Skip til hoved indholdet Kontakt Kontakt
    Hjem Job og karriere Vis job
Nattemedarbejder til Botilbud i Vodskov

Botilbuddet Langbrokrovej søger en engageret nattemedarbejder til en fast stilling på gennemsnitlig 37 timer pr. uge med start den 1. maj 2025.

Om Botilbuddet Langbrokrovej:
Langbrokrovej er hjem for 12 voksne mennesker med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. De har således behov for hjælp og støtte til dagligdagens gøremål samt guidning i de relationer som opstår på kryds og tværs. Det understøtter vi på en måde, som sætter selvstændighed, trivsel og livskvalitet højt.

Vores kerneopgave er ”Vi sætter mennesket først, gennem handlekraft, partnerskaber, forenkling og dialog”.

Botilbuddet Langbrokrovej er en del af ledelsesfeltet Botilbud Øst, som er forankret i Center for Livskraft i voksenafdelingen i Job & Velfærd, Aalborg kommune

Arbejdstider og struktur:

  • Arbejdstider: 2-5 arbejdstider i træk fra kl. 23:00-07:00 eller 23:00-08:00.
  • Arbejdstider i weekenden: Du arbejder hver tredje weekend samt hver tredje søndag.
  • Hverdage: To medarbejdere på arbejde i løbet af natten, hvor den ene varetager overvågningen af en enkelt borger.
  • Weekender: En vågen nattemedarbejder og en sovende medarbejder fra aftenholdet.

Som nattemedarbejder på Langbrokrovej er dine opgaver blandt andet:

  • At tilse borgerne efter behov.
  • Støtte borgerne i at vedligeholde og udvikle færdigheder.
  • Yde omsorg, personlig pleje og håndtere praktiske opgaver.
  • Hjælpe en enkelt borger op om morgenen, samt udføre korrekt trakeostomipleje hos vedkommende.
  • Understøtte det gode samarbejde med borgerne, så vi sikrer at borgerne har en oplevelse af at være så selvstændige som muligt i eget liv.
  • At dokumentere i vores journalsystem, Cura, både socialfagligt og sundhedsfagligt.
  • Håndtere medicin, hvis der er behov for det

Vores ønsker til en ny kollega:

Faglige kompetencer:

  • Du er i stand til at arbejde målrettet med kerneopgaven med udgangspunkt i den fælles definition af opgaven
  • Du kan reflektere over den pædagogiske praksis – din egen og andres, og forholde dig åbent og nysgerrigt hertil.
  • Du er i stand til at se med et fagligt blik på borgernes situation og muligheder.
  • Du har en veludviklet mentaliseringsevne og møder borgerne med empati, respekt og anerkendelse.
  • Du bidrager med din faglige viden til at skabe de bedste muligheder for livskvalitet, trivsel og udvikling for borgerne.

Personlige kompetencer:

  • Du har et positivt menneskesyn, er rummelig og tålmodig.
  • Du er i stand til at samarbejde relationelt omkring opgaven.
  • Du ser forskellighed som en styrke i samarbejdet.
  • Du er dialogsøgende.
  • Du er en god kollega, som bidrager til et godt arbejdsmiljø.
  • Du kan arbejde selvstændigt men er også holdspiller
  • Du er tydelig, ansvarsfuld og handlekraftig
  • Du er initiativtagende og tør at kaste dig ud i nye tiltag når det giver mening for borgeren.

Vi kan tilbyde:

  • En arbejdsplads, som har fokus på borgernes trivsel, drømme, motivation og ressourcer i tilrettelæggelsen af opgaveløsningen.
  • En arbejdsplads, hvor vi støtter borgerne i selvstændighed og det at være betydningsfuld i eget og andres liv.
  • En arbejdsplads, hvor du som ny kollega bliver værdsat for dine faglige synspunkter og refleksioner du bidrager med.
  • En arbejdsplads, der lægger vægt på samarbejde, refleksion og faglig sparring med henblik på et lærerigt arbejdsmiljø
  • En medarbejdergruppe, som er engagerede, motiverede og yder en høj faglig indsats.

Ansøgningsfrist: 12. marts 2025.

Samtaler: Forventes afholdt den 18. marts 2025.

Løn- og ansættelsesvilkår: Efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Straffeattest og reference: Indhentes inden endelig ansættelse.

Yderligere oplysninger: Kan fås ved henvendelse til assisterende leder Sussi Jakobsen på telefon 2520 7146 – hverdage mellem 8.30 og 15.00

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

Aalborg Kommunes Voksensocialafdeling
Vores DNA – en del af noget større
I Voksensocialafdelingen vil vi være pionerer i faglig særklasse. Vi sætter mennesket først, og sammen styrker vi den enkeltes potentiale. Det er denne spændende organisatoriske virkelighed, du får mulighed for at blive en del af.
Vi har en stærk kultur, der omfavner et lige så stærkt menneskesyn. Vi tror på, at alle mennesker er forskellige og derfor har unikke måder at være betydningsfulde på. Det gælder både de mennesker, vi er her for, og de mennesker vi er her sammen med. Som en del af forvaltningen Job og Velfærd har vi en hel central rolle i at sikre vækst, fælleskab og velfærd i Aalborg Kommune.
Læs mere om vores organisation, og hvad vi står på her:

Kom og arbejd sammen med os
Mangfoldighed skaber værdi, og vi opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnicitet.

Du bliver en del af et stærkt fællesskab med 17.000 kolleger, og du kan glæde dig til en rummelig arbejdsplads med gode ansættelsesforhold, gode muligheder for kompetenceudvikling og fokus på trivsel.

Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.https://www.aalborg.dk/job-og-karriere

Bemærk

Ansøgningsfrist

12.03.2025

Kontaktperson

Sussi Jakobsen

Stillingskategori

Pædagogisk arbejde – almen og special

Arbejdstid

Fuldtid

Har du set...

Aalborg Kommune

Boulevarden 13
9000 Aalborg

CVR-nummer: 29189420

Let digital adgang