Overfladevand på din grund

Nedbøren i Danmark er registreret siden 1874, og 2023 er det vådeste år, der er registreret. I 2023 faldt der i Danmark i gennemsnit 972,7 mm, hvilket er mere end 25% over normalen, som er på 759,1 mm. Vi er gået ind i 2024 med vandmættet jorde og et højerestående grundvandsspejl end før observeret. Dette giver i kombination med det fortsatte våde vejr mange steder udfordringer med håndtering af vand.

Omfangsdræn

I fælles- og separatkloakerede områder kan overfladevand fra omfangs- og linjedræn tilsluttes den offentlige regnvandsledning.

Bemærk: Det er ikke tilladt at tilslutte drænvand fra græsplæner og andre ubefæstede arealer til den offentlige regnvandsledning. Denne er ikke dimensioneret til at modtage andet end overfladevand fra befæstede arealer og vand fra omfangsdræn.

I spildevandskloakerede områder skal overfladevandet håndteres lokalt. Desværre er det de færreste, der har en grøft eller et vandløb, som kan modtage vandet.

Bemærk: Afledning til grøft eller vandløb kræver tilladelse fra Aalborg Kommune inden etablering.

Drænlav

I områder, hvor der generelt er problemer med stigende grundvand, kan grundejere eventuelt gå sammen i et fælles ”drænlav”, hvor I er fælles om omkostningerne til etablering og drift af den fælles løsning.

Drænledning

I nogle områder er der etableret et 3-strengssystem. En ledning til henholdsvis spildevand, regnvand og drænvand (SRO-system). Grundejerne i området må lede deres drænvand til drænledningen, der ligger i vejen. Det gælder drænvand fra hele grunden og ikke ”bare” fra omfangsdræn. Drænledningen i vejen skal driftes af grundejerforeningen og ikke det offentlige. Det vil sige, at den lokale løsning alene er de private grundejeres ansvar.

Tidligere foregik kloakering i kloakopland som fælleskloakering, hvor husspildevand og regnvand løber i én ledning. De gamle fælleskloakerede kloakoplande og nye kloakoplande kloakeres nu som separatkloakerede. I separatkloakerede oplande løber husspildevand og regnvand i hver sin ledning. Spildevandsledningen modtager husspildevand fra for eksempel toilet, bad og køkken, mens regnvandsledningen modtager tag- og overfladevand fra for eksempel indkørsler. Regnvandsledningen er dimensioneret efter, hvor meget befæstelse der er forventet i et villakvarter.

I fælleskloakerede områder vil separatkloakering i nogle tilfælde medføre stigende grundvandsspejl/grundvandsstand, når de gamle utætte fællesledninger erstattes med nye tætte. Herved forsvinder den drænende effekt fra de gamle utætte ledninger.

Hvis der opstår problemer med overfladevand i forbindelse med separatkloakering, er det dit ansvar som grundejer (eller et eventuelt drænlav) at afhjælpe problemer med vand på terræn og forsumpede arealer. Hverken kommunen eller vandselskabet kan med nuværende lovgivning hjælpe med problemet.

Ældre kloakoplande er typisk fælles- eller separatkloakeret, mens nyere og fremtidige områder vil være separat- eller spildevandskloakeret. De områder, der spildevandskloakeres, forsynes kun med én ledning, og denne skal aftage husspildevand og intet andet. Du må altså ikke aflede tag- og overfladevand til spildevandsledningen.

Spildevandsledningen er dimensioneret efter dette. Spildevandsledninger har en meget mindre dimension end regnvandsledninger. Det kan derfor ikke tillades, at der ledes regn-/drænvand til et system, der ikke er dimensioneret til at rumme andet end husspildevand.

Gamle målebordsblade (kort over gamle grøfter fra første halvdel af sidste århundrede) viser, at der i store dele af for eksempel sommerhusområder er mange afvandingsgrøfter, der over tid er blevet sløjfet til ”fordel” for sommerhuse. Det vil sige, at den naturlige afvanding af området over tid er blevet væsentlig forringet. Kombineret med vådere vejr og dermed også stigende grundvand, har dette gjort mange steder udfordret.

Derfor er der ikke etableret et regnvandssystem

Hvorvidt der i et nyt opland kloakeres alene for husspildevand eller både for husspildevand og regnvand, afhænger af det enkelte område. I sommerhusområder vil der for eksempel ikke forventes den samme befæstelsesgrad, som man vil forvente i byområder. En sommerhusmatrikel forventes udstyret med et hus (og måske garage/skur), mens resten er ubefæstet. Derfor vil der i forbindelse med kloakering af sommerhusområder oftest kun etableres ledning til at aftage husspildevandet.

Dispensation er ikke muligt

Vi kan ikke dispensere og give tilladelse til at aflede overfladevand til spildevandsledning. Det kan vi ikke, fordi det danner præcedens for alle andre med lignende problemer i området. Det vil i givet fald betyde et kollaps af spildevandssystemet, hvilket ikke er hensigtsmæssigt.

Overfladevand i spildevandsledningen

Hvis der afledes overflade- og grundvand til spildevandssystemet, vil der være risiko for driftsforstyrrelser på pumper og utilsigtede aflastninger fra systemet. I spildevandskloakerede sommerhusområder har beboere, der havde sommerhus tæt på pumpestationerne, oplevet at få spildevand ledt direkte ind i husene via overfladestrømninger.

For nuværende er der ikke juridisk mulighed for, at kommunen eller forsyningen løser problemer med overfladevand på den enkelte ejers grund. Selv i tilfælde, hvor borgere har store problemer, giver lovgivningen ikke kommunen mulighed for at træde til med etablering af afværgende foranstaltninger på de enkelte ejeres grunde.

I det åbne land (uden for offentligt kloakopland) er det vandløbsloven, der regulerer håndtering af det overfladenære grundvand, men i byerne er de fysiske forhold helt anderledes, og selv om vandløbsloven også gælder i byen, er den uanvendelig som styringsredskab. Der er derved ikke er nogen gældende lov eller regel, der kan hjælpe kommunen med at løse problemet med højt grundvand i byområderne.

Vandselskaber og kommuner har efter gældende regler og retningslinjer kun få muligheder for at håndtere overfladenært grundvand. Der er ingen regler eller retningslinjer, der direkte regulerer området, ligesom de muligheder, der er identificeret, er for begrænsede til at håndtere de aktuelle presserende udfordringer på området. Med den nuværende utilstrækkelige regulering er der risiko for, at løsning af problemer ét sted udløser problemer et andet sted. Der er derfor et stort behov for, at lovgivning og øvrig regulering indrettes, så problemerne med overfladenært grundvand kan løses på en hensigtsmæssig måde for grundejerne.

Planlægning, projektering, udførelse og betaling for projekter, der kan imødegå konsekvenserne af stigende overfladenært grundvand, kræver i udgangspunktet en lovfæstet opgavefordeling. Hverken kommuner eller vandselskaber påtager sig i udgangspunktet opgaver uden lovhjemmel. Kommunerne kan i særlige tilfælde, hvis det vurderes, at der er tale om et problem af samfundsmæssig betydning på et ikke lovreguleret område, i henhold til kommunalfuldmagten påtage sig opgavens løsning og omkostning. Et par ejendomme med problemer med overflade- og terrænnært grundvand i et område vil ikke anses som værende af samfundsmæssig betydning.

I 2019 udgav Kommunernes Landsforening (KL) og Dansk Vand- og Spildevandsforening (DANVA) notatet ”National indsats imod stigende overfladenært grundvand”. Notatet skitserer de lovmæssige udfordringer kommuner og vandselskaber står overfor, når borgere har problemer med terrænnært grundvand (og deraf også overfladevand). De skitserede problematikker i notatet af 2019 har ikke ændret sig og ovenstående er baseret på problematikkerne beskrevet i notatet.