Skip til hoved indholdet Kontakt Kontakt
    Hjem Job og karriere Vis job
Økonomimedarbejder til Økonomi og Data

Økonomimedarbejder til Økonomi og Data i Senior og Omsorg – fast stilling 37 timer om ugen.

Vil du være med til at sikre god og effektiv økonomistyring og sørge for et korrekt regnskab, så er du måske vores nye økonomimedarbejder.

Vi søger en dygtig og engageret medarbejder, som kan være med til at sikre høj kvalitet i vores økonomiopgaver, og som samtidig har fokus på udvikling og optimering af processer.

I Senior og Omsorg løser vi opgaverne på ældreområdet og i det nære sundhedsvæsen i Aalborg Kommune. Vi fremmer menneskers livskvalitet og meningsfulde hverdagsliv gennem forebyggelse, udvikling og omsorg. Vi arbejder med udgangspunkt i et frihedsbrev, der giver ledere og medarbejdere frihed til at handle, når der er brug for, at der tages selvstændige initiativer, så kerneopgaven løses rettidigt og til glæde for borgeren. Frihedsbrevet er en klar og entydig invitation til at tænke nyt.

Økonomi og Data er en del af Administrationsafdelingen. Administrationsafdelingen består desuden af IT og Digitalisering samt Teknisk Service. I Økonomi og Data varetager vi den tværgående styring og økonomiske administration i forvaltningen. Vi arbejder med at skabe grundlaget for en effektiv administrativ drift i forvaltningen, synliggøre og skabe råderum til politisk prioritering og anvende data som en ressource til at udvikle og styrke løsningen af kerneopgaven.

Vi varetager desuden de administrative opgaver forbundet med forvaltningens bygninger og biler.

I Økonomi og Data har vi en uformel omgangstone og vægter fællesskabet højt. Her får du 18 dygtige og engagerede kollegaer, som har funktioner i fem arbejdsfællesskaber. Dit primære arbejdsfællesskab vil være ”Drift og Service”, hvor du får et tæt samarbejde med kollegaer og faglig koordinator. I arbejdsfællesskabet understøtter vi driften og medvirker derved til at nå forvaltningens mission.

Du vil være en del af arbejdsfællesskabets løbende driftsopgaver, og dine opgaver vil primært være koncentreret om:

  • Bogføring
  • Fakturering
  • Afstemning
  • Anlægsaktiver

Vi arbejder løbende med at tilpasse opgavefordelingen ud fra interesser og kompetencer.

Udover din positive indstilling og gode humør, der spejler afdelingens vision for det gode arbejdsmiljø (Se visionen her ), forventer vi, at du:

  • har en relevant administrativ uddannelse, meget gerne i Offentlig administration
  • har lyst til og flair for at arbejde med udvikling af systemer samt optimering og automatisering af processer
  • er nysgerrig, reflekterende og har lyst til at lære
  • er fortrolig med regneark
  • har kendskab til økonomisystem, meget gerne OPUS økonomi
  • er fleksibel, initiativrig og serviceminded
  • har overblik og orden i dit arbejde
  • arbejder selvstændigt og trives også i teamsamarbejde

Vi kan tilbyde dig en enhed:

  • hvor vi aktivt arbejder med det gode kollega- og fællesskab
  • med værdier, der bygger på åbenhed, samarbejde og rummelighed
  • hvor vi arbejder med kompetenceudvikling både fagligt og personligt
  • med løbende faglige og sociale arrangementer
  • med et godt arbejdsmiljø med plads til gode grin
  • med fleksibilitet i arbejdet
  • med en skøn beliggenhed i Hammer Bakker i Vodskov
  • med mulighed for kantineordning

Kan du se dig selv i stillingen, så send en ansøgning senest onsdag den 9. april 2025.

Vi afholder ansættelsessamtaler torsdag den 24. april 2025.

Forventet tiltrædelse den 1. juni 2025.

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte faglig koordinator Henriette S. Nielsen på mobilnr. +4525205466.

Forud for endelig ansættelse indhentes der straffeattest samt reference.

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

Kom og arbejd sammen med os
Mangfoldighed skaber værdi, og vi opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnicitet.

Du bliver en del af et stærkt fællesskab med 17.000 kolleger, og du kan glæde dig til en rummelig arbejdsplads med gode ansættelsesforhold, gode muligheder for kompetenceudvikling og fokus på trivsel.

Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin. https://www.aalborg.dk/job-og-karriere

Bemærk

Ansøgningsfrist

09.04.2025

Kontaktperson

Henriette Schmidt Nielsen +4599315466 +4525205466

Stillingskategori

Administration og akademisk arbejde

Arbejdstid

Fuldtid

Har du set...

Aalborg Kommune

Boulevarden 13
9000 Aalborg

CVR-nummer: 29189420

Let digital adgang