Skip til hoved indholdet

Master og antenner

Opsætning af mast eller antenne kræver en byggetilladelse.

Start byggeansøgning (MitID) Se byggesagsarkiv

Har du ikke MitID, eller har du brug for hjælp til selvbetjening, så kontakt Byggeri.

Kom godt i gang med din byggesag

Inden du starter en ansøgning, er det en god ide at finde ud af, hvad der gælder på din ejendom.

  • Hvis der findes en gældende lokalplan eller byplanvedtægt for din ejendom, er det i denne, du kan læse, hvilke bindinger og muligheder du har for udnyttelsen af din ejendom.
  • Hvis der ikke findes en gældende lokalplan eller byplanvedtægt for din ejendom, skal du kigge i kommuneplanen og i bygningsreglementet for at finde ud af, hvad du som udgangspunkt kan udnytte din ejendom til.
  • Du skal altid være opmærksom på, om der er særlige tinglyste servitutter/deklarationer, der gælder for din ejendom.

Hvis du vil vide mere

Byggesagsgebyr

Der opkræves følgende timepris efter opgjort time og minuttal:

Timepris 630 kroner.

Byggeri der er omfattet af fast gebyr

For sagsbehandling af mindre sekundære bygninger, der overholder byggeretten, betales et fast beløb på 590 kroner for behandling af byggesagen.

Tvangsbøder ved manglende byggeskadeforsikring

Fast takst på 7.000 kroner per uge.

Tvangsbøder udstedes, hvis ikke der indsendes kopi af police og dokumentation for betaling i forbindelse
med færdigmelding af byggerier, hvor der er krav om en byggeskadeforsikring. Der udsendes
varslingsskrivelser inden der opkræves tvangsbøder.

Tvangsbøderne vil blive opkrævet ugentligt, hvis ikke anmodningen er efterlevet.

Se Aalborg Kommunes gebyrvedtægt for byggesager

Lokalplan og byplanvedtægt

En lokalplan er en detaljeret plan med bindende bestemmelser for et bestemt område i kommunen. Lokalplaner kan blandt andet indeholde regler for byggeriets udseende, placering og omfang samt veje, friarealer med mere.

Byplanvedtægt er en plantype, som blev udarbejdet i kommunerne indtil slutningen af 1970’erne. En byplanvedtægt indeholder, ligesom en lokalplan, bestemmelser om et områdets anvendelse, bebyggelse med mere. I dag udarbejdes der kun lokalplaner.

Se lokalplaner og gældende byplanvedtægter i Aalborg Kommune

Kommuneplanramme

Kommuneplanrammer styrer den overordnede arealanvendelse og danner rammen for indholdet i nye lokalplaner.

Se kommuneplanrammerne i Aalborg Kommune

Tinglyste forhold

En tinglysning er en registrering af de bindinger, der knytter sig til en bestemt ejendom. Der kan være bindinger såsom servitutter eller deklarationer, der er pålagt din ejendom på tinglysningen.

Se Det Digitale Tinglysningssystem

Bygningsreglementet

Det fremgår af bygningsreglementet, hvilke regler der gælder for byggeri generelt. Hvis der i en lokalplan eller byplanvedtægt er bestemmelser, der ligger ud over de generelle bestemmelser i bygningsreglementet, er det disse, der gælder for din ejendom.

Se gældende regler på bygningsreglementets hjemmeside

  • Tegning, der viser placering af masten, samt angivelse af adresse og matrikel.
  • Dokumentation for, at der er indgået en aftale om opsætning af antennen med den pågældende bygningsejer.
  • Dækningsplaner/dækningskort og oplysninger om nuværende og fremtidige antennepositioner.

Før du søger om landzonetilladelse til en mast, skal du være opmærksom på:

  • at antennemasten stilles til rådighed for andre antenneformål og operatører mod rimelig betaling
  • at mastens nederste del samt tilhørende bygning afskærmes med beplantning
  • at masten nedtages senest 1 år efter endt brug til det formål, der er givet tilladelse til.

Vi anbefaler, at du benytter dig af en forhåndsdialog med kommunen, inden du søger om en landzonetilladelse, så vi i fællesskab kan finde den bedste placering til masten.

Kontakt

Byggeri

Stigsborg Brygge 105 9400 Nørresundby

Ring til os

99 82 82 00

Skriv til os

*For at nedbringe mængden af byggesager, holder vi lukket for personlig og telefonisk henvendelse i uge 2, uge 6, uge 10, uge 15, uge 19 og uge 23. Haster din henvendelse, kan du skrive en mail til byggeri@aalborg.dk

Det med småt

I Aalborg Kommune kan du forvente, at der er ventetid på at få behandlet din byggesag.

Når du har sendt en ansøgning via hjemmesiden 'Byg og Miljø' bliver den automatisk oprettet i vores sagsstyringssystem. Inden for cirka 10 dage foretager vi en hurtig screening af sagen med henblik på at undersøge, om vi har de oplysninger, der skal til for at kunne behandle sagen. Screeningen sker ikke nødvendigvis af en byggesagsbehandler. Hvis sagen er fuldt oplyst ved screeningen og ikke afventer andre myndigheder, så kan afgørelsen bliver udarbejdet inden for kort tid. Hvis der ikke kan træffes en afgørelse som beskrevet, kommer sagen efter screeningen i en kø, hvor den venter cirka 5 måneder. Mens sagen venter, tildeles den ikke en byggesagsbehandler. Når vi når til sagen, vil du få besked om, at sagsbehandlingen opstartes, og hvem sagen er tildelt.

Per 1. september 2024 er der indført en række tiltag i byggesagshandlingen med henblik på at nedbringe sagsbehandlingstiderne. Tiltagene er - foruden som beskrevet i ovenstående - følgende:

  • Mangler der fuldmagt, er der søgt i den forkerte ansøgningskategori eller er ansøgningen mangelfuld, så bliver ansøgningen afvist.
  • Manglende materiale skal fremsendes inden for 4 uger ellers bliver ansøgningen henlagt.
  • Alt kommunikation skal foregå gennem systemet 'Byg og Miljø', som samtidig registrerer vores sagsbehandlingstider.
  • Hver den første uge i måneden er der lukket for telefonerne i Byggeri, hvor vi alene fokuserer på den konkrete behandling af sagerne.
  • Krav til, at ansøger forud for forhåndsdialoger, har udarbejdet konkrete spørgsmål, som der ønskes besvaret forud for mødet. Der kan ikke sagsbehandles på forhåndsdialogmøderne.
  • Sagerne behandles i udgangspunktet i den rækkefølge de kommer ind, dog undtager sager som er fuldt oplyste og kan behandles inden for et begrænset tidsrum.

Alle bygherrer opfordres til at opnå adgang til sagen via 'Byg og Miljø' - også selv om sagen håndteres af en rådgiver.

Måske er du også interesseret i

Har du set...

Aalborg Kommune

Boulevarden 13
9000 Aalborg

CVR-nummer: 29189420

Let digital adgang