Skip til hoved indholdet

Undgå afskedigelser ved ordrenedgang

Er der mindre at lave i virksomheden? Arbejdsfordeling giver mulighed for at undgå fyringer.

Søg om arbejdsfordeling

Der er hjælp at hente hos Jobcenter Aalborg

Hvis det ærgerlige skulle ske, at din virksomhed oplever eksempelvis ordrenedgang, så behøver det ikke at betyde afskedigelse af medarbejdere. I stedet kan du få hjælp til det, der hedder arbejdsfordeling.

Jobcenteret kan godkende op til 13 uger. Ønsker du en længere periode, så er det RAR Nordjylland (det regionale arbejdsmarkedsråd), som skal godkende.

Arbejdsfordelingen kan igangsættes samme dag, som du anmelder det til jobcenteret.

Hvad er arbejdsfordeling?

Kort fortalt handler arbejdsfordeling om, at du nedsætter arbejdstiden i en midlertidig periode.

Arbejdstiden kan nedsættes for enten:

  • Hele virksomheden (CVR-niveau)
  • Enkelte produktionsenheder (samme CVR-nummer, forskellige P-numre)
  • Enkelte afdelinger (mindre gruppe, samme P-nummer)


Der er fire måder at søge arbejdsfordeling på:

  • Hele dage fri og mindst 2 dage per uge (det vil sige, at man kan nøjes med at arbejde 1 dag om ugen)
  • 1 uges fuldtidsarbejde / 1 uges ledighed
  • 2 ugers fuldtidsarbejde / 1 uges ledighed
  • 2 ugers fuldtidsarbejde / 2 ugers ledighed


Der gælder den samme nedsættelse af arbejdstid for alle medarbejdere, som er en del af arbejdsfordelingen. Du kan ændre fordelingen, når en cyklus er færdig.

Læs mere om arbejdsfordeling hos Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Du er også altid velkommen til at kontakte os for at høre mere om arbejdsfordeling.

Hvis du vil vide mere

En medarbejder, der er i arbejdsfordeling får:

  • Supplerende dagpenge på dagene med ledighed svarende til gældende dagpengesats, hvis vedkommende er medlem af en a-kasse. Hvis ikke, kan vedkommende søge om kontanthjælp
  • Fritagelse fra jobsøgning i de første seks uger. Herefter skal man være jobsøgende

Når du har arbejdsfordeling i din virksomhed, er der en række forpligtelser, som du skal leve op til.

Dine forpligtelser er, at du:

  • udfylder blanketterne AB292 og AB293 via selvbetjeningen herover og sender til Jobhuset
  • kontakter de involverede faglige organisationer for at sikre, at reglerne følges
  • ikke afskediger medarbejdere i fordelingsperioden
  • betaler G-dage, for 1. og 2. ledighedsdag

Igangsættelse af en arbejdsfordeling er afhængig af overenskomsten på området, eller at der kan laves en kollektiv aftale, hvis der ikke er overenskomst. Dvs. at én medarbejder kan stoppe en fordeling, når der ikke er overenskomst, hvis vedkommende ikke vil underskrive en kollektiv aftale.

Når der er arbejdsfordeling, er der også en række forpligtelser, som medarbejderne skal leve op til. 

Medarbejderne skal:

  • udfylde en ledighedserklæring hos deres a-kasse
  • få godkendt CV-oplysninger på Jobnet senest 14 dage efter, at arbejdsfordelingen er begyndt
  • udfylde et dagpengekort i slutningen af hver måned, hvor man oplyser, hvilke dage man har arbejdet
  • stå til rådighed for at tage andet tilbudt arbejde, i hele perioden med arbejdsfordeling
  • være jobsøgende ved arbejdsfordelinger, der varer længere end de seks uger

Hvis medarbejderen ikke er forsikret, kan man søge kontanthjælp.

Kontakt

Jobhuset

Vestre Havnepromenade 15 9000 Aalborg

Ring til os

99 31 90 00

Rådgiver telefontid

Mandag-fredag 9.00-10.00

Har du set...

Aalborg Kommune

Boulevarden 13
9000 Aalborg

CVR-nummer: 29189420

Let digital adgang