Vilkår for plejefamilier

Hvis I vil godkendes som plejefamilie, skal I kontakte Socialtilsyn Nord.

Se kontaktoplysninger for Socialtilsyn Nord på deres hjemmeside.

At finde det rette match mellem barnet, den unge og plejefamilie er en kompleks opgave, som kræver grundighed. Derfor har vi i Familieplejen et team, hvis primære opgave er at arbejde med netop det rette match.

I en match-proces vil vi kontakte jer og aftale et besøg for en dybere samtale omkring opgaven, indhold og omfang.

Honorering af plejeopgaven fastsættes af Honoreringsudvalget inden barnet anbringes.

• Honoreringsudvalget laver en samlet vurdering af den gennemsnitlige plejeopgaves omfang over tid.
• Vurderingen sker på baggrund af en helhedsvurdering af barnets behov. Helhedsvurderingen sker på baggrund af relevante dokumenter som for eksempel ICS statusudtalelser, handleplan, lægepapirer med mere.

Honoreringsudvalget er organiseret i Visitationen og Familieplejen med deltagelse af matchkonsulenter og afdelingsleder. Matchkonsulenten har til ansvar at sikre en helhedsorienteret beskrivelse af barnet og samle dette til Honoreringsudvalget.

Ved fastsættelse af honorering er det barnets behov for støtte, der er afgørende og ikke plejefamiliens godkendelsesgrad.

• Plejefamilien modtager foruden honorering et kost- og logibeløb jævnfør KL’s vejledende takster. Kost- og logibeløbet er skattefrit, hvorimod honorering er skattepligtig.
• Barnet modtager tøj og lommepenge jævnfør KL’s vejledende takster. Honoreringen består af et antal vederlag. Disse vederlag fremgår af KL’s vejledende takster. Taksttabel 2025 (kl.dk).

I Aalborg Kommune ønsker vi en fleksibel, pragmatisk og imødekommende linje med henblik på beskæftigelse ved siden af plejeopgaven. Plejebarnets behov vil dog altid være styrende. Beskæftigelsen i plejefamilien skal således være foreneligt med plejeopgaven. Der er derfor altid tale om en individuel og konkret vurdering.

Indtræffer der forhold, der ved fastsættelse af honorering ikke kunne tages højde for, og som medfører et permanent øget støttebehov ved barnet/ den unge, kan trinfastsættelsen revurderes. Det kan for eksempel dreje sig om forværring af sygdomme, ulykker og nye problemstillinger med barnet/den unge, der ikke kunne forudses. I disse tilfælde kan Honoreringsudvalget tage stilling til en eventuel revurdering.

2.1. Gennemsnitsmodellen

Gennemsnitsmodellen består af 4 trin. Trinene er inddelt efter:

• Barnets støttebehov
• Plejefamiliens kompetencer
• Beskæftigelsesgrad

2.1.1. Trin 1 (4 x vederlag)

Støttebehov

Barnet/den unge har lette til moderate støttebehov, og har i forhold til andre børn og unge på samme alder et behov for ekstra støtte og stimulering. for eksempel:

• Faglige/sociale problemer i skolen
• Ikke alderssvarende udvikling
• Søvnproblemer/mareridt
• Motorisk udvikling
• Tillid til voksne
• Personlig hygiejne
• Psykosomatiske reaktioner
• Lettere fysiske/psykiske funktionsnedsættelser
• Reaktion på anbringelse/adskillelse fra forældre

Plejefamiliens kompetencer

Plejefamilien skal være opmærksom på barnets reaktioner, signaler og adfærd, og skal kunne imødekomme barnets behov for støtte. Disse vil kunne udfordre plejefamilien både familiemæssigt og socialt.

Plejefamilien skal kunne samarbejde med relevante samarbejdspartnere - også når samarbejdet kan være vanskeligt. Plejefamilien skal kunne rumme et samarbejde med barnets forældre og netværk, hvilket forudsætter indsigt, mentalisering og erfaring.

Godkendelse

Almen, forstærket eller specialiseret.

Beskæftigelsesgrad

Kontraktholder kan have fuldtidsarbejde ved siden af plejeopgaven, men skal indrette arbejdstid efter barnets/ den unges behov. Har plejeforældrene flere plejeforhold, skal der foretages en individuel og konkret vurdering af børnenes samlede behov for støtte.

2.1.2. Trin 2 (5 x vederlag)

Støttebehov

Barnet/den unge har et omfattende behov for støtte og stimulering. Barnet har mange af de støttebehov, som er nævnt under trin 1, der medfører omfattende behov for omsorg og pædagogisk indsats. Der kan også være tale om enkelte af de under trin 3 beskrevne støttebehov. Det antages, at behovet for støtte over tid periodisk kan variere fra mere til mindre støtte i forbindelse med barnet/den unges livsudvikling.

Plejefamiliens kompetencer

Plejefamilien skal være opmærksom på barnets reaktioner, signaler og adfærd, og skal pædagogisk kunne arbejde udviklingsunderstøttende med barnet. Dette forudsætter en vis viden og erfaring, og vil ofte kunne udfordre plejefamilien både familiemæssigt og socialt. Plejefamilien skal kunne samarbejde med relevante samarbejdspartnere - også når samarbejdet kan være vanskeligt.

Kontakten og samarbejdet med barnets familie og netværk kan udfordre, hvilket forudsætter særlig indsigt, mentalisering og erfaring.

Godkendelse

Almen, forstærket eller specialiseret.

Beskæftigelsesgrad

Kontraktholder er delvist beskæftiget med plejeopgaven, og kan således påtage sig et deltids erhvervsarbejde ud over plejeopgaven. Har plejeforældrene har flere plejeforhold, skal der foretages en individuel og konkret vurdering af børnenes samlede behov for støtte.

Øvrig beskæftigelse skal være tilrettelagt, så omfang, timeantal, fleksibilitet osv. til enhver tid er foreneligt med plejeopgaven. Denne vurdering skal altid ske i samarbejde med matchkonsulent og Børn- og Ungerådgiver.

2.1.3. Trin 3 (7 x vederlag)

Støttebehov

Barnet/den unge har et massivt behov for omsorg, støtte og stimulering ift. sin udvikling. Udover de i trin 1 og 2 beskrevne støttebehov har barnet/den unge et massivt socialpædagogisk støtte- og behandlingsbehov.

For eksempel:

• Forstyrret spisemønster
• Psykiatriske symptomer
• Flere tidligere anbringelsesforløb
• Følgevirkninger af forældrenes misbrug
• Følgevirkninger af groft omsorgssvigt
• Misbrugsproblematikker
• Moderate fysiske og/eller psykiske funktionsnedsættelser
• Udadreagerende/indadreagerende adfærd

Plejefamiliens kompetencer

Plejefamilien skal være opmærksom på barnets reaktioner, signaler og adfærd, og skal socialpædagogisk kunne arbejde udviklingsunderstøttende med barnet. Dette forudsætter høj grad af viden og erfaring. Desuden forudsætter det en høj grad af refleksion over egen praksis samt evne til fleksibelt at justere og tilpasse egen ageren og indsats.

Dette vil udfordre plejefamilien både familiemæssigt og socialt.

Barnet/den unge vil ofte modtage anden form for behandling f.eks. psykologisk eller psykiatrisk. Det forventes at, plejefamilien har kompetencerne til at kunne indgå i en samlet behandlingsindsats omkring barnet.
Kontakten og samarbejdet med barnets familie og netværk stiller store krav til plejefamilien, hvilket forudsætter høj grad af indsigt, mentalisering og erfaring.

Godkendelse

Forstærket eller specialiseret.

Beskæftigelsesgrad

Kontraktholder skal være fuldt til rådighed og fuldtidsbeskæftiget med plejeopgaven. Hvis plejeforældrene har flere plejeforhold, skal der foretages en individuel og konkret vurdering af børnenes samlede behov for støtte.

Ved særlig aftale om eventuelt øvrig beskæftigelse, skal dette være tilrettelagt så omfang, timeantal, fleksibilitet og så videre til enhver tid er foreneligt med plejeopgaven. Denne vurdering skal altid ske i samarbejde med matchkonsulent samt Børn- og Ungerådgiver.

2.1.4. Trin 4 (9 x vederlag)

Støttebehov

Barnet/den unge har behov for en specialiseret og/eller behandlingsorienteret indsats. Udover de i trin 1, 2 og 3 nævnte støttebehov har barnet/den unge særlige og massive behov, som ligger ud over, hvad der normalt vil kunne rummes i en plejefamilie.
For eksempel:

• Massive sociale/psykiske vanskeligheder
• Massive fysiske/psykiske funktionsnedsættelser
• Kriminel adfærd
• Seksuel grænseoverskridende/krænkende adfærd

Plejefamiliens kompetencer

Plejeopgaven kræver, at plejefamilien har en relevant grunduddannelse, indsigt og erfaring med målgruppen. Plejefamilien skal have særlige relations- og omsorgskompetencer samt høj grad af viden og indsigt i børns udvikling. Det er også et krav, at plejefamilien indgår i en individuel tilrettelagt behandlingsplan og udvidet samarbejde med andre fagprofessionelle, og at de evner en høj grad af refleksion over egen praksis samt evne til fleksibelt at justere og tilpasse egen ageren og indsats.

Det vil udfordre plejefamilien både familiemæssigt og socialt.

Kontakten og samarbejdet med barnets familie og netværk stiller store krav til plejefamilien, hvilket forudsætter høj grad af indsigt, mentalisering og erfaring.

Godkendelse

Forstærket eller specialiseret.

Beskæftigelsesgrad

Kontraktholder skal være fuldt til rådighed og fuldtidsbeskæftiget med plejeopgaven og kan ikke påtage sig andet erhvervsarbejde. Derudover kræver det fleksibilitet fra den anden plejeforældre således, at denne kan indrette arbejdstiden efter barnets/ den unges behov.

3. Basisperiode

I nogle tilfælde vil det ikke være muligt at trinfastsætte honoreringen realistisk fra anbringelsens start. For eksempel ved akutte anbringelser og/eller hvor myndighedsområdet ikke har tilstrækkeligt kendskab til barnet/den unge. Denne periode kaldes basisperiode, og er altid en afgrænset periode frem til trinfastsættelse af honoreringen.

Basisperioden anvendes til at opnå større kendskab til barnet og barnets behov for støtte og behandling. Af kontrakten for basisperioden vil det fremgå, hvor lang basisperioden anslås at være. Perioden kan være forskellig for eksempel en periode på 6 måneder, 1 år eller måske op til 2 år. I basisperioden kan der være tale om et tillæg til frikøb fra job.

Basisperiode kan anvendes ved:

Akutanbringelser

• Ved akutanbringelser anbringes barnet på 7 x vederlag i en periode på op til 3 mdr.
• Indenfor en periode på 4 uger påbegyndes en proces for at undersøge, hvorvidt barnet skal forblive anbragt samt match i forhold til anbringelsessted. Der udarbejdes en beskrivelse af barnet, som danner udgangspunkt for trinfastsættelse.
• Hvis barnet skal flytte fra plejefamilien, forbliver honoreringen på 7 x vederlag frem til flytning.
• Ved akutanbringelse af søskende i samme familie honoreres plejefamilien som udgangspunkt med 5 x vederlag per anbringelse.

Nyanbringelser, hvor vi ikke har tilstrækkelig viden

• Har børne- og ungerådgiveren ikke tilstrækkelig viden om barnets behov, kan basisperioden anvendes. En sådan periode aflønnes med 7 x vederlag i op til 1 år. Herefter trinfastsættes honoreringen.
• Plejefamilien vil være orienteret om dette på forhånd og vide, at trinfastsættelsen vil ske senere i anbringelsen.
  

Spædbørn (0-1 år)

I forbindelse med spædbørnsanbringelser benyttes altid en basisperiode. Basisperioden ved anbringelse af spædbørn er som udgangspunkt 1 år, og i nogle få tilfælde 2 år, hvor plejefamilie og børne- og ungerådgiver tilegner sig større viden om barnet. Ved anbringelsens begyndelse vil der blive foretaget en umiddelbar vurdering af perioden.

Der aflønnes for spædbarn i basisperioden med 7 vederlag i minimum 1 år. Den ene plejeforælder forventes at gå hjemme på fuldtid.

3.1. Trinfastsættelse af honorering efter basisperiode

Når der er tilstrækkelig viden om barnets behov, skal honoreringen trinfastsættes og basisperioden afsluttes. Der indhentes relevante beskrivelser af barnet som for eksempel ICS statusudtalelser, handleplan, lægepapirer med mere.
Plejefamilien udarbejder en beskrivelse af barnets behov i form af en ICS statusudtalelse, og kan få hjælp af deres familieplejekonsulent.

4. Efterskole

Ved et efterskoleophold ændres plejefamilies støtteopgave i det daglige. Inden opstart koordineres støtteopgaven med børne- og ungerådgiver. Som udgangspunkt er honoreringen under efterskoleophold trin 1 (4 x vederlag). Aalborg Kommune afholder udgifterne til efterskoleopholdet, og der reduceres i kostbeløbet under den anbragtes efterskoleophold.

5. Ungestøtte

Inden den unge fylder 18 år (og eventuelt skal forblive i plejefamilien i ungestøtte), revurderer honoreringsudvalget trinfastsættelsen. Formålet med ungestøtte er at forberede den unge til at mestre et selvstændigt voksenliv. Plejefamilies opgave ændres derfor langsomt.

6. Adoptionsopgaver

Opgaver med henblik på adoption honoreres med trin 4 (9 x vederlag), da der er tale om en ganske særlig opgave. Skal barnet forblive anbragt i plejefamilien, trinfastsættes honoreringen.

7. Tillægsydelse

I særlige tilfælde kan der gives en tillægsydelse. Tillægsydelsen kan gives ved udefrakommende hændelser, hvor barnet/ den unge i en periode har behov for en større indsats fra plejefamilien og/eller, at en plejeforælder står til rådighed af hensyn til plejeopgaven. Dette kan blandt andet betyde nødvendigheden af et frikøb fra ordinært arbejde i en periode. For eksempel kan det være tilfældet, hvor plejebarnet har været udsat for en ulykke og er kommet til skade, uforudset behov for massiv aflastning eller ved alvorlig sygdom hos plejebarnet.

Der gives ikke tillægsydelse i forbindelse med opstart i dagtilbud, skole, SFO, ved bekymrende fravær, udredning eller begyndende misbrug hos plejebarnet. Det forventes, at sådanne situationer rummes i det fastsatte trinniveau med støtte fra relevante fagpersoner.

Tillægsydelsen vil være tidsbegrænset efter en socialfaglig vurdering i Honoreringsudvalget, og kan maksimalt tildeles i en afgrænset periode på 1 år.

Tillægsydelsen må ikke medføre et samlet vederlagsniveau over 9 vederlag for den enkelte anbringelse.