Skip til hoved indholdet

Book et gratis vejledningsmøde

Inden du sender din ansøgning, har du mulighed for at booke et gratis vejledningsmøde med en byggesagsbehandler.

Book et vejledningsmøde med Byggeri

Kort og godt om vejledningsmødet

Til mødet afsættes der 30 minutter, som giver dig mulighed for at få en indledende samtale med en sagsbehandler, inden du sender din ansøgning.

På mødet er der mulighed for at få vejledning omkring den gældende lovgivning, omfanget af den nødvendige dokumentation eller mulige opmærksomhedspunkter forud for ansøgning om byggetilladelse. Der er udelukkende tale om et vejledningsmøde, så der kan ikke forventes en byggetilladelse eller andre tilladelser i forbindelse med mødet. Mødet er primært målrettet private ansøgere i forbindelse med opførelse af nybyggeri eller tilbygninger til enfamiliehuse, sommerhuse og dertilhørende småbygninger.

Sagsbehandleren har ikke forberedt sig på din konkrete sag forud for mødet, men kan svare på generelle spørgsmål omkring byggesagsbehandlingen og processen herfor.

Forud for mødet

Inden du booker et møde, kan du med fordel overveje følgende:

  • Kender du den aktuelle ejendoms bindinger?
  • Kan dine spørgsmål besvares ved et telefonopkald, eller er et møde den bedste løsning?
  • Hvilke spørgsmål er vigtige at få afklaret?

Er du professionel rådgiver, eller har du brug for en mere bindende tilbagemelding i forbindelse med en konkret byggesag, vil vi opfordre dig til at ansøge om en ’Planmæssig forespørgsel’ via platformen Byg og Miljø.

Er du ikke selv ejer af den pågældende ejendom skal du fremsende en fuldmagt. Sagen vil blive afvist ved manglende fuldmagt.

Start 'Planmæssig forespørgsel' via Byg og Miljø

Kontakt

Byggeri

Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby

Ring til os

99 82 82 00

Skriv til os

Fokusuger

I ugerne 40, 45 og 49 holder Byggeri lukket for skriftlige, personlige og telefoniske henvendelser. I fokusugerne arbejder vi fokuseret på at udstede tilladelser og afslutte byggesager for at nedbringe ventelisten.

Måske er du også interesseret i

Har du set...

Aalborg Kommune

Boulevarden 13
9000 Aalborg

CVR-nummer: 29189420

Let digital adgang