnes handicapforståelse helt central. De voksne skal have indblik i elevens begrænsninger såvel som udviklingsmuligheder og selvforståelse. Der arbejdes løbende på, at eleverne bliver deltagere i forpligtende fællesskaber/undervisningsforløb og samtidigt udfordres på måder, der giver mulighed for at udvikle sig individuelt.
Hvor ligger G-klasserne?
G-klasserne er placeret på forskellige folkeskoler fordelt i Aalborg Kommune.
- Byplanvejens Skole
Byplanvej 2, 9210 Aalborg SØ - Stolpedalsskolen
Stolpedalsvej 2, 9000 Aalborg - Gl. Lindholm Skole
Lindholmsvej 65, 9400 Nørresundby - Tornhøjskolen
Tornhøjvej 1, 9220 Aalborg Øst
Gælder for alle skolerne:
Klassetrin: 1.-10. klasse
DUS-specialgruppe: 1.-3. klasse herefter mulighed for at blive optaget i specialgruppe på Fritidscenter
Hvordan samarbejder vi med forældrene?
I G-klasserne prioriteres samarbejdet i dagligdagen med forældre meget højt. Det sker løbende via:
- Fælles forældremøder
- Skole-/hjemsamtaler, hvor blandt andet elevens faglige og sociale udvikling drøftes
- Direkte kontakt i hverdagen (kontaktbog/telefonsamtaler)
- Netværksmøder med deltagelse af interne og eksterne samarbejdspartnere
- Minuddannelse.dk (den specialpædagogiske elevplan)
- Aula
Forældrenes deltagelse og støtte er vigtig ved skift og i særlige aktiviteter, der kan udfordre eleverne i løbet af deres skolegang.
Hvordan arbejder vi med elevernes læring og trivsel?
Tanken om læring, der tager udgangspunkt i elevens potentialer og kompetencer, er helt central i G-klasserne, idet eleverne er meget sårbare over for krav, der bliver for høje. For høje krav risikerer at give oplevelsen af ikke at slå til, mens for lave krav modsat vil give eleverne en følelse af ikke at skulle anstrenge sig. Der skal være fokus på barnets udviklingsmuligheder, og til enhver tid skal man arbejde med støtte forstærkning og kompensering for at understøtte barnets udvikling.
Det er en meget væsentlig tilgang, at der i alle klassemiljøer er en udstrakt accept af forskellighed, således der bliver rum for den enkelte elev til at udvikle sig, på trods af de faglige, personlige og/eller sociale udfordringer. Faglighed og personlig/social trivsel går hånd i hånd. Den pædagogiske tilgang er af den grund en vekselvirkning mellem det fælles grupperettede og det individuelle fokus.
Det tilstræbes i den daglige undervisning først og fremmest at skabe et trygt og udviklende klassemiljø, som giver mulighed for læring og trivsel for den enkelte elev. Der lægges vægt på systematik og konkret/visuel struktur og der arbejdes med genkendelighed, gentagelser og tydelige rammer med vægt på klasseledelse.
I G-klasserne er der stærkt fokus på at udvikle elevernes selvstændighed og livsduelighed. Derfor arbejder lærere og pædagoger også med at lære eleverne strategier, der kan være støttende, forstærkende og kompenserende for nogle af deres vanskeligheder.
Hvordan arbejder vi med elevernes overgange?
Overgange i en elevs skolegang kan indbefatte start i specialklasse, overgang fra en afdeling til en anden på egen skole og udskoling, hvor eleven skal starte sit ungdomsliv i et nyt tilbud. Skift og ændringer i elevernes dagligdag kan for nogle elever være udfordrende. Her er det særlig vigtigt med et tæt samarbejde mellem skole og hjem. Ved start i specialklasse inviterer ny skole til indskrivningsmøde, hvor alle parter forberedes på elevens start på skolen. Mødet afsluttes med, at der laves aftaler for opstart, blandt andet transport og evaluering af elevens start i skolen. Aftalerne skal sikre en god opstart for eleven. Eleven skal opleve et tilhørsforhold såvel socialt som følelsesmæssigt, samt have en oplevelse af at kunne opfylde krav og forventninger. I forbindelse med indskrivningsmødet kan aftales besøg i den klasse, eleven skal tilknyttes.
Når eleven skal skifte fra en afdeling til en anden i specialklassen, foregår det i et tæt samarbejde mellem de involverede team. Der arrangeres løbende fælles aktiviteter og emner på tværs af klasser for at sikre elevernes kendskab til hinanden på tværs af klasserne.
I udskolingsafdelingen er der samarbejde med den tilknyttede UU-vejleder. Udskolingsteamet sikrer, at der laves erhvervspraktik og fælles uddannelsesaktiviteter for grupper eller hele udskolingsklasser. Der arbejdes intensivt med udskolingsaktiviteter med elevdeltagelse, så eleven bliver vejledningsparat i forhold til deres videre forløb efter folkeskolen. Eleverne (og deres forældre) skal kende en bred vifte af de muligheder, eleven har efter folkeskolen og gøre overgangen til ungdomslivet så tryg som muligt for eleven. Eleverne fra G-klasserne kan i særlige tilfælde inkluderes i en almenklasse i udvalgte fag og på lige vilkår med de øvrige elever. Normalt sker det på den skole, hvor eleven går i specialklasse. Der vil i sådanne tilfælde laves en særlig handleplan, der løbende evalueres.
Hvordan samarbejder vi med PPR?
G-klasserne samarbejder med et tværfagligt PPR-team med en specialiseret viden om elevgruppens læringsforudsætninger. PPR-teamet tilbyder vejledningsforløb, vurderinger og andre indsatser, der er fleksibelt tilpasset behovet i klasserne. Vejledningsforløbene har altid et stærkt fokus på at medudvikle den pædagogiske og læringsmæssige praksis i samarbejde med personalet. Forældrene samarbejder i hverdagen altid med det pædagogiske personale i klasserne. Hvis forældrene har bekymring for deres barns udvikling såvel fagligt som personligt eller socialt, kan PPR altid inddrages dette i samarbejde.
SamRum
I G-klasserne samarbejder PPR med skolens ledelsesansvarlige og ressourcepersoner i SamRum. Formålet med SamRum er at etablere et professionelt læringsfællesskab, hvor der er fokus på samskabelse af løsninger og indsatser. Det er på disse møder, at indsatserne prioriteres, koordineres og kvalificeres. Der følges ligeledes op på indsatserne og elevernes udvikling. Der opsamles og deles viden og udviklingen af det pædagogiske miljø planlægges. På SamRumsmøder kan der endvidere foretages korte analyser af problemstillinger, som kan medvirke til, at skolens personale og ressourcepersoner kan igangsætte indsatser i forhold til eleverne. Man kan også besluttes, at der afholdes et dialogmøde, hvor der foretages en mere grundig analyse.
K-klasser: Specialklasser for elever med autismespektrumsforstyrrelser
Hvilke specialpædagogiske behov har eleverne i K-klasserne?
Elevgruppen har udfordringer i forhold til autisme eller autismelignende problematikker. Eleverne vil ofte udvise belastningssymptomer i form af angst, stress, skolevægring, og er i reglen meget sansesarte. Elevgruppens intellektuelle niveau er oftest samlet set inden for middelområdet. Den enkelte elevs læringsprofil kan være meget ujævn og elevgruppens læringsforudsætninger kan være meget spredte.
Specialpædagogisk er der behov for en individuelt tilrettelagt undervisning, der tager udgangspunkt i den enkelte elevs særlige behov, kompetencer og potentialer. Ligeledes kræver det en detaljeret viden om det hele barn, og omstændighederne ved tidligere skoleforløb forud for visitering til K-klassen. Undervisningen skal tage udgangspunkt i elevens styrkesider, interesser og dét, der giver mening for den enkelte elev. Eleverne undervises ofte i grupper og med et fokus på at udvikle fællesskabet og den enkeltes sociale og personlige kompetencer. Omgivelserne skal indrettes med tydelighed og en høj grad af visuel struktur med henblik på at øge elevens faglighed, selvstændighed og livsduelighed.
Der skal arbejdes ud fra en anerkendende pædagogisk tilgang med udgangspunkt i en tro på, at alle gør det bedste, de kan, i den aktuelle situation. En grundlæggende anerkendende pædagogisk tilgang, hvor eleven altid tilrettevises positivt frem for korrigerende er ligeledes vigtig for elevgruppen.
Hvordan er vores børnesyn?
K-klasserne er præget af en grundlæggende anerkendende tilgang med fokus på at etablere en god og betydningsfuld relation imellem eleven og den voksne og eleverne imellem. Der er en forståelse for, at elevens adfærd altid er udtryk for, hvad de aktuelt kan, og der guides ud fra en positiv tilgang. Ligeledes er der accept og anerkendelse af elevernes forskelligheder.
Der er også her fokus på, at eleverne er andet og mere end deres diagnoser, og skal mødes ud fra hver deres unikke personlighed. Dette fokus forudsætter et tæt og respektfuldt forældresamarbejde.
Hvor ligger K-klasserne?
K-klasserne er placeret på forskellige folkeskoler fordelt i Aalborg Kommune
- Frejlev Skole
Frejlev Skolevej 7, 9200 Aalborg
Klassetrin: 0.-10. klasse
DUS-specialgruppe: 0.-10. klasse - Kærbyskolen
Oluf Borchs Vej 2, 9000 Aalborg
Klassetrin: 0.-6. klasse
DUS-specialgruppe: 0.-6. klasse - Mellervangskolen
Stenbjergvej 96, 9220 Aalborg Øst
Klassetrin: 0.-10. klasse
DUS-specialgruppe: 0.-10. klasse - Seminarieskolen
Mylius Erichsens Vej 127, 9210 Aalborg SØ
Klassetrin: 0.-10. klasse
DUS-specialgruppe: 0.-10. klasse - Vestbjerg Skole
Bakmøllevej 280, 9380 Vestbjerg
Klassetrin: 0.-10. klasse
DUS-specialgruppe: 0.-10. klasse - Vodskov Skole
Brorsonsvej 1, 9310 Vodskov
Klassetrin: 0.-10. klasse
DUS-specialgruppe: 0.-10. klasse
Hvordan samarbejder vi med forældrene?
Det gode forældresamarbejde er meget vigtigt og derfor prioriteres dette højt i det daglige arbejde i K-klasserne. Igen tages der udgangspunkt i det hele barn, hvor forældrenes viden om barnet, er med til at give lærere og pædagoger et mere fyldigt og nuanceret billede af barnet.
Det er vigtigt for K-klasserne, at kommunikationen i forældresamarbejdet er tillidsfuld og tæt, så de indsatser der arbejdes med i skolen kan understøttes i hjemmet af forældrene og omvendt. Som en naturlig del af denne tilgang til forældresamarbejdet afholdes der løbende samarbejdsmøder efter behov med relevante parter omkring eleven.
Hvordan arbejder vi med elevernes læring og trivsel?
Med afsæt i det hele barn, tilrettelægges en praksis som er nærværende og relevant, der blandt andet sigter mod, at eleven udvikler livsduelighed og inkluderes i fællesskaber ud fra den enkelte elevs forudsætninger og interesser. I K-klasserne er arbejdet inspireret af TEACCH-principper med høj grad af struktur, forudsigelighed og visuel tydelighed, der kan fungere uafhængigt af skiftende personale.
I den specialpædagogiske elevplan arbejdes med tydelige læringsmål, og tegn på læring. Når der arbejdes med faglige læringsmål, tager disse udgangspunkt i elevernes potentialer og kompetencer for at sikre succesfuld læring. Arbejdet konkretiseres og evalueres ved hjælp af tydelige visuelle redskaber i en proces, hvor både eleven og forældrene inddrages. I den konkrete undervisning af eleverne inddrages forskellige læringsstile ud fra den enkelte elevs kompetencer. I K-klasserne har hver elev en individuel arbejdsplads, hvor der er mulighed for varierende grad af skærmning.
Mange af eleverne er meget sansesarte på forskellige områder, hvorfor der inddrages såvel massage som sensorisk skærmende materialer eller stimuli. Læringsmiljøet er lavet ud fra den enkelte elevs behov og med en høj grad af visualisering, forudsigelighed og struktur i form af blandt andet skemaer, piktogrammer og farvekoder. Der arbejdes i intervaller med indlagte, ofte strukturerede, individuelt tilpassede pauser. Anvendelse af skolens udenomsarealer indgår som en naturlig del af læringsmiljøet i K-klasserne.
Der arbejdes med at udvikle elevens sociale kompetencer. Eksempelvis gennem arbejdet med kommunikation, turtagning, fælles opmærksomhed, betydningen af regler og tilgangen til de sociale medier Der er endvidere fokus på at arbejde ud af klassen for at inddrage almindelig ungekultur og aktuelle aktiviteter i almenmiljøet. Der er fokus på at inddrage hensigtsmæssige, støttende og udviklende bevægelsesaktiviteter som en del af læringsmiljøet og der arbejdes med at administrere tidsforbruget ved computer/tablet. Her etableres aktiviteter, der støtter elevernes muligheder for at udvide og udvikle deres sociale kompetencer eksempelvis i form af aftenklub, bustræning og livsduelighedsprojekter.
K-klassernes forskellige faggrupper bidrager hver især med deres faglige viden i forhold til den enkelte elevs læring udvikling.
Hvordan arbejder vi med elevernes overgange?
Når elever indskrives i K-klasserne, er det K-klasserne, der indkalder alle parter omkring eleven til et indskrivningsmøde. På dette indskrivningsmøde overleveres relevant viden, der laves konkrete aftaler om forbesøg for forældre og eventuelt elev samt konkrete aftaler for opstart.
I K-klasserne er der en flydende overgang mellem undervisningsdel og fritidsdel i løbet af elevens skoledag. På den måde sikres det, at relevant viden fra elevens undervisning viderebringes til DUS-tiden, så den samlede skoledag føles som en helhed.
Når elever i K-klasserne skifter gruppe, afholdes der et internt overleveringsmøde, hvor al viden om eleven og aftaler, der er indgået med forældre med mere overleveres. I dette skifte er det vigtigt at sikre de individuelle hensyn i forhold til eksempelvis det relationelle, det lokalemæssige, det kammeratskabsmæssige, det faglige niveau med mere. I udskolingen indgår UU-vejlederen, som en naturlig del af samarbejdsmøder og i relevante aktiviteter i K-klasserne både med og uden deltagelse af elever og forældre.
Hvordan samarbejder vi med PPR?
K-klasserne samarbejder med et tværfagligt PPR-team med en specialiseret viden om elevgruppens læringsforudsætninger. PPR-teamet tilbyder vejledningsforløb, vurderinger og andre indsatser, der er fleksibelt tilpasset behovet i K-klasserne. Vejledningsforløbene har altid et stærkt fokus på at medudvikle den pædagogiske og læringsmæssige praksis i samarbejde med personalet i K-klasserne.
Forældrene samarbejder i hverdagen altid med det pædagogiske personale i klasserne. Hvis forældrene har bekymring for deres barns udvikling såvel fagligt som personligt eller socialt, kan PPR altid inddrages dette i samarbejde.
SamRum
I K-klasserne samarbejder PPR med skolens ledelsesansvarlige og ressourcepersoner i SamRum. Formålet med SamRum er at etablere et professionelt læringsfællesskab, hvor der er fokus på samskabelse af løsninger og indsatser. Det er på disse møder, at indsatserne prioriteres, koordineres og kvalificeres. Der følges ligeledes op på indsatserne og elevernes udvikling. Der opsamles og deles viden og udviklingen af det pædagogiske miljø planlægges.
På SamRumsmøder kan der endvidere foretages korte analyser af problemstillinger, som kan medvirke til, at skolens personale og ressourcepersoner kan igangsætte indsatser i forhold til eleverne. Man kan også besluttes, at der afholdes et dialogmøde, hvor der foretages en mere grundig analyse.
Metroen
Hvilke specialpædagogiske behov har eleverne i Metroen?
Elevgruppen har udfordringer i forhold til blandt andet koncentration, opmærksomhed, motorik, kommunikation og psykisk sårbarhed, der blandt andet kan vise sig ved angst/uro og udadreagerende adfærd. Eleverne har generelt store udfordringer i det sociale samspil og kan have et sammenfald af flere udfordringer. Eleverne har behov for en specialpædagogisk tilgang, der er helhedsorienteret, og et undervisningsmiljø med høj grad af individuelt tilrettelagt undervisning, hvor der tages udgangspunkt i det eleven allerede kan, når der sættes nye læringsmål.
For at sikre eleverne udvikling og læring er der behov for en anerkendende pædagogisk tilgang med en visuel og meget struktureret pædagogik, der skabes blandt andet ved hjælp af billeder, piktogrammer og it-redskaber. Der skal være en tydelig og afgrænset præsentation af undervisningen både i form og i indhold. Ligeledes er det nødvendig med et særligt fokus på arbejdet med kommunikative metoder og social træning. Dette skal medvirke til, at elevens kompetence til at aflæse andres intentioner og følelser styrkes.
Det pædagogiske miljø skal endvidere være kendetegnet ved, at der indlægges pauser og gives mulighed for skærmning fra forstyrrelser og sanseindtryk, og hvor der er opmærksomhed på elevens behov for forberedelse og anvisning af handlemuligheder.
Hvordan er vores børnesyn?
Metroen har faglighed, respekt, glæde og fællesskab som helt overordnede værdier. Dette er grundlaget for arbejdet med relations- og ressourcepædagogik og ligeledes fundamentet for børnesynet i Metroen, hvor nogle af overskrifterne er:
- Børn gør det bedste, de kan
- Børn gør det rigtige, hvis de kan
- Børn vil gerne respekteres
- Børn ønsker at være en del af et fællesskab
- Børn søger efter meninger
- Børn er nysgerrige
- Børn er aktive
- Børn søger tryghed
Adfærd opfattes i Metroen som en måde at kommunikere på, hvor eleven bevidst eller ubevidst forsøger at fortælle noget. Det er derfor læreres og pædagogers opgave sammen med eleven at finde ud af, hvad der fortælles. På den måde arbejdes der med at forebygge uheldig adfærd, dårligt sprogbrug og uhensigtsmæssig attitude. Målet er at vejlede og hjælpe eleven til at reflektere, lære og erkende følger af egen positive adfærd samt øge elevens evne til at italesætte dette.
Hvor ligger Metroen?
Metroen er en enkeltstående specialklasse på:
- Frejlev skole
Frejlev Skolevej 7, 9200 Aalborg SV
Klassetrin: 1.-10. klassetrin
DUS-specialgruppe: Fritidstilbud er en integreret del af undervisningstilbuddet
Hvordan samarbejder vi med forældrene?
I Metroen er der en løbende og tæt kontakt til forældrene enten telefonisk, via mail eller via elevens kontaktbog på Forældreintra. Det er Metroens succeskriterium for forældresamarbejdet, at der sammen med forældrene sættes realistiske og opnåelige mål for eleven, og at den enkelte elev på den måde udnytter sine kompetencer mest optimalt, samt lærer så meget som muligt.
I løbet af skoleåret holdes der et arrangement, hvor der spises sammen, hvilket øger forældrenes kendskab til hinanden og de øvrige elever i Metroen. Ligeledes er der skole/hjemsamtale en gang årligt, revisitationsmøde med forældredeltagelse og forskellige status- og netværksmøder ved behov.
Hvordan arbejder vi med elevernes læring og trivsel?
I Metroen er der ugentlige læringssamtaler med hver enkelt elev og lærer/pædagog, hvor fokus er på selvtillid og selvværd. Her er der mulighed for at drøfte, hvordan det går fagligt, socialt, i frikvarteret, hjemme, osv. samt aftale fokuspunkter og læringsmål sammen med eleven. Dette visualiseres med ”kan”, ”kan næsten” eller ”kan ikke”. Læringssamtalerne bruges til at støtte og opmuntre til positiv udvikling, idet konfliktsituationer gennemgås og vægten lægges på det, der lykkes, når nye, få og konkrete fokuspunkter og læringsmål aftales.
I undervisningen veksles mellem arbejde på elevens individuelle arbejdsplads, undervisning i mindre grupper samt fællesundervisning. Ved gruppeopdeling overvejes blandt andet fagligt niveau, samarbejdskompetencer, klassetrin og indbyrdes relationer eleverne imellem. I Metroen lægges der vægt både på det fysiske og intellektuelle. Der er flere pauser med bevægelse i løbet af dagen - dels som små aktive pauser i klasselokalet, men også frikvarter i skolegården, skoven, kælderen under hallen. Frikvartererne er struktureret af de voksne, som altid er med. Det giver mulighed for fokus på relationerne, guidning i det sociale og mulighed for skærmning, hvis nødvendigt.
Der arbejdes målrettet med, at eleven udvikles i forhold til selvværd, trivsel, adfærd, sociale kompetencer samt faglighed. I Metroens succeskriterier er blandt andet:
- at eleven får ro, motivation og selvtillid til at lære og ville lære
- at eleven bliver fagligt løftet samt opnår gode arbejdsvaner og rutiner
- at eleven er i god trivsel og udvikling
- at eleven har fået tillært og anvender sociale kompetencer
- at eleven har lært metoder til konflikthåndtering og bruger dem
- at eleven opnår gode voksen- og kammeratskabsrelationer
- at lærere og pædagoger sikrer eleven det rigtige blivende skoletilbud, blandt andet ved et nært praktiksamarbejde med Frejlev Skoles øvrige klasser
I Metroen er der et tæt samarbejde mellem lærere og pædagoger, hvor hver medarbejder har ansvaret for maksimalt 4 elever. Hver elev har en fast kontaktlærer og –pædagog. Der arbejdes generelt med at øge elevernes faglige selvstændighed med fokus på små skridt, korte klare beskeder samt tæt voksenguidning og støtte. I undervisningen anvendes både iPad og PC-programmer inden for blandt andet dansk og matematik.
Metroen har et tæt samarbejde med Frejlev Skole. Når eleverne skønnes parat til praktik etableres dette i samarbejde med modtagende klasse. Eleven starter med få timer (matematik, dansk og engelsk). Dette udvides langsomt, i det omfang det giver mening for eleven. Udfordringen for eleverne i Metroen er oftest det sociale samspil med de andre elever, det faglige er sjældent den dominerende problematik.
Hvordan arbejder vi med elevernes overgange?
Det er meget sjældent, at Metroen får elever direkte fra børnehave. Som hovedregel kommer eleverne fra almenskolen eller fra indskolingsklasserne. Ved indskrivning af en elev er Metroen vært ved et indskrivningsmøde med deltagelse af relevante parter omkring eleven. Her laves konkrete aftaler med betydning for elevens skolestart eksempelvis besøg i klassen, transport og opmærksomhedspunkter i den første tid.
Den specialpædagogiske elevplan bruges ved elevens overgange internt i Metroen både ved skift af kontaktlærer/-pædagog og ved klasseskift. Ved skift af kontaktpersoner sker der også en mundtlig overlevering mellem tidligere og nye kontaktpersoner. Idet Metroen antalsmæssigt er et af de mindre specialundervisningstilbud, har al personale et godt kendskab til alle elever. Medarbejderne imellem er der en kontinuert vidensdeling blandt andet om aktuelle aftaler, ligeledes har alle medarbejdere kendskab til de enkelte elevers udfordringer og læringsmål.
Når en elev påbegynder praktik i almenklassen afholdes et møde med lærerteamet i den modtagende klasse, så de får kendskab til elevens ressourcer og udfordringer. Der er i praktikken tæt og daglig dialog mellem personalet i Metroen og den modtagende klasses lærerteam. Ved behov følger en lærer eller pædagog fra Metroen i starten med over i almenklassen, indtil eleven er tryg.
Metroen er et helhedstilbud, hvor undervisnings- og fritidstilbud hænger sammen. Lærere og pædagoger er en del af såvel undervisnings- som fritidstilbud, hvorfor vidensdeling naturligt er en del af hele skoledagen. For eleverne i 8.-10. klasse samarbejdes der med UU-vejlederen i forbindelse med praktikophold, efterskoleophold, brobygning med mere.
Hvordan samarbejder vi med PPR?
Metroen samarbejder med et tværfagligt PPR-team med en specialiseret viden om elevgruppens læringsforudsætninger. PPR-teamet tilbyder vejledningsforløb, vurderinger og andre indsatser, der er fleksibelt tilpasset behovet i klassen. Vejledningsforløbene har altid et stærkt fokus på at medudvikle den pædagogiske og læringsmæssige praksis i samarbejde med personalet. Forældrene samarbejder i hverdagen altid med det pædagogiske personale i klasserne. Hvis forældrene har bekymring for deres barns udvikling såvel fagligt som personligt eller socialt, kan PPR altid inddrages dette i samarbejde.
SamRum
I Metroen samarbejder PPR med skolens ledelsesansvarlige og ressourcepersoner i SamRum. Formålet med SamRum er at etablere et professionelt læringsfællesskab, hvor der er fokus på samskabelse af løsninger og indsatser. Det er på disse møder, at indsatserne prioriteres, koordineres og kvalificeres. Der følges ligeledes op på indsatserne og elevernes udvikling. Der opsamles og deles viden og udviklingen af det pædagogiske miljø planlægges. På SamRumsmøder kan der endvidere foretages korte analyser af problemstillinger, som kan medvirke til, at skolens personale og ressourcepersoner kan igangsætte indsatser i forhold til eleverne. Man kan også besluttes, at der afholdes et dialogmøde, hvor der foretages en mere grundig analyse.
M-klasser: Specialklasser for elever med massive indlæringsvanskeligheder
Hvilke specialpædagogiske behov har eleverne?
Eleverne er kendetegnet ved mental retardering af forskellige grader, ofte som følge af medfødte eller erhvervede hjerneskader, fejludvikling eller syndromer. De har som oftest svært nedsatte mentale, sproglige, motoriske og sociale evner og færdigheder. Elevernes udvikling er markant forsinket i forhold til den normale udvikling. Der er tale om en forsinkelse, som ikke vil blive indhentet. Eleven vil dog fortsat kunne udvikle sig, hvis omgivelserne indretter sig på dennes særlige forudsætninger inden for de lokale rammer.
Elevernes specialpædagogiske behov kræver en individuelt tilrettelagt tilgang, der tager sit udgangspunkt i den enkelte elevs behov og udviklingstrin med brug af tydelig struktur og forudsigelighed, klare regler og tydelige voksne, visuelle symboler, gentagelser, meningsfulde aktiviteter, tilpassede krav, konkret sprog, motorisk træning samt relevante kompenserende hjælpemidler.
Eleven skal først og fremmest udvikle sig inden for kommunikation, almindelig daglig livsførelse, socialisering og motorik. Elevens alsidige udvikling er fundament for at give eleverne skolemæssige kundskaber og færdigheder samt en løbende vedvarende dannelsesproces.
Helhedstilbuddet
Eleverne i Helhedstilbuddet er derudover kendetegnet ved mental retardering af meget svær grad – og med multiple funktionsnedsættelser. Enkelte kan have fremadskridende sygdomme, hvor målet er at vedligeholde elevens funktionsniveau.
Hvordan er vores børnesyn?
I specialklasserne for elever med massive indlæringsvanskeligheder arbejdes der med udgangspunkt i, at eleverne gør det bedste de kan. Det er op til de voksne at skabe de rammer, hvor inden for eleven kan samarbejde og udvikle sig. Eleven ses som en aktiv medspiller i eget liv. Der arbejdes igennem hele elevens skolegang med at støtte og udvide elevens forståelse af egne kompetencer og udfordringer, herunder også en forståelse af eget handicap.
Tanken er ligeledes, at læring og udvikling foregår i samspil med de mennesker og rammer, som eleverne er en del af. Derfor er der fokus på at etablere sociale læringsfællesskaber både i undervisningsdel, DUS og frikvarter. Atmosfæren i klasserne er præget af positive forventninger i forhold til læring og udvikling for den enkelte elev. Der er fokus på at skabe succesoplevelser for eleverne.
Hvor ligger specialklasserne for elever med massive indlæringsvanskeligheder?
Specialklasserne er placeret på forskellige folkeskoler fordelt i Aalborg Kommune.
- Vester Mariendal Skole
Stjernevej 5, 9200 Aalborg SV
Klassetrin: 0.-10. klasse
DUS-specialgruppe og FritidsCenter-specialgruppe: 0.- 10. klasse - Filstedvejens Skole
Filstedvej 16, 9000 Aalborg
Klassetrin: 0.-10. klasse
DUS-specialgruppe og FritidsCenter-specialgruppe: 0.- 10. klasse
Hvordan samarbejder vi med forældrene?
I klasserne bygger samarbejdet mellem skole og hjem på en gensidig åbenhed og ærlighed. Forældrene spiller en afgørende rolle i deres børns personlige, sociale og faglige udvikling. Samarbejdet med forældre sker via:
- Fælles forældremøder
- Skole/hjemsamtaler, hvor blandt andet elevens personlige, faglige, sproglige, motoriske og sociale udvikling drøftes
- Direkte kontakt i hverdagen
- Netværksmøder med deltagelse af relevante interne og eksterne samarbejdspartnere
- MinUddannelse.dk (den specialpædagogiske elevplan)
- Aula
Hvordan arbejder vi med elevernes læring og trivsel?
I specialklasserne for elever med massive indlæringsvanskeligheder er der respekt for elevernes forskellige funktionsniveau. Hverdagen er præget af arbejdet med gode relationer, hvor den voksne er den ansvarlige omsorgsfulde drivkraft, der både kan være styrende, guidende og instruerende. Dette er med til at skabe et trygt miljø, hvor eleverne kan udvikle sig fagligt, sprogligt, motorisk, socialt og personligt.
I dagligdagen tages der afsæt i en ressource-, proces- og relationsorienteret tilgang med fokus på, hvordan den enkelte elev bedst muligt understøttes og udvikles. Elevens kompetencer og potentialer er i centrum, når der sættes realiserbare mål for elevens læring, trivsel og udvikling.
Der sættes faglige, sociale og personlige mål for den enkelte elev såvel som for grupper af elever. Målene evalueres i et samarbejde med eleverne og med inddragelse af forældrene.
Elevgruppen har meget forskelligartede og komplekse udfordringer og behov. Derfor er der behov for en differentieret og særligt tilrettelagt undervisning på individ-, gruppe- og klasseniveau.
Ud over de faglige, sociale og personlige mål arbejdes der med en klar struktur, så eleverne oplever forudsigelige rammer og den tryghed det medfører.
Eleverne har meget forskellige og begrænsede muligheder for at opnå læring. Det er derfor vigtigt at have fokus på elevernes forskellige læringsstile. Som læringsstil har leg og bevægelse oftest en stimulerende effekt i forhold til indlæring og sociale kompetencer. Det tilstræbes at man indenfor enhver faglig, social og individuel aktivitet arbejder indenfor elevens nærmeste udviklingszone.
Den gode undervisning omhandler:
- de gode relationer (lærer/elev, elev/elev og skole/hjem)
- klasseledelse, hvor læreren/pædagogen er ledende, instruerende og motiverende
- feedback, hvor eleven opnår viden om egen læring og udvikling
- klar struktur for læring, f.eks. faste rammer og realistiske læringsmål
- forståelse for elevernes funktionsvanskeligheder
Helhedstilbuddet
Eleverne mødes desuden med en relationel og specialiseret tilgang, der har fokus og forståelse for alternativ støttet kommunikation, herunder øjenudpegning, turtagning, spejling af ansigtsmimik, lyde og kropslig rettethed. Der arbejdes med sansemotoriske aktiviteter, samt omsorg og pleje i et samlet skole- og fritidstilbud.
Hvordan arbejder vi med elevernes overgange?
Overgangen i en elevs skolegang kan indbefatte overlevering fra børnehave til skole, overgang fra en afdeling til en anden og i forbindelse med udskoling, hvor eleven skal starte sit ungdomsliv i et nyt tilbud.
Overgang fra børnehave til skole
De fleste elever indskrives direkte fra kommunens specialbørnehaver. Her er skolen ansvarlig for afholdelse af indskrivningsmødet, hvor der udover videns overlevering laves aftaler for opstart, herunder transport og evaluering af elevens skolestart. Der kan her aftales besøg i den klasse, eleven skal starte i. De professionelle har ansvaret for at gøre overgangen let og meningsfuld for eleven. Eleven skal være tryg og opleve at være en del af et nyt fællesskab.
Overgang mellem afdelinger på skolen
Der samarbejdes på tværs i lærerteam om en sammenhængende overgang for eleven mellem to afdelinger på skolen. Fælles ture, emneuger, idræt, svømning og musik på tværs af klasserne er med til at sikre kendskab til hinanden og til de voksne. Der er et tæt samarbejde mellem lærer og pædagoger i skole og DUS.
Overgang fra skole til ungdomsliv
I udskolingsafdelingen er der fra 8. klassetrin samarbejde med den tilknyttede UU-vejleder. Eleverne kan fra 8.klasse meldes til præsentationskurser på Tech College og produktionsskoler samt til besøg på forskellige STU-tilbud, hvor eleverne evt. skal videre til efter endt skolegang. I elevens sidste skoleår deltager UU-vejleder i efterårets skole/hjemsamtaler, hvor fremtidens muligheder for den enkelte elev bliver drøftet. Det er vigtigt, at overvejelser og aftaler omkring elevens tid efter folkeskolen starter tidligt, for at skabe tryghed for eleverne og forældrene.
Hvordan samarbejder vi med PPR?
Specialklasserne for elever med massive indlæringsvanskeligheder samarbejder med et tværfagligt PPR-team med en specialiseret viden om elevgruppens læringsforudsætninger. PPR-teamet tilbyder vejledningsforløb, vurderinger og andre indsatser, der er fleksibelt tilpasset behovet i klasserne. Vejledningsforløbene har altid et stærkt fokus på at medudvikle den pædagogiske og læringsmæssige praksis i samarbejde med personalet.
Forældrene samarbejder i hverdagen altid med det pædagogiske personale i klasserne. Hvis forældrene har bekymring for deres barns udvikling såvel fagligt som personligt eller socialt, kan PPR altid inddrages dette i samarbejde.
SamRum
I specialklasserne for elever med massive indlæringsvanskeligheder samarbejder PPR med skolens ledelsesansvarlige og ressourcepersoner i SamRum. Formålet med SamRum er at etablere et professionelt læringsfællesskab, hvor der er fokus på samskabelse af løsninger og indsatser. Det er på disse møder, at indsatserne prioriteres, koordineres og kvalificeres. Der følges ligeledes op på indsatserne og elevernes udvikling. Der opsamles og deles viden og udviklingen af det pædagogiske miljø planlægges.
På SamRumsmøder kan der endvidere foretages korte analyser af problemstillinger, som kan medvirke til, at skolens personale og ressourcepersoner kan igangsætte indsatser i forhold til eleverne. Man kan også besluttes, at der afholdes et dialogmøde, hvor der foretages en mere grundig analyse.
SK-klasser: Specialklasser for elever med sprog- og kommunikationsvanskeligheder
Hvilke specialpædagogiske behov har eleverne i SK-klasserne?
Sprog- og kommunikationsklasserne er specialklasser for børn med primære vanskeligheder indenfor områderne tale, sprog og kommunikation. Børnene kan i tillæg hertil have yderligere udfordringer eksempelvis i forhold til motorik, sansesarthed, koncentration samt i forhold til forskellige kognitive problemstillinger. Børn med diagnoser kan være i målgruppen, hvis børnenes sproglige problemstillinger vurderes at være primære i forhold til deres pædagogiske behov.
Det specialpædagogiske miljø tilrettelægges med særligt henblik på at understøtte og udvikle de sproglige og kommunikative kompetencer hos eleverne. Der kan inddrages alternative kommunikationsredskaber samt udviklende og kompenserende it. Der tilbydes såvel individuel tilrettelagt talepædagogisk bistand som talepædagogisk bistand på gruppeniveau eller i form af sparring til personale og forældre.
Undervisningen tilrettelægges ud fra den enkelte elevs nærmeste udviklingszone udmøntet i konkrete og målbare mål, der løbende evalueres og justeres med inddragelse af såvel barnets perspektiv som forældrenes. Der tages udgangspunkt i at udvikle elevernes selvstændighed og selvhjulpethed samt deres forståelse for, og oplevelse af sig selv som en betydningsfuld del af et børnefællesskab.
Der inddrages undervisningsmæssige tilgange inspireret af TEACCH pædagogik – særligt i forhold til at skabe et visuelt understøttet, forudsigeligt og struktureret læringsmiljø.
Hvordan er vores børnesyn?
Arbejdet i SK-klasserne bygger på en anerkendende tilgang til eleverne, hvor der tages udgangspunkt i muligheder og ressourcer, når fokus er på læring og elevens sociale og personlige udvikling. Ligeledes er fællesskab og den gode relation mellem lærer/pædagog og elev og eleverne imellem vigtig, da det har stor betydning for motivation og udfoldelse. Netop for at imødekomme elevernes motivation, tænkemåde og behov tilpasses undervisningen til den givne situation og vilkår.
Udgangspunktet i SK-klasserne er, at man ikke altid kan gå den lige vej, men må tage omveje, genveje, gå baglæns og gå helt nye veje for at skabe god læring og trivsel.
Hvor ligger SK-klasserne?
- Mellervangskolen
Frøstrupvej 4, 9220 Aalborg
Klassetrin: 0.-10. klasse
DUS-specialgruppe: 0.-3. klasse
Hvordan samarbejder vi med forældrene?
Det gode forældresamarbejde prioriteres højt for at skabe gode relationer til gavn for både skolens personale og forældrene i samarbejdet om at sikre elevens læring og trivsel.
I denne forbindelse er kommunikationen altid tilpasset forældrenes individuelle behov og ønsker eksempelvis via direkte samtale eller Forældreintra.
Der afholdes forskellige møder efter behov altid med et fokus på det hele barn, hvor den samlede viden om eleven i dennes forskellige arenaer er afgørende for at kunne understøtte indsatsen og arbejdet med eleven i både skole og hjem. Netværksmøder afholdes med deltagelse af forældre og relevante parter med henblik på at sikre elevens læring og sociale og personlige udvikling.
Hvordan arbejder vi med elevernes læring og trivsel?
I SK-klasserne er den pædagogiske tilgang til eleverne tilpasset de udfordringer, som eleverne har, og dermed er omstillingsparathed, fleksibilitet og nytænkning vigtige parametre blandt lærere og pædagoger.
Der tages hensyn til den enkelte elevs specialpædagogiske behov ud fra en faglig forståelse af elevens forudsætninger for læring eksempelvis arbejdshukommelsens kapacitet, evne til at fastholde opmærksomheden, overskue og strukturere. Udgangspunktet er elevens kompetencer og potentialer og her arbejdes der i den specialpædagogiske elevplan med tydelige læringsmål, og tegn på læring, der konkretiseres og evalueres. Dertil lægges der vægt på, at undervisningen foregår i fællesskabet for at stimulere fælles opmærksomhed og fagligt samarbejde. I fællesskabet er der opmærksomhed på, at den enkelte elev skærmes ved behov, men også skubbes og hjælpes på vej til udvikling af nye kompetencer både fagligt, personligt og socialt.
Ud fra elevens specialpædagogiske behov er hverdagen understøttet af struktur og forudsigelighed med skift i aktiviteter efter behov og indlagte pauser. Bevægelse er både en selvstændig og integreret del af undervisningen, da det støtter op om indlæring, styrker den motoriske udvikling og fremmer fællesskabsfølelsen. I undervisningen anvendes visuelle og overskuelige arbejdssystemer for den enkelte eksempelvis billeder og skema, og tydelig fælles instruktion. Eleverne arbejder i intervaller tilpasset koncentrationsevne og motivation, ligesom der anvendes skift i aktiviteter.
Sproget er altid i centrum i enhver aktivitet, ligesom læsning og den skriftsproglige udvikling prioriteres højt og der arbejdes med forskellige læringsstile og mange veje ind til sprogets univers. Sproget har en fundamental plads i al læring, og her kommer kvalificerende it ind som et gennemgående og vigtigt værktøj. Digital oplæsning, skriveprogrammer, iPad og diverse læringsportaler indgår derfor naturligt i den daglige undervisning.
Hver elev har sin egen faste plads, men kan bevæge sig omkring og vælge samarbejde eller andre arbejdsstationer, hvis dette er hensigtsmæssigt. Der er derudover forskellige muligheder for at skærme elever ved behov blandt andet ved hjælp af hørebøffer og mobile skillevægge.
Motivation er en vigtig faktor i udviklingen af elevens evne til at indgå i større sociale sammenhænge, og når en elev viser tegn på at profitere af større udfordringer, socialt som fagligt, samarbejdes der med skolen om at afprøve praktik i almenklasserne.
Hvordan arbejder vi med elevernes overgange?
Kommende elever og forældre besøger skolen, og der afholdes indskrivningsmøde, hvor al viden om eleven overleveres fra såvel forældre som fagpersoner. Cirka tre måneder efter indskrivningsmødet afholdes et opfølgningsmøde med deltagelse af forældre, skole og PPR, hvor skolestarten evalueres og aftaler justeres.
Ved elevens overgang til et andet klassetrin eller team afholdes et overleveringsmøde, hvor al viden om eleven og aftaler, der er indgået med forældre, overleveres.
I forbindelse med elevens eventuelle udslusning til distriktsskolen er SK-klasserne initiativtager til samarbejdet om de praktiske aftaler og overlevering af viden. I den forbindelse indkalder SK-klasserne til relevante møder med forskellige parter omkring eleven.
I den daglige skoledag deltager pædagogerne i undervisningsdelen, og på den måde er der en naturlig videreførelse af viden til den efterfølgende DUS-tid.
I udskolingen er der et formaliseret samarbejde med UU-vejlederen, som deltager i hele udslusningsarbejdet i overbygningen og i enkeltstående møder med forældre/skole.
Hvordan samarbejder vi med PPR?
SK-klassen samarbejder med et tværfagligt PPR-team med en specialiseret viden om elevgruppens læringsforudsætninger. PPR-teamet tilbyder vejledningsforløb, vurderinger og andre indsatser, der er fleksibelt tilpasset behovet i klassen. Vejledningsforløbene har altid et stærkt fokus på at medudvikle den pædagogiske og læringsmæssige praksis i samarbejde med personalet. Forældrene samarbejder i hverdagen altid med det pædagogiske personale i klasserne. Hvis forældrene har bekymring for deres barns udvikling såvel fagligt som personligt eller socialt, kan PPR altid inddrages dette i samarbejde.
SamRum
I SK-klassen samarbejder PPR med skolens ledelsesansvarlige og ressourcepersoner i SamRum. Formålet med SamRum er at etablere et professionelt læringsfællesskab, hvor der er fokus på samskabelse af løsninger og indsatser. Det er på disse møder, at indsatserne prioriteres, koordineres og kvalificeres. Der følges ligeledes op på indsatserne og elevernes udvikling. Der opsamles og deles viden og udviklingen af det pædagogiske miljø planlægges.
På SamRumsmøder kan der endvidere foretages korte analyser af problemstillinger, som kan medvirke til, at skolens personale og ressourcepersoner kan igangsætte indsatser i forhold til eleverne. Man kan også besluttes, at der afholdes et dialogmøde, hvor der foretages en mere grundig analyse.
Skolestart+
Hvem er i målgruppen for Skolestart+?
Skolestart+ tilbydes børn, som Visitationsudvalget vurderer, er i målgruppen for en plads i et traditionelt specialundervisningstilbud. Det vurderes dog også, at barnet med sine kompetencer og potentialer - og med en vidtgående støtte - vil kunne indgå aktivt i faglige og sociale sammenhænge med andre børn og voksne.
Støtten fra Skolestart+, som bevilges af Visitationsudvalget, giver skolen mulighed for at arbejde med en helt særlig og ekstraordinær indsats, der bygger oven på den specialpædagogiske bistand, som skolestarteren qua sin PPV i forvejen har krav på.
Skolestart+ er for barnet ligestillet med et traditionelt specialundervisningstilbud - men med den fordel det er, allerede fra skolestart at have mulighed for at være en del af det almene fællesskab.
Hvad er formålet med Skolestart+?
Formålet med Skolestart+ er at give barnet mulighed for at starte sin undervisning i folkeskolen, hvor barnet både kan skabe sociale relationer til andre børn i sit nærområde, men også generelt være en del af det almene fællesskab.
Hvordan tilrettelægges indsatsen i Skolestart+?
Skolestart+ gives som en særlig specialpædagogisk indsats i almenskolen. Indsatsen tilrettelægges af skolens pædagogiske læringscenter på baggrund af PPR’s pædagogiske psykologiske vurdering og i samarbejde med klasseteamet og relevante fagpersoner fra PPR.
Indsatsen er altid målrettet barnets individuelle behov, så disse imødekommes i skoledagen. Indsatsen bygger videre på daginstitutionens og forældrenes beskrivelse af de pædagogiske indsatser, der tidligere har vist gode resultater.
Skolestart+ omfatter specialpædagogiske indsatser, som er nødvendige for barnets deltagelse i undervisningen.
Den specialpædagogiske bistand gives i flere end 12 undervisningslektioner ugentligt, og kan have forskellig form eksempelvis specialundervisning i eller uden for klassen, træning i sociale færdigheder og arbejdsmetoder, personlig assistance til børn med fysiske handicaps eller særlige undervisningsmaterialer og tekniske hjælpemidler.
I en klasse med et Skolestart+-barn vil der selvfølgelig også være fokus på behovet for almindelige pædagogiske indsatser som en del undervisning i klassen, eksempelvis klasserumsledelse, undervisningsdifferentiering og holddannelse hvor eleverne deles op i mindre grupper efter interesser, kompetencer, behov eller lignende. Ligeledes kan der være behov for et helt særligt fokus på guidning i forhold til at skabe sociale relationer på tværs af klassen.
Er der støtte i DUS?
I DUS’en arbejdes der videre med at skabe de gode sociale relationer både i klassen, på barnets årgang og på tværs af indskolingens årgange. Dette arbejde er vigtigt for, at eleven oplever en helhed i sin skolehverdag. Derfor har skolen ligeledes mulighed for at anvende ressourcer fra Visitationsudvalgets bevilling til at støtte til barnet i skolens DUS-tid.
Specialklasser for elever med fysiske handicaps og indlæringsvanskeligheder
Hvilke specialpædagogiske behov har eleverne i specialklasserne for elever med fysiske handicaps og indlæringsvanskeligheder?
Specialklasserne for elever med fysiske handicaps og indlæringsvanskeligheder har en elevgruppe, der er kendetegnet ved oftest at have flere samtidige vanskeligheder inden for flere udviklingsområder, herunder fysiske handicaps og indlæringsvanskeligheder. Eleverne kan for eksempel have muskelsvind, cerebral parese, indlæringsvanskeligheder i varierende omfang og vanskeligheder i forhold til sprog og tale som grundlag for kommunikation.
Elevernes specialpædagogiske behov varierer. Overordnet set har de behov for et systematisk og individuelt tilrettelagt undervisningsmiljø i mindre grupper. De faglige og sociale fællesskaber skal være tæt understøttet af lærere og pædagoger, forberedelse, tydelig struktur og forudsigelighed. Der er særlig bevågenhed på, at der skal være fokus på alternative kommunikationsformer, ligesom der skal arbejdes med motorik og forudsætninger for bevægelse og koordination.
Arbejdet skal sigte mod at gøre den enkelte elev så selvstændig, kompetent og fagligt dygtig som muligt. Dette gøres blandt andet gennem arbejdet med kompenserende strategier i læring og hverdag. Eleverne skal derudover støttes i at anvende de nødvendige hjælpemidler, der er medvirkende til at øge elevens livsduelighed.
Hvordan er vores børnesyn?
I specialklasserne for elever med fysiske handicaps og indlæringsvanskeligheder arbejdes der med udgangspunkt i, at eleverne gør det bedste, de kan. Det er op til de voksne at skabe de rammer, hvor inden for eleven kan samarbejde og udvikle sig.
Eleven ses som en aktiv medspiller i eget liv. Der arbejdes altid med at støtte og udvide elevens forståelse af egne kompetencer og udfordringer, herunder også en forståelse af eget handicap. Tanken er, at læring og udvikling foregår i samspil med de mennesker og rammer, som eleverne er en del af. Derfor er der fokus på at etablere sociale læringsfællesskaber både i undervisningsdel, DUS og frikvarter.
Atmosfæren i klasserne er præget af positive forventninger i forhold til læring og udvikling for den enkelte elev. Der er fokus på at skabe succesoplevelser for eleverne.
Hvor ligger specialklasserne for elever med fysiske handicaps og indlæringsvanskeligheder?
- Vester Mariendal Skole
Stjernevej 5, 9200 Aalborg SV
Klassetrin: 0.-10. klassetrin
DUS-specialgruppe og specialklubtilbud: 0.-10. klassetrin
Hvordan samarbejder vi med forældrene?
I klasserne bygger samarbejdet mellem skole og hjem på en gensidig åbenhed og ærlighed. Forældrene spiller en afgørende rolle i deres børns personlige, sociale og faglige udvikling. Samarbejdet med forældre sker via:
- Fælles forældremøder
- Skole-/hjemsamtaler, hvor blandt elevens personlige, faglige, sproglige, motoriske og sociale udvikling drøftes
- Direkte kontakt i hverdagen
- Netværksmøder med deltagelse af relevante interne og eksterne samarbejdspartnere
- MinUddannelse.dk (den specialpædagogiske elevplan)
- Aula
Hvordan arbejder vi med elevernes læring og trivsel?
I specialklasserne for elever med fysiske handicaps og indlæringsvanskeligheder er der respekt for elevernes forskellige funktionsniveau. Hverdagen er præget af arbejdet med gode relationer, hvor den voksne er den ansvarlige omsorgsfulde drivkraft, der både kan være styrende, guidende og instruerende. Dette er med til at skabe et trygt miljø, hvor eleverne kan udvikle sig fagligt, sprogligt, motorisk, socialt og personligt.
I dagligdagen tages der afsæt i en ressource-, proces- og relationsorienteret tilgang med fokus på, hvordan den enkelte elev bedst muligt understøttes og udvikles. Elevens kompetencer og potentialer er i centrum, når der sættes realiserbare mål for elevens læring, trivsel og udvikling.
Der sættes faglige, sociale og personlige mål for den enkelte elev såvel som for grupper af elever. Målene evalueres i et samarbejde med eleverne og med inddragelse af forældrene.
Elevgruppen har meget forskelligartede og komplekse udfordringer og behov. Derfor er der behov for en differentieret og særligt tilrettelagt undervisning på individ-, gruppe- og klasseniveau.
Ud over de faglige, sociale og personlige mål arbejdes der med en klar struktur, så eleverne oplever forudsigelige rammer og den tryghed det medfører.
I særlige tilfælde kan elever inkluderes i skolernes øvrige klasser/DUS, hvor dette giver mening i forhold til den enkelte elevs behov. Når et barn inkluderes, sker dette i samråd mellem forældre, skole og PPR. Der udarbejdes en logbog/handleplan, der beskriver omfang og form af inklusionen for det enkelte barn. Indsatsen evalueres løbende.
Der vil desuden ved inddragelse af PPR og efter drøftelse med forældre kunne ske skift fra en specialklassetype til en anden på skole, hvis det vurderes hensigtsmæssigt.
Hvordan arbejder vi med elevernes overgange?
Overgange i en elevs skolegang kan indbefatte overlevering fra børnehave til skole, overgang fra én afdeling til en anden og i forbindelse med udskoling, hvor eleven skal starte sit ungdomsliv i et nyt tilbud.
Overgang fra børnehave til skole
De fleste elever indskrives direkte fra kommunens specialbørnehaver. Her er skolen ansvarlig for afholdelse af indskrivningsmødet, hvor der udover vidensoverlevering laves aftaler for start, herunder transport og evaluering af elevens skolestart. Der kan her aftales besøg i den klasse, eleven skal starte i. De professionelle har ansvaret for at gøre overgangen let og meningsfuld for eleven. Eleven skal være tryg og opleve at være en del af et nyt fællesskab.
Overgang mellem afdelinger på skolen
Der samarbejdes på tværs i teams om en sammenhængende overgang for eleven mellem to afdelinger på skolen. Fælles ture, emneuger, idræt, svømning og musik på tværs af klasserne er med til at sikre kendskab til hinanden og til de voksne. Der er et tæt samarbejde mellem lærer og pædagoger i skole og DUS.
Overgang fra skole til ungdomsliv
I udskolingsafdelingen er der fra 8. klasse samarbejde med den tilknyttede UU-vejleder. Eleverne kan fra 8. klasse meldes til præsentationskurser på Tech College og produktionsskoler samt til besøg på forskellige STU-tilbud, hvor eleverne eventuelt skal videre til efter endt skolegang i grundskolen. I elevens sidste skoleår deltager UU-vejleder i efterårets skole-/hjemsamtaler, hvor fremtidens muligheder for den enkelte elev bliver drøftet. Det er vigtigt, at overvejelser og aftaler omkring elevens tid efter folkeskolen starter tidligt for at skabe tryghed for eleverne og forældrene.
Hvordan samarbejder vi med PPR?
Specialklasserne for elever med indlæringsvanskeligheder og fysiske handicaps samarbejder med et tværfagligt PPR-team med en specialiseret viden om elevgruppens læringsforudsætninger.
PPR-teamet tilbyder vejledningsforløb, vurderinger og andre indsatser, der er fleksibelt tilpasset behovet i klasserne. Vejledningsforløbene har altid et stærkt fokus på at medudvikle den pædagogiske og læringsmæssige praksis i samarbejde med personalet i klasserne. Forældrene samarbejder i hverdagen altid med det pædagogiske personale i klasserne.
Hvis forældrene har bekymring for deres barns udvikling såvel fagligt som personligt eller socialt, kan PPR altid inddrages dette i samarbejde.
SamRum
I specialklasserne for elever med indlæringsvanskeligheder og fysiske handicaps samarbejder PPR med skolens ledelsesansvarlige og ressourcepersoner i SamRum. Formålet med SamRum er at etablere et professionelt læringsfællesskab, hvor der er fokus på samskabelse af løsninger og indsatser. Det er på disse møder, at indsatserne prioriteres, koordineres og kvalificeres. Der følges ligeledes op på indsatserne og elevernes udvikling. Der opsamles og deles viden og udviklingen af det pædagogiske miljø planlægges.
På SamRumsmøder kan der endvidere foretages korte analyser af problemstillinger, som kan medvirke til, at skolens personale og ressourcepersoner kan igangsætte indsatser i forhold til eleverne. Man kan også besluttes, at der afholdes et dialogmøde, hvor der foretages en mere grundig analyse.
Strukturklasserne og indskolingsklasserne
Hvilke specialpædagogiske behov har eleverne i strukturklasserne og indskolingsklasserne?
Elevgruppen er sammensat af elever med komplekse problemstillinger, og de har udfordringer i forhold til koncentration, opmærksomhed, motorik, sansebearbejdning og kommunikation. Eleverne kan fremstå meget psykisk sårbare, og de udviser ofte symptomer på psykisk belastning, som eksempelvis kan give sig til kende ved angst/uro, udadreagerende adfærd, eller at de trækker sig fra sociale fællesskaber.
Eleverne har behov for en anerkendende specialpædagogisk tilgang, der er helhedsorienteret og tager udgangspunkt i elevens ressourcer og allerede opnåede kompetencer.
Der skal arbejdes målrettet med kommunikative metoder og social træning for at understøtte og styrke elevens kompetence til at aflæse andres intentioner og følelser. Undervisningsmiljøet skal være præget af struktur og fysiske rammer, som tilgodeser elevernes behov for afskærmning for forstyrrelser og sanseindtryk samt mulighed for pauser.
Indskolingsklasserne
Indskolingsklasserne er oprettet som børnehaveklassetilbud i tilknytning til strukturklasserne. Eleverne i indskolingsklasserne har i vid udstrækning samme specialpædagogiske behov som de øvrige elever i strukturklasserne, hvorfor de også profiterer af den praksis, der arbejdes efter dér. Elevgruppen er ydermere kendetegnet ved, at der er behov for nærmere afklaring i forbindelse med skolestart. Eleverne kan have forskellige vanskeligheder inden for socialt samspil, indlæring og kommunikation.
Hvordan er vores børnesyn?
Den pædagogiske praksis bygger på et ressourceorienteret børnesyn, der ser potentialerne i alle elever under hensyntagen til deres særlige forudsætninger og ressourcer. Tanken er, at et trygt undervisningsmiljø understøtter en positiv udvikling både fagligt, personligt og socialt - såvel for den enkelte elev som for hele elevgruppen.
Hverdagen er præget af en anerkendende tilgang med stor accept af elevernes forskelligheder og udfordringer, og hvor eleven betragtes som en aktør i læringssituationen både inden for de faglige, sociale og personlige mål.
Hvor ligger strukturklasserne og indskolingsklasserne?
Strukturklasserne og indskolingsklasserne er placeret på forskellige folkeskoler i Aalborg Kommune.
Strukturklasser inklusiv indskolingsklasserne:
- Nr. Uttrup Skole
Hjørringvej 83, 9400 Nørresundby - Tornhøjskolen
Tornhøjvej 1, 9220 Aalborg Øst
Strukturklasser:
- Hals skole
Skovsgårdsvej 1, 9370 Hals - Nibe Skole
Lundevej 13, 9240 Nibe - Tofthøjskolen
Tofthøjvej 32, 9280 Storvorde
Gælder alle skolerne:
Klassetrin: 0.-10. klasse
DUS-specialgruppe: 0.-5. klasse
Hvordan samarbejder vi med forældrene?
Samarbejdet med forældrene vægtes højt og de indgår i den daglige praksis og tænkning som en vigtig ressource. Der er et positivt og udvidet samarbejde med fokus på respekt for hinanden. Ligeledes er gensidighed en forudsætning for, at der kan arbejdes med at understøtte eleverne i en positiv udvikling både fagligt, socialt og personligt. Derfor prioriteres tid og dialog med forældre højt i det daglige arbejde.
Samarbejdet med forældre sker som en løbende proces, hvor det kan være dagligt ved aflevering og afhentning, ved telefonisk kontakt, skriftligt ved logbog/kontaktbog, Aula eller sms-kontakt. Pædagogerne er som oftest dem, der har den mest direkte kontakt med forældrene ved aflevering og afhentning.
Ud fra vigtigheden af den inddragende proces afholdes der forældremøder og skole/hjemsamtaler. Ligeledes inddrages forældrene i dialog ved revisitationsmøder, hvor elevernes skoletilbud for kommende skoleår drøftes.
Hvordan arbejder vi med elevernes læring og trivsel?
Grundlaget for arbejdet i specialklasserne er en relations- og ressourcetænkning, der sigter mod, at eleven udvikler livsduelighed og inkluderes i fællesskaber ud fra den enkelte elevs forudsætninger og interesser. Derfor udfordres eleverne både fagligt, socialt og personligt. Den pædagogiske tilgang veksler mellem det individuelle fokus og det fælles fokus, hvor eleverne er inddelt i mindre klasser med faste medarbejdere for den enkelte klasse.
Lærere og pædagoger arbejder med læringsmål, tegn på læring og evaluering af elevens udbytte af undervisningen. Dette konkretiseres i elevens specialpædagogiske elevplan, hvor elevens læringsmål beskrives og evalueres som led i at sætte nye mål. I udarbejdelsen af læringsmål tages der altid udgangspunkt i elevens forudsætninger og kompetencer. Lærere og pædagoger opfordrer og motiverer eleverne til at turde lidt mere, end det, de umiddelbart selv tror, de kan. Ligeledes inddrages både elever og forældre i planlægning og evaluering af de mål som er sat, for elevens læring og udvikling.
Som en del af rammen for læring arbejdes der med visuelle hjælpemidler i form af oversigt på tavle, piktogrammer, timetimer og 1-1 gennemgang af undervisningsmaterialet. Der arbejdes med vekslen mellem det kendte og det nye samt en generel praktisk tilgang til undervisningen. Der lægges vægt på systematik og konkrete anvisninger, genkendelighed, tydelige rammer og ikke mindst tydelige voksne, der lægger vægt på klasseledelse. I undervisningen indlægges der pauser, når eleverne har behov derfor.
De fysiske rammer er tilrettelagt ud fra ønsket om at kunne veksle mellem forskellige læringssituationer og at eleverne skal have mulighed for at arbejde i mere afgrænsede rum med få stimuli og i grupper med fællesundervisning. Der kan i særlige tilfælde og over en kortere periode tilrettelægges et skærmet undervisningsforløb for enkelte elever.
Ud over den faglige undervisning arbejdes der systematisk med træning i sociale fællesskaber eksempelvis med turtagning og praktiske øvelser for at understøtte eleven i at indgå i relation til andre elever og lærere/pædagoger. Med udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger arbejdes der på, at eleven på sigt kan vende tilbage til almenklassen. Her indgår praktikforløb og forskellige tilbageslusningsforløb som en integreret del af hverdagen.
Alle elever tilbydes i den forbindelse undervisning i almenskolen i de fag, det vurderes, at de kan gennemføre med succes, og som giver dem et fællesskab med øvrige elever på skolen. Antallet af fag udvides gradvist, indtil eleven er klar til fuld udslusning.
Hvordan arbejder vi med elevernes overgange?
Når eleverne indskrives i strukturklasserne er skolen vært ved et indskrivningsmøde med alle relevante aktører, og forud for det har forældre og elev mulighed for at komme på besøg på skolen. På indskrivningsmødet forberedes alle parter på elevens start på skolen og mødet afsluttes med, at der laves praktiske aftaler for opstart, herunder aftaler om evt. transport og evaluering af elevens start i skolen. I forbindelse med elevens overgang fra ét klassetrin til det næste, tilstræbes det at bruge samme fremgangsmåde, som når elever indskrives i strukturklassen.
Når der arbejdes med inklusion for eleverne i strukturklasserne sker det som regel på den skole, hvor strukturklassen er placeret. Forløbet ved inklusion aftales og tilrettelægges i et samarbejde mellem strukturklassen, modtagende skole/klasse, PPR og med forældrenes inddragelse.
DUS-specialgruppe gælder for eleverne til og med 5. klasse. Personalet fra fritidsdelen er som regel også involveret i undervisningen, hvorfor der er et tæt samarbejde mellem skole og DUS. Overlevering af viden om den enkelte elev foregår eksempelvis ved daglige/ugentlige møder, overlevering i teams og ved skriftlighed i logbog/kontaktbog.
I udskolingen foregår samarbejdet med UU-vejlederen særligt i forbindelse med praktikophold, efterskoleophold, brobygning med videre. Udover UU-vejlederens møder med eleven vedrørende uddannelsesplan, deltager de ofte, når eleven skal inkluderes i almenklasse, til ungdomsuddannelse eller overgår til andet specialtilbud.
Hvordan samarbejder vi med PPR?
Strukturklasserne og indskolingsklasserne samarbejder med et tværfagligt PPR-team med en specialiseret viden om elevgruppens læringsforudsætninger. PPR-teamet tilbyder vejledningsforløb, vurderinger og andre indsatser, der er fleksibelt tilpasset behovet i strukturklasserne og indskolingsklasserne.
Vejledningsforløbene har altid et stærkt fokus på at medudvikle den pædagogiske og læringsmæssige praksis i samarbejde med personalet i strukturklasserne og indskolingsklasserne. Forældrene samarbejder i hverdagen altid med det pædagogiske personale i klasserne. Hvis forældrene har bekymring for deres barns udvikling såvel fagligt som personligt eller socialt, kan PPR altid inddrages dette i samarbejde.
SamRum
I strukturklasserne og indskolingsklasserne samarbejder PPR med skolens ledelsesansvarlige og ressourcepersoner i SamRum. Formålet med SamRum er at etablere et professionelt læringsfællesskab, hvor der er fokus på samskabelse af løsninger og indsatser. Det er på disse møder, at indsatserne prioriteres, koordineres og kvalificeres. Der følges ligeledes op på indsatserne og elevernes udvikling.
Der opsamles og deles viden og udviklingen af det pædagogiske miljø planlægges. På SamRumsmøder kan der endvidere foretages korte analyser af problemstillinger, som kan medvirke til, at skolens personale og ressourcepersoner kan igangsætte indsatser i forhold til eleverne. Man kan også besluttes, at der afholdes et dialogmøde, hvor der foretages en mere grundig analyse.
VoLiS: Skole- og familietilbuddene
Hvilke specialpædagogiske behov har eleverne i Skole- og familietilbuddene?
Vodskov Skole
Eleverne har alle specialpædagogiske behov og massive følelsesmæssige og sociale udfordringer. Kendetegnende for eleverne er, at der er iværksat familiebehandling efter §52 i Serviceloven og ud fra målene i handleplanen, som er udarbejdet af rådgiver i samarbejde med eleven og forældrene.
Elevernes udfordringerne er derudover af en sådan karakter, at de ikke kan inkluderes i de ordinære specialundervisningstilbud.
Svenstrup Skole/Gl. Lindholm Skole
Eleverne har alle specialpædagogiske behov og store følelsesmæssige og sociale udfordringer. Eleverne og deres familier har i en periode behov for familiearbejde og socialpædagogiske indsatser efter §11 i Serviceloven.
Elevernes udfordringer er derudover af en sådan karakter, at de ikke kan inkluderes i de ordinære specialundervisningstilbud. Eleverne er generelt kendetegnet ved at være tidligt følelsesmæssigt skadede, og de kan være såvel omsorgssvigtede som tilknytningsforstyrrede.
Hvordan er vores børnesyn?
I Skole- og familietilbuddene arbejdes der ud fra den opfattelse, at alle børn har en naturlig nysgerrighed, lyst og interesse i at lære og at børn gør, det bedste de kan. Såfremt de ikke gør det, er det fordi, der er årsager, der forhindrer dem i det. Dette er et vigtigt element, når der arbejdes med eleverne.
Børn skal understøttes for at blive selvstændige og livsduelige individer, således de over tid kan lære at vise hensyn, samarbejde, inddrage, forhandle via konstruktiv dialog og justere sig selv efter omgivelserne.
Hvor er Skole- og familietilbuddene placeret?
- Gl. Lindholm Skole
Lindholmsvej 65, 9400 Nørresundby
0. - 10. klasse - Svenstrup Skole
Egemarksvej 1, 9230 Svenstrup
Tostrupvej 113, 9230 Svenstrup
0.-10. klasse - Vodskov Skole,
Tingvej 161, 9310 Vodskov
3.-10. klasse
Skole- og familietilbuddene er heldagstilbud, der dækker både skole og fritid.
Hvordan samarbejder vi med forældrene?
Hovedpunkterne i forældresamarbejdet er:
- Tæt og anerkendende samarbejde
- Fælles forståelse af barnet
- Forventningsafstemning – klare forventninger
- Alle forpligter sig på en helhedsorienteret indsats
- Aktiv deltagelse i det udvidede skole-/hjemsamarbejde – herunder familiearbejde/-behandling
- Gensidige forventninger til kommunikation
Der er en løbende og tæt kontakt telefonisk, på sms, over mail, via kontaktbogen og på Aula med elevernes forældre efter behov.
Herudover inviteres forældre også til status-, netværks- og revisitationsmøder, ligesom de inviteres med til sociale arrangementer på skolen. Gennem et tæt samarbejde med familien ønsker vi, at sætte realistiske og opnåelige mål for eleven, og at den enkelte elev udnytter sine kompetencer bedst muligt samt lærer så meget som muligt. Eleven får dermed også en følelse af, at de voksne omkring dem samarbejder og forventer det samme af dem.
Hvordan arbejder vi med elevernes læring og trivsel?
Generelt har eleverne lettere ved at blive stresset af den mere ustrukturerede ramme og de mange børn, der er i en almenklasse. Dog arbejdes der altid med en målsætning om, at den enkelte elev skal inkluderes, når den pågældende elev er i stand til det.
I specialklassen arbejdes der med inklusion i et roligt tempo, hvor eleven kan starte med at deltage i almenklassen i et eller flere fag, hvor eleven måske har nogle ekstra ressourcer og har størst mulighed for at få en succesoplevelse. Derefter kan man langsomt bygge flere fag på. Der arbejdes både med sociale og faglige læringsmål, som tilrettelægges i samarbejde med eleverne.
Hos de yngste elever arbejdes der med social træning og pauseaktiviteter via ”trin for trin”. Eleverne vælger op til pauserne sig på forskellige aktiviteter og/eller forskellige aktivitetsgrupper, så de ved, hvem de skal være sammen med og hvad de skal lave i frikvarteret. Dette gøres med hjælp fra de voksne. Hos de ældre elever inddrages eleverne i højere grad via dialog til at beslutte værdier, som der arbejdes ud fra i form af klasseregler. Her er det vigtigt at arbejde med at konsolidere de aftaler, der laves overfor og sammen med børnene.
Den anerkendende tilgang kombineret med konfliktnedtrapning og -håndtering er blandt andre helt centrale begreber i det pædagogiske arbejde med eleverne. Ligeledes er tålmodighed et vigtigt begreb i forhold til tegn på læring – vejen til social læring er meget lang, og det kræver et godt kendskab til eleverne at kunne identificere den sociale læring hos den enkelte elev.
Aktiviteterne i undervisningen i er strukturerede og der arbejdes både med klasseundervisning, individuel undervisning, sociale arrangementer og ture ud af huset – både i nærmiljøet og længere væk. I den forbindelse er det vigtigt at forberede eleverne på de ”anderledes” dage, i det omfang den enkelte elev har behov for det.
Eleverne opdeles i mindre hold eller enheder. Disse bliver så yderligt delt så ofte som muligt. Dels fordi små grupper ofte giver bedre ro til undervisning og dels fordi eleverne kan deles ud fra deres niveau og dermed skabe bedst mulig undervisningsdifferentiering. Bevægelse inddrages ofte i undervisningen, når elever har svært ved at finde ro til at blive undervist. Det kan eksempelvis være små pauseaktiviteter eller som en decideret del af undervisningen, hvor eleverne lige får mulighed for at få uroen ud ad kroppen.
Gl. Lindholm Skole og Svenstrup Skole
På de to skoler kan familiearbejde også være en del af den samlede indsats. Her arbejdes der efter §11, hvor der er mulighed for at give forskellige forebyggende indsatser eksempelvis konsulentbistand i forhold til angst, sorg, bekymrende fravær og skilsmissekonflikter.
Vodskov Skole
Det er ofte et længere forløb, fordi der skal en større indsats til. Familierne skal kunne profitere af samtaler og være i stand til, i et vist omfang, at omsætte ny viden og indsigt til praksis. Der arbejdes med mål og punkter i barnets handleplanen efter serviceloven med henblik på at sikre barnets trivsel og udvikling. Indsatsen indeholder det, der aktuelt er behov for i forhold til barnets og familiens problemstillinger.
Hvordan arbejder vi med elevernes overgange?
Når der visiteres børn til Svenstrup Skole og Gl. Lindholm Skole direkte fra børnehaven er det vigtigt, at der laves en grundig overlevering fra børnehave og forældre, plejeforældre og institutionspersonale. Ligesom der skal laves en rolig og tryg indkøringsplan så eleverne får en god skolestart. Der er fokus på at lave overgangen så blid som muligt for den enkelte elev, hvor indkøringen tilrettelægges individuelt for den enkelte elev. Ved opstart på Vodskov Skole afholdes der et indskrivningsmøde, hvor elevens blandt andet udfordringer drøftes og der laves aftaler om selve opstarten.
Når eleven skifter kontaktpædagog og/eller -lærer laves der en mundtlig overlevering ligesom modtagende personale læser barnets journal, eksisterende sagsakter og tidligere udredninger/indstilling med mere. De forskellige team arbejder tæt sammen, hvorfor der i overgangen mellem de to grupper er mulighed for afgivende og modtagende personale at sparre med hinanden.
Kontaktlærer og kontaktpædagog har en høj grad af vidensdeling i dagligdagen og et særlig godt kendskab til barnet og har primært kontakten til forældrene i forhold til at hjælpe med at forberede eleven i kommende overgange. Ved praktik i en almenklasse laves der forud for praktikkens start et møde med lærerteamet i den modtagende klasse, så de får kendskab til elevens ressourcer og udfordringer. Derudover er der løbende en tæt dialog mellem Skole- og familietilbuddenes personale og personalet i den aktuelle praktikklasse.
Når vi laver praktik i Skole- og familietilbuddenes har vi større mulighed for hele tiden at være tæt på praktikken og evaluere hvornår og hvor meget eleven kan rumme i almenklassen. Det prioriteres, at eleven præsenteres for klassen, og at der bliver et ressourceorienteret fokus, lige såvel som det er vigtigt at være åbne omkring at nogle ting kan være en større udfordring for eleven end for andre. Ved praktik på ekstern skole laves der tætte opfølgningsmøder efter behov ligesom der tilbydes sparring og overlevering personalet imellem. Ligesom ved praktik i almenskolen laves der også sparring/videndeling og grundige overleveringer når eleven går fra Special-DUS til almen-DUS.
For elever i 8.-10. klasse inddrages UU-vejleder i forbindelse med erhvervspraktik og efterskoleophold, brobygning og i forhold til elevens videre uddannelsesforløb efter folkeskolen.
Hvordan samarbejder vi med PPR?
Skole- og familietilbuddene samarbejder med et tværfagligt PPR-team med en specialiseret viden om elevgruppens læringsforudsætninger. PPR-teamet tilbyder vejledningsforløb, vurderinger og andre indsatser, der er fleksibelt tilpasset behovet i klasserne. Vejledningsforløbene har altid et stærkt fokus på at medudvikle den pædagogiske og læringsmæssige praksis i samarbejde med personalet i klasserne. Forældrene samarbejder i hverdagen altid med det pædagogiske personale i klasserne. Hvis forældrene har bekymring for deres barns udvikling såvel fagligt som personligt eller socialt, kan PPR altid inddrages dette i samarbejde.
SamRum
I skole- og familietilbuddene samarbejder PPR med skolens ledelsesansvarlige og ressourcepersoner i SamRum. Formålet med SamRum er at etablere et professionelt læringsfællesskab, hvor der er fokus på samskabelse af løsninger og indsatser. Det er på disse møder, at indsatserne prioriteres, koordineres og kvalificeres. Der følges ligeledes op på indsatserne og elevernes udvikling. Der opsamles og deles viden og udviklingen af det pædagogiske miljø planlægges.
På SamRumsmøder kan der endvidere foretages korte analyser af problemstillinger, som kan medvirke til, at skolens personale og ressourcepersoner kan igangsætte indsatser i forhold til eleverne. Man kan også besluttes, at der afholdes et dialogmøde, hvor der foretages en mere grundig analyse.