Kolonihavehus
Skal du bygge kolonihavehus i en haveforening, skal du sende ansøgning direkte til haveforeningen. Hvis din grund ligger i landzone, skal du ansøge om landzonetilladelse hos kommunen.
Har du ikke MitID, eller har du brug for hjælp til selvbetjening, så kontakt Byggeri.
Kom godt i gang med dit byggeri
Kolonihavehuse er omfattet af Bygningsreglementets bestemmelser. Byggeriet skal overholde lokalplan, byplanvedtægt, tinglyst deklaration og vedtægter i kolonihaveforeningen.
Bygningsreglementets bestemmelser om aftrækssystem og vand- og afløbsinstallationer gælder. VVS-arbejde må kun udføres af en autoriseret installatør.
Der skal tages hensyn til brandspredning mellem husene, og det anbefales, at der er 5 meter mellem husene.
Hvis din grund ikke er omfattet af en haveforenings vedtægter, så gælder bygningsreglementets bestemmelser.
Hvis du vil vide mere
Kontakt
Byggeri
Stigsborg Brygge 105 9400 NørresundbyRing til os
99 82 82 00Skriv til os
Husk at skrive sikkert, hvis du deler følsomme eller fortrolige oplysninger.
Det med småt
I Aalborg Kommune kan du forvente, at der er ventetid på at få behandlet din byggesag.
Når du har sendt en ansøgning via hjemmesiden 'Byg og Miljø' bliver den automatisk oprettet i vores sagsstyringssystem. Inden for cirka 10 dage foretager vi en hurtig screening af sagen med henblik på at undersøge, om vi har de oplysninger, der skal til for at kunne behandle sagen. Screeningen sker ikke nødvendigvis af en byggesagsbehandler. Hvis sagen er fuldt oplyst ved screeningen og ikke afventer andre myndigheder, så kan afgørelsen bliver udarbejdet inden for kort tid. Hvis der ikke kan træffes en afgørelse som beskrevet, kommer sagen efter screeningen i en kø, hvor den venter cirka 5 måneder. Mens sagen venter, tildeles den ikke en byggesagsbehandler. Når vi når til sagen, vil du få besked om, at sagsbehandlingen opstartes, og hvem sagen er tildelt.
Per 1. september 2024 er der indført en række tiltag i byggesagshandlingen med henblik på at nedbringe sagsbehandlingstiderne. Tiltagene er - foruden som beskrevet i ovenstående - følgende:
- Mangler der fuldmagt, er der søgt i den forkerte ansøgningskategori eller er ansøgningen mangelfuld, så bliver ansøgningen afvist.
- Manglende materiale skal fremsendes inden for 4 uger ellers bliver ansøgningen henlagt.
- Alt kommunikation skal foregå gennem systemet 'Byg og Miljø', som samtidig registrerer vores sagsbehandlingstider.
- Hver den første uge i måneden er der lukket for telefonerne i Byggeri, hvor vi alene fokuserer på den konkrete behandling af sagerne.
- Krav til, at ansøger forud for forhåndsdialoger, har udarbejdet konkrete spørgsmål, som der ønskes besvaret forud for mødet. Der kan ikke sagsbehandles på forhåndsdialogmøderne.
- Sagerne behandles i udgangspunktet i den rækkefølge de kommer ind, dog undtager sager som er fuldt oplyste og kan behandles inden for et begrænset tidsrum.
Alle bygherrer opfordres til at opnå adgang til sagen via 'Byg og Miljø' - også selv om sagen håndteres af en rådgiver.