Skip til hoved indholdet Kontakt Kontakt
    Hjem Job og karriere Vis job
Social- og sundhedshjælper til aftenvagt i Distrikt Humlebakken - Borgerens faste Team

Har du mod på at bringe din erfaring i spil på en ny måde? Og vil du være med til at sætte dit præg på, hvordan vi i Aalborg Kommune bliver endnu bedre til at levere personcentreret pleje af høj kvalitet? – så læs med her!

Vi har nu en attraktiv stilling ved Distrikt Humlebakken. Vi søger en social- og sundhedshjælper til en ansættelse på 37 timer pr. uge – primært i aftenvagt og med weekendarbejde hver 2. weekend. Stillingen vil som udgangspunkt være med gennemsnitligt 30 timer i aftenvagt samt enkelte dagvagter.

”Vi spiller hinanden stærke!”
Vi har siden d. 1. april 2022 afprøvet en ny organisering af hjælp, pleje og rehabilitering til borgere i eget hjem, hvor vi arbejder sammen i små tværfaglige teams. Vores målsætning er at højne borgerens oplevelse af kontinuitet, kvalitet og nærvær og dermed skabe en god og værdig ældrepleje.

På tværs af faggrupper opleves samarbejdet værdiskabende og meningsfuldt, og medarbejdertrivselsundersøgelser viser høj arbejdsglæde. Udtalelser som ”Vi spiller hinanden stærke på tværs af faggrupper” og Det her skulle vi have gjort for længstbekræfter at faste teams er vejen frem.

Lidt om stillingen og din nye arbejdsplads:
I Distrikt Humlebakken har vi integreret medarbejdere i fem faste teams, som sammen varetager plejen af borgere i et geografisk afgrænset område. Vi er et stærkt hold af social- og sundhedshjælpere, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Med på holdet har vi også en rehabiliteringscoach, koordinatorer og hjælpemiddelterapeut samt kvalitetsteam og koordinerende planlæggerteam.

Er du en dygtig social- og sundhedshjælper og en rigtig god kollega:
Vi ønsker en ny kollega, som vægter kvalitet i kerneopgaven og som bidrager til det gode samarbejde på tværs af faggrupper. En kollega som er åben for at afprøve nye veje, og som aktivt vil bidrage til vores målsætning om at fremme borgerens livskvalitet og meningsfulde hverdagsliv gennem forebyggelse, udvikling og omsorg.

Du er uddannet social- og sundhedshjælper og i forhold til denne stilling er vi optaget af, hvordan:

  • Du bringer din faglighed i spil og bidrager til at levere sammenhængende forløb til gavn for borgerne.
  • Du arbejder rehabiliterende og ser en værdi i at inddrage borgeren.
  • Du ser, at borgerens faste tværfaglige team kan gøre en forskel for borgerne.
  • Andre vil sige, at du bidrager til et godt arbejdsmiljø.

For stillingen gælder følgende:

  • Du refererer til leder af Distrikt Humlebakken Katrine Porsborg Larsen.
  • Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer ugentligt med tiltrædelse snarest muligt eller senest d. 1. maj 2025.
  • Vi møder ind på Gasværksvej, 9000 Aalborg og kører i Vejgaard-/Øgade-området.

Arbejdsstedets adresse:
Distrikt Humlebakken, Gasværksvej 3, 9000 Aalborg.

Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte leder Katrine P. Larsen på tlf. 31 99 48 33 for at høre mere om stillingen.

Du har mulighed for at komme på besøg hos os – så du kan møde kommende kollegaer og opleve arbejdsfællesskabet.

Ansættelsesprocessen:

Ansøgningsfrist er mandag d. 24. marts 2023.

Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Løn- og ansættelsesvilkår
Efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Forud for endelig ansættelse skal der foreligge en straffeattest og indhentes referencer.

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

Kom og arbejd sammen med os

Mangfoldighed skaber værdi, og vi opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnicitet.

Du bliver en del af et stærkt fællesskab med 17.000 kolleger, og du kan glæde dig til en rummelig arbejdsplads med gode ansættelsesforhold, gode muligheder for kompetenceudvikling og fokus på trivsel.

Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.https://www.aalborg.dk/job-og-karriere

Bemærk

Ansøgningsfrist

24.03.2025

Kontaktperson

Katrine Porsborg Larsen +4599824833 31994833

Stillingskategori

Sundhed og omsorg

Arbejdstid

Fuldtid

Har du set...

Aalborg Kommune

Boulevarden 13
9000 Aalborg

CVR-nummer: 29189420

Let digital adgang