For Aalborgs spilvirksomheder
Fokuseret indsats understøtter Aalborgs spilvirksomheder og skubber til vækst og videndeling.
Game Tech Academy
Game Tech Academy er et skandinavisk samarbejdsprojekt, der har til formål at fremvise potentialet i spilteknologier udenfor underholdningsbranchen.
Aalborg Kommune er partner i projektet sammen med andre danske og svenske aktører, der sammen sigter mod at udnytte spilteknologiens potentiale til at løse samfundsmæssige udfordringer og styrke Skandinaviens position inden for IKT og digitalisering.
Game Tech Academy er et skandinavisk samarbejdsprojekt, der har til formål at fremvise potentialet i spilteknologier udenfor underholdningsbranchen. Aalborg Kommune er partner i projektet sammen med andre danske og svenske aktører, der sammen sigter mod at udnytte spilteknologiens potentiale til at løse samfundsmæssige udfordringer og styrke Skandinaviens position inden for IKT og digitalisering.
Business Aalborg, Aalborg Kommunes erhvervsafdeling, varetager administrativt og finansielt ansvar for projektet som lead partner. Derudover deltager vi aktiv i alle af projektets arbejdspakker – især med hensyn til det lokale og regionale erhvervs- og iværksætterlivet. I BusinessAalborgs innovationsmiljø støtter vi iværksætter såvel som etablerede virksomheder i at udforske spilteknologiernes potentialer i deres branche – altid med udgangspunkt i vedkommendes unik udfordring og behov. Vi har et tæt samarbejde med de andre danske og svenske partnere i projektet og faciliterer udveksling af erfaringer og ressourcer på tværs af organisationer og grænser.
Finansiering
Samlet budget: 1.935.903 EUR
- Medfinansiering fra EU’s Regionale Udviklingsfonden: 1.161.541 EUR
Game Tech Academy er et treårigt Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak (ÖKS) projekt, medfinansieret af den Europæiske Union.
Faglig sparring om spiludvikling
Game Tech Academy er blot en af de muligheder, som vi som kommune har til spilvirksomheder.
Computerspil er i dag det største underholdningsmedie i verden, og spilindustrien oplever høj vækst. Udviklingen af computerspil kræver flere forskellige tekniske og kreative kompetencer, såsom programmering, animation, grafisk illustration, fortælling og design.
Aalborg har en stærk fødekæde inden for spil - både når det kommer til uddannelse og virksomheder. For at understøtte potentialet inden for spiludvikling tilbyder vi i BusinessAalborg uvildig vejledning. Det kan eksempelvis være sparring på at komme fra idé til udgivelse, opstart af virksomhed, handlingsplaner, forretningsmodeller og finansieringsmuligheder.
Bliv en del af Game Hub Denmark
Som spilvirksomhed kan du også blive en del af Game Hub Denmark, som understøtter udviklingen af den danske spilbranche. BusinessAalborg er partner i denne nationale spilindsats, som har et særligt fokus på at hjælpe danske spilvirksomheder til opstart. Gennem partnerskabet kan vi tilbyde:
• Et online community for danske spiludviklere med 40+ danske spilvirksomheder
• Invitationer til danske og internationale spilevents
• Adgang til et større nationalt netværk af professionelle programmører, producerer, designere, animatorer, grafikere, lyddesignere og musikere
Game Hub Denmark står bag en række lokale spilevents for spiludviklere med fokus på såvel netværk og samarbejde som faglige oplæg og videndeling.
Sådan kommer du i gang
Du er velkommen til at kontakte projektleder Thomas Lykke Camin, som har speciale inden for spiludvikling og projektstyring. Han har base i BusinessAalborg, som er Aalborg Kommunes erhvervsafdeling. BusinessAalborg er sat i verden for at gøre det nemt at starte, drive og udvikle virksomhed med base i Aalborg Kommune. Her er gode råd gratis, uvildige og funderet på mange års erfaring.
Brug Thomas som din sparringspartner, når du gerne vil have nye øjne på muligheder og udfordringer inden for spiludvikling eller gerne vil være en del af Game Hub Denmark.
Du kan også følge med i events, fakta og fortællinger fra Aalborgs erhvervsliv på BusinessAalborgs LinkedIn
Thomas Lykke Camin
Projektleder og konstitueret teamleder
20 95 06 64
thla@aalborg.dk
Kontakt
BusinessAalborg
Boulevarden 13, 2. sal 9000 AalborgRing til os
99 31 15 70Skriv til os
Husk ikke at dele følsomme eller fortrolige oplysninger via mail.