Botilbud Gl. Kongevej, der er en del af voksenhandicapafdelingen i Job og Velfærd, søger en pædagog til en fuldtidsstilling, med tiltrædelse hurtigst muligt eller senest den 1. juni 2025.
I Job og Velfærd ”sætter vi mennesket først, og sammen styrker vi den enkeltes potentiale og trivsel".
Om stillingen/arbejdspladsen
Botilbud Gl. Kongevej er et døgntilbud for voksne med erhvervet hjerneskade, hvor personalegruppen er tværfagligt sammensat, bestående af bl.a. pædagoger, pædagogiske assistenter, social- og sundhedsassistenter mfl. Alle uanset faggruppe varetager såvel udviklings-, rehabiliterings- samt plejeopgaver hos den enkelte borger.
Gl. Kongevej er et hus med 23 lejligheder, hvor den enkelte borger tilbydes individuel socialpædagogisk støtte til alle hverdagens praktiske opgaver, personlig pleje og aktiviteter. Nogle af borgerne har primært brug for støtte til hverdagens opgaver, andre har brug for både pleje og støtte. Graden af funktionsevne varierer fra moderat til svær, flere af borgerne benytter kørestol og lift.
Vores tilgang
Vores arbejde tager udgangspunkt i recovery-orienteret rehabilitering med borgeren i centrum og tilstræber at udvikle den enkeltes kompetencer og ressourcer, så alle opnår maksimal selvbestemmelse og selvstændighed i forhold til deres livssituation.
Dagligdagen samt aktiviteter tager afsæt i borgernes egne ønsker og behov. Neuropædagogik er omdrejningspunktet for vores pædagogiske og rehabiliterende arbejde. Målet er, at støtte borgeren i at mestre mest muligt i eget liv.
Vi tager afsæt i målet om, at tilværelsen skal opleves så meningsfuld og håndterbar som muligt, det arbejder vi blandt andet med gennem ressourceorienterede delmål.
Borgernes ressourcer er meget forskellige, men vi gør meget ud af at tilrettelægge vores arbejde således at borgernes potentialer sættes i spil i hverdagen, både individuelt og i fællesskabet.
Vi forventer, at du:
- Har fokus på og bidrager til det gode arbejdsfællesskab hvor samarbejde, trivsel og et godt arbejdsmiljø er i højsæde.
- Er mødestabil og indstillet på at have skiftende arbejdstider samt weekendarbejde hver anden weekend og på helligdage.
- Har fagligt kendskab til området.
- Du er i stand til at udtrykke dig fagligt gennem pædagogisk/sundhedsfaglig dokumentation.
- Har situationsfornemmelse, et godt overblik og kan planlægge selvstændigt.
- Du har lyst til at arbejde med mennesker med erhvervet hjerneskade og misbrugsproblematikker – ser mennesket bag misbruget og arbejder ud fra dette.
- Er ansvarsbevidst og god til tværfagligt samarbejde.
Personlige kompetencer:
- Er god til at reflektere over egen praksis
- Er ansvarsbevidst og udviklingsorienteret
- Er parat til at arbejde personligt/fagligt med dig selv.
Vi kan tilbyde:
- En spændende arbejdsplads i kontinuerlig udvikling.
- En arbejdsplads der arbejder med at højne det faglige niveau.
- En arbejdsplads med engagerede kollegaer.
- En arbejdsplads hvor vi spiller hinanden gode og hvor der er fokus på et godt arbejdsmiljø.
- En engageret ledelse der vægter uddelegering af ansvar og at få alles kompetencer i spil.
- Efteruddannelse i blandt andet neuropædagogik og LA2.
Arbejdsstedets adresse
Gl. Kongevej 56, 9400 Nørresundby.
Ansøgningsfrist
Seneste ansøgningsfrist er den 26. marts 2025. Vi forventer at afholde samtaler fredag den 11. april 2025 mellem kl. 8.00 – 13.00.
Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til assisterende leder Sissel Thygesen på tlf. 25 20 01 00 eller leder Maria-Louise Sørensen på tlf. 22 83 75 37.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Forud for endelig ansættelse indhentes der straffeattest og tages reference ved nuværende eller tidligere arbejdssted.
Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
Aalborg Kommunes Voksensocialafdeling
Vores DNA – en del af noget større
I Voksensocialafdelingen vil vi være pionerer i faglig særklasse. Vi sætter mennesket først, og sammen styrker vi den enkeltes potentiale. Det er denne spændende organisatoriske virkelighed, du får mulighed for at blive en del af.
Vi har en stærk kultur, der omfavner et lige så stærkt menneskesyn. Vi tror på, at alle mennesker er forskellige og derfor har unikke måder at være betydningsfulde på. Det gælder både de mennesker, vi er her for, og de mennesker vi er her sammen med. Som en del af forvaltningen Job og Velfærd har vi en hel central rolle i at sikre vækst, fælleskab og velfærd i Aalborg Kommune.
Læs mere om vores organisation, og hvad vi står på her:
Kom og arbejd sammen med os
Mangfoldighed skaber værdi, og vi opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnicitet.
Du bliver en del af et stærkt fællesskab med 17.000 kolleger, og du kan glæde dig til en rummelig arbejdsplads med gode ansættelsesforhold, gode muligheder for kompetenceudvikling og fokus på trivsel.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.https://www.aalborg.dk/job-og-karriere