Skip til hoved indholdet

Betalingskort i skolen

På flere af kommunens skoler kan dit barn få et personligt betalingskort. Brug kortet til at betale for udflugter, aktiviteter og mad i skoleboden. Som forælder administrerer du kortet.

Log ind på betalingskortet (MitID)

Hvad er et betalingskort?

  • Et betalingskort er på størrelse med et dankort
  • Dit barn kan bruge kortet til at betale for udflugter, aktiviteter og mad i skoleboden
  • Kortet har ingen pinkode. Til gengæld har kortet billedlegitimation, der gør det svært for andre at misbruge kortet
  • Når du er logget ind, kan du indbetale penge, følge forbrug, spærre kortet og meget mere

Hvis du vil vide mere

Det første betalingskort bliver udleveret, når dit barn starter i skolen.

Som forælder skal du logge ind og uploade et billede af dit barn.

Når du er logget ind, kan du indbetale et valgfrit beløb på betalingskortet. Der er ikke et maksimum for, hvor meget du kan indbetale ad gangen eller et maksimum på kortets saldo.

Du kan oprette en fast overførsel til betalingskortet.

Kortet kan ikke overtrækkes.

Hvis I ikke bor sammen som familie

Det er muligt for mere end én forælder at indbetale penge på samme kort.

Hvis dit barn har mistet sit betalingskort, skal du logge ind for at bestille et nyt. Det gamle kort bliver automatisk spærret, når du bestiller det nye.

Det nye betalingskort bliver sendt til dit barns skole. Det koster 35 kroner for et nyt kort, så der skal stå mindst 35 kroner på kontoen for, at du kan bestille et nyt. Eventuelt overskydende beløb på det mistede kort føres automatisk over på det nye kort.

Hvis betalingskortet ikke virker, eller du har spørgsmål, kan du kontakte skolens kontor.

Kontakt

Børn og Unge

Godthåbsgade 8 9400 Nørresundby

Ring til os

93 52 01 30

Skriv til os

Måske er du også interesseret i

Har du set...

Aalborg Kommune

Boulevarden 13
9000 Aalborg

CVR-nummer: 29189420

Let digital adgang