Skip til hoved indholdet
    Hjem Min virksomhed Rekruttering Rekruttér til byggebranchen

Rekruttér til byggebranchen

Få gratis hjælp til rekruttering af faglært og ufaglært arbejdskraft til nordjyske byggeprojekter.

Få hjælp til at finde arbejdskraft

Står du og mangler arbejdskraft til din virksomhed i byggebranchen? Og vil du samtidig styrke din virksomhed ved at tage et samfundsmæssigt ansvar?

Byg i Nord gør det let for dig at ansætte nye medarbejdere og hjælpe ufaglærte i gang med uddannelse. Samtidig tager du et samfundsansvar ved at hjælpe borgere i beskæftigelse. Det for eksempel være borgere, der aldrig har været på arbejdsmarkedet eller på en anden måde har været forhindret i at arbejde.

Fordelene ved at samarbejde med Byg i Nord er at vi:

  • tilbyder hurtig hjælp til rekruttering helt gratis
  • udsøger og screener kandidater efter krav og behov
  • tager kontakten til jobcenter og uddannelsesinstitutioner
  • besøger byggepladserne og følger op på kandidaterne efter behov
  • vejleder om opkvalificering – eksempelvis AMU-kurser

Så lad os hjælpe dig med at finde arbejdskraft til din virksomhed.

Hvis du vil vide mere

Vi er behjælpelige at finde de rette kandidater til din byggeplads. Vi søger og foretager screening af mulige kandidater, når din virksomhed henvender sig med et behov for arbejdskraft.

I fællesskab med dig bliver kandidaten udvalgt til en samtale, og herefter – hvis alt går vel – til at arbejde på byggepladsen.

Kandidaterne kan være:

  • ufaglærte, der har ønske om at arbejde i byggebranchen. De har mulighed for et praktikforløb i din virksomhed.
  • faglærte, der står uden job. Byg i Nord har et tæt samarbejde med fagbevægelser indenfor bygge- og anlægsbranchen.
  • lærlinge, som du i samarbejde med en uddannelsesinstitution kan tilbyde uddannelse, inden for et bestemt fagområde. På den måde giver du mulighed for, at lærlingen kan kombinere skoleophold med praktisk erfaring.
  • voksenlærlinge, hvis vedkommende er over 25 år. Kommune giver et tilskud til din virksomhed, så det bliver endnu mere fordelagtigt at tage den ledige i lære.

Vi samler én eller flere kandidater til samme byggeplads i en arbejdsgruppe. Gennem forløbet vil kandidaten få et bredt kendskab til arbejdet inden for bygge- og anlægsbranchen, hvor målet er afklaring, afprøvning og udvikling af færdigheder.

Mange virksomheder finder ofte nye medarbejdere eller elever gennem arbejdsgrupperne og tilbyder derfor ansættelse til nogle af kandidaterne efter endt forløb.

Vi sørger for arbejdstøj, hjelm og sikkerhedssko, og stiller en kontaktperson til rådighed gennem hele forløbet.

Forløbet kan vare op til 4 uger - afhængigt af dine ønsker. 

Med praktikforløbet har kandidaten mulighed for at vise dig, at vedkommende ønsker at arbejde i byggebranchen. Det er herefter op til dig, hvorvidt kandidaten kan få en ordinær ansættelse i din virksomhed.

Byg i Nord kan hjælpe med opkvalificering gennem eksempelvis AMU-kurser, løntilskud og lignende, hvis det fremmer kandidatens muligheder for at komme i ordinær ansættelse efter praktikforløbet.

Kontakt Jobcenteret for at høre om mulighederne for opkvalificering, da dette vurderes individuelt for den enkelte kandidat og din virksomhed.

Kontakt

Byg i Nord

Vestre Havnepromenade 15 9000 Aalborg

Ring til os

25 20 52 11

Åbningstider

Måske er du også interesseret i

Har du set...

Aalborg Kommune

Boulevarden 13
9000 Aalborg

CVR-nummer: 29189420

Let digital adgang