Skip til hoved indholdet

Få merudgiftsgodtgørelse, hvis du deltager i et beskæftigelsestilbud

Du kan have ret til merudgiftsgodtgørelse i forbindelse med dit beskæftigelsestilbud via Jobcentret.

Hvad er merudgiftsgodtgørelse?

Godtgørelsen er et tilskud til de udgifter, du har i forbindelse med din deltagelse i tilbuddet.

Du kan også søge om godtgørelse for transport(befordringsgodtgørelse)  i forbindelse med din deltagelse i et beskæftigelsestilbud via Jobcentret.

Du kan være berettiget til merudgiftsgodtgørelse, hvis du er:

  • Kontanthjælpsmodtager
  • Uddannelseshjælpsmodtager
  • Overgangsydelsesmodtager uden at være omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven
  • I et ressourceforløb eller i et jobafklaringsforløb
  • Ledig selvforsørgende eller er
  • Under 18 år og modtager et uddannelses- eller beskæftigelsestilbud.

Samtidig skal du deltage i et tilbud om:

  • Virksomhedspraktik
  • Nytteindsats eller
  • Vejledning og opkvalificering.

Tilbuddet skal fremgå af Min Plan.

 Se Min Plan på jobnet.dk

Hvordan søger jeg om merudgiftsgodtgørelse?

Jobcentret bevilliger merudgiftsgodtgørelse i forbindelse med bevilling af dit tilbud, når du opfylder kriterierne herfor. Det betyder, at du ikke selv behøver at gøre noget for at søge.

Hvis du ikke har fået bevilget merudgiftsgodtgørelse, og du mener, at du er berettiget hertil, skal du kontakte din rådgiver i Jobcentret. Det skal du gøre hurtigst muligt og senest inden, du afslutter tilbuddet.

Se Jobcentrets åbningstider.

Hvis du vil vide mere

Merudgiftsgodtgørelse kan højest udgøre 1.000 kroner før skat om måneden.

Du kan få udbetalt merudgiftsgodtgørelse, så længe du deltager i det tilbud, du har fået merudgiftsgodtgørelse til og ikke flytter adresse.

Du skal være opmærksom på, at merudgiftsgodtgørelsen kan få betydning for din boligstøtte, daginstitutionsbetaling og andre indkomstafhængige ydelser.

Merudgiftsgodtgørelsen er skattepligtig og udbetales som hovedregel bagud til din NemKonto med virkning fra tilbudsstart. 

Merudgiftsgodtgørelse udbetales efter Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 176.

Merudgiftsgodtgørelsen giver tilskud til de udgifter, du har i forbindelse med, at du deltager i dit tilbud.

Du får merudgiftsgodtgørelse som et tilskud til din transport, der dækker dine udgifter op til 12 kilometer fra din bopæl og til dit tilbudssted, det vil sige 24 kilometer tur/retur.

Vi beregner og udbetaler merudgiftsgodtgørelse på baggrund af prisen på et rejsekort/pendlerkort eller på en busbillet svarende til det antal zoner, du har fra din bopæl til dit tilbudssted. Du er berettiget til merudgiftsgodtgørelse, når du har 3 zoner eller mere til tilbudsstedet. Dog gælder det, at hvis du modtager overgangsydelse, vil du få udbetalt merudgiftsgodtgørelse, når du har 2 zoner eller mere.

Deltager du i jobafklaringsforløb, er du kun berettiget til merudgiftsgodtgørelse, når du har en månedlig indtægt, der ikke er højere end kontanthjælpsniveauet.

Hvis du har over 12 kilomenter til dit tilbudssted, kan du også søge om befordringsgodtgørelse. Befordringsgodtgørelsen bliver modregnet i din merudgiftsgodtgørelse.

Du kan søge om befordringsgodtgørelse ved at kontakte din jobcenterrådgiver eller søg digitalt via linket nedenunder.

Søg om befordringsgodtgørelse på borger.dk

Kontakt

Ydelsescentret

John F. Kennedys Plads 1 B, 3. og 5. sal 9000 Aalborg

Ring til os

99 31 37 44

Skriv til os

Rådgiver telefontid

9.00-10.00

Det med småt

Sagsbehandlingstiden for merudgiftsgodtgørelse er 3 måneder.

Er du utilfreds med sagsbehandlingen eller en afgørelse, der er truffet af en offentlig myndighed i en sag, som du er part i, har du som udgangspunkt mulighed for at klage. I mange tilfælde kan du klage til den myndighed, som har truffet afgørelsen, eller til den overordnede myndighed på området.

I andre tilfælde kan du klage til et særligt klagenævn. Som eksempler kan nævnes:

  • Ankenævnet for bus, tog og metro
  • Arbejdsmiljøklagenævnet
  • Byggeklageenheden
  • Energiklagenævnet
  • Helbredsnævnet
  • Miljø- og Fødevareklagenævnet
  • Styrelsen for Patientklager

Du kan få flere oplysninger om klagemuligheder hos den myndighed, du ønsker at klage over. Hvis du ønsker at klage over en afgørelse, kan du læse mere om dine klagemuligheder i den klagevejledning, som skal være vedhæftet afgørelsen. Vær opmærksom på, at der ofte vil være en frist for, hvornår du senest skal have indgivet din klage.

Skrevet af Justitsministeriet

En af de ting, der oftest søge om er befordringsgodtgørelse.

Måske er du også interesseret i

Har du set...

Aalborg Kommune

Boulevarden 13
9000 Aalborg

CVR-nummer: 29189420

Let digital adgang